lige så mit hjerte næsten brister

Ja er så gal, trist og ked af det, at jeg kunne tude.

Ved 11 tiden ringede en af mine drenge, helt vildt ked af det, han var faldet og havde slået sig, og så var der nogle af de sædvanlige drenge, der havde gjort nar af ham og drillet ham, trådt på ham og sparket ham mens han havde ligget ned.

Han sad helt mutters alene og var så trist. Mor vil du ikke godt komme og hente mig...

Og klart mit beskyttergen for mine unger gik jo helt i top ringede straks til skoleinspektøren, da det ville tage mig et lille kvarter at nå frem, så nogen kunne tage sig af ham indtil jeg kom.

Jeg var så vred, at jeg intet kunne sige, for så havde jeg vrælet lige op i skoleinspektørens ansigt, jeg vræler når jeg bliver sur og gal.

Jeg er så træt af, at det skal være sådanne, for det er absolut ikke første gang, at noget i den retning sker, og de går jo på privatskole, så synes bare, at nu må nok være nok. Så jeg greb ungen og hans ting, også tog vi hjem.

Og da vi kommer ud i bilen kigger han på mig og siger, mor jeg har tænkt over det meget må jeg ikke nok skifte skole... Uhhh altså et barn på 10 år, skal da ikke have sådanne tanker, og det er absolut ikke første gang, at en af drengene spørger om de ikke må skifte skole af en eller anden årsag med kammerater.

Er meget i tvivl, for synes ikke, at de fungere særlig godt socialt på den skole, de er 16 i klassen og går i samme klasse, måske de har brug for hver deres klasse, måske de kunne få flere kammerater hvis de skifter skole, men måske er det også bare noget lort...

Det er ihvertfald en meget svær beslutning kan jeg godt hilse og sige, de går jo på en lille skole og ville så skulle skifte til den lokale folkeskole, som er rimelig stor. Der er mange for og imod, og når jeg laver en liste, så er der faktisk flest fordele ved at de flytter, men alligevel kan de klare det eller bliver det for hårdt..

Puha det er altså virkelig noget af et dilemma, og følelsmæssigt er jeg bare helt ude af den idag, efter alt det skete, kender du det, når man bare allermest har lyst til at sætte sig ned og tude.... Men det hjælper jo ingensteder og ungerne bliver da også bare helt ud af den hvis jeg sætter mig til den slags pjat.

Nå men nu fik jeg da lige lidt luft, og det havde jeg så sandelig brug for.

Tænker har du et godt råd til at tage sådanne en stor beslutning????