søndag den 25. marts 2012

Advarsel lidt brok :-)

Sidder og er på jobnet og leder og leder efter de berømte 2 jobs, der skal søges om ugen.

Et eller andet sted er det jo forståeligt nok, at man skal søge jobs, men hvad så når der ingen jobs er som jeg er kvalificeret til at søge, skal jeg så bare smide en ansøgning af sted som f.eks. Overlæge eller sygeplejerske, ja jeg tænker bare...

Synes altså godt, at det kan være temmelig svært at blive ved med at sidde og sende motiveret ansøgninger af sted, den ene efter den anden, når der oftes ikke engang kommer et eneste svar på nogen af dem.
Man bliver altså lidt nedtrykt af, at jeg dog ikke bare kan være så heldig at blive kaldt til en eneste sølle samtale.
Har i gennemsnit sendt mindst 2 ansøgninger om ugen siden November, og har også før det sendt ansøgninger da, jeg jo godt vidste, at jeg ville stå uden arbejde inden længe. Og jeg har ikke været til en eneste jobsamtale. De gange man er så heldig, at arbejdsgiverne har overskud til at sende en bekræftelse eller et afslag ja så har der været op imod 600 ansøgninger til en sølle stilling.

Og det er jo et eller andet sted meget naturligt når nu alle vi jobsøgende skal sende alle de her ansøgniger ud. Vil godt vædde med at mange af dem ikke engang er seriøse ansøgninger, da vi jo nu er pålagt de her 2 ansøgninger om ugen.
Det må dælme da være et rent helvede at være arbejdsgiver og sidde der med så mange ansøgninger der bare vælter ind den ene dag efter den anden.
Må da indrømme, at jeg da også har sendt ansøgninger ud, som absolut ikke var drømmejobbet, men tænker da også at det kunne det måske blive. Bare for en tid. 
Men nemt er det absolut ikke,  det er ikke nemt at beholde gejsten når man sidder og skriver en ansøgning. Når jeg trykker send, tænker jeg nå det var så det, har jeg nu igen siddet her og spildt min tid på at skrive en ansøgning, og tænker er der overhovedet nogen der læser dem....

Tror det ikke altid.

Nu er jeg nok så heller ikke den der kommer øverst i bunken, søger primært inde for kontorsektoren, da jeg jo er kontoruddannet, men når de kigger på mit cv, så kan de jo godt se, at det er 7 år siden at jeg sidst har haft et arbejde som kun er et kontorjob.
Og så har jeg jo være selvstændig det er nok heller ikke noget der rangere øverst på listen over dem de gerne vil have ind i deres virksomhed. 

Også er det jo det at skrive en ansøgning som de gider at læse. Har forsøgt mig med en masse metoder har fået hjælp fra fagforeningene om hvordan den helst skal se ud og hvad den skal indeholde..

Har prøvet en ny metode idag, og bare skrevet lidt om mig selv hvad jeg er for en og hvad jeg ellers har lavet og så må vi se om det bringer lykke. 

Ja så fik jeg da lige luft for mine frustrationer om jobsøgning. Så kan vi køre lidt igen.

Nu vil jeg ud i det skønne vejr, man skulle næsten tro, at det var sommer og får helt lyst til at plante en masse smukke blomster i mine krukker, men ved godt, at jeg må væbne mig lidt med tålmodighed endnu for at dyrekøbte erfaringer ved jer, at det ikke er helt tid til den slags endnu, det må lige vente en god månedstid endnu.

Håber, at du har en god og dejlig dag :-)

7 kommentarer:

  1. Hej Marion. Jeg kan godt forstå din frustration. Det må være ganske rædsomt at søge det ene job efter det andet og så bare opleve at blive ignoreret. Nu ved jeg ikke om du kunne tænke dig at arbejde som lægesekretær, men på den afdeling hvor jeg er ansat, har vi netop antaget en ny kollega. Hun har en kontoruddannelse af ældre dato, men er ikke uddannet lægesekretær. Vi fik kun 9 ansøgere til stillingen, af dem var 1 uddannet lægesekretær, men hende kunne vi ikke lide.
    Den vi endte med at antage skal læres op fra bunden, men det er vi villige til, for hun er utroligt sød og bliver en god medarbejder.
    Hvis du er interesseret vil jeg opfordre dig til at søge stillinger som lægesekretær, der er en del i øjeblikket og selv om de skriver, at de vil have en uddannet, så forsøg alligevel.
    Nogle vil straks afvise en uudannet, men andre er mere fleksible, især hvis man i forvejen har en kontoruddannelse. Held og lykke med det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. det vil jeg da helt klart prøve det er lige det med at nå igennem nåleøjet, var sikker på, at der mindst var flere hundrede der søgte sekretær stillinger, men jeg vil forsøge :-)

      Slet
  2. jeg synes også du skal følge ovenstående, da det lyder meget sandsynligt.

    Pøj pøj med jobsøgningen og jeg tror sagtens du kunne egne dig som sekretær i sundhedssektoren.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  3. Hej Marion
    Nu ved jeg ikke hvor du bor i landet, men vi står faktisk og skal til at antage endnu en lægesekretær.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bor ved præstø på sydsjælland ;-)

      Slet
  4. Det var en skam, jeg bor i Århus. Forhåbentlig finder du noget på sydsjælland, jeg krydser fingre for dig.

    SvarSlet
  5. Hej Marion. Jeg håber du finder et job eller har fundet. Jeg er ikke særlig god til at lave ansøgninger, så jeg betalte mig faktisk fra det. Fik lavet et super stærkt CV og en professionel ansøgning hos nogen der hedder www.cvkonsulenterne.dk .Det fik mig i hvert fald til et par jobsamtaler. Det koster lidt, men det var pengene værd.

    SvarSlet