Sommer.......

Eller måske er det mangel på samme, der gjorde at vores ferie tog en helt uventet drejning og endte med at være noget helt andet end vi først havde regnet med.

Ikke, at det blev til noget værre tværtimod...

Men da sommerens pragtfulde vejr lod vente på sig steg vores drømme om at se andre himmelstrøg sig betydeligt.

Drengene har længe drømt at komme på ferie, det har manden og jeg da også, men vi ved jo ligesom at med den indkomst jeg har pt. var det nærmest en uopnåelig drøm...

Men en dag efter en god omgang træning en dag sad jeg i bilen på vejen hjem og tænkte, hvad nu hvis vi kunne komme afsted, det ville være ikke mindre end fantastisk...

Det ville være en gave til os som familie, vi trængte virkelig til at komme væk, komme væk fra huset, som der hele tiden er noget der skal laves på, væk fra alt dagligdag og pligter mm. 

Bare væk fra det hele....

Og der opstod ideen.... Jeg har længe gået rundt om min strikkemaskine... den fylder en del sådanne en sag... og jeg får ikke strikket på den, overskuddet og lysten har ikke været der i rigtig lang tid...

og jeg havde længe overvejet at sælge den...

Der var ikke langt fra tanke til handling, da det først gik op for mig, at jeg kunne bruge pengene fra strikkemaskinen på en ferie...

Så den blev sat til salg og 20 min efter var den solgt... og væk var den... Var lidt bekymret for, hvordan jeg egentlig ville have det, med det når den var væk, men faktisk var den en befrielse da den først var blevet hentet som noget vægt der blevet taget fra mine skuldre... 

Også blev rejsen bestilt...

En uges all inclusice i Tyrkiet, ikke nogen opdagelses rejse, men nej en ganske almindelig badeferie...

Og tro mig, det var fantastisk ikke mindst da vi fortalte drengene, at vi havde bestilt en rejse... Først troede de ikke på os, men da det gik op for dem var de ustyrlige, og fulde af forventninger...

Inden alt dette kunne lade sig gøre, måtte jeg gå tiggerens gang... ringe til jobcenteret og bede om nåde..... 

For faktisk er det sådanne, at jeg når jeg modtager jobafklaringsydelse ikke må holde ferie. 

Jeg har simpelthen ikke ret til ferie, men jeg er skide heldig, at jeg i dette ret hårde og dumme system nok har verdens skønneste jobkonsulent, som er forstående..

Hun gav mig lov, dog vil jeg blive trukket for en uges ydelse, men sådanne må det være, hellere det end at være uærlig og tage afsted uden at sige noget, det kan jeg altså ikke....

Og faktisk var det alle pengene værd, og jeg havde ro i sindet for jeg måtte gerne...

Vi havde en fantastisk uge, hvor vi bare slappede af, spiste og badede.. vi nød hinanden som en familie uden, at vi skulle ordne en masse eller lige have vasket tøj, handlet ind eller ligende...

Og det bedste af det hele, jeg havde det så godt på turen, havde kun en enkelt dag, hvor trætheden kom stormende, men den klarede vi også som familie....

Det var skønt men hvor gik tiden altså bare alt for hurtigt inden vi så os om, sad vi i flyveren på vej hjem igen.

Men det var en god tur.

Resten af min mands ferie gik med at tulle rundt herhjemme ikke de store udsving, men vi har haft det skønt...

Det er længe siden, at jeg har skrevet, har gået og tænkt over mange indlæg jeg rigtig gerne ville have skrevet, men jeg kommer aldrig rigtig igang, jeg synes det er svært at komme tilbage efter så lang tid..

Men begyndte at følge Filihunkat på instagram og en dag smuttede jeg forbi hendes blog og læste nogle af hendes indlæg... Og blev inspirereret...

For hun beskrev netop det jeg følte lidt... At hun ikke ville have at det blev en ynke blog, men har hun som jeg også har valgt, havde valgt at være helt åben i sin blog..

Det vil jeg også være.. Jeg vil ikke være bange for at være lidt ynkelig engang imellem, hvis man kan sige det sådanne...

Mit liv er forandret og jeg er anderledes.. Jeg har vist været igennem min værste sorgperiode nu, og er igang med at vænne mig til mit lidt anderledes jeg.

Jeg har altid været meget ærlig og har altid elsket at skrive især her på bloggen, så fra nu af, må det blive en ynkelig kreablog :-) 

ej spøg til side, der vil nok ikke komme så mange billeder, men skal nok forsøge, at smide nogle af de ting op jeg får lavet.

Men det at overfører billeder er ikke lige det jeg synes er det fedeste i verden og der er dage, hvor det kan være helt uoverskueligt for mig.. 

Håber snart at finde en løsning på dette, men den dukker nok op en dag. For det er faktisk en af hoved årsagerne til, at jeg ikke får blogget, synes det bliver lidt kedeligt uden billeder.

Også er det også fordi, at det jo ikke er det vilde jeg sådanne oplever...

men den historie må komme en helt anden dag...

Men på denne meget regnfulde dag kom ånden lige over mig... Vil forsøge at kigge forbi jeres andres blog, men det bliver i bidder... I disse dage er energien ikke så stor, men det bliver nok bedre imorgen eller måske i overmorgen.. Hvem ved hvad morgendagen bringer...

Håber du har det skønt og får en helt vidunderlig dag idag :-)

Valg

Ja så kom det, det længe ventet valg....

Nu ved jeg godt, at dette normalt er en kreativ blog, men må simpelthen ud med dette indlæg. Så hvis du ikke gider at høre om mine tanker om dette emne så spring let og elegant videre....

Mange har ventet længe på dette valg og glædet sig til, at det skulle komme, for så skal regeringen væltes også bliver det hele jo nok meget bedre.

Jeg ved altså ikke helt, hvad jeg skal synes om et valg,  jeg ved i det hele taget ikke rigtig, hvad jeg skal synes om politik i disse dage.

Jeg synes, at de mennesker der sidder derinde er en flok børnehavebørn, der allermest bruger tiden på at pege fingre af hinanden og lave en hel masse fnidder fnadder så snart de øjner muligheden.

Jeg synes, at de mennesker der skal repræsentere os danskere og vores land er så langt fra virkeligheden, at det ingen mening giver, at det lige netop er dem der har fortjent min stemme.

Langt de fleste har aldrig været ude i den virkelige verden og opleve den. De fleste kommer lige fra skoler og uddannelse, og er gået lige over i politikkens verden. De har aldrig prøvet et rigtig arbejdsliv, men har en masse teorier om hvordan det må være.

De har ikke prøvet virkeligheden.

Deres opfattelse af vores samfund er spundet på en hel masse teorier om, hvordan det må være, hvordan de tror det hele hænger sammen.

De generalisere og tror, at folk der er arbejdsløse ikke gider at arbejde, at de mennesker der er syge, bare prøver at snyde sig til at få offentlig støtte.

At kontanthjælpsmodtagere bare er dovne og ikke gider at arbejde...

Og ja selvfølgelig er der nogen indimellem, der ikke gider, selvfølgelig vil der altid være nogen der forsøger at snyde sig til noget, så har det altid været og vil altid være, men det er langt fra de fleste der har det sådanne.

Langt de fleste drømmer om at komme tilbage

drømmer om, at være en del af samfundet der yder, drømmer om ikke at skulle stå op hverdag og føle at man er nødt til at sige undskyld.... 

Undskyld for, at de blev ramt af en sygdom der gør, at de ikke kan arbejde, Undskyld for, at de trods gode odds ikke for det bedre....

De siger til os, at vi lever i et velfærdsdanmark, 

De siger til os, at vi sørger for de svage i samfundet

De viser reklamer i fjernsynet, hvor vi skal se, hvor rædsomt det er i andre lande, hvis man er sygemeldt, på barsel eller har ferie...

Men betaler de skat ligesom os??????

Men hvem er det velfærdet er for????

Det da ikke for det almindelige menneske i Danmark.. 

Vores børn bliver proppet ind på institutioner med alt for få pædagoger, der har et alt for stort sygefravær (ja hvad havde de forestillet sig, børn er tit syge og smitter temmelig meget, med alt deres snot og diverse og kommer jo tit småsyge i børnehave, vuggestuer og dagpleje, fordi forældrene ikke har tiden til at blive hjemme hos barnet.. eller ikke kan for så kommer de på arbejdsløsheds listen)

Og det er iøvrigt meget basal viden, at hvis man presser folk for voldsomt ja, så bliver de nemmere syge...

Vores skoler skal ligne dem i Japan eller Kina eller hvor det nu var..... Men ja det er da helt klart fordi Danmark minder jo også helt vildt meget om deres kultur....

Vores skolelærer skal piskes rundt og sørge for at overholde det ene nye tiltag efter det andet som en eller anden politiker, der intet aner om virkeligheden i skolerne har siddet og udtænkt...

For skolelærerne er jo vildt forkælet (ironi kan forekomme)

Men hvem er det lige der er taberne i dette her.... Ja det ihvertfald ikke Helle Thornings børn for de går jo på privatskole....!?!?!

Sygehusene skal gøres store og der skal være mindre af dem, og samtidig skal der iøvrigt også lige spares på sygeplejersker, dem der er tilbage kan jo bare rende lidt hurtigere.. 

De skulle jo nødigt have tid til at sidde ned og spise deres frokost..... 

Den sidste sætning er nok generel for rigtig mange offentlige ansatte....

De ældre skal i bad en gang om ugen, hvis de er heldige, og selvom de er gamle og slidte... måske endda sidder i kørestole eller bare er dårligt gående, ja så kan de da godt lige tage at svinge støvsugeren og støvkluden selv, for hvorfor skulle vi dog gøre noget for dem....

Og lad os da endelig ikke håbe, at de ældre har været den sparsommelige type, den der har sparet op til at skulle leve livet godt når de bliver gamle, nej for så må de da virkelig klare sig helt selv...

Ved godt, at dette er meget skarpt trukket op, men helt ærlig, dette er kun et udpluk af ting, der bare bliver dårligere og dårligere i Danmark, jeg kunne fortsætte derud af længe....

Det er ligesom, at der skal spares alle steder i Danmark.

Indtil videre har jeg kun fundet meget få steder der ikke skal spares.. Og gad vide hvor det er henne...

Jo det er på politikernes lønninger...

Ja de arbejder mange timer, ja de gør det her for Danmark.. Men når man er politiker er det så ikke fordi man brænder for det...

Er det så ikke fordi, at man gerne vil gøre en forskel....

Så burde en fed ministerbil, kæmpe lønninger og vilde pensionsordninger til ministrene og deres børn jo ikke være nødvendigt.

og ja deres børn tilgodeses også for de har jo virkelig knoklet fordi at deres mor eller far var i folketinget.....

Jeg forstår det ikke...

Jeg kan simpelthen ikke få det ind i mit lille hoved, hvorfor i alverden at det skal være sådanne...

Helle Thorning sagde ved sidste valg, vi må løfte i flok, vi må sammen gøre en indsats for at Danmark kommer på fode igen...

Men det gælder kun nogen...

Hvis jeg var politiker, ville jeg have en grim smag i munden hver gang lønnen tjekkede ind, hvergang jeg hoppede ind og blev kørt videre, når jeg ved der er så mange steder i Danmark, at der bliver sparet og sparet, og hvor der er brug for mere...

Jeg ville have virkelig svært ved at stå og kigge mig selv i spejlet, kigge mig selv ind i øjnene, jeg ville væmmes ved synet af mig selv.....

Jeg tænker, at dette valg er helt og aldeles formålsløst, det er bare spild af en masse penge og tid.

For ingenting vil ændres. Ikke bagefter.

De vil allesammen love en hel masse.

De vil allesammen sige, at de er bedre end de andre, at de er der for vores skyld...

Men se indad og tænk helt ærligt, så er der sgu ikke for vores skyld mere.

Jeg må tilstå, at jeg overvejer, at stemme blankt, for jeg ved simpelthen ikke hvem, der har fortjent min stemme.

Jeg synes absolut ikke, at der for tiden er nogen kandidater, der overhovedet er der for mig som dansker eller for danmark.

Jeg ved godt, at jeg ikke er det klogeste hoved når det drejer sig om politik, og ved også, at der ligger meget andet bag, men som det ser ud nu ja så synes jeg sørme ikke, at der er meget politik over vores politikere....

Og mht. spareplaner tænker jeg man kunne jo starte med at fjerne ministerbilerne, give ministrene befordringsgodtgørelse som resten af Danmarks befolkning.

Ændre i deres Pensionsordninger så det på lige fod med andre statsansatte... Tænk der er der nok allerede en del penge at hente...

Og når nu vi er igang kunne vores politikere lige gå 10% ned i løn, som så mange andre har måtte....

Vi løfter jo sammen i flok.....

Eller gør vi....

Rydder op og sælger ud.....

Jeg gik jo igang med et oprydningsprojekt for længe siden efterhånden...

Og blev som sådanne også færdig, men alligevel har jeg nogle kasser jeg flytter rundt på hele tiden, som bare irriterer mig, det er ting som jeg har lavet, som bare ligger og venter på at jeg bruger det...

Fakta er, at jeg nok aldrig kommer til at bruge det, enten er jeg blevet for tyk til det eller også er det bare ikke lige mig at have på...

Så derfor har jeg besluttet at sælge det. Jeg sætter det super billigt til salg, da jeg bare synes, at det skal videre ud til nogen som måske kan blive super glad for det og bruge det.
Det er ikke lavet med videresalg for øje, men bare fordi jeg elsker at sy og meningen var skam også, at jeg skulle bruge det, meeeen....

Jeg har brug for at det kommer videre da det fylder både i mit hoved og i mit rum, så hvis du finder noget du kan bruge kan du enten skrive en besked på mail Heksegarn@gmail.com eller som kommentar her.
Eller send en sms på 25639626

Skal nok prøve at svare så hurtigt som jeg kan.

Priserne er plus porto, du er selvfølgelig også velkommen til at komme og hente her, hvis du bor i nærheden...  Jeg har skrevet nummer på så det nemmere at finde ud af for mig, hvis der er nogle mål du ønsker så skriv bare og spørg..

 Nr. 5 raglan tunika/kjole str. L brugt 1 gang 75 kr.

Nr. 6 raglan kjole i jersey digital print aldrig brugt str. L.

175 kr.

Nr. 7 tunika i jersey str. 46 med stramt stykke om numsen

brugt få gange

150 kr.

Nr. 8 tunika i jersey str. 46 med stramt stykke om numsen

brugt en gang

150 kr.

Nr. 9 poncho strikket på maskinen i en tråd merinould og en tråd bomuld

aldrig brugt

250 kr.

Nr. 13 kjole str. Xl aldrig brugt

125 kr. 

Nr. 15 kjole uden ærmer med supermand logo str. L aldrig brugt

125 kr.

Nr. 20 Prøvekjole den er ikke lagt op, men skal jeg nok lige få fikset, hvis du køber den.

aldrig brugt str. XL, kan f.eks. bruges med et bælte hvis du er så heldig at have en talje :-)

Aldrig brugt 

125 kr.

 Nr. 21 Hæklet vest str. L hæklet i noget bomuld/hør virker det som om 

aldrig brugt

150 kr.

nr. 22. bluse syet i blondestof str. meget stor aldrig brugt

125 kr.

 Nr. 23 Hæklet poncho hæklet i supersoft str. m/l

200 kr. 

Nr. 28 Hæklet sjal i merino uld

175 kr.

Meget af det trænger til at blive strøget som du nok kan se, men det kun blevet krøllet af at ligge i en kasse.

Spørg endelig hvis det er noget. Har mobilpay eller kontooverførsel. Hvis du synes prisen er alt for dyr på den ting du gerne vil købe så skriv så finder vi nok ud af det :-)

Imorgen

Kan kun blive en god dag...
For imorgen skal vi hente min seje, modige og skønne søn hjem....
Han har siden den 15 februar været på Skælskør julemærke hjem...
Det har været en hård men vidunderlig oplevelse for ham.
Det har været hårdt at være et nyt sted og helt alene uden hverken en mor, far eller tvillingebror....
Det har været spændende at møde en masse andre børn.
Det har givet ham selvtillid, at han godt kunne klare sig helt selv uden brormand mor eller far.
Det har givet ham styrke til at klare sig igennem svære ting...
Han har tabt sig, og føler sig så meget bedre tilpas...

Jeg er så taknemmelig for, at han har fået den mulighed... At vores barn har fået sådanne en skøn oplevelse... Og alt dette ganske gratis...
Tænk at det kan lade sig gøre...
Julemærkehjemmene klarer sig kun ved hjælp af fonde og tilskud fra private... Da folk ikke sendes så mange julekort mere er indtjeningen på julemærker dalet meget... Men alligevel har det  været ganske gratis for os....
Vi har dog valgt at melde os som julemærkeven et nyt koncept de har fundet på for at skaffe penge til at kunne blive ved med at have de hjem...

Jeg glæder mig vildt til imorgen selvfølgelig har vi set ham i weekenderne, set hvordan han er vokset i selvværdet og krympet i vægt... Mærket hvordan han har modnes og lært at vokse med opgaven...
Er så pisse stolt af ham...

Og glæder mig til at jeg en af dagene kan vise jer hans før og efter billede 😊

Kaos...

Der er dømt kaos i krearummet...

Tænkte forleden dag, at jeg da lige kunne rydde lidt op...

det gøres lidt i etaper dog blev første pause lidt længere end planlagt da en eller anden havde efterladt en influenza eller ligende hos mig... dårligt sted at parkere den synes jeg nu nok....

Men nu må jeg da vist være nogenlunde frisk igen så satser på at komme videre imorgen.. selvom jeg lige nu synes det ser lidt håbløst ud...

Men mit nye jeg kan godt lide orden.. Og jeg er absolut ikke et ordensmenneske af natur, så det kræver lidt omstrukturering og systemer der er nemme at holde....

Hmm, ikke nemt når man er et kæmpe stort rodehoved...

Nå men må hellere kæmpe mig videre for har jo snart abstinenser efter at være kreativ...

Og Simon har jo bestilt en ny heldragt den jeg har lavet til ham engang er blevet for stor :-)

Håber du får en skøn og dejlig dag :-)

Livstegn....

Ja så er der livstegn fra Præstø madammen igen...

Jeg har tænkt meget på bloggen på det sidste og har virkelig flere gange taget spring til at komme tilbage igen. 

For savner faktisk min blog.. Savner at få skrevet om lidt af hvert og elsker jo at skrive...

Men synes, at det er svært at komme tilbage, hvor skal man begynde og hvor skal man slutte...

For kan umuligt opdatere næsten et helt år...

Har gang i flere overvejelser...

Måske en ny blog... En ny start....

For faktum er bare, at jeg er en ny Marion en anderledes Marion end hende der startede bloggen for mon ikke det snart er ved at være 5 år siden.

Jeg ved ikke helt endnu hvem den nye Marion er, ikke sådanne rigtigt. Bruger stadig tid på at finde mig selv i det nye jeg, finde bare noget af den gamle marion, for hun er der stadig engang imellem.

Men har ikke taget beslutningen endnu. Det er også ligesom om, at bloggens land ligesom er forandret efter at instagram er kommet frem.

En app, hvor man hurtigt lige kan lave en ny opdatering...

Men lever stadig, der er stadig op og nedture og tingene er ikke altid lige så nemme som før.

Men det bliver da sikkert bedre med tiden, det prøver jeg ihvertfald at overbevise mig selv om.

Lige for tiden er mit liv primært fyldt med at finde hoved og hale i jobafklaringsydelse, hvad er det og hvorfor er det sådanne..

Synes det føles som om, at den 8. marts 2014 var der en der kom til at trykke på standby knappen for derefter at lade fjernbetjeningen forsvinde...

Jeg vil så gerne videre, videre med livet og videre med en eller anden plan...

Men det ikke sådanne ligetil, der kan ikke rigtig lægges en rigtig plan før, at jeg bliver erklæret stationær...

Troede det var et ord, man primært brugte om computere, men nu bruges det også til mennesker...

Det er faktisk et lidt skræmmende ord, at få sat på sig synes, jeg ved godt, at det kun er et ord. Men når den status bliver sat på dig, så forventer man fra lægernes side ikke, at der kommer nogen bedring.

Og bedring må der altså meget gerne komme.

Jeg ved godt, at jeg kunne være meget værrere ramt end jeg er.

Men det der gør det så svært med den skade jeg har fået, er at den ikke kan ses, den er gemt fra omverdenen og jeg er typen, der hellere end gerne vil gøre alt for at gemme den endnu længere væk, for hader hvis folk kan se, at jeg er svag.

Min største skade er hjerneskadetræthed.. Som egentlig er en underlig størrelse... og som mange rigtig mange ikke rigtig forstår...

For hvis man er træt, kan man jo bare sove, og vupti så er den væk.... Sådanne er det desværre ikke med hjerneskadetræthed.

Den kan ikke soves væk og ikke rigtig kureres, måske jeg er heldig at den forsvinder efter et år sagde de til at starte med nu er det så indenfor de første 2 år (startede med at få at vide at det tog et par måneder til et halvt år)

Nogen slipper aldrig af med trætheden.... Og egentlig er det ikke så meget det at skulle leve med trætheden der er værst eller jo det er sgu ikke skide morsomt, at blive så hurtigt udtrættet, og at bare et familiearrangement, kan koste nogle dage på sofaen hvor hjernen og kroppen er fuldstændig udmattet.

Men det nærmere det, at der ikke ligesom er en plan....

Det med at gå og vente og se, det er nok det værste...

Jeg har brug for en plan for et mål, at gå imod, og det er der desværre ikke rigtig nogen der kan give mig....

Ikke før jeg har fået sat stemplet STATIONÆR på mig...

Så det ord, jeg har frygtet at få stemplet i panden er ligefør, at jeg glæder mig til at få.. For så kan jeg se fremad eller se et mål, der vil være mulighed for at se om jeg kan komme i betragtning til et fleksjob...

Eller hvad der ellers kan findes på....

Som det er nu, venter vi bare.... Venter på, at jeg forhåbentlig får det bedre, og fra jobcentrets side, venter man på, at jeg måske kan komme op på 25-30 timer at arbejde om ugen, for så er jeg jo rask... siger de.. Hmmm ved ikke lige hvad jeg skal synes om det, men jeg vil rigtig gerne være rask, være en der kan komme igang med en almindelig hverdag igen. En der kan ligge planer for, hvad jeg skal. En der kan bidrage til vores familie, til vores økonomi. Få et arbejde, hvor jeg kan bidrage med noget og det kan bidrage med noget i mit liv.

Men det det betyder lige nu og her, er jeg er i forskellige praktiksteder rundt omkring.

Indtil videre har jeg været på en produktionsskole på et kreativt værksted, i en garnbutik og efter påske starter jeg op på en efterskole på deres billedkunsthold.

Jeg glæder mig til at komme afsted, for selvom herhjemme er dejligt og trygt, så vil jeg jo gerne ud og se andre og opleve.

Jeg skal starte med at være afsted 2 dage om ugen omkring 3 timer af gangen også skal vi se, hvordan det går.

Heldigvis er jeg super heldig, jeg har nok en af de mest forstående sagsbehandler der findes på jobcentrene.. Som ser og hører mig og er meget forstående overfor min situation. Og er med på at finde steder til mig som ikke bare er et sted, hvor jeg skal placeres, men steder hvor jeg kan være en del af det der foregår og som giver mening for mig, og det betyder altså bare alt.

 Men er også hudløs ærlig overfor hende og tror, at det er vigtigt at sige det som det er.

Mange udefra, dem som ikke kender mig så godt, tror at jeg håber på at kunne få en førtidspension.... Og de kunne ikke tage mere fejl... 

Det er nok det sidste jeg ønsker.. Jeg er 38 år gammel og synes ikke, at jeg er færdig med at bidrage til arbejdslivet. 

Men jeg har efterhånden indset, at jeg nok ikke skal forvente at komme tilbage for fuld styrke igen. Men er nået til det punkt, hvor jeg bare vil være glad for at kunne komme tilbage, hvor mange timer og med hvad kan jeg ikke sætte finger på endnu..... Men bare jeg kommer tilbage.

Men drømme kan ingen tage fra mig, og jeg drømmer stadig om, at jeg en dag kan åbne min helt egen butik...

De drømme hjælper mig igennem de svære dage, når det hele er lidt sort og trætheden endnu engang har besejret overskudskællingen.

Og jeg elsker stadig at sy og strikke og hvad jeg ellers finder på. Min hobby er lige for tiden det der gør min dag værd at stå op til.

Og nogen gange bestemmer jeg mig for dagen i forvejen, at imorgen skal du altså bare sy... For ellers kan man godt komme til at ende i sofaen og ikke komme videre...

Man kan måske også komme til, at sygne lidt hen i selvmedlidenheden engang imellem... Og den skal fandme ikke have lov at tage over.. Nixen bixen...

Jeg prøver at komme ud og gå hver dag, men må tilstå, at det ikke altid lykkedes, da det nogen dage så kun er det jeg har overskuddet til... Når gåturen er ovre er energien opbrugt, men samtidig kan det også være den der giver mig energien til de næste dage... Måske man skulle overveje, at finde en at gå sammen med, så kommer jeg måske bedre afsted... 

Nå men, det bliv lige lidt længere end jeg havde forventet, og jeg vil forsøge at komme tilbage til at skrive igen... Og vise hvad jeg får lavet.....

Måske det bliver med en ny blog..... jeg tænker stadig...

Ha en skøn og dejlig dag, her er vejret gråt og trist idag, men nu kan det da ikke vare så længe inden at det hele begynder at vende og solen tager magten... det er jo trods alt forår... :-)

Hjerneskadet....

Det ord er et ord, der for mig har fået en hel ny betydning.

Førhen når jeg hørte det ord, tænkte jeg på en person der sad og savlede og ikke rigtig kunne noget som helst.

Men sådanne er det jo så ikke, har jeg fundet ud af. Jeg prøver stadig at vænne mig til tanken om, at jeg er hjerneskadet, for jo før jeg acceptere det, jo før bliver det nok lidt nemmere.

Men at være hjerneskadet, behøver jo ikke at betyde, at man fuldstændig har tabt småkagen... 

Man kan sagtens som jeg være stanglækker og se (næsten :-) ) ganske normal ud.. Og hvis man ikke lige vidste det, ja så er det ikke noget man kan se...

Se bare....

Næsten normal at se på :-)

Billedet er fra i eftermiddag, hvor Bertha og jeg endelig fik os en gåtur inden mørket kom.....

Dagene går stille og roligt derud af, og egentlig har jeg det jo godt. Jeg prøver stadig at lære mit nye jeg at kende...

En som lettere bliver forvirret, især hvis planer pludseligt bliver ændret, en der har det bedst med at der er struktur på dagen og at den er en anelse forudsigelig. En som ikke kan jagte rundt og lege at overskudskællingen er på besøg.

En der helst skal huske at hvile i løbet af dagen og en der ikke husker så godt mere, især hvis hvilene bliver glemt.

Ja det kunne have været meget værrere, men må nok tilstå, at der er dage hvor jeg er sur og irriteret over den manglende energi, og føler at der er en fremmede der har overtaget mit hoved og min krop.

Dage hvor jeg kan blive godt gal i skralden over, at jeg pludselig er meget genert og ikke altid får sagt tingene... At når jeg har ignoreret min træthed så er det tit det rene vrøvl der kommer ud af min mund... Dvs. det jeg tænker jeg vil sige kommer ikke rigtigt ud eller også kommer der noget helt andet ud.... Det altså belastenede især, hvis man er ved at skælde en præteenager ud...

Men vi joker med, at jeg er hjerneskadet herhjemme og det bliver jo nok nemmere med tiden at acceptere, at sådanne er det.

Det er ikke for, at jeg skal lyde som et jammerhoved, for hvis jeg bare husker at få hvilet og ikke tror, at jeg pludselig meget mirakuløst er blevet helbredt...

Sådanne har jeg haft det de sidste to uger, fyldt mig med en masse kaffe med rigtig meget sukker og en masse cola... Prøvet at være hele dage i min arbejdsprøvening i håb om, at jeg kunne komme op på fuld tid og måske komme i betragtning til en ledig stilling på stedet....

Det var så en rigtig dårlig ide... Og tro mig det tror jeg ikke lige jeg prøver igen.... For de sidste dage har jeg ikke bare været træt, men meget træt.

Det er nok den største af mine men efter blodproppen, det er hjerneskadetrætheden.... Det er en anden slags træthed end det man normalt oplever, det ikke altid den kan soves væk.

Det føles som om at man enten er ved at få en omgang influenza eller at man har godt og grundigt tømmermænd, og man vandre rundt i en slags tåge eller måske en glasklokke og kan ikke samle sig om noget som helst.

Man bliver til en sur heks, der hurtigt farer op og høje lyde og konflikter er ikke lige noget man kan beskæftige sig med...

Men så længe jeg bare husker og acceptere, at sådanne er det bare, så går det jo rigtig godt.

Jeg er startet i arbejdsprøvning på en produktionsskole i Vordingborg, der hedder strømmen, der er jeg super glad for at være.

Indtil videre er jeg på 4 timer om dagen 4 dage om ugen, og har forsøgt nogle dage med fuld tid, men det går altså bare ikke endnu......

Om jeg nogensinde kommer op på fuld tid, vides ikke, men håbet er da der endnu.

Men det er lidt svært med den hjerneskadetræthed, for den er åbenbart temmelig tabubelagt...

Jobcentret er sikker på, at det bare er dovenskab, og det sted, hvor jeg går til en form for undervisning for hjerneskadet, det hedder visp, begyndte de også at mene, at jeg vistnok bare var doven og jeg skulle prøve at gå mig ud af min træthed, at jeg ikke skulle hvile mere..... Så følte mig faktisk temmelig forkert, og troede at jeg jo nok var doven.

Men var hos en neuropsykolog igår til en test, og hun kunne fortælle mig, at det var helt galt, jeg måtte på ingen måde ignorere min træthed, tværtimod skulle jeg hvile hverdag på et fast tidspunkt.. ellers kunne jeg risikere at de kognitive vanskeligheder jeg har blev værrer og måske ikke forsvandt igen...

Så har valgt at tro på neuropsykologen selvom det altså ikke er nemt at finde rundt i alle de meninger der er rundt omkring...

Men egentlig ville jeg bare have fortalt, at jeg har det faktisk ok, at jeg prøver at lære den nye marion at kende, og at jeg også har fundet noget af min gamle marion igen... der var stort gensynsglæde for havde nu savnet hende den fjollede, lidt mærkelige men glade marion :-)

Håber, at du også har det godt :-)

Vil prøve at være lidt bedre til at kigge ind forbi :-)