onsdag den 12. september 2012

For enden af regnbuen

Står der en skat..... siges der....

ja overvejede seriøst at gribe skovlen imorges og vandre over til naboen og begynde at grave......

Men hunden ville ud og gå. Og vil sige, at jeg faktisk er ret stolt af mig selv, for trods det regnede, kom Bertha og jeg afsted på vores gåtur, idag dog kun den korte tur på 3,5 km, igår gik vi 6 km.
Nyder at have fået den vane indført i min hverdag, for det er altså skønt bagefter at have fået rørt sig og fået noget frisk luft. Det giver altså et skub opad på humørskalaen.

Igår gik dagen ellers med lidt strikkeprøver på strikkemaskinen, lidt håndstrik og nussen omkring, mens jeg ventede på at strikkeprøverne blev vasket.


Og er nu gået igang med at få strikket på min elskede maskine. Vi (altså strikkemaskinen og jeg) har haft en lille pause fra hinanden, synes det blev for meget i en periode. Alle forventede at jeg spyttede den ene ting ud efter den anden og, at jeg straks tog imod bestillinger til alle mulige andre og det blev sørme lidt for meget..
Så der måtte en pause til.

Men er igang med en spencer, uden ærmer, lidt tresser inspireret måske...
Glæder mig til at se resultatet, for det er en ide, der længe har rumsteret i mit hovede.


Er blevet færdig med forstykket idag, så imorgen håber jeg at jeg når rygstykket. 

Men nu er det tid til at få rørt strikkepindende.
Håber at du har haft en god dag. Og ikke har haft for mange regnbyger, her har efteråret virkelig vist sig med byger af enorm styrke der væltede ned sådanne lige pludselig...
Håber på lidt mindre regn imorgen, når Bertha og jeg skal på vores gåtur. :-)


6 kommentarer:

  1. - DET lyder som en dejlig dag! Glæder mig til at se din spencer, når den er klar til fremvisning. Og iiih hvor ville jeg ønske, jeg havde en strikkemaskine. Men har ikke rørt sådan en siden slutningen af 80'erne. Der er formodentlig sket uhyggeligt meget på den front siden da....
    - God fornøjelse;-)

    SvarSlet
  2. hej Marion
    Man siger man ikke kan se hvor regnbuen ender, hvis man er tæt på. Men det passer ikke - jeg har oplevet at se den lande i en bestemt grusdynge, kun et par meter fra mig. Og jeg VAR rigtig meget fristet til at begynde at grave !
    Spændende med strikkemaskinen.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Hej Marion
    Det er nemlig en rigtig god vane med frisk luft og motion fra morgenstunden
    - uanset vejret stiger ens humør ... Og alting bliver lidt lettere
    Jeg starter mine dage med en go lang cykeltur ( 10-20km) og en dag om ugen med gåtur(10-12km) ....
    Det har givet mig mere energi ... Og har hjulpet på depression ...

    Dit strik ser super lækkert ud ..... Glæder mig til at se det færdige resultat :),
    Jeg har en veninde s strikkemaskine stående ( hun strikker ikke selv - men købte den fordi den var bililig) .... Hun troede så lige jeg kunne lære hende det - men jeg har heller aldrig strikket på maskine ....
    Det kunne være man slullle finde den frem og forsøge ...

    Knus og go jagt på guldet :)

    SvarSlet
  4. Har aldrig rørt en strikkemaskine - men hørt at sådan en sag er vidunderlig :-)God fornøjelse med spenceren. Knus Gitte

    SvarSlet
  5. Har også en strikkemaskine og lige pludselig skal jeg altså have den støvet af :-)

    SvarSlet
  6. Hold op det ser spændende ud. De er jo vanvittig dygtig

    Kh

    Ulla

    SvarSlet