onsdag den 25. september 2013

Efterlysning.....

Kan du huske hende der overskudskællingen..... Har du set hende måske hun er strandet hos dig... tænker hvis du ved hvor hun er om du ikke lige kan sende hende i min retning?

For her løber jeg rundt i cirkler omkring mig selv og diverse andre ting. Min hjerne vil nå det hele, den vil være den skønne overskudsagtige mor der hygger med drengene over lektier og har tålmodighed til et barn der synes lektier er noget fanden har opfundet i vrede... og vil inspirer ham til at synes at lektier og skolen i det hele taget bare er vidunderlig, at det at lære er en gave....
Vil nyde sofaen og mit strikketøj, samtidig med at der bages hjemmebagte boller og rugbrød, og lave lækkert sundt inspirende aftensmad 
Jeg vil også være den lækre kæreste der smiler og dufter dejligt når manden vender hjem og ser godt ud har håret sat lidt og et dejligt smil på læben der indbyder til kram og kys......

Lad mig sige det sådanne det lykkedes ikke særligt godt...... 
 Lektielæsningen foregår på en alt andet en hyggelig måde... har absolut ikke tålmodigheden og istedet for at synes det at lære er vidunderligt sidder vi begge to og kommer til at hade skolen og lektierne mere og mere..... 
Aftensmaden findes ofte i remas frysedisk hvor det ofte er noget der lige hurtigt kan varmes... 
Bollerne bliver glemt i ovnen og bliver temmelig hårde når de istedet for de 15 min de skulle have haft for 45 min fordi mor her da helt glemte at hun faktisk var igang med at bage boller....
Når manden min lander herhjemme møder han en madamme med uglet hår, armgasser... ben og armhuler der nok burde være barberet for en uge siden..... Min meget sexet beklædning består af nusset joggingbukser og en top der nok burde have været til vask i forgårs...... Og istedet for det smil jeg egentlig havde tiltænkt ham, kommer der en eller anden grim bemærkning om, at han da godt lige kunne hjælpe noget mere herhjemme og han da også bare bla bla bla...
Ved ikke om du kender det, man har planlagt at man ville sige noget helt andet med når munden åbnes vælter der bare en hel masse mundlort ud som absolut ikke var meningen og man overvejer hvem fandens mokkestemme det var....

Lad mig sige, jeg plejer at være et positivt menneske, der kan se det positive i langt de fleste ting og ser lyst på det hele....
Hvor hun er forsvundet hen, ved jeg ikke, men jeg leder ihærdigt efter hende..... Ved snart bare ikke lige hvor jeg skal lede efter hende henne....
Tænker om det virkelig kan betyde så meget, at jeg har et arbejde som jeg ikke lige finder særligt tiltrækkende for at sige det mildt...
For tænker jeg har da klaret meget mere, jeg har drevet min egen virksomhed og der havde jeg 4 hjemmeboende børn oveni og da synes jeg da ikke at jeg blev til et eller andet monster, ja jeg tænker bare..... hmmmm gad vide om det virkelig betyder så meget....

Jeg drømmer ihvertfald om at finde noget andet noget der kan gøre mig til den glade lækre marion igen, og hvis jeg skal være helt ærlig så tænker jeg også om det er det værd at tage afsted den ene nat efter den anden og bare blive mere og mere træt, mere og mere sur, trist og ked af det.... Ja pengene er jo gode, og kan give os frirum til ikke at skulle vende hver en øre.... Men penge kan ikke købe lykke og hvad er det egentlig lige der er det vigtigste... Jeg ved det godt... men der er hele tiden den der stemme i baghovedet... Stemmen der siger, at nu må du altså bare tage dig sammen og komme igennem det her, hvor svært kan det være, mange andre kan jo sagtens.... Stemmen der prikker og stikker til en med alle de ting som jeg burde kunne overskue trods et fuldtidsarbejde om natten.... 
En spinkel stemme råber dog derude... prøver virkelig at overdøve den negative prøver at fortælle mig, at det er helt galt det her...... At det er ikke sådanne livet skal være, at det ikke er de materielle ting der betyder noget..... Men den er svær at høre og den er svær at lytte efter for den negative stemme er meget højere og tydeligere og har mange flere ting at sige...... 

Hmmmm den tydeligste ting den grimme stemme siger er faktisk at det bare er mig den er gal med, at jeg er doven og faktisk ikke gider at arbejde... Den har næsten overbevist mig....
Men har hørt den spinkle stemme sige, at det er jo slet ikke sådanne, at det er fordi det bare ikke er det rigtige jeg laver, at det bare er fordi jeg savner ordentlige kollegaer der behandler hinanden ordentligt, at jeg savner at møde på et arbejde hvor der måske er bare en smule mere udfordring...
For i bund og grund vil jeg jo gerne arbejde, vil gerne lave noget der gør mig glad, vil gerne mødes med andre mennesker.....
Men den grimme stemme råber op om forventninger om, at det jo kun er en god måned mere så er det ifølge min kontrakt slut..... At jeg bare skal tage mig selv i nakken og komme igennem det....
Men den spinkle stemme råber i baggrunden noget helt andet... Og hvad skal jeg dog lytte efter.... Ja jeg ved det ikke endnu.....

Jeg ved bare, at jeg gider ikke at være den sure mokke, som er trist og slet ikke glad, jeg ved bare, at jeg vil være glad og smile til verdenen og møde den med mit positive sind. Jeg ved bare, at så længe jeg er der hvor jeg er nu, så bliver jeg ved med at være den sure mokke..... Og det sgu noget skidt...

Jeg lytter og lytter og ved jo nok egentlig nok, hvad jeg skal gøre, men men men hvis dog bare den latterlige grimme stemme ville holde sin mund og ikke få mig til at føle mig som en fiasko, hvis jeg kaster håndklædet i ringen...

Jeg håber, at blive reddet har søgt en masse jobs, og håber en af dem bliver mit..... Håber og tænker og drømmer om, at det er mere mig de jobs jeg har søgt... Håber, at jeg kommer til samtale, at jeg får jobbet, at jeg slipper for at kaste håndklæddet i ringen....
Håber du lidt sammen med mig....

Jeg har stødt på nogen i min omgangskreds som læser min blog, og som siger, hvordan tør du skrive alt det der er så personligt... Og ja jeg ved det faktisk ikke.... Det er ikke noget der betyder så meget for mig, at der er nogen der læser nogle af mine inderste tanker. Jeg råber gerne ud i verdenen hvis det er noget der hjælper mig, jeg vil gerne vise mine frustrationer og vil gerne dele dem med dem der gider at læse dem... Det er jo frivilligt om man læser det jeg skriver eller ej, og hvis man ikke gider så det da ok, at gå til en anden side, det forstår jeg da fuldt ud....
Jeg skriver for min skyld og jeg skriver også lidt for andres.. Ment på den måde, at der er intet der kun er lyserødt og rosenrødt... Hvis jeg kun skrev alt det gode og glade der foregik i mit liv, så ville det jo ikke være helt rigtigt.. Det ville ikke vise mig, som det ærlige og ligefremme menneske jeg er....
Jamen hvad så hvis din arbejdsgiver eller en kommende googler dig og finder det du skriver var spørgsmålet... Jamen så det helt fint med mig, for jeg skriver ikke noget jeg ikke kan tåle at høre igen, jeg skriver ikke noget som jeg synes er for privat at dele med andre... Hvis jeg bliver valgt fra af en arbejdsgiver der ikke bryder sig om det jeg skriver her, jamen så ville jeg nok blive valgt fra alligevel når jeg kom til samtalen.
Jeg er den jeg er, og er egentlig ikke flov over det jeg skriver her og vil gerne stå ved det.... Hvis du synes det er for meget så kan jeg godt forstå det, men for mig virker det og for mig gør det at det hele bliver lidt bedre, hvis du forstår.
Jeg vil ikke skamme mig over, at jeg måske ikke lige har den fedeste tid i mit liv.. Jeg vil ikke skamme mig over, at være den jeg er.....
Som jeg sagde til vedkommende så kunne det jo også tænkes, at en kommende arbejdsgiver vil synes, at de fik et indblik ind i mig som de ellers ikke ville få... 
Jeg ved ikke om det har en betydning... Men jeg vil ikke ændre den jeg er, jeg vil ikke skulle sidde og overveje hvert ord, og hvad andre vil tænke og mene.. 

Jeg elsker jeres kommentarer og indput hver og en, jeg elsker at høre jeres meninger om alt hvad jeg skriver. Jeg synes det er fedt at få andres input og ideer til hvordan jeg lige kringler et eller andet.
Jeg elsker at høre om i kan lide de ting jeg laver....

Tak fordi du læste med... Ved godt det blev lidt langt idag.. Og slet ikke handlede om strik, syning eller andre kreative sysler, men det var hvad der rørte sig idag...

Håber du har haft en skøn og dejlig dag, her i det sydlige sjælland har solen skinnet og varmet dejligt..... Håber også solens stråler nåede til dig :-)

mandag den 23. september 2013

intet er så skidt at det ikke er godt for noget....

Er der et ordsprog der hedder... Om jeg altid er enig kan jo diskuteres... Men denne gang kan jeg måske nok være enig både og.....

Sidste uge var en noget anderledes uge må man sige..... Var kun på job mandag nat og måtte så smide håndklædet i ringen og melde mig syg... 
Feber, træthed, blærebetændelse har nedlagt mig... og jeg har brugt det meste af tiden på at sove må jeg nok tilstå... Jeg sov næsten uafbrudt i 2 døgn så tænker, at jeg må have trængt til det....
Drengene blev hentet af mormor og morfar onsdag eftermiddag også drog de til lalandia på den årlige familietur (og jeg drog et lille lettelse suk, for nu behøvede jeg ikke have dårlig samvittighed for ungerne over jeg ikke orkede noget som helst)

Så ugen er gået lidt i hop og spring og i de vågne timer har jeg strikket, strikket og strikket på mit projekt vævestrik.


Resultatet er at der nu ligger et færdigt forstykke og et færdigt rygstykke og er nu startet på første ærme...
Der har været mange tanker om denne trøje.. jeg har været mange tanker og forsøg igennem og det er første gang jeg strikker noget jeg selv har fundet på med raglan da raglan egentlig ikke helt er min favorit, og med vævestrik. Og der sidder måske nogle enkelte af jer der sidder og tænker hvorfor jeg har valgt at strikke det i flere stykker istedet for at strikke rundt, for egentlig ville denne model nok være oplagt til at strikke rundt også sætte ærmerne på undervejs.. det kan også være, at jeg i den endelig model ender der, for ved jo godt at de fleste helst vil undgå for meget montering... Men men men jeg synes også at nogle gange skal der altså også lidt montering til for at fuldende en model... Men tiden må vise hvad det bliver til denne model bliver ihvertfald sådanne :-)

Jeg håber og drømmer om at den bliver god, men tvivlen kommer da frem indimellem sådanne er det altid når jeg selv finder på, der kommer mange tanker og ideer op undervejs...

Håber den bliver så god som jeg tror :-)

Fredag aften da manden min vendte hjem tog vi sydpå og sluttede os til ungerne og mormor og morfar i lalandia. Jeg var endelig feberfri og nogenlunden ovenpå igen....

Så nu står den på endnu en uges nattearbejde og hvad der så skal ske, ja det må tiden jo vise.....

Håber at du har haft en fantastisk weekend, og hvis du var en af de heldige der var på fanø ja så er jeg kun en anelse misundelig :-)

lørdag den 14. september 2013

Nyt på pindene.....


Så er der kommet lidt nyt på pindende igen... Denne gang i vævestrik, har set mange har strikket i vævestrik og har længe haft lyst til at prøve denne teknik.
Men har ikke lige fundet den model som jeg lige havde lyst til at strikke og som jeg egentlig manglede...

Men så kom min venindes datter i en bluse hvilken model jeg synes var rigtig sød så den blev straks tegnet ned da jeg kom hjem og har længe tænkt hvordan den mon skulle strikkes... Også var det jeg kom i tanke om vævestrik...
Så fik lavet en prøve regnet, ganget og divideret... ahhh det måske lige overdrevet men lidt fik jeg da regnet, også var det ellers bare igang.....


Og når først jeg var kommet igang ja så er det da næsten ikke til at slippe igen... Det er sådanne et strikketøj som jeg næsten ikke kan vente med at komme hen og strikke lidt på, og den ene pind tager hurtigt den anden....
Dagen idag har jo vejrmæssigt været ikke mindre end pragtfuldt så efter de røvsyge obligatoriske opgaver, som tøjvask, støvsugning, badeværelser der lige skulle løbes over, så trak jeg hurtigt på terrassen mens jeg ventede på bollerne skulle hæve og vaskemaskinen skulle blive færdig....


Så her har jeg hygget mig gevaldigt idag, og synes da allerede, at jeg er nået et godt stykke derudaf.... Og glædes over hver pind jeg får strikket. Mønstret er nemt at memorere så det går da bare derud af, så hvis du ikke har prøvet vævestrik endnu kan jeg varmt anbefale dig at prøve det :-)

Jeg har valgt at strikke det i merino lammeuld fra knoll yarn. Jeg strikker den i dobbelt garn på pind 4 og var ellers lidt i tvivl om jeg skulle vælge enkelt også gå lidt ned i pind for det virkede temmelig hårdt da  jeg strikkede min prøve, men efter den var vasket var jeg ikke et sekund i tvivl det skulle da bare være den.
Farvemæssigt er jeg også temmelig neutral denne gang, som du kan se, men manglede altså lige lidt i skabet i lidt neutrale farver, nogle dage har man jo bare brug for at ikke at råbe op om at her kommer jeg :-)
Men hvis den bliver lige så fantastisk som jeg tror (ja nogen gange er ideer meget gode på papir, men resultatet jo ikke som forventet det er jo en risiko man tager når man selv kaster sig ud i at lave en opskrift.) Så skal den helt sikkert laves i nogle skønne farver... Har en rød og lyserød på hylden som jeg er ret sikker på kunne blive en lækker kombination også :-)

Når jeg er kommet lidt længere derud af kunne det tænkes at jeg fik brug for en teststrikker, så imens du venter på, at jeg er færdig kunne du jo gå og tænke lidt over om det var noget du har lyst til at kaste dig ud i. Da jeg er en fattig kirkerotte (hø hø nok lettere overdrevent) så må du altså selv ligge garn til :-) men den tid den sorg eller glæde skal vi ikke sige det sådan i stedet :-)

Ellers synes jeg at have fundet rytmen i hverdagen, og har endelig fundet de antal timer der skal til for at jeg er frisk når jeg har sovet... Og lige som jeg synes at nu kører det bare derud af og det ligefør at hverdagen og jeg danser en vals... Ja så er det dælme da snart slut med at arbejde nat... hmmmm så nu skal jeg så igang med at finde en rytme i daghold... Det er jeg altså ikke meget for men hvad jeg tænker at jeg må blive testet lige for tiden.... Så bare kom an jeg vil ikke lade mig slå ud... 
Det har jeg nemlig besluttet for livet er en gave så hvorfor ikke nyde den og håbe at de slag eller mindre tilbagefald der kommer ind imellem er der for at styrke mig og blive et bedre menneske... (ja et eller andet skal jeg jo bilde mig selv ind så småkagerne virker mere attraktive at pakke ind) Har ellers fundet en mantra.. Når det hele bliver lidt for surt om natten på jobbet enten fordi man er lidt småtræt eller maskinerne driller (eller shhhhh det her må i ikke sige til nogen) at madammerne på linien er lettere småpirrelige... Så tænker jeg bare 162 kr. i timen, 162 kr. i timen og gentager det inden i mit hoved tilpas mange gange og tænker på hvilken hjælp de skide penge kan gøre i vores hverdag...
Og det hjælper faktisk.....

Også til noget helt andet... I foråret købte jeg disse sko... Med den overbevisning at mine meget underlige fødder vil elske at gå i sådanne nogle anglieus sko... De jo fodformet... rummelige og af læder.... Også var de i GRØNNE lige min farve...
Men ak nej, mine meget mærkelige fødder kan heller ikke lide disse sko... Jeg har haft dem på i hele 4 timer indtil mine fødder og jeg gav op..... 
Mine fødder kan altså bare ikke lide sko..... De elsker tilgengæld sandaler (hvilket til tider godt kan være lidt for koldt) kondisko (hvilket ikke altid lige er pænt til hvad som helst) eller dr.martens støvler (som lige pt er alt for varme..) ja de fødder er altså ikke nemme at stille tilfreds...

De koster den fyrstelige sum af 849 kr. Og hvis du skulle sidde og tænke sådanne nogle sko kunne jeg da godt tænke mig at eje, ja så kan de blive dine... For 500 kr. inkl. Porto De er i størrelse 38 ( og tænker at måske skulle jeg nok lige have taget dem i str. 38½ men ikke sikkert det havde hjulpet på mine meget underlige fødder...)
Men hvis du har lyst til lidt flere billeder af skoene eller bare må eje dem, så skriv endelig på marion.r@net.telenor.dk.


Nu vil jeg straks springe tilbage til mit vævestrik, strikketøjet ligger i kurven og skriger på mig... Sofaen er indtaget da aftenluften er blevet kølig.... Men tror inden aftensmaden skal laves kunne der godt lige blive plads til et par pinde eller 10.... tænker det er jo lørdag og vi behøver vel ikke spise så tidligt idag... Ja hvad man ikke finder af undskyldninger :-)

Håber, at du har en skøn og dejlig lørdag og at søndagen venter med tid til lige det du holder af at lave :-)

God aften til dig og dine :-)



søndag den 8. september 2013

Tro det eller ej.....

Men jeg har faktisk hele to projekter at vise frem... som er færdige..... 
Det er vist også ved at være længe siden jeg har kunnet vise noget færdigt frem.....

Denne jakke/cardigan fra drops blev inspireret af strikkeheksen som også har lavet den.
Den skulle rigtig strikkes i eskimo, men kiggede på lageret og fandt noget naviaduo, der har ligget på lageret i nok snart 5 år eller deromkring... Strikket den i dobbelt garn ramte ikke helt strikkefastheden, men den kom da til at passe alligevel...
Tænker jeg godt kunne tænke mig at strikke den i naturuld på et tidspunkt synes den er skøn og lækker blød og dejlig og passer med løbelængden på eskimoen... Men det må lige vente lidt.. skal altså lige have reduceret mit garnlager en del først...

  

Den bliver stensikkert et hit til lige at putte i på de kølige efterårsdage :-)
Hvis du sidder og får trang til at strikke denne så kan den findes lige her

Igår syede jeg denne til min niece, som holdt fødselsdag idag, ja der er jo ingen grund til at være i god tid vel :-)



Syntes bare, at den er blevet superfed... skøn og lækker og da jeg lige prøvede den synes jeg bare at den var kanon... Såååååeeee var det lige jeg tænkte... hmmm godt nok er jeg jo temmelig ungdommelig nu jeg selv skal sige det..... meeeeeen hvis jeg synes den er kanonfed... Synes en på 23 år så også det??????
hmmm den blev pakket ind og i sidste øjeblik inden jeg skulle ud af døren tog jeg så også denne her med....


Den hang på bøjlen en jeg syede i foråret til mig selv og som jeg ikke får brugt for er sjældent til noget hvor jeg skal være pæn pæn.. Hvis i forstår hvad jeg mener.. Og får ikke brugt den til dagligt....

Og hun kunne faktisk godt lide dem begge to... Men jeg kunne godt se at hun helst ville have den sorte, så hun fik lov at vælge og hun ville så helst have den helt sorte.. 
Jeg synes hun var kanonsmuk i begge dele... Men hun følte sig ikke rigtig godt tilpas i den anden også skal hun da heller ikke påtvinges noget... og lykken er så fik jeg en ny trøje som jeg helt sikkert nok skal få brugt :-)

Hvad der så skal på pindene nu har jeg ikke helt bestemt skal lige have lavet et par strikkeprøver... også skal der jo også snart begyndes at tænke på at få lavet lidt til julegaver ved der er nogle der har lidt ønsker til hjemmelavet gaver... såeee mon ikke jeg skulle overveje at være i bare lidt god tid for engangs skyld......

Weekenden lakker godt mod enden min slutter dog først imorgen aften så jeg vil nyde dagen imorgen.... Nok mest med praktiske gøremål som jeg ikke lige nåede i denne weekend... 
Håber du har haft en rigtig dejlig weekend...





lørdag den 7. september 2013

Rytmen

Ja jeg prøver at finde en ny rytme i hverdagen.. Det er næsten som at skulle lære en ny dans finde takten også ellers svinge med og lade sig føre med musikken...
Her er der hverken fundet takt eller rytme endnu, men har læst et sted at det tager 21 dage at vænne sig til noget nyt og der mangler lige nogle dage endnu, så mon ikke den findes inden for den næste uge...

Jeg er blevet ansat i 9 uger, hvoraf den ene nu er gået, det er på bisca og jeg pakker småkager hver nat og undres over hvor mange kager dog flok kan spise..
Vi pakker blandt andet orange flager, chokoflager, store franske vafler og muslinger... Især de to sidste spreder en temmelig kvalmende sødlig lugt især efter et par timer... Om det er duften der snyder mig ved jeg ikke, men har fået et problem jeg nok aldrig har haft før... Jeg får ikke spist noget som helst... Det eneste måltid jeg faktisk får spist i hverdagene er aftensmad, og et måltid mad om dagen er jo ikke nok til at give den rette energi... Men føler faktisk ingen sult, om det er fordi jeg prøver at vende rundt på nat og dag eller om det er duften fra kagerne der får mig til at tro, at jeg er mæt ja det ved jeg ikke...
Man kan da håbe at det giver et par takker eller 10 ned på vægten, men må nok hellere finde på at få spist noget så det måske lidt nemmere at være frisk når man først er stået op.

Det går sådanne set meget godt med at arbejde om natten, det er ikke sådanne at jeg mistrives, føler mig bedre tilpas med at arbejde om natten end om dagen derover.. Vi arbejder heller ikke så mange timer i træk som dem på dagholdet, det kan også være det der gør en forskel.... Der er dog et minus, det er at ugens sidste vagt er fredag fra 18-0030. Da må jeg nok indrømme, at det er lidt svært at komme ud af døren, for der vil man jo helst holde weekend med familien... 
Men det er overskueligt for der er kun 8 uger tilbage, så kan se en ende på det igen. Men lige nu skal der bare læres den nye takt i hverdagen så skal det nok komme til at blive godt....
Og jeg skal lære, at jeg ikke kan være en superwoman hele tiden, jeg skal lære, at mine unger faktisk kan klare en hel del selv og at manden også sagtens kan. Jeg skal lære at være bedre til at give slip og ikke sætte en forventning op om at hele huset skal skinne og være rent hele tiden, at nullermændene må flyve lidt længere tid end de plejer.. Jeg skal lære at jeg ikke kan det hele. Også skal jeg altså også vænne mig til den meget sparsomme strikketid jeg har.. Det er ikke meget tid jeg har til at få plejet mit kreative gen... Og det er nok noget af det jeg har sværest ved at acceptere, for der er meget få dage jeg får grebet strikkepindene. Jeg savner at have tiden og overskuddet til det, og min hjerne vil så mange ting mere end jeg kan nå og har timer til. Så håber at der snart dukker noget energi om når nu rytmen engang findes...
Og tror at lige meget hvilket job jeg havde lige nu, så ville jeg nok ikke elske det specielt meget og ville nok savne min tid som at gå hjemme og sørge for det hele, for må jo indrømme og tilstå, at det elsker jeg. Jeg elsker at være den mor og kæreste, der bare har overskuddet til det hele og har tiden til at gå og nusse om det jeg holder af at lave... Men sådanne kan det jo ikke være lige nu, også er det vel egentlig et ok job, for skal ikke bruge meget af øverste etage når jeg er på job, så tænker at når rytmen er fundet så kommer energien vel også :-)

Du kan tro, at jeg er stolt af mine drenge. De står selv op om morgenen da farmand kører før de skal op og i skole, de sørger selv for deres morgenmad, for at gå en tur med hunden og får da også lige tømt opvaskeren og kommer også afsted til tiden.. De er bare så seje, især når man tænker på, at de hele deres liv har været vant til, at mor eller far har været der om morgenen og sørget for, at de er kommet op og afsted...
At der så ikke altid lige er slukket lys i hele hytten og døren ikke er låst hvergang går jo nok.. For synes altså bare, at de er superseje.. Og glæder mig til at der tikker en dejlig løn ind på kontoen for så skal de have en eller anden dejlig gave eller oplevelse....... Bare fordi at nu har jeg råd :-) og fordi jeg er så skide stolt af den indsats de gør for at hjælpe til og være en del af det hele.....

Får da strikket en pind i ny og næ, og har skam masser af ideer der er kommet ud på tegneblokken så tænker, at der nok snart kommer lidt færdigt strik som du kan se.. Måske jeg allerede har et projekt færdigt imorgen...... Vi får se...

Lørdagen her står på at sy en gave til niecen som holder fødselsdag imorgen også ellers bare at nyde mit eget selskab..... Drengene er smuttet på weekend hos mormor og manden laver bil, så her er dejligt ro og fred og jeg nyder en stille stund i mit eget selskab...