Ja så er dette år ved at være slut, og sikke et år det har været må man sige...
Normalt er ikke den type der sidder længe og dvæler over, hvad der er sket i året der gik, og laver faktisk aldrig nytårsfortsæts, hvor tror ikke på dem alligevel.
Men i år har jeg brugt lidt tid på at tænke over året der gik.
Vores år i huset her har været fyldt med op og nedture, og vil sige, at jeg synes det har været et hårdt år.
Er gået fra at have et firma, som der egentlig kørte rimelig godt, altså det har aldrig været en guldgrube, men det kørte da rundt, til at have et firma der langsom er styrtet mod afgrunden.
Det har været hårdt, men synes også at det har været et lærerigt år, som selvfølgelig har kostet en del af knubs og triste dage.
Men vi har overlevet det, og jeg er sikker på, at vi nok skal komme igennem det sammen, som en familie.
Så tænker på, at det nye år kan da kun blive bedre, det håber vi da ihvertfald på.
Kan godt få et lille sug i maven ved tanken om, hvad der mon kan komme i det nye år, hvad der skal ske osv. Men så tænker jeg da også, hvorfor bruge energien på at overveje, hvad det vil bringe, er det da ikke meget bedre at leve i nuet og bare nyde det der er her lige nu.
Selvom jeg ikke er til nytårsforsætter, så har jeg altså alligevel kommet til at sætte mig et par mål, og det drejer sig udelukkende om mig og ikke andre.
Punkt 1 vil jeg meget gerne holde op med at ryge, kan altså ikke tåle det skidt mere, og er forfærdelig afhængig af det møg.
Punkt 2, så må jeg altså tage mig sammen til at få en lidt sundere livsstil, som ikke indeholder store mængder af cola og usunde sager, for ellers ender det da med, at jeg ikke kan sidde i sofaen.
Så det er nogen af de ting jeg godt kunne tænke mig, der blive anderledes i det nye år.
Ellers vil jeg bare håbe på, at vi får et dejligt år, at vores børn vil trives og have det godt, at vi vil være sammen og stå sammen om alt der måtte komme til os.
Nytårsaften er for mange en stor festdag. Hvis jeg skal være helt ærlig, ja så er det altså ikke af den store betydning for mig, men ungerne glæder sig vildt, vist mest til at skyde krudt af.
Og deres stakkels mor, er lidt bekymret er så bange for at de skal komme til skade med det skidt, for de er jo blevet så store nu, at de meget gerne selv vil deltage i at tænde det møg...
Kan desværre ikke spærre dem inde, men må holde godt øje med dem, så de ikke laver ulykker, for det er min store skræk.
Iår kommer en af mine veninder med hendes 3 børn, vores drenge har kendt hinanden siden de blev født, de har gået i dagpleje og børnehave sammen, og det var også vores børn, som bragte os sammen og blev gode venner.
Også kommer en af mine mands venner.
Idag skal jeg have lavet forretten, som igen igen skal være tunmusse, den er ikke så besværlig at lave og heller ikke så sindsyg dyr, og alle ungerne elsker den, så det er det oplagte valg.
Glæder mig til en aften med gode venner, og dejlig hygge.
Håber i får en dejlig aften og tænker har du lavet nogle nytårsforsætter?
Nej nytårs fortsætter har jeg ikke da jeg ikke er god til at holde dem.
SvarSletRigtig godt nytår til jer
Jeg håber dit nye år bliver rigtig fint og det hele kommer til at gå bedre og bedre.
SvarSletJeg har ingen nytårsforsætter (men jeg holdt også op med at ryge for 11 år siden, og den anstrengelse lever jeg højt på endnu som GLAD ikke-ryger)