Viser opslag med etiketten designs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten designs. Vis alle opslag

mandag den 26. august 2013

Jeg kan mærke.....

Efterårets kommen, den venter lige om hjørnet... Kan mærke det på den køligere luft om aftenen og morgenen... På mørkets tidligere frembrud... Og på blæsten der rusker blidt derude i træerne.
Jeg venter ikke med længsel på at det bliver efterår, men jeg frygter den heller ikke..
Hver sin årstid hver sin charme.. 
Efteråret betyder hyggelige mørke aftner i stearinlyset skær, hygge på et andet plan. Og efter en fantastisk sommer som denne, ja så er soldepoterne fyldt godt op og glæden om den kommende tid kan brede sig.

Jeg mærker kulden, hvilket har gjort mig til en utro stikker... På det sidste har jeg ellers været meget monogam imod denne cardigan men tænkte at vi trængte til en pause i vores forhold, og at en varmere sag måtte på pinden så kulden kan holdes ude....

Efter jeg så strikkeheksen havde strikket denne model har jeg haft lysten men ikke lige nået dertil og da jeg en dag kiggede forbi hendes blog kom ønsket tilbage til mig.....
Og jeg måtte da bare igang....

så straks er den hoppet på pindende

Dog er den ikke strikket i originalgarnet, har valgt noget garn fra lageret, det har ligget rigtig længe og ventet på det helt rigtige projekt... Faktisk tror jeg, at vi taler om år efterhånden. Det er navia duo og med dobbelt garn rammer jeg næsten strikkefastheden... Er spændt på hvordan den bliver... Om jeg kan få mit korpus i den eller om den ender i skuffen...
Den er dejlig nem og ligetil at strikke indtil videre og på pind 8 er det et temmelig overskueligt strikkeprojekt...

Nye ideer pibler frem, og på denne tid af året er det altid jakker der dukker op.. Et nyt design er tegnet skrevet noter til, fundet garn frem som jeg har prøvet at sat sammen.. Farven er ikke bestemt endnu... Jeg går og sværmer om det og tænker lidt videre.. Tror det bliver vildere og federe end det jeg har lavet før.. Men nogen gange er det der er i ens tanker ikke altid det der kommer ud i resultatet... Så går stadig og fundere over den....



Denne model er til strikkemaskinen... Har også en ide til strikkepindende... Men den er ikke helt som jeg gerne vil have den endnu, men jeg ved, at hvis jeg venter tålmodigt så kommer resultatet lige pludselig til mig... Det jeg sikker på.....

I sommeren har jeg også fået læst et par knaldromaner som jeg kalder dem.... Er igang med en ny, det er sjældent jeg indrømmer det, men jeg er altså lidt vild med Danielle Steel og hendes bøger...
Det er ikke noget der gør mig klogere det er ikke noget der giver mig en ny mening, men alligevel æder jeg hvert eneste ord hun skriver, og kan når jeg først begynder blive helt tabt for omverdenen når jeg først går igang med en af hendes bøger...

Lige nu er det denne bog jeg forsvinder hen i....
Og nogen gange er det altså bare rart at forsvinde væk fra virkeligheden og ind i bogen og ikke tænke andet end det jeg læser lige nu og her...

Det giver mig et  pusterum, hvor jeg ånder ud og glemmer alt omkring mig... De dage hvor jeg æder sådanne en bog, vokser nullermændene, vasketøjsbunkerne omkring mig uden, at jeg ænser dem et blik...
Men nu må jeg hellere rive mig væk fra bogen og komme igang... Om nogle timer kalder jobbet også skulle der gerne være lavet nogle af de dødsyge pligter som bare ikke kan vente...

Jeg arbejder nat i denne uge også, og i sidste uge gik det forbløffende godt, jeg føler, at det er noget jeg kan holde ud nu og her.. Har besluttet mig for, at jeg vil acceptere, at dette år bliver et år med et arbejde som ikke siger mig så meget, som jeg kun har for at tjene penge også må alt det andet komme senere...
Overskuddet efter en nattevagt er sjovt nok en del størrere end når jeg har været på dagvagt, føler mig mere glad og levende når jeg kører hjem om morgenen end om eftermiddagen.
Der er også en helt anden stemning på fabrikken om natten og dem jeg arbejder sammen med er bare så søde og rare.. Og det er altså en stor bonus...
Så krydser fingre for at i slutningen af denne uge, at jeg får afvide, at den står på fast nattevagt det næste stykke tid... Så er jeg ihvertfald vældig fornøjet....

Nå aftensmaden laver desværre ikke sig selv... Og der skal vist nok også lige laves lidt til madpakkerne... sååååeeee tror jeg vil tage mig sammen og komme igang med de røvsyge pligter... Hvis jeg nogensinde vinder i lotto, ville det første jeg ville invisterere i være en hushjælp... :-) Tænk alt den strikketid man ville få :-)

Håber du har en god dag, selvom blæsten har rusket, dog har solen sendt sine dejlige varme stråler ned til os her på det sydlige sjælland idag.. Jeg har været ude og nydt dem.. har du...




lørdag den 14. april 2012

Doven Lørdag

Stod op til det skønneste vejr meget tidligt imorges....

Og ved jeg burde være ude og nyde det vidunderlige vejr, men jeg orker det ikke. Jeg er træt og føler som om min krop er total gennemtævet....
Årsagen til dette er ikke, at jeg er syg, men dagen igår stod på hyttetur med ungerne og hele deres klasse og deres forældre. Og vi var igang fra morgen til vi først landede under dynerne ved halv 2 tiden i nat.

Men det var sørme da hyggeligt.

Vi bagte og lavede mad sammen, og ungerne legede og legede og legede så godt sammen. Ingen der blev sure på hinanden og ingen der ikke gad lege med en af de andre eller noget som helst.
En af de store årsager at vi tog sådanne en tur, var for at vores unger kunne få det lidt bedre sammen i klassen, der har været en hel masse fnidder fnadder mellem pigerne og drengene har været temmelig hårde mod hinanden.
Så det at være sammen på en helt anden måde og også at vi forældre skulle forenes og hygge os lidt sammen, det har vi ikke været så god til. 
Men i kan tro det blev der lavet om på.
Vi spillede rundbold i et par timer med ungerne, skulle erobre en fane, hvor ungerne havde arrangeret en leg, hvor forældrene var mod børnene.

Og da mørket sænket sig kom den skønneste stemning omkring bålet....

Her bliver der lyttet til gyserhistorie og det er min der sidder ved siden af drengen i stolen lige ved siden af flammen.

Her gir sønnen min et nummer på en af de andre forældres guitar, Faren spiller i et band så Simon ser meget op til ham og det var meget stort, at han fik lov til lige at låne hans guitar...

Skammer mig lidt fik ikke taget et eneste billede i løbet af dagen, men tiden var ikke til det for vi havde det simpelthen bare så skide hyggeligt, forældre imellem i køkkenet og med ungerne i en skøn leg.

Klokken lidt i syv imorges var der gang i hele flokken igen og vi fik pakket sammen, og er sikker på, at vi alle sammen tog hjem med en følelse af, at vi havde haft en rigtig god aften og dag sammen.

Min kreakrise er skam også afvægret skulle knap nok tænke ordet før denne qvinde var i telefonen og et par dage efter så mit bord sådanne ud
Og min hjerne arbejder på højtryk og er allerede igang
med det næste projekt som kommer til at se nogenlunde sådanne ud.
glæder mig til at vise jer det færdige resultat... Er selv spændt på om det bliver godt eller skidt.... det må tiden vise..

Og som i kan se så kan jeg uploade billeder igen så når jeg ikke er så doven og slatten mere, kommer billedserien vedr. tørklædet til jer og en lille giveaway bliver det også...

Vil nu stene i sofaen med min strikketøj og en god film

God lørdag til dig og dine :-)

fredag den 16. september 2011

min hjerne flyder over...

Er jeg helt sikker på.
Der vælter det ene nye design frem i mit hovede efter det andet, og jeg tegner og tegner ned for at få alt med så intet bliver glemt.
Men om jeg kan få tid til at lave det hele, for kan simpelthen ikke fokusere når jeg sætter mig ned og skal igang. har jo efterhånden fået en hel del garn hjem så det står der og griner ondskabsfuldt af mig, og får mig til at blive i tvivl om, hvad jeg dog skal lave det af.
Skal det være den lækre bløde merino uld, eller skal vi snuppe coasten idag, som er bomuld og uld blandet sammen i en lækker blød kombination.
Eller skulle jeg måske bare hoppe over og tage den helt nye garn jeg har fået hjem, som er en lækker blanding af silke og uld. Også når valget endelig er fundet... så sidder man der, hvilken farve skal jeg vælge.
Ved godt at alt dette er luksusproblemer og helt ærlig, hvor svært kan det være at tage en beslutning.
Men nu har jeg fundet ud af hvorfor, det er simpelthen fordi jeg mangler et arbejdsværelse.
For tiden er mit lager af garn sat på en reol der fylder sådanne set det meste af soveværelset,


min strikkemaskine er også lige klemt inde i soveværelset,



 og symaskinen er slet ikke fremme, kunne ellers godt lige bruge den engang imellem. Ude i vores trappegang er det også begyndt at hope sig op med kasser, der lige er kommet hjem fra dalegarn blandt andet


og går man ud på badeværelset ja så er der også kasser.




(og min stakkels mand som er total ordensmennesker, er ved at være godt træt af mig og mit garn.)

Så det må da løses, og vi har faktisk en værelse vi ikke bruger, det skulle være vores nye køkken, men tiden og pengene er ikke til det lige nu. Så nu bliver der hermed omdøbt til mors nye værksted :-)
Bliver skønt at få flere reoler op til garnet så det rigtig kan stå fremme og gøre valget nemmere når der skal strikkes.
Og min grovstrikker som står hengemt i et skab, kan også komme frem i lyset igen og blive nusset lidt omkring.
Og alle mine lækre opskrifter jeg købte af en der lukkede sin garnbutik kan få helt sin egen plads i sin helt egen reol.
Glæder mig og vil helst have det færdigt imorgen, men ak og ve, der skal jo males sættes lofter op og sørme om der ikke også lige mangler noget gulv.
Men vi må igang det må vi, så jeg kan få mit helt eget værksted.
Og det bedste af det hele er, at det er lige ud til vores terasse, så der er en lækker dejlig havedør, og når nu rummet engang bliver klar, ja så tænker jeg, hvorfor så ikke holde åbent et par dage/aftener om ugen... Og vupti så får jeg måske alligevel min helt egen lille butik.
Så må vi håbe at der er nogen der kan finde den, for midt i byen bor vi absolut ikke.
Men den tid den sovs.
Lige nu vil jeg bare glæde mig over at muligheden er kommet til verdenen og at det ikke kræver så meget igen før, at det bliver en realitet.
Men ting tager jo tid, men jeg vil gøre alt for at vi kommer igang måske allerede imorgen

Håber i alle har haft en skøn og dejlig solskinsdag, vi må nyde de der er tilbage

mange dejlige fredagshilsner


Marion