Viser opslag med etiketten livet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten livet. Vis alle opslag

onsdag den 27. maj 2015

Valg


Ja så kom det, det længe ventet valg....

Nu ved jeg godt, at dette normalt er en kreativ blog, men må simpelthen ud med dette indlæg. Så hvis du ikke gider at høre om mine tanker om dette emne så spring let og elegant videre....

Mange har ventet længe på dette valg og glædet sig til, at det skulle komme, for så skal regeringen væltes også bliver det hele jo nok meget bedre.

Jeg ved altså ikke helt, hvad jeg skal synes om et valg,  jeg ved i det hele taget ikke rigtig, hvad jeg skal synes om politik i disse dage.
Jeg synes, at de mennesker der sidder derinde er en flok børnehavebørn, der allermest bruger tiden på at pege fingre af hinanden og lave en hel masse fnidder fnadder så snart de øjner muligheden.

Jeg synes, at de mennesker der skal repræsentere os danskere og vores land er så langt fra virkeligheden, at det ingen mening giver, at det lige netop er dem der har fortjent min stemme.
Langt de fleste har aldrig været ude i den virkelige verden og opleve den. De fleste kommer lige fra skoler og uddannelse, og er gået lige over i politikkens verden. De har aldrig prøvet et rigtig arbejdsliv, men har en masse teorier om hvordan det må være.

De har ikke prøvet virkeligheden.

Deres opfattelse af vores samfund er spundet på en hel masse teorier om, hvordan det må være, hvordan de tror det hele hænger sammen.

De generalisere og tror, at folk der er arbejdsløse ikke gider at arbejde, at de mennesker der er syge, bare prøver at snyde sig til at få offentlig støtte.

At kontanthjælpsmodtagere bare er dovne og ikke gider at arbejde...

Og ja selvfølgelig er der nogen indimellem, der ikke gider, selvfølgelig vil der altid være nogen der forsøger at snyde sig til noget, så har det altid været og vil altid være, men det er langt fra de fleste der har det sådanne.

Langt de fleste drømmer om at komme tilbage
drømmer om, at være en del af samfundet der yder, drømmer om ikke at skulle stå op hverdag og føle at man er nødt til at sige undskyld.... 
Undskyld for, at de blev ramt af en sygdom der gør, at de ikke kan arbejde, Undskyld for, at de trods gode odds ikke for det bedre....

De siger til os, at vi lever i et velfærdsdanmark, 
De siger til os, at vi sørger for de svage i samfundet
De viser reklamer i fjernsynet, hvor vi skal se, hvor rædsomt det er i andre lande, hvis man er sygemeldt, på barsel eller har ferie...
Men betaler de skat ligesom os??????

Men hvem er det velfærdet er for????
Det da ikke for det almindelige menneske i Danmark.. 

Vores børn bliver proppet ind på institutioner med alt for få pædagoger, der har et alt for stort sygefravær (ja hvad havde de forestillet sig, børn er tit syge og smitter temmelig meget, med alt deres snot og diverse og kommer jo tit småsyge i børnehave, vuggestuer og dagpleje, fordi forældrene ikke har tiden til at blive hjemme hos barnet.. eller ikke kan for så kommer de på arbejdsløsheds listen)

Og det er iøvrigt meget basal viden, at hvis man presser folk for voldsomt ja, så bliver de nemmere syge...

Vores skoler skal ligne dem i Japan eller Kina eller hvor det nu var..... Men ja det er da helt klart fordi Danmark minder jo også helt vildt meget om deres kultur....
Vores skolelærer skal piskes rundt og sørge for at overholde det ene nye tiltag efter det andet som en eller anden politiker, der intet aner om virkeligheden i skolerne har siddet og udtænkt...
For skolelærerne er jo vildt forkælet (ironi kan forekomme)
Men hvem er det lige der er taberne i dette her.... Ja det ihvertfald ikke Helle Thornings børn for de går jo på privatskole....!?!?!

Sygehusene skal gøres store og der skal være mindre af dem, og samtidig skal der iøvrigt også lige spares på sygeplejersker, dem der er tilbage kan jo bare rende lidt hurtigere.. 
De skulle jo nødigt have tid til at sidde ned og spise deres frokost..... 
Den sidste sætning er nok generel for rigtig mange offentlige ansatte....

De ældre skal i bad en gang om ugen, hvis de er heldige, og selvom de er gamle og slidte... måske endda sidder i kørestole eller bare er dårligt gående, ja så kan de da godt lige tage at svinge støvsugeren og støvkluden selv, for hvorfor skulle vi dog gøre noget for dem....
Og lad os da endelig ikke håbe, at de ældre har været den sparsommelige type, den der har sparet op til at skulle leve livet godt når de bliver gamle, nej for så må de da virkelig klare sig helt selv...

Ved godt, at dette er meget skarpt trukket op, men helt ærlig, dette er kun et udpluk af ting, der bare bliver dårligere og dårligere i Danmark, jeg kunne fortsætte derud af længe....

Det er ligesom, at der skal spares alle steder i Danmark.
Indtil videre har jeg kun fundet meget få steder der ikke skal spares.. Og gad vide hvor det er henne...

Jo det er på politikernes lønninger...
Ja de arbejder mange timer, ja de gør det her for Danmark.. Men når man er politiker er det så ikke fordi man brænder for det...
Er det så ikke fordi, at man gerne vil gøre en forskel....
Så burde en fed ministerbil, kæmpe lønninger og vilde pensionsordninger til ministrene og deres børn jo ikke være nødvendigt.
og ja deres børn tilgodeses også for de har jo virkelig knoklet fordi at deres mor eller far var i folketinget.....

Jeg forstår det ikke...
Jeg kan simpelthen ikke få det ind i mit lille hoved, hvorfor i alverden at det skal være sådanne...

Helle Thorning sagde ved sidste valg, vi må løfte i flok, vi må sammen gøre en indsats for at Danmark kommer på fode igen...
Men det gælder kun nogen...
Hvis jeg var politiker, ville jeg have en grim smag i munden hver gang lønnen tjekkede ind, hvergang jeg hoppede ind og blev kørt videre, når jeg ved der er så mange steder i Danmark, at der bliver sparet og sparet, og hvor der er brug for mere...
Jeg ville have virkelig svært ved at stå og kigge mig selv i spejlet, kigge mig selv ind i øjnene, jeg ville væmmes ved synet af mig selv.....

Jeg tænker, at dette valg er helt og aldeles formålsløst, det er bare spild af en masse penge og tid.
For ingenting vil ændres. Ikke bagefter.
De vil allesammen love en hel masse.
De vil allesammen sige, at de er bedre end de andre, at de er der for vores skyld...

Men se indad og tænk helt ærligt, så er der sgu ikke for vores skyld mere.

Jeg må tilstå, at jeg overvejer, at stemme blankt, for jeg ved simpelthen ikke hvem, der har fortjent min stemme.
Jeg synes absolut ikke, at der for tiden er nogen kandidater, der overhovedet er der for mig som dansker eller for danmark.

Jeg ved godt, at jeg ikke er det klogeste hoved når det drejer sig om politik, og ved også, at der ligger meget andet bag, men som det ser ud nu ja så synes jeg sørme ikke, at der er meget politik over vores politikere....

Og mht. spareplaner tænker jeg man kunne jo starte med at fjerne ministerbilerne, give ministrene befordringsgodtgørelse som resten af Danmarks befolkning.
Ændre i deres Pensionsordninger så det på lige fod med andre statsansatte... Tænk der er der nok allerede en del penge at hente...
Og når nu vi er igang kunne vores politikere lige gå 10% ned i løn, som så mange andre har måtte....

Vi løfter jo sammen i flok.....

Eller gør vi....














søndag den 2. marts 2014

Jamen var det bare det....

Kender du det når det er at den tanke dukker op i ens hoved og man tænker, ej hvorfor vidste jeg ikke det noget før.....
Men sådanne er det jo bare, og der er jo nok en grund til at man skal gå nogle omveje for at komme endeligt i mål...
Og endeligt i mål vil jeg ikke sige, at vi er.. Men vi er godt på vej...

Her ser du billede af nogle af de lækreste mennesker i verden.. Og ja den ene er selvfølgelig mig, og den anden er en af mine dejlige drenge...

Nu er det jo vældig moderne at tage selfies i disse dage, og mine drenge elsker det.. så på sidste weekends skovtur måtte vi da lige have et...

Og hvorfor viser jeg så det billede sidder du nok og tænker.. Jo men det er for at vise min dejlige dreng er kommet tilbage, bliver så glad og varm om hjertet når jeg kigger på dette billede.. For jeg ser det glade lidt frække glimt i hans øje og hans smil.. Smilet har længe ikke nået helt op til øjnene..
Det har længe kun nået til munden og ikke længere op..
Og ja jeg har været bekymret, men nu er vi på rette vej.

I starten af året, startede begge mine drenge på en ny skole, og allerede i den første uge, kunne vi mærke en markant ændring... En glad og smilende dreng tog afsted om morgenen og kom sørme også sådanne hjem igen.. Han blev mere rank og mere positiv, for her var en masse dejlige klassekammerater, som tog imod ham og synes om ham som den dreng han havde glemt han var...
Her kan han være sig selv...
Her behøver han ikke at prøve at være en anden end den han er.
Her behøver han ikke at skulle lade som om, her er han accepteret for den han er..
Her ser læren, at han faktisk er en dygtig dreng... Som faktisk kan en masse ting og gerne vil....
Det er bare sådanne en fantastisk følelse at se ham så glad.. Det gør bare livet så meget mere værd, når ens børn trives... 
Og De trives, begge to...
Men Simon er nok den der har den største forandring... 

Samtidig fandt jeg jo på, at vi skulle til at leve anderledes, simon og jeg har begge en tendens til at blive temmelig meget runde i det..
Og mine unger er ellers ikke de mest kræsne børn der findes, men at få en dreng på 12 år, der elsker mad, ligeså meget som sin far, til at droppe sovs og primært leve af grøntsager er altså ikke nemt...
Jeg kan selv huske det fra da jeg var barn, var på den ene kur efter den anden og sådanne skal det ikke være for mit barn...
Jeg har ledt og ledt og pludselig dukkede LCHF op, det var mig ikke ukendt da min store stedsøns kæreste har levet sådanne et godt stykke tid for godt et år siden...
Men jeg fik taget mig sammen til at læse om det...
Og tænkte det er for godt til at være sandt.. Men jeg forsøgte først med mig selv, at leve 100% efter denne facon.. Og tænk det virker ikke kun på nålen på vægten, men også på humøret og energien.. Jeg er overrasket over hvor nemt den tilvænning gik.....
Og nu kører vi alle derud af (eller dvs. ikke helt alle.. der er nogle der får kulhydrater stadig.. blandt andet min mand som er sikker på, at han dør uden sit daglige rugbrød og morgenbolle....) Og drengene får også lidt den ene lidt mere end den anden afhængigt af hvor aktive de er sportsmæssigt...

Men men men.. tænk jer, når Simon ingen gluten får.. Så er han også meget gladere end ellers, og han har en meget bedre energi..
Så har bare fået min dreng igen, som jeg vidste der var derinde under de triste øjne.. 
Har ikke fået ham undersøgt for glutenallergi, men kan se, at når vi holder det på et meget lavt niveau, ja så kører det bare både for ham og jeg....

Så derfor måtte jeg bare lige dele dette billede med dig.. Som lige nu er mit ynglingsbillede og jeg kan se på det igen og igen....

Og plusset ved denne måde at leve på at vi skrumper, og oplever faktisk at de mus der plejer at lægge mit tøj ind om natten er begyndt at lægge det ud i stedet for :-) 
Og det er alt imens jeg spiser flødesovs til aftensmaden og når jeg en sjælden gang drikker kaffe er det med fløde i....
Vi spiser god mad og mad der smager af noget. Og grøntsagerne glider noget nemmere ned hos en dreng på 12 år når han må dyppe dem i mayo eller putte flødesovs på.... Den vigtige del er så at han ikke får alt for mange kulhydrater til. Det mål arbejder vi os stille henimod og finder på en masse gode alternativer til pasta, ris og pizzabunde... Hvilket gør, at jeg har brugt meget mere tid i køkkenet end ellers, men det gør jeg gerne, når jeg synes det bliver lidt surt at stå og tilberede alt det mad så snupper jeg lige et glimt på det dejlige billede også knokler jeg gerne videre.... For det smil vil jeg da bare se hver evig eneste dag :-)

Også er det for alvor forår, ihvertfald i følge kalenderen.. Her i Præstø startede den første forårsdag også i bedste stil med sol, varme og forår i luften..
Idag har den været lidt mere tvivlsom med et gråligt tåget skær, men solen har dog fået kæmpet sig igennem engang imellem, og den er blevet nydt når den har været der...
Ungerne har spillet bold i haven, og været i skoven og lege, jeg har ryddet op i værkstedet og fundet diverse haveredskaber frem, så de er klar når jeg får lysten til at luge i køkkenhaven og måske endda få gjort plads til et lille blomsterbed i haven.. 
Ikke, at det skal være for stort for så overlever det ikke de vilde bolde der flyver rundt i haven og ja sommetider er simon også med.. Og det har ellers ikke været noget han har lyst til....

Jeg nyder at se begge mine drenge smile, høre deres vilde glade skrig.. Jeg nyder at vi går imod lysere tider og der nu bliver mulighed for en masse udendørs aktiviteter sammen.
Jeg nyder at vinke farvel til to glade drenge, der cykler afsted og glæder sig til at komme i skole..
Jeg nyde at se, hvor meget de vokser for hver dag der går, og nyder at se, hvor godt det er for dem begge at komme i hver deres klasse...

Håber at du også har noget der gør at du nyder livet :-)


mandag den 13. januar 2014

En god start...

På ugen og en god start på mit første år som 37 årig.. 

Eller som min skønne mand ville formulerer ja, så er du jo halvvejs mod de 74.... hmmm så kan man tygge lidt på den eller bare lade den passere og være ligeglad...
Jeg valgte det sidste, for for mig betyder tallet på min alder egentlig ikke så meget... Det er jo ikke det der betyder noget for hvem jeg er...
Måske hvis jeg virkelig tænker mig om, er der nogle ting jeg burde have styr på nu, som der absolut ikke er.. Måske bare jeg havde fundet ud af, hvad jeg ville være når jeg blev voksen..
Men det er ikke kommet til mig endnu og ved du hvad, det er vel heller ikke så vigtigt har vel nogle år endnu til jeg behøver at finde ud af det :-)

Dagen har været helt igennem skøn og dejlig... 
Vågnede med morgensang fra mine rødder og mand.. Måske ikke de skønneste toner, men det er jo lidt formildende at de kommer fra de mennesker jeg elsker allermest i hele verden...
Og bedst af det hele så vågnede jeg uden smerter... (har i sidste uge levet i et smertehelvede uden lige.. har for første gang i mit liv prøvet at have tandpinde forhåbenlig er det også sidste gang jeg kommer til at opleve det.. Men nu er det ovre og jeg føler mig som et nyt menneske)

Dernæst var der pandekager... Mmmmm manden havde været tidligt oppe (hvilket jeg jo slet ikke havde hørt overhovedet ikke...) og bagt pandekager og lavet friskpresset juice....
Og der var gaver Dejlige gaver, Ja jeg elsker gaver og på det punkt bliver jeg nok aldrig rigtig helt voksen....

Drengene havde selv været ude og købe tusser til mine streger :-)


Glæder mig til at prøve dem :-) 

Manden min havde fundet en lampe jeg længe havde ønsket mig. Har virkelig manglet ordentlig lys i disse mørke tider og har fået denne fantastiske lampe som der er med led og kan drejes i forskellige retninger og der er sørme da også lysdæmper på....
Den vidunderlig sag er fundet i aldi og jeg elsker den og er super glad for den.... :-)
Så kan der igen komme lys på bordet så jeg ikke skal sidder der og fedte rundt i sagerne i mørket...


Har ikke billeder af alle mine gaver, mine forældre har givet mig nyt tøj... min mor og jeg tog på shoppetur sammen, det var virkelig tiltrængt med noget nyt tøj på hylderne og engang imellem er det altså meget rart med noget man ikke selv har lavet :-) 

Og min skønne strikke/sy være skør sammen med veninde havde inviteret mig ud og spise frokost i Vordingborg big city og spise burger.. Vi har en forkærlighed for engang imellem at guffe bugere og mums de var gode....

Alt i alt en rigtig god og skøn dag og kan kun være taknemmelig for at være omgivet at nogle mennesker der gider at gøre noget særligt for at få min dag til at være noget særligt og lidt anderledes.. Har nydt hvert sekund og jeg nyder stadig...
Dog er der en anelse støj fra stolen i stuen...... diverse skrattende snorkelyde... Manden er gået kold efter en meget tidlig morgen.. :-) Kan ikke lade være med at smile lidt...

Men trods tandpinen ikke lige var en del af planen for at 2014 skal blive mit et skønt og vidunderligt år.... Jaeee så synes jeg nu, at det tegner meget godt...
For har en måske lidt god nyhed... Men du må altså ikke sige det til nogen... Det er måske lidt en hemmelighed... eller også er det ikke helt, har måske kommet til at dele lidt ud af det rundt omkring...
På onsdag skal jeg og rita (min bil) en tur til Nykøbing F..... FOR JEG SKAL TIL TEST TIL MIT DRØMMEJOB...... jaaaeee det er jo så kun testen indtil videre, men er sikker på, at når de ser mig som det vidunderlige menneske jeg er ;-) så kan de ikke leve uden mig på deres arbejdsplads...
Men rolig nu helt rolig marion dybe vejrtrækninger det er jo bare en test det er ikke den rigtige samtale endnu... så ikke slå for høje brød op og alt det der.... For det er jo ikke sikkert....
Alt det pis der... det kan min hjerne godt glemme for jeg har bestemt at det job er mit, og jeg score det for vildt på onsdag så jeg kommer videre til samtale.. Det er jeg da helt sikker på det skal jeg bare.. 

Der stod jo praktisk talt i teksten til jobannoncen

VI SØGER DEN SKØNNE MARION RASMUSSEN...

Så onsdag må du meget gerne sende masser af god karma, energi tanker eller hvad du nu tror på i min retning......
FOR JEG VIL HAVE DET JOB...
hmmm er det mon marion 5 år der snakker der..... 


Nogen vil måske nu vælge at kommentere på vejret... Men men men det kan i godt spare jer... da frosten ankom igår vidste jeg at muligheden for sne var inden for rækkevidde.... Og det havde jeg jo faktisk også ønsket mig i gave....
At vores sne så næsten er væk snakker vi ikke om, og at nogen af jer måske lige nu sidder og er lidt sure på mig det gør ikke noget for her vil jeg altså være bare en anelse egoistisk for jeg elsker jo sne... Sne er så smukt skønt og dejligt og på en eller anden måde måske også lidt mystisk....
Så mon ikke bare man kan sige, at jeg har fået en masse dejlige ønsker opfyldt allerede og vi har kun brugt 13 dage af dette vidunderlige år...

Håber, at du har haft en god start også....


Pssst... ja ja jeg strikker stadig har bare ikke lige fået strikket noget færdigt jeg kan vise dig :-)

onsdag den 25. september 2013

Efterlysning.....

Kan du huske hende der overskudskællingen..... Har du set hende måske hun er strandet hos dig... tænker hvis du ved hvor hun er om du ikke lige kan sende hende i min retning?

For her løber jeg rundt i cirkler omkring mig selv og diverse andre ting. Min hjerne vil nå det hele, den vil være den skønne overskudsagtige mor der hygger med drengene over lektier og har tålmodighed til et barn der synes lektier er noget fanden har opfundet i vrede... og vil inspirer ham til at synes at lektier og skolen i det hele taget bare er vidunderlig, at det at lære er en gave....
Vil nyde sofaen og mit strikketøj, samtidig med at der bages hjemmebagte boller og rugbrød, og lave lækkert sundt inspirende aftensmad 
Jeg vil også være den lækre kæreste der smiler og dufter dejligt når manden vender hjem og ser godt ud har håret sat lidt og et dejligt smil på læben der indbyder til kram og kys......

Lad mig sige det sådanne det lykkedes ikke særligt godt...... 
 Lektielæsningen foregår på en alt andet en hyggelig måde... har absolut ikke tålmodigheden og istedet for at synes det at lære er vidunderligt sidder vi begge to og kommer til at hade skolen og lektierne mere og mere..... 
Aftensmaden findes ofte i remas frysedisk hvor det ofte er noget der lige hurtigt kan varmes... 
Bollerne bliver glemt i ovnen og bliver temmelig hårde når de istedet for de 15 min de skulle have haft for 45 min fordi mor her da helt glemte at hun faktisk var igang med at bage boller....
Når manden min lander herhjemme møder han en madamme med uglet hår, armgasser... ben og armhuler der nok burde være barberet for en uge siden..... Min meget sexet beklædning består af nusset joggingbukser og en top der nok burde have været til vask i forgårs...... Og istedet for det smil jeg egentlig havde tiltænkt ham, kommer der en eller anden grim bemærkning om, at han da godt lige kunne hjælpe noget mere herhjemme og han da også bare bla bla bla...
Ved ikke om du kender det, man har planlagt at man ville sige noget helt andet med når munden åbnes vælter der bare en hel masse mundlort ud som absolut ikke var meningen og man overvejer hvem fandens mokkestemme det var....

Lad mig sige, jeg plejer at være et positivt menneske, der kan se det positive i langt de fleste ting og ser lyst på det hele....
Hvor hun er forsvundet hen, ved jeg ikke, men jeg leder ihærdigt efter hende..... Ved snart bare ikke lige hvor jeg skal lede efter hende henne....
Tænker om det virkelig kan betyde så meget, at jeg har et arbejde som jeg ikke lige finder særligt tiltrækkende for at sige det mildt...
For tænker jeg har da klaret meget mere, jeg har drevet min egen virksomhed og der havde jeg 4 hjemmeboende børn oveni og da synes jeg da ikke at jeg blev til et eller andet monster, ja jeg tænker bare..... hmmmm gad vide om det virkelig betyder så meget....

Jeg drømmer ihvertfald om at finde noget andet noget der kan gøre mig til den glade lækre marion igen, og hvis jeg skal være helt ærlig så tænker jeg også om det er det værd at tage afsted den ene nat efter den anden og bare blive mere og mere træt, mere og mere sur, trist og ked af det.... Ja pengene er jo gode, og kan give os frirum til ikke at skulle vende hver en øre.... Men penge kan ikke købe lykke og hvad er det egentlig lige der er det vigtigste... Jeg ved det godt... men der er hele tiden den der stemme i baghovedet... Stemmen der siger, at nu må du altså bare tage dig sammen og komme igennem det her, hvor svært kan det være, mange andre kan jo sagtens.... Stemmen der prikker og stikker til en med alle de ting som jeg burde kunne overskue trods et fuldtidsarbejde om natten.... 
En spinkel stemme råber dog derude... prøver virkelig at overdøve den negative prøver at fortælle mig, at det er helt galt det her...... At det er ikke sådanne livet skal være, at det ikke er de materielle ting der betyder noget..... Men den er svær at høre og den er svær at lytte efter for den negative stemme er meget højere og tydeligere og har mange flere ting at sige...... 

Hmmmm den tydeligste ting den grimme stemme siger er faktisk at det bare er mig den er gal med, at jeg er doven og faktisk ikke gider at arbejde... Den har næsten overbevist mig....
Men har hørt den spinkle stemme sige, at det er jo slet ikke sådanne, at det er fordi det bare ikke er det rigtige jeg laver, at det bare er fordi jeg savner ordentlige kollegaer der behandler hinanden ordentligt, at jeg savner at møde på et arbejde hvor der måske er bare en smule mere udfordring...
For i bund og grund vil jeg jo gerne arbejde, vil gerne lave noget der gør mig glad, vil gerne mødes med andre mennesker.....
Men den grimme stemme råber op om forventninger om, at det jo kun er en god måned mere så er det ifølge min kontrakt slut..... At jeg bare skal tage mig selv i nakken og komme igennem det....
Men den spinkle stemme råber i baggrunden noget helt andet... Og hvad skal jeg dog lytte efter.... Ja jeg ved det ikke endnu.....

Jeg ved bare, at jeg gider ikke at være den sure mokke, som er trist og slet ikke glad, jeg ved bare, at jeg vil være glad og smile til verdenen og møde den med mit positive sind. Jeg ved bare, at så længe jeg er der hvor jeg er nu, så bliver jeg ved med at være den sure mokke..... Og det sgu noget skidt...

Jeg lytter og lytter og ved jo nok egentlig nok, hvad jeg skal gøre, men men men hvis dog bare den latterlige grimme stemme ville holde sin mund og ikke få mig til at føle mig som en fiasko, hvis jeg kaster håndklædet i ringen...

Jeg håber, at blive reddet har søgt en masse jobs, og håber en af dem bliver mit..... Håber og tænker og drømmer om, at det er mere mig de jobs jeg har søgt... Håber, at jeg kommer til samtale, at jeg får jobbet, at jeg slipper for at kaste håndklæddet i ringen....
Håber du lidt sammen med mig....

Jeg har stødt på nogen i min omgangskreds som læser min blog, og som siger, hvordan tør du skrive alt det der er så personligt... Og ja jeg ved det faktisk ikke.... Det er ikke noget der betyder så meget for mig, at der er nogen der læser nogle af mine inderste tanker. Jeg råber gerne ud i verdenen hvis det er noget der hjælper mig, jeg vil gerne vise mine frustrationer og vil gerne dele dem med dem der gider at læse dem... Det er jo frivilligt om man læser det jeg skriver eller ej, og hvis man ikke gider så det da ok, at gå til en anden side, det forstår jeg da fuldt ud....
Jeg skriver for min skyld og jeg skriver også lidt for andres.. Ment på den måde, at der er intet der kun er lyserødt og rosenrødt... Hvis jeg kun skrev alt det gode og glade der foregik i mit liv, så ville det jo ikke være helt rigtigt.. Det ville ikke vise mig, som det ærlige og ligefremme menneske jeg er....
Jamen hvad så hvis din arbejdsgiver eller en kommende googler dig og finder det du skriver var spørgsmålet... Jamen så det helt fint med mig, for jeg skriver ikke noget jeg ikke kan tåle at høre igen, jeg skriver ikke noget som jeg synes er for privat at dele med andre... Hvis jeg bliver valgt fra af en arbejdsgiver der ikke bryder sig om det jeg skriver her, jamen så ville jeg nok blive valgt fra alligevel når jeg kom til samtalen.
Jeg er den jeg er, og er egentlig ikke flov over det jeg skriver her og vil gerne stå ved det.... Hvis du synes det er for meget så kan jeg godt forstå det, men for mig virker det og for mig gør det at det hele bliver lidt bedre, hvis du forstår.
Jeg vil ikke skamme mig over, at jeg måske ikke lige har den fedeste tid i mit liv.. Jeg vil ikke skamme mig over, at være den jeg er.....
Som jeg sagde til vedkommende så kunne det jo også tænkes, at en kommende arbejdsgiver vil synes, at de fik et indblik ind i mig som de ellers ikke ville få... 
Jeg ved ikke om det har en betydning... Men jeg vil ikke ændre den jeg er, jeg vil ikke skulle sidde og overveje hvert ord, og hvad andre vil tænke og mene.. 

Jeg elsker jeres kommentarer og indput hver og en, jeg elsker at høre jeres meninger om alt hvad jeg skriver. Jeg synes det er fedt at få andres input og ideer til hvordan jeg lige kringler et eller andet.
Jeg elsker at høre om i kan lide de ting jeg laver....

Tak fordi du læste med... Ved godt det blev lidt langt idag.. Og slet ikke handlede om strik, syning eller andre kreative sysler, men det var hvad der rørte sig idag...

Håber du har haft en skøn og dejlig dag, her i det sydlige sjælland har solen skinnet og varmet dejligt..... Håber også solens stråler nåede til dig :-)

fredag den 9. august 2013

Uventet....

Helt og aldeles uventet dukkede lige alenetid op til lillemor idag... Og alenetid er jo altså noget jeg elsker og værdsætter...
Nyder mit eget selskab må jeg jo nok tilstå, nyder at her er stille og ingen til at snakke og ingen til at forstyrre min indre fred....
Ikke, at jeg ikke kan lide selskab og lide at mine unger og mand er her, men engang imellem er det altså bare skønt at være helt og aldeles alene... 

Normalt skal sådanne noget planlægges lidt, for med arbejde, mand og børn, ja så kniber det altså lidt med at få presset alenetid ind i programmet...
Ved ikke om manden min fornemmede en trang eller bare tænkte, at jeg lige fortjente nogle timer for mig selv.. Men ligepludselig, sad jeg ihvertfald her helt alene...

Og det at det kom så pludseligt forvirrede jo blondinen lidt... Normalt planlægger jeg hvad jeg skal lave, og om der skal strikkes, strikkes på maskine, sys eller hvad der nu skal til og hvad der kommer ud af det...
Så i starten vandrede jeg lidt rundt i vildrede lettere forvirret hvad skulle jeg dog bruge min uventet gave til... hmmmm skulle jeg sy, skulle jeg strikke... ihhh mulighederne var mange...
Det blev til lidt hyggen i solen på terrassen, strik i sofaen med fjernsynet kørende i baggrunden

Men jeg sidder stadig lidt med følelsen af, at jeg burde da lave et eller andet helt fantastisk... men det var altså ikke lige det jeg havde lyst til..

Ideer var ellers mange... der kom lidt af hvert på bordet... 



Overvejer faktisk stadig at hoppe ind foran strikkemaskinen..... men nej det andet her er jo også meget hyggeligt....

sidder dog og stirre lidt på denne her opskrift... har egentlig lyst til at strikke den og har haft det  længe...

sorry kunne ikke lige få vendt billedet...

Men kan ikke lige bestemme mig for hvilken garn den skal strikkes i, om modellen vil være god til mig og ikke mindst hvilken farve det skulle være i... 

Så den sidder jeg der og kigger lidt på alt imens jeg strikker derudaf på min cardigan...


Imens jeg strikker maske for maske, skifter fra det ene mønster til det andet, så overvejer jeg lidt om denne her er en jeg nogensiden for brug for.. Har faktisk savnet den her de aftener for aftenen har været kølig.... (hvordan kan man mon egentlig savne noget som kun er halvvejs.. ja det ved jeg faktisk ikke lige, men det gør jeg lidt....)
Sidder og overvejer modellen læser lidt, og er kommet til den konklusion, at den nok keder mig en smule, men jeg egentlig synes den er meget rar at strikke, men jeg skal tænke meget når den strikkes.... måske er det det..  Er nået til at tage ind til ærmegabet og synes at 29 cm i ærmegab er temmelig stort er det ikke eller er det bare mig????
Overvejer at strikke det lidt anderledes og også ærmerne.. Hmm der kan dukke mange tanker op når man sidder der og strikker.....
Nogle gange når jeg strikker så kan jeg undres over, at det ingen ende tager, hvor skønt det er at strikke, hvad det er det giver mig.... For sidder der og strikker den ene maske efter den anden og aldrig om jeg får nok af det... 
Holder en pause engang imellem hvor jeg laver andet.... men gudhjælpemig om det ikke også er noget med garn, f.eks. hækling...
Ja jeg undres hvorfor jeg bare bliver ved og ved.... Jeg undres over, hvorfor det aldrig trætter mig at strikke at finde på ideer at hækle eller sy.....
Selvom det kan gøre mig skide sur, og arrig i skralden når det driller... Ja så elsker jeg det stadig....

Frygten i mig er, at tiden og overskuddet bliver for lille, frygten sidder dybt inde i mig, og jeg tror, at det er det, der gør, at jeg ikke rigtig kan finde ud af, hvad jeg skal i mit arbejdsliv....

Er stadig ulønnet på bisca... Og tror mig det er aldrig et job jeg kommer til at elske... Jeg er der fysisk til stede og pakker den ene kasse småkage efter den anden... Men jeg nyder det ikke, og jeg får absolut intet med hjem jeg kan bruge til noget altså ikke i form af kager, men i form at ting til mit liv...
kagerne kommer altså heller ikke med hjem... det er ikke lige de kager vi skal spise her i huset for er temmelig træt af kager når jeg kommer hjem....
Nogen mener, at man skal have et arbejde, hvor man trives og hvor man er glad... 
Det er nok rigtigt nok, men men sådanne kan det altså ikke være lige nu... 
Havde faktisk ellers besluttet, at jeg ikke ville fortsætte der efter sommerferien... For min krop er sgu ikke så begejstret for arbejdet heller...
Gamle skavanker dukker op....
Men sådanne er det altså lige nu og her... Der er sgu nok ikke lige andet at få, og nu hvor manden min ikke lige har noget job, ja så er der altså ikke andet at gøre end at bide i det sure æble og pakke en masse kager eller kiks...
Imens jeg pakker kan jeg så drømme om strik, garn, syning mm... 
Jeg drømmer også om at finde noget andet... Jeg drømmer om, at jeg kan uddanne mig til noget.. Noget som kan gøre mig glad... 
Mulighederne er mange og jeg bladre igennem nettet for at finde det helt rigtige... Tror nok jeg har fundet noget jeg kunne tænke mig....
Så det drømmer jeg om alt imens jeg pakker derud af...
Jeg er overbevist om, at alting har en mening, og at der er en mening med det hele.... Meningen bliver nogle gange lidt svær at finde når det er noget der gør ondt, når det er noget der rammer os hårdt som en lussing...
At manden min mistede sit job, ramte hårdt, og vi er kun lige ved at få vejret igen... Det som at have været ved lige at nå vandoverfladen efter at have dykket i lang tid, lige at komme op og mærke at nu kan vi trække vejret, for kun at blive trukket ned i dybet igen og ikke have nået at få luft nok.....

Men vi er gode til det, vi har prøvet det en del gange efterhånden, og det bringer os bare tættere sammen, og vi higer og søger efter den mening der...
Gider ikke lede mere, er sikker på, at meningen nok skal dukke op.... Og at vi nok skal klare den endnu engang... Så længe vi husker at stå sammen og opmuntre hinanden......

Søger alle jobs der er at søge og håber at lige pludselig dukker der noget bedre op... For tro mig på kagefabrikken bliver jeg ikke gammel i gårde... 
Men om 3 uger ved jeg om jeg er ansat for 1 år også begynder jeg at tjene lidt mere og så kan vi måske endnu engang komme op efter luft, og måske kan vi endda nå at trække vejret lidt længere denne gang....
Vi håber.....

Nu vil jeg nyde resten af min alenetid... aftenen er smuk idag og sidder og tænker om mors "lille" læs store sune er kommet godt til Sverige med fodboldholdet...
Om farmand og Simon hygger sig og får lavet bilen... 

Om ikke bare at det er en fantastisk aftenen og at det er skønt at kunne nyde sådanne en aften og vide, at man er elsket... :-)

Håber, at du nyder denne smukke aften ligesom jeg :-) Og får en helt fantastisk weekend...
God weekend til dig og dine :-)




mandag den 5. august 2013

Slut,prut....

Så sluttede ferien for mit vedkommende....

Den ene dag har snuppet den anden og tiden er gået med alting og ingenting. Sommervejret har jo ikke været mindre end fantastisk og kunne ikke have forestillet mig en bedre og skøn ferie.

Sidder tilbagelænet i sofaen med stængerne oppe og mærker en følelse indeni af lykke, glæde og samhørighed...
Jeg glemmer for en kort stund at hverdagen banker på, at arbejdsugen er startet igen.

Jeg nyder og drømmer mig hen.. Tænker nye tanker.... De nye tanker skal vendes og findes en plads til.... Der skal findes en mening med de nye tanker og drømme...
Jeg venter og håber, at der pludselig dukker en mening op.. eller en guide til hvad disse nye tanker skal blive til.. 
Har lyst til lidt at råbe fortvivlet om hjælp, men tænker, at meningen med det nok skal dukke op, og vise hvad det er der skal til. Hvad der skal gøres og hvordan det skal lykkedes....
Tænker ikke triste tanker, men tænker på de nye muligheder de giver, men mangler en sammenhæng og venter stadig for mærker nede i maven og tænker, at svaret pludselig kommer til mig....
Så venter og håber der snart dukker en mening op...

Men følelsen af lykke, følelsen af glæde over denne fantastiske sommer nydes og findes frem når det hele bliver en smule for forvirrende...
Jeg tænker, at livet jo nu engang ikke er så tosset endda og da slet ikke med ham den helt særlige ved min side, og to rødder der blomstre og vokser og har travlt med at blive teenagere...
Nej livet er ikke så tosset endda, og tænker at meningen nok skal dukke....

Ideer på nye kreationer hopper rundt i mit hoved og prøver at finde en plads, og prøver at fortælle mig hvornår tiden er til de kommer ud...
Tiden og overskuddet i hverdagene er der ikke så meget af, men har en fast overbevisning om, at jeg ved hvordan jeg får tiden til alt det jeg elsker og at løsningen pludselig kommer frem.

Jeg mærker efter for tiden og prøver at finde frem til svaret og tænker at det da må være lidt rundt om hjørnet... 

Imens jeg venter strikkes der lidt et par pinde engang imellem... Ikke at der er blevet strikket det helt vilde på det sidste ingen færdige resultater at vise... eller dvs... det faktisk ikke helt rigtigt har da et par shorts jeg har forsøgt at strikke som jeg bare ikke helt har fået fanget i kameraet endnu... sidder og har ideen til en lækker sommertop, som strikkemaskinen lige kunne levere, men skal jo lige tage mig samme til at lette måsen og komme ind til maskinen og hjælpe den lidt på vej... :-)

Nu vil jeg nyde stilheden hente manden ind og se ham dybt i øjnene og nyde at vi har et par dage, hvor det bare er os to og ingen rødder.

Nyde at vi har hinanden og selv om vi er nogle fattigrøve igen igen, da manden i ferien mistede sit job, så gør det ikke så meget bare vi har hinanden så skal det nok gå...

Håber, at du har haft en ligeså skøn sommer som jeg, at du har haft tid til at nyde livet, vejret og dem som du har kær....




søndag den 7. juli 2013

Forpustet....

Synes da bare at tiden flyver afsted, jeg aser og maser for at følge med og hvis jeg lige stopper op engang for at få pusten, puste ud og trække vejret, så kommer jeg bagud og kan næsten ikke følge med igen....

Tiden til mariontid og kreatid er blevet sparsom og der er ikke mange ting på tapetet for tiden, andet end lidt strik om aftenen...

Jeg er brugt når jeg kommer hjem, er jo slet ikke vant til at komme afsted og have et arbejde der er fysisk hårdt.... Det mærkes på kroppen, men jeg tænker at det kun er spørgsmål om tid før jeg ikke dejser helt vingeskudt om i sofaen når jeg lander hjemme....

Har været taknemmelig for, at rødderne har været hos mormor i denne uge, og at de skal afsted igen idag... Så skal jeg ikke have dårlig samvittighed når jeg kommer hjem og ikke rigtig gider andet end at sidde og stirre tomt ud i luften...

Arbejdet i sig selv og stedet kan jeg sagtens affinde mig med... Men der er så mange regler for hvad man må og hvad man ikke må i pauserne, hvis man skal ud skal man klæde om og efter sommerferien må man kun gå udenfor i sin egen betalte pause... uhhh rebellen i mig blusser frem og jeg skal virkelig gribe hårdt fast i mig selv for at ikke skrige højt ud......
Synes, at man som ledelse skal passe godt på sit personale og ikke lave det for besværligt for dem... For hvis man ikke har et tilfreds personale så gider de ikke yde den ekstra indsats for firmaet....
Men mon ikke der kommer en løsning...
Jeg kan jo nok ikke holde min mund og bliver jo nok nødt til at sige min mening til en eller anden på et tidspunkt.....

Men jeg savner, savner at kunne bruge en dag med god samvittighed i kreaværelset, savner at have overskuddet til mere end det jeg har nu.....
Håber det vender tilbage eller at overskudskællingen vender tilbage på besøg :-)

Sommeren lurer lige om hjørnet temperaturene kører ihvertfald lige nu i den rette retning, og jordbær beddet bugner af bær....

Der er så mange at vi ikke kan følge med selv at spise dem alle...
så det er blevet til lidt syltetøj og nogle er kommet i fryseren....

Er meget imponeret over mine to små jordbærbed bare på denne uge, har givet godt 7 kg bær....
Har måtte sparke mig selv gevaldigt i enden for at komme ud og plukke bær når jeg kommer hjem og torsdag fik jeg så lavet lidt marmelut....


mmmm det blevet godt....

Strikker et par pinde i ny og næ på denne her

er nået lidt længere end på billedet, faktisk til at sætte lommer i.... men har ikke lige fået taget nyt billede....
Håber der bliver lidt mere energi i næste uge....

Og ellers så venter sommerferien lige om hjørnet..... Fredag så er det tid til sommerferie sammen med ungerne.... Manden min holder en uge senere og har kun 2 uger i denne omgang.... Men så kan vi nå at gøre klar.... 
For vi har nemlig købt en campingvogn som kom hjem i fredags.... En rigtig gammel svend som lige nu er under kyndig behandling af min mand som vasker og gnubber løs... Jeg skal sy betræk til hynder også bruger vi den i år... For den var billig.... 900 kr. så satser og håber på, at vi kan nå at få den klar.... så er der dømt billig sommerferievogn til os... Også drager vi afsted ud i det jyske med ungerne :-)
Glæder mig... ingen faste planer en dag af gangen finder ud af fra dag til dag hvad vi har lyst til :-)

Skønt..

Håber du nyder det skønne vejr og de dejlige varmegrader... Det gør jeg ihvertfald :-)

God søndag til dig og dine....

ps fik afslag på den stilling jeg snakkede om på falster... Æv bæv kom ikke engang til samtale.... men så er det nok bare sådanne det skulle være....

søndag den 14. april 2013

Et scoooop

Først vil jeg da lige sige tak til alle jeres søde og dejlige kommentarer, det er altså noget der varmer når jeg synes det hele bare er noget møg :-)

Humøret er i top, hjulpet godt på vej af dejligt solskinsvejr idag, og med en vejrudsigt der lover skønt forårsvejr, så kan man da kun blive glad.

Men ikke nok med det, så så min lækre kreaveninde en annonce i avisen forleden, men en der solgte ud af designertøj, stofruller (147 stk stod der), diverse stofrester, garn sytilbehør mm.....

Var jeg lige straks ved telefonen og ringede, fik en aftale i stand og så var vi ellers på tur.

Det viste sig så da vi kom frem, at det var en mand, der solgte ud af sin kones ting, hun havde været designer, men ikke nået at slå rigtig igennem, før hun desværre blev syg og døde....
Så det var med en vis respekt og ydmydighed, at vi begav os ind, og derfor er der heller ingen billeder fra selve stedet.....
Men vi tabte begge underkæben da vi kom ind, 3 rum i huset var fyldt med stof, kasser med stofrester og i de skønneste kvaliteter, kasser med bånd, sytilbehør, tro mig jeg følte det som var jeg kommet i himlen og var jeg ikke sådanne en fattigrøv, havde jeg sørme da nok kommet hjem med det hele.....

Men måtte jo nøjes..... med bare noget af det...

Men sikken herligheder jeg fik hjem og til dejlige billige penge...

Tingene er diverse hægter, lædersnor, sikkerhedsnåle, magneter tiltasker... skønne dejlige sager, som jeg har placeret ovenpå mit projekt kanter til mit kommende tæppe :-)

Disse stykker stof var jeg så heldig at få med hjem for 10 kr. pr. stk nogle rigtig lækre sager, som jeg glæder mig til at få syet skønne sager af ....

Og disse bånd købte jeg sammen med min veninde sammen med nogle ruller stof. Men dem må du se en anden god gang :-)


Men kender du det, til sidst var vi så fyldte at vi slet ikke kunne huske, hvad vi selv hed, og da vi kom hjem sad vi bare og snakkede hvorfor tog vi ikke også det med og det med og det med.... Ja ideerne kommer tit til en efter man har været der....
For samtidig med, at vi gik der og var helt i svime over hendes fantastiske ting hun havde syet af modeller, og alle de lækre sager der var til salg, ja så ville man jo heller ikke være respektløs, selvom manden sagde, at han jo bare gerne ville af med det... Og det kan man godt forstå...
Men hendes ting var helt fantastiske, hun lavede mest eventyrkjoler, men evnede at sætter stoffer sammen på en måde der bare gjorde noget helt andet ved det endelig resultat...
Jeg fik masser af inspiration, og hvis jeg ikke havde været en lille fedebasse der passer en str. stor 46, men jeg istedet havde passet en str. 40 ja så havde jeg helt sikkert kommet hjem med en rigtig fed kjole, i grønne forskellige stoffer, som jeg simpelthen bare var så forelsket i...
Det var en fed oplevelse, og er da helt trist over, at jeg ikke nåede at kende sådanne et fantastisk kreativt menneske....
Men sådanne skulle det ikke være....

Nu sidder jeg og er dybt inspireret, drømmer om alle de skønne ting, jeg kunne tænke mig at sy. Sidder og tænker, at jeg egentlig er  heldig, for jeg er rask, jeg lever og har en skøn familie og nogle dejlige venner...
Så hvad har jeg at klage over..... Faktisk ikke så meget...
Sidder også og tænker, hvad blev der lige af det motto jeg altid har levet efter..... Lev livet mens du har det...... Der er ingen der ved hvornår det ender.....

Så tror jeg vil tænke videre over de planer om jeg selv kunne lave et job til mig selv... skal nok bare lige ud og lede efter en pung et sted.....
Men hellere leve lykkeligt end slet ikke.....


Håber du har haft en skøn og dejlig weekend, min er tilbragt med bare at tulle lidt her og der... bage knækbrød, gå dejlige ture med hunden, drille ungerne og manden.. Og ellers bare været tilstede....



lørdag den 24. november 2012

Ugen der gak....

Og vupti så er der sørme da lige gået en uge mere.... 
Ugens todo liste, var jo temmelig svævende, og jeg må da indrømme, at jeg virkelig har skullet sparke mig selv virkelig grundigt bagi for at blive færdige med de kalendergaver...

Men nu er de færdige og det er altså ikke alle jeg har fået taget billeder af..... Men nogle kan i da få lov at se....

Denne kurv fik jeg endelig færdig... Det er anden gang jeg laver sådanne en, og tro mig, det kommer til at tage meget lang tid før jeg laver sådanne en igen...

Er ikke så god til at have tålmodighed til at lave sådanne noget her, som skal syes i hånden og det er også rigtig hårdt for mine stakkels fingre...
Men er rigtig tilfreds med resultatet.... Og det er så en af kalendergaverne...


Så har jeg fået lavet et par grydelapper og dem fik jeg altså ikke husket at tage et billede efter vask så i får dem med kridtstreger på, det er også en kalendergave :-)


Og her sidder Sune så, godt igang med at pakke gaver ind (simon er der også men sad i underbukser og det ville han dog ikke på bloggen i)


Og her er alle gaverne så...


Og hvem alle de gaver er til.... Jamen det er skam en overraskelse til min mor og far, de sidste par år har de fået adventsgaver som jeg har købt til dem, og det har de synes var rigtig hyggeligt i år får de så en fælles pakkekalender, hvor de skal skiftes til at åbne hver dag, jeg glæder mig rigtig meget til at give dem den, og se, hvad de siger til det. 
Det er ikke sindsyg dyre ting, og de fleste er nogle vi selv har lavet og det har været rigtig sjovt at lave det.

Næste punkt var jo det med halsedisserne, er startet på en til Sune.... Det er en opskrift fra filcolana, den ligger som gratis opskrift på deres side, den hedder falke...
Der står den skal strikkes i dobbelt arwetta classic... Jeg synes altså bare, at den bliver rigtig meget tyk.. Er der nogen af jer der har strikket den...???? for sidder og tænker om jeg skulle nøjes med en tråd... Men så er det jo ikke sikkert den kommer til at passe...
Håber der sidder en, der har strikket den og som lige kan give lidt info.


Og så har jeg hængt nogle af mine hjerter op, og de har fået selskab af et lille juletræ... Det er da meget sødt... Der kommer flere når jeg lige får tid til at sy dem, de er klippet...



Har også fået strikket på min mors fødselsdagsgave, og den kommer der ikke lige billede af idag, for sidder og tænker gad vide om hun egentlig følger med her.... Hmm det håber vi ikke, for så har jeg jo lige afsløret temmelig meget.... Nej det gør hun nok ikke..... Men har ikke fået taget billede af den så det må lige vente....

Mangler stadig halvanden ærme på min sorte trøje, men regner med at få kål på den imorgen, der skal jeg til badmintonstævne med Simon og der skal vi være klar i stubbekøbing kl 820 (Gaaaaaaaaab) og den sidste pulje han skal spille i starter kl. 15, så tænker, at jeg nok får noget strikketid der....

Ellers er ugen bare fløjet afsted med alting og ingenting

Og næste uges todo liste har jeg da også fået lavet....

  • Jeg vil gerne have strikket en tunika på strikkemaskinen.
  • Strikket snoningen til min mors gave færdig og startet på ryggen.
  • syet kant færdig på 3 dækkeservietter.
  • syet mine små juletræer 
  • Forsøge at strikke en model på strikkemaskinen der spøger i mit hovede.. eller bare begynde på den :-)
Og det må vist være det.....

Synes nu at dagene begynder, at gå rigtig rigtig hurtigt, men har også mine dage fyldt godt op med ting jeg gerne vil nå at få lavet.. Og jeg kan jo lave tingene i mit eget tempo, og jeg indrømmer for åben skærm, at jeg nyder det egentlig rigtig meget.. Nyder at have tiden til at få gjort lidt ekstra for dem jeg holder af, nyder at tulle rundt i min egen ensomhed i løbet af dagen og fungere rigtig godt med det lige nu og her... Så kan ikke sige andet end, at jeg faktisk er skide taknemmelig for som tingene er lige nu og her.....
(ok jeg indrømmer at jeg måske nok er træt af at være en fattigrøv.... men hvad faen jeg er rig på så meget andet ) :-)

Håber du har haft en rigtig god og dejlig uge....  

fredag den 19. oktober 2012

Sahara

Er det dog ikke :-) Men den dejlige varme luft der kommer op derfra, er da ganske enkelt bare fantastisk.
Solen skinner og der er varme i dens stråler og ens hjerne bliver da næsten helt forårsbims


Sidder på terrassen med bare arme og bare tæer og tænker det kan da ikke passe for et bare et par dage siden, frøs jeg som jeg ved ikke hvad, og idag føles det næsten som sommer.
Men jeg nyder det og suger solens stråler til mig.


Og med en god samvittighed for idag er det jo fredag, fredag er vejedag, og i denne uge er der sørme da røget hele 800 g... Så nu er der 2,6 kg mindre af flodhesten :-) den følelse det gir mig er helt ubeskrivelig, men jeg er bimmelim skide glad i låget for at jeg kan og at jeg gør det. For puha alle de ekstra kg suger altså godt på energikontoen... Så nu er det bare med at holde den gode stil :-)


Også fik jeg endelig taget mig sammen til at få monteret min spencer nr. 3 var ellers meningen at der skulle ærmer på, men min dovenskab vandt, og egentlig så er jeg bare rigtig glad for de andre to jeg har lavet så hvorfor ikke bare blive ved den glæde :-)

 Og sammen med min nye cardigan ja så kan jeg da kun blive stanglækker....
Prikken over iet ville jo så været et par pink støvler, men på den anden side, så ville det nok blive lige voldsomt nok.

Mine skønne rødder er kommet hjem igen, dejligt at få dem hjem igen, de har været savnet, men jeg må nok indrømme, at jeg har nydt mine dage helt for mig selv, og nydt at om aftenen når manden kom hjem fra sin far at vi bare kunne hygge og nyde bare at været to.

Simon og jeg har netop bagt blåbærmuffins til farmand og sune kommer hjem de er taget på fisketur, til noget mandehørm. Simon ville hellere være hjemme og hygge og slappe af idag, han er godt fyldt af alle de dejlige oplevelser som mormor og morfar har disket op med i løbet af ugen. De er bare så heldige at have så skønne bedsteforældre som gider dem så meget og orker dem.

Imorgen skal jeg på kursus i maskinstrikning, det er godt nok længe siden, at jeg har været på sådanne et kursus. Glæder mig til at se såvel gamle som nye ansigter. Og ikke mindst så glæder jeg mig til at dele min glæde ved denne slags strik sammen med andre.
Det foregår i tingsted, så jeg har heldigvis ikke så langt.

Men nu må jeg vist hellere få støvet maskinen af og pakket den klar til imorgen... Og tænker jeg skal jo også lige finde garn jeg skal have med... hmm det kan godt gå hen og tage sin tid, til at beslutte hvad der skal med og hvad jeg skal lade blive hjemme :-)

Håber du får en helt fantastisk weekend



lørdag den 10. december 2011

Roen har sænket sig

Over vores lille hjem....

Drengene er endelig puttet, vi har en periode hvor tiden skal forsøges at strækkes så langt den nu kan før man ender i puttekassen...
Drengene bliver 10 år til januar, og i deres øjne er det jo næsten voksen, så det må da betyde, at man selv kan vælge sin sengetid....
Men nej siger dumme mor, for hun vil stadig have lov at nyde lidt voksentid, og gider ikke småsure unger imorgen, fordi de ikke helt har sovet længe nok....

Men ellers en dejlig dag,

Vi har bagt æbleskiver i lange baner....

For ældstesønnen og vores skønne svigerdatter har været hjemme idag og er der noget de elsker er det hjemmelavet æbleskiver :-)

Og Svigerdatteren ville gerne lære at hækle så hun kunne hækle et par grydelapper til sin mor, her sidder hun og kæmper med stangmaskerne
Og til dem der undres over, at jeg kan have så gamle børn, ja så er det en af mine stedsønner, som har boet hos sin far og jeg kom ind i billedet da han var 11 år, så han er som min egen :-)

Og nu sidder jeg her, med barnaby på fjernsynet, som dog ikke er helt det samme mere, synes man savner den gode gamle, men man må jo nøjes...
Lytter til mandens småsnorken og nyder et sidste glasvin ved kalenderlyset, som viser at nu er vi næsten ved julen....
Har ikke købt en eneste julegave endnu, og ved i hvad, er faktisk slet ikke stresset over det.
For er sikker på, at jeg nok skal nå det hele.
Tager en dag af gangen og er totalt stået af overfor julens normale stress.
For i år vil jeg nyde denne tid :-)

Håber i alle derude bloggens land tager jer tid til at stoppe op og nyde at julen er kommet og husker på, at det ikke er prismærket på gaven der betyder noget, men tanken og samværet med dem man holder af.

onsdag den 16. november 2011

tankevækkende

Og måtte altså bare lige dele denne her med jer....
Det gør bare min beslutning så rigtig...

Fandt den på facebok


En far kommer hjem fra arbejde sent, træt og irriteret, for at finde sin
5-årige søn ... vente på ham ved døren.
Søn: "Far, må jeg stille dig et spørgsmål?"
Far: "Ja hvad er det?" svarede manden
... ... Søn: "Far, hvor meget tjener du i timen?"
... ... ... Far: "Det vedkommer ikke dig, Hvorfor spørger du om sådan noget.?"
Svarede faderen vredt.
Søn: "Jeg vil bare vide det, venligst fortæl mig, hvor meget tjener du i timen"
Far: "Hvis du absolut vil vide det, så er det 100 kr. i timen."
Søn: "Åh," den lille dreng svarede, med hovedet nedad.
Søn: "Far, må jeg venligst låne 50 kr?"
Faderen svarede rasende,
"Hvis den eneste grund til at du spurgte, er at du så kan låne nogle penge til at købe et fjollet stykke legetøj eller et andet pjat, så kan du marcherer direkte til dit værelse og gå i seng. Tænk over hvorfor du er ved at blive så egoistiske. Jeg arbejder hårdt hver dag for at tjene penge, og så opfører du dig så barnligt."
Den lille dreng gik stille og roligt hen til sit værelse og lukkede døren.
Manden satte sig ned og begyndte at blive endnu mere vred over den lille drengs spørgsmål. Hvor vover han stille sådanne spørgsmål kun for at få nogle penge?
Efter cirka en time eller deromkring, var manden faldet til ro, og begyndte at tænke: Måske var der noget, han virkelig havde brug for at købe med de 100 kr , og han bad virkelig sjældent om penge. Manden gik hen til den lille drengs værelse og åbnede døren."Sover du, Søn?" Spurgte han.
"Nej far, jeg er vågen," svarede drengen.
"Jeg har tænkt, måske var jeg for hård ved dig tidligere," sagde manden.
"Det har været en lang dag, og jeg lod min frustration gå ud over dig .. Her er de 50 kr. du spurgte om."
Den lille dreng satte sig op og smiler. "Åh, tak far!"
Så løftede han sin hovedpude, han trak nogle sammenkrøllede sedler op . Manden så, at drengen allerede havde penge, begyndte at blive vred igen.
"Hvorfor vil du have flere penge, hvis du allerede har nogle?" Faderen knurrede.
Den lille dreng begyndte langsomt tæller sine penge, og så kiggede han op på sin far.
"Fordi jeg ikke havde nok, men nu har jeg, svarede den lille dreng.
"Far, jeg har 100 kr. Nu kan jeg købe en time af din tid" sagde drengen og rakte faderen de 100 kr.
Vær venlig at komme tidligt hjem i morgen. Jeg vil gerne spise middag med dig. "
Faderen blev knust. Han lagde sine arme rundt om hans lille søn, og han bad om hans tilgivelse.

Det er bare en kort påmindelse til alle jer alle arbejder så hårdt i livet. Vi bør ikke lade tiden glide gennem vores fingre uden at have tilbragt noget tid med dem, der virkelig betyder noget for os, dem tæt på vores hjerter.
Husk at dele for 100 kr. af din tid sammen med én du elsker.
Hvis vi dør i morgen, kan firmaet vi arbejder for let erstatte os i løbet af få dage.
Men familie og venner, vi efterlader vil føle tabet for resten af deres liv.
Vi deler alle håbløse vittigheder på FACEBOOK, men vil du dele denne historie?..