lørdag den 5. maj 2012

Udfordring....

Ja jeg er jo blevet udfordret af fru conras til at viderebringe Smil

At viderebringe et smil, burde jo ikke være det sværeste i verden, men man tænker da lige lidt over, hvad der får en selv til at smile :-)

Og det er faktisk ikke så svært 

for se her, det kan da kun bringe smilet frem

Mine 2 glade drenge på markedet med fundet af de skønneste parykker :-).
Mine drenge giver mig tit smil, både de store og små.

Ville ønske jeg lige kunne smide et billede af min den store stedsøn og hans kæreste, men tænk det findes ikke på min pc.

Men smil hos mig kommer frem når nogen gør noget helt uopfordret bare for at glæde andre.

Når solen skinner og manden kommer med et kram.

Når jeg træner og ved, at jeg gør noget der er godt for mig..

Og når mine strikkepinde ligger og venter på mig med endnu et lækkert projekt der venter på at blive færdigt.

Kunne komme med mange flere endnu for det at smile er en stor del af mit liv, for det gør da bare tingene og livet det sjovere at der er smil med på vejen.

Har i forresten prøvet at smile til en komplet fremmede f.eks. nede i netto og kigge vedkommende lige i øjnene... Nogle bliver faktisk temmelig forfjamset og forvirret, men andre der kan man bare se, at deres dag pludselig blev en hel del bedre, bare pga. mit smil til dem. 
Hvis du ikke selv har prøvet det, så prøv det... Det er faktisk ret sjovt at se andres reaktioner på et smil.

Jeg sender udfordringen videre til Lis og til Uldbegavet og håber, at de har lyst til at viderebringe et smil :-)

Håber du får en skøn dag, her blæser det en del, men solen kigger da frem det meste af tiden og bringer da en del smil.

1 kommentar:

  1. Kære Marion, nu har jeg sendt udfordringen videre. Læser du den lige. Det var noget af en opgave, den skulle der tænkes over, for smilet er jo noget som jeg altid bare har brugt løs af og nu skal jeg med et sætte ord på hvordan det bruges, uhhh..

    Nå men opgave løst :)
    Kh. Lis

    SvarSlet