A little bit of heaven

Er navnet på en film som jeg lige har set.

Og den greb mig langt inde i mit hjerte, jeg græd jeg lo og den var helt igennem fantastisk. Det hjalp en hel del, at kate hudson spillede hovedrollen (vidste du forresten at goldie hawn er hendes mor, hun er også en af mine favorit skuespillere) 

Den var bare så fantasisk handlede om en pige som fik konstateret kræft, og efter det fandt ud af at leve livet sådanne rigtig. Den var sjov og aldeles ikke sørgelig, men en fantastisk film, som fik mig til at tænke.

Hvis man dog  bare kunne leve sådanne, leve somom at dagen idag, var den sidste i ens liv. Som der ikke var nogen dag imorgen. Det må da være helt fantastik.

Realistisk ved jeg godt, at det ikke kan lade sig gøre, men alligevel, så burde man nok tænke på at leve livet lidt mere efter det koncept. Det var jeg rigtig god til engang, men når først der kommer børn og hverdagsliv igen, ja så er det ikke altid lige nemt at gribe det koncept. 

Men jeg vil ihvertfald øve mig på at leve efter det.

Til jer der ikke har set den film, find den og se den, hvis du kan lide komedie og en lille tudefilm, så er denne altså bare guld.

Imorgen er min sidste dag i virksomhedspraktik. 

Om jeg har arbejde bagefter er ikke sikkert endnu, nu må vi se, hvad tiden bringer om det bliver til noget, og  hvor mange timer det bliver. 

Det er jo en helt ny verden for mig, at stå i butik på denne måde og der er skam både mange fordele og ulemper, om de udligner hinanden har min hjerne altså stadig ikke helt fundet ud af. 

Men kan egentlig meget godt lide at have kontakten med kunderne og sludre med dem, det er sørme meget hyggeligt.

Men nu må jeg først se, om det bliver til noget :-) En dag af gangen....

Håber at du har haft en god uge, og er klar til en god weekend måske du endda har ferie....

Så kom den første rigtig nattefrost.

Stod op til det smukkeste syn med rimfrost på træerne....

Burde havde taget et billede men var lidt for søvnig i disse morgentimer.

Knokler på højtryk for tiden mangler lige det sidste i strikkeværkstedet for at det er helt perfekt. Er håbløst bagud med forberedelserne til jeg skal på julemarked. Og synes ikke rigtig at kan finde energien.

Bruger også en del tid, for tiden på at få et hold færdigt til teori. Ja har vist da aldrig fået fortalt, at jeg er kørelærer og har en mindre køreskole i Præstø.

Den har jeg snart haft i 5 år, og kæmper stadig for at den kan komme til at køre optimalt, men sådanne er det jo i disse såkaldte krisetider.

Lige nu var planen, at jeg skulle strikke løs, men kigger mig omkring ser på alle nullermændene som af en eller anden mystisk årsag ikke er forsvundet helt af sig selv. Hmm underligt at det aldrig sker, tænker de dukker jo op næsten helt af sig selv, hvorfor kan de så ikke smutte af sig selv igen.

Og orker faktisk ikke lige at være den overskuds energibumbe, der energisk kaster sig over støvsugeren og går i krig selvom jeg jo nok burde. Istedet endte min mås i sofaen der stod der og kiggede længselfuldt efter mig, og overvejer virkelig kraftigt om jeg må tilkalde kranhjælp til at komme op igen.

Så her er lidt stille på bloggen fra min side af for tiden, for læst lidt om hvad der rør sig omkring på de andres blogs, og har lige indtil i går haft kæmpe problemer med at kommentere igen igen. Indtil jeg opdagede at der på mystisk vis var landet et flueben i altid logget på, så måtte det væk og nu kan der kommenteres igen.

Havde set frem til en hyggelørdag i mit strikkeværksted, men blev lige tilbudt nogle instruktør timer, på et køreteknisk anlæg, og god løn siger man da ikke nej til i disse tider, så må nok hellere lige til at hive mig selv i nakken og komme afsted.

Det skal ingen hemmelighed være længere (er den meget ærlige type og absolut ikke god til at holde på mine egne hemmeligheder), at min køreskole er ved at være passè.

Det er både godt og skidt. Det gode er at jeg får et liv igen, tid med mine unger, og manden min. Tid og overskud som ikke skal bruges på at ruge over om regningerne bliver betalt eller i de travle tider, over hvor jeg lige skal finde tiden til mine unger.

Det der er lidt noget skidt er, at jeg højst sandsynlig får en hel del gæld, når det slutter, men prøver at sige til mig selv, at det kunne jo være meget værrer, det kunne jo være helbredet og et eller andet sted så er det jo kun penge...

Men er nået til det punkt, at jeg faktisk glæder mig til at få det hele afsluttet.

Hovsa så kom dette indlæg da lige til at handle om noget helt andet end det jeg havde forstillet mig, da jeg startede.

Men solen skinner, jeg har raske skønne børn, en dejlig mand...

Så kan man da dog kun være taknemmelig for livet

Ha en dejlig dag allesammen der kommer forbi min lille blog