søndag den 16. september 2012

strømper

Jeg har altså et ret underligt forhold til at strikke strømper, faktisk så hader jeg at strikke strømper. Men mine unger og mand ææælsker selvfølgelig hjemmestrikket strømper.
Og har da også strikket et par strømper til dem hver.

Men pludselig igår da vi sad og skulle lørdagshygge foran fjerneren, havde jeg ikke andet end ting at strikke som jeg skal tænke over, og igår havde jeg mest lyst til at strikke noget der ikke var alt for meget i, ja tænk så kom trangen sørme til at strikke strømper...

Og var ganske stolt af mig selv da jeg gik i seng, for se bare hvor langt jeg nåede store sager :-)

Og temmelig farverige er de da også må man sige, er spændt på om manden min gider at gå med dem :-)

Så tænker, at nu må jeg altså igang med at få strikket lidt strømper og tror, at det skal være mit tag med strikketøj.
Når vi er nogen steder har jeg altid strikketøj med i tasken, så hiver jeg det frem når vi skal sidde og sludre der hvor vi nu er.
Vil sige, at jeg får mange blandede reaktioner på mit medbragte strikketøj, nogle bliver temmelig forarget og synes det er lidt uforskammet, og det er sjovt nok dem der ikke kan vige fra deres mobiltelefon, som med jævne mellemrum (dvs. næsten konstant) lige skal tjekke den om, at der er kommet  en besked eller om der er andet spændende.
Men nu er jeg så heldigvis typen, der er temmelig ligeglad, kan godt lide, at have noget med så jeg kan sidde og beskæftige mine fingre lidt og kan jo sagtens sidde og sludre mens jeg strikker.

Hvordan med dig, har du dit strikketøj med når du er ude, og hvad siger dem som du besøger????

Vil lige vise et billede fra dagens gåtur, lækker som skoven stadig er grøn, må nyde den, for snart kommer de smukke efterårsfarver frem, og om ikke så længe så er bladende væk...
Men hver sin charme :-)


God søndag til dig og dine :-)

16 kommentarer:

  1. Har bestemt strikketøjet med, dog er der lejligheder hvor jeg lader det blive hjemme, fx store fester som brylluper, barnedåber og store fødselsdage. Men er vi hjemme hos venner og spise, eller møde, hvor jeg mest skal lytte, eller når drengen er til forskellige sportsgrnene og jeg alligevel skal sidde og vente. Ja faktisk er ventetid lig med strikketid. For det meste reagerer folk posistivt.

    God søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det er også meget forskelligt hvad reaktion jeg får, da jeg havde køreskolen sad jeg tit og strikkede mens jeg ventede på en køreprøve og da var der engang en sagkyndig, der sagde, at nu blev jeg da lige 10 år ældre når jeg sad der og strikkede :-) he he sagde til ham, at det faktisk var meget sexet at strikke det havde jeg helt selv læst i en bog ;-) he he

      Slet
  2. Herligt med hjemmestrikkede strømper. Jeg gik selv igang med nogle fornyligt, men så kunne jeg ikke finde ud af at strikke den ondsvage hæl :-) og så gad jeg ikke det mere. Jeg har aldrig strikketøj med på besøg, men hvis jeg er passager og vi skal køre lagt, ja så har jeg :-)
    God søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg har en god nem opskrift som er lige til at gå til, men synes nu ikke, at det er det sjoveste der findes men denne gang trængte jeg lige til at strikke noget overskueligt hvor målet for at blive færdig er inden for nærmeste fremtid

      Slet
  3. Som Gitte siger. Til de store fester bliver strikketøjet pænt i tasker/hjemme. Men til alt andet er det med. Jeg har aldrig oplevet at folk syntes at det er andet end hyggeligt. Faktisk smitter det lidt og nogen finder selv garn og pinde frem.

    Tja strømper pt strikker jeg jo næsten ikke andet. Siden jeg begyndte at strikke dem med macig loop går det som en leg. Jeg er IKKE en af dem, som syntes det er hyggeligt at strikke med 4-5 pinde. Så knækker den ene, bliver væk eller man har glemt den hjemme...... Nej tak strømper på rundpinde det er lige mig.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. har googlet magic loop og bestemt mig for, at det må da helt klart prøves :-)

      godt at høre, at jeg ikke er den eneste der har strikketøjet med

      Slet
  4. Strømper det har jeg aldrig strikket og kommer aldrig til det! :-)
    Det her jeg min søde svigermor til. :-D
    Jeg har næsten også altid mit strikketøj med. Men det kan være nogle gange det ikke kommer frem. Men jeg har det altid med, hvis man har noget ventetid et eller andet sted eller der er lang transporttid i tog eller bus eller lignende.

    SvarSlet
    Svar
    1. plejer nu også at lokke genboens mor til at strikke dem for mig :-) men tænkte, at nu måtte det lige prøves :-) Plejer at blive træt af det efter den første strømpe kæmper mmig så igennem den næste og får så ikke lavet flere :-)

      Slet
  5. Fine strømper, dem skal han nok blive glad for.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det har han da bare at blive nu jeg endelig har taget mig sammen :-)

      Slet
  6. Hej Marion
    Jeg har altid et håndarbejde med når jeg er ude ...
    Dog ikke som Gitte og Ulla ikke til store fester ...
    Faktisk tror familien jeg er syg hvis ikke har det fremme :)
    Mit liv er for kor til strømpestrik ....plejer jeg at sige ... Men en gang imellem må jeg overgi' mig og strikke til drengene herhjemme :)
    Min garndame har færdigstrikket sokker til ca.25kr mere end arent koster :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. ja strømpestrik er altså ikke lige det mest opkvikkende at lave. og hvis jeg mødte sådanne en garndame der solgte dem så billigt ja så ville jeg skam også købe dem :-)

      Slet
  7. hej Marion
    jeg hører også til dem, der har strikketøjet med i byen.
    Og jeg har aldrig fået nogen negative reaktioner på det. Mon ikke de har vænnet sig til det, når jeg sidder der i læseklubben, til foredraget eller hos vennerne og strikker ?
    Jeg tror faktisk det smitter.
    Strømper har jeg strikket rigtig mange af gennem tiden - blot ikke de seneste år. Er nok blevet træt af det - men det kan være det kommer igen.
    Vil din mand ikke gå med de farveglade strømper , kan det jo være du kan afsætte dem til Mads Christensen ;oD
    De er flotte
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. ja men så er det jo ikke kun mig der hiver strikketøjet frem, mange synes også at jeg er lidt småunderlig fordi jeg strikker, men de skulle bare vide, at det ikke er fordi jeg strikker jeg er underlig :-)

      Slet
  8. Hej Marion
    Jeg har næsten altid strikketøj med, især som passager når vi skal køre nogen steder, jeg har ikke fået negative reaktioner på at jeg strikker. Jeg har det dog ikke med til fester/fødselsdage og lign.
    Sokker strikker jeg kun på maskinen, jeg har ikke tålmodighed til at strikke dem i hånden.

    SvarSlet
  9. Sejt du gik i gang med de strømper og selvfølgelig vil manden gå i dem!!! Strømperne varmer lige godt uanset hvordan de ser ud og mænd kan godt lære at have farve på fødderne :-)

    Jeg har sjældent strikketøj med, men jeg kommer også kun meget sjældent ud så der er heller ikke så mange anledninger til at have det med :-)

    SvarSlet