Selverkendelse...

Selverkendelse er en god ting at være i besiddelse af. Vil sige, at det er jo ikke alle der er i besiddelse af den evne at kunne kigge indad og se, at der kan være fejl ved en selv.

Så er der dem, der er rigtige gode til kun at se deres fejl og ikke de gode ting ved dem selv.

Jeg vil mene, at jeg nok høre til den sidste kategori, jeg er rigtig god til at se alle fejlene og manglerne ved mig selv og knap så god til at tænke over de ting som jeg er gode til.

Tror vi er mange af dem der er i den sidste kategori.

Fortiden er jeg for eksempel ret træt af, at min rygrad er som en regnorms, jeg er absolut ikke god til at tage mig sammen og  komme igang med for eksempel min slankekur, lover hele tiden mig selv, at imorgen så starter jeg sgu, og det skal være med en masse motion og ingen cola, og der går ikke en dag uden, at den skide cola sniger sig ind på mig, tror den ligger på lur lige rundt om hjørnet, og overmander mig med sine tillokkende tilråb og kalder med sin søde lækre glød maaaarioooon kom og drik mig, tænk jeg kan høre det helt nede fra Rema!!!! (må jo herfra så konstatere, at jeg har en ekstrem god hørelse :-))

Nå men nok om, alt det som jeg ikke er god til, for det kan jeg såmænd da skrive om i flere timer og ja dette indlæg skulle jo gerne ende indenfor nærmeste fremtid.

Jeg har fundet ud, af at jeg er god til at stå i butik, og at jeg godt kan lide den form for job, drømmen om at starte min egen lille butik er da heller ikke blevet mindre af, at jeg har været i virksomhedspraktik. Men ved godt, at her må jeg erkende at det bare er og bliver en drøm, især for en fattigmås som mig :-), for at starte en butik kræver for det første en del penge, og det at starte sin egen håndarbejdebutik kræver også en del mere. For jeg er jo ikke den eneste der går med den drøm, der er vi rigtig mange der drømmer om, kan se det rundt omkring i bloggens land. 

Og jo flere vi er jo størrere er udvalget jo også for kunderne, men mindre tjener hver butik jo også. Og i disse dårlige tider, ja så ville det være dødsdømt fra starten at starte sådanne en butik, selvom drømmen jo er meget rar at tænke.

Jeg har erkendt at jeg har brug for en arbejdsplads, hvor der er orden på tingene, hvor der ikke roder og hvor der er en eller anden form for struktur eller hvad man skal kalde det.
(troede faktisk ikke, at det var noget der betød så meget for mig, da jeg ikke selv er et udpræget ordensmenneske, men er sådanne en der småroder lidt alle steder jeg kommer frem herhjemme)

Har erkendt at jeg ikke kan arbejde med mennesker, som er gode til at sladre om andre, det går mig utrolig meget på, at skal gå og høre om den ene og den anden. Er også selv typen der ikke går med sladder så nok derfor. Og synes at ærlighed er det vigtigste.

Disse sidste ting, har jeg erkendt mens jeg var i virksomhedspraktik her. 

Meningen var jo faktisk, at jeg skulle have startet der i uge 31. Men det blev så ikke til noget. Vi havde hellers været inde og snakket lidt om kontrakt og oplysninger til denne, men den sidste dag jeg var der, blev der sagt, jamen tak for denne gang.....

Også tussede jeg hjem og tænkte gad vide, hvad det betød..

Det ved jeg faktisk stadig ikke, for har absolut ingenting hørt, hvilket jeg finder temmelig underligt. Det er ikke sådanne, at jeg går og græder snot over, at jobbet ikke blev mit, men tænker da lidt, hvaaaad det egentlig gik ud på......

Undre mig over, at selvom jeg har forsøgt at kontakte vedkommende ja så har jeg intet svar fået tilbage. Og tænker, at det kan da godt være, at hun fandt ud af at kemien ikke passede eller at der ikke var råd til at have mig ansat, men så tænker jeg så bare, hvorfor siger hun det så ikke bare???

Men det er måske ikke alle der er lige gode til at være ærlige når det drejer sig om den slags, det er måske ikke alle der er god til bare, at sige tingene som de er, men istedet finde på historier om andre, ja det vides ikke, og jeg finder nok ikke ud af det.

Men går lidt med den tanke, var det mon bare for at få den gratis arbejdskraft i de 4 uger???? Ja jeg ved det ikke, nu er jeg heldigvis ikke typen der er sådanne at vælte af pinden, men tænker, at det jo nok ikke er alle der har det sådanne....

Tænker, at så er jeg den erfaring rigere og vil nok tænke mig lidt ekstra om en anden gang inden jeg springer ud i en virksomhedspraktik..... Undersøger tingene lidt mere grundigt.

Men synes nu nok alligevel, at det er temmelig tarveligt bare at lade som ingenting, det kan da ikke være så tidskrævende lige at sende en mail tænker jeg, hvis man ikke har modet til at ringe, så er det jo en nem og tilgængelig løsning.

Men så fik jeg lidt mere tid med mine unger og til at tænke over hvad der skal ske i mit kommende arbejdsliv, hvilke slags job jeg skal gå efter og hvad jeg skal søge efter.

Jeg går faktisk lidt med en tanke om man skulle springe ud i at uddanne sig til et eller andet, kunne godt tænke mig noget indenfor den kreative verden, men tror også, at man nogen gange skal passe på at gøre sin hobby til ens job, så bliver det måske ikke lige så sjovt mere eller måske bliver ens arbejdsliv bare til den rene hygge og sjov.
Og hvilken uddannelse skulle det så være, har snart en del af dem på cv'et og tænker, at jeg kan jo ikke bare blive ved med at uddanne mig til noget nyt.
Tænker også på min alder er jo ikke en vårhare men er jo heller ikke på vej mod pensionen skal være på arbejdsmarkedet i mange år endnu.
Men hvad jeg helt skal og vil endnu, det ved jeg ikke, så jeg søger stadig på livet løs de forskellige job der er, selvom der ikke er så mange, for tiden tror de fleste er i sommerferie "mode" stadig.

Mens jeg tænker og tænker hygger jeg med drengene, cykler nogle ture, nørkler med mit strikketøj, symaskine og andet...
Mest er det en hemmelighed jeg nørkler om fortiden :-)

God dag til dig og dine her er vejret gråt i gråt og håber på lidt solskin senere idag