Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag

lørdag den 22. september 2012

familietid :-)

De sidste dage har stået på familiehygge.






Vi har været på vores årlige familietur til lalandia :-) Min mor og far invitere hvert år os et par dage i lalandia de første 2½ dag er det min familie og de næste er det min brors.
Vi kan ikke alle være i huset samtidig og det er næsten også for mange at være sammen på engang så det er er en tur både ungerne og vi ser meget frem til :-)

Især iår for sidste år kunne vi ikke komme med, sune var lige blevet opereret i sit øre, så han måtte ikke bade eller hoppe eller noget som helst han måtte sidde stille måtte han, så derfor tog vi ikke med, synes det ville være syndt for ham at se på alle de andre der hoppede omkring :-)

Iår har de så fået lov at blive de sidste dage sammen med min mor og min brors familie. Uhh det var altså lidt underligt at skulle køre fra dem, normalt er det ikke noget der genere mig, men denne gang synes jeg nu alligevel det var temmelig underligt.
Men jeg ved de hygger sig.

Så manden min og jeg har kæresteweekend, og det er jo ikke så ringe endda. Det er nu dejligt engang imellem bare at være os to. At kunne gøre hvad man har lyst til når man har lyst, ikke at skulle planlægge aftensmad med mere, men bare tage dagen som den kommer.
Tror den kommer til at stå på indehygge idag, regnen vælter ned, som vil det ingen ende tage, og det gør da bare hyggen lidt ekstra.

Jeg skal ihvertfald også forbi strikkemaskinen og kæle lidt for den.... Strikkepindende skal også røres. Så denne bunke strik her kan blive til noget brugbart, og kan strikkes af andre end bare mig.

Mens vi var afsted fik jeg strikket disse færdige :-) Og han blev rigtig glad for de temmelige farverige strømper :-)


Et par nye er startet op og bliver strikketøj til når jeg er på farten :-)

og dette er også garn fra lageret...

Har nemlig forsøgt mig med at lave en plan så jeg kan få reduceret i mit kæmpegarnlager. Så jeg kan få noget godt og lækkert ud af det garn der bare ligger der og stirre på mig.
Har forsøgt mig med en liste, så må vi se, om det kommer til at kører for mig :-)

For skulle meget gerne have reduceret mængderne i mit

Lerke garn fra dale har nok et kilo af 5 forskellige farver liggende.
alpaccagarn fra dale har også en del af det tilbage i nogle grå nuancer, der er fundet projekt til det :-)
Men lerkegarnet har jeg ikke helt bestemt mig for hvad skal bruges til endnu, men har da et par ideer.... Der skal bare lige laves strikkeprøver (hader strikkeprøver)
For ikke at tale om alt den supersoft, samarkand og coast jeg også gerne vil have reduceret lidt i.
Ved godt, at det egentlig er et luksusproblem, men når man har så meget garn, så synes jeg jo heller ikke rigtig, at jeg kan tillade mig at købe noget nyt, og engang imellem kunne det måske være rart at prøve lidt noget andet :-)

Men men men det giver også mig rigtig mange muligheder når jeg finder på nogle af mine projekter og det er jo fedt. 
Er begyndt at tænke ud af boksen eller hvad man skal sige, og på strikkemaskinen forsøger jeg mig fortiden med at sætte forskellige garntyper sammen og indtil videre går det da meget godt.

Men mere om det når jeg lige får taget mig sammen til at sætte kanter på mit næsten færdige projekt på maskinen. Den hænger kun lige og venter på at jeg får sat mig ind og gjort den færdig :-)

Håber du får en skøn og dejlig weekend, i skrivende stund er regnen stoppet og solen prøver at kæmpe sig frem igennem det ellers meget tykke skydække... Om det lykkedes vil tiden vise :-)




søndag den 1. april 2012

Så fik jeg syet disse puder som var en del af en gave til den store af mine stedsønner igår.

Han blev 24 år, og jeg havde lovet at holde fødselsdagen hos os. Vi bliver nemlig 20 når vi bare er samlet lige den nærmeste familie, og ham og hans kæreste bor i en 2 værelses så det er ikke nemt at få plads til alle.

Så dagen igår gik med at forberede en masse mad, vi fik tunmusse til forret, indbagt svinemørbrad, flæskested, flødekartofler og salat til hovedret. Og min mors hjemmelavede daimis til dessert.
Det var en rigtig hyggelig dag, og han var så glad, så det er jo glæden i sig selv at holde sådanne en omgang for ham, når han er så taknemmelig for at man gider.

Den lille uglepude er inspireret af denne her
Kiggede godt på billedet og prøvede så at tegne den efter, har droppet vingerne da jeg var lidt i tidsnød, men synes nu, at den blev sød alligevel. Knapperne der er som øjne ligner lidt at den er lidt småskæv, men det gør bare, at den bliver lidt skønnere. Den er fyldt ud med krøyerkugler, som jeg har en del liggende af, efter nogle af drengenes sækkestole, som jeg har tømt ud, når de ikke kunne bruges mere (læs ungerne havde fået hul på dem, og havde hygget sig gevaldigt med at lave snevejr på deres værelse).
De andre puder der er indeni betrækket købte jeg i jysk istedet for at købe de små monteringspuder som ikke er så behagelige at ligge og flyde med, fandt jeg hovedpuder i jysk der var sat ned til kun 33 kr. Dem må jeg ned og have nogle flere af for de er godt nok lækre.

Prøver lige om jeg kan ligge et link ind til en video jeg har optaget af min søn simon der spillede for hele sin skole sammen med sin matematiklærer i fredags uhh der var altså nok lige en lille tåre der pressede sig på, selvom jeg ellers havde lovet  mig selv, at jeg ikke ville sidde og småtude men det var ikke nemt at lade være. Bliver sgu så stolt af mine unger når de gør sådanne noget.
Æv kan ikke få videoen ind så det må vente til en anden god dag når jeg lige har fået lidt ekspert hjælp :-)


Nu vil jeg sidde og nyde søndagen i total afslapning for føler mig godt brugt efter dagen igår. 

tirsdag den 24. januar 2012

Lasse

Han er ikke min søn af kød og blod, men den plads han har i mit hjerte er nøjagtig som han var min søn.

Han kom ind i mit liv, da han var 11 år, og jeg blev kæreste med hans far. Han boede hos sin far og jeg, så derfor kender vi hinanden på godt og ondt.

Men igår var hans store dag.
Han trodsede lige folkeskolelæren der sagde, da han var 12-13 år gammel, at han nok aldrig blev noget bogligt..

Han blev nemlig færdig som fysioterapeut igår.
Han var til eksamen i hans bachelor, og han fik fandme

12....

og se, bare en stolt og glad dreng han er...
(Hov ung mand må jeg vist hellere sige)


Og jeg og hans far vi er fandme så stolte ham... For er der nogen der har kæmpet for at nå dertil, så er det sgu ham.
Og jeg måtte da lige vande lidt høns for det var en stor dag for os allesammen.

På fredag skal vi så ind og se ham få overrakt sit eksamesbevis.

Skal så lige finde på den perfekte gave, og det er noget af en opgave, for han er en dreng der sjældent ønsker sig noget, for han har jo det han har brug for siger han....

hmmm jeg må i tænkeboks...

Men solen skinnede jo også igår, og så idag også, så kan det da ikke blive bedre :-)

Håber du får en dejlig solskinsdag, mon ikke jeg skal strikke lidt perlestrik til en afveksling :-S


onsdag den 28. december 2011

feriehygge

er der i stor stil hos os fortiden...

Ungerne snuer lige til kl 10 eller nogen gange helt til kl 11, sådanne nogle syvsovere...
Tænker hvor længe de så sover når de bliver teenagere....
Nå men den tid den sovs..

Men vi hygger, har spille Monopoly, som jo egentlig er Matador, men her er det en opdateret version.
Der er ingen penge, man betaler med dankort i en dankort terminal, og startbeløbet er ikke mindre end 15 millioner af kroner...
Grundene er så også sat tilsvarende op.
Men det er godt nok svimlende summer der skal regnes med, og der står blondinen altså lidt af...

Idag måtte vi bryde vores hjemmehygge op, og drage ud i hverdagslivet, og få byttet drengenes gaver. De fik nemlig 2 hele serier af Narnia, så de fik sig et nyt playstation 3 spil, med skateboard til
Moren mente nu ellers, at de da meget hellere manglede et Zumba spil, så kunne vi da lige have trænet lidt af julefedten med mere af til det,  men nej det mente de bestemt ikke.
Men puhaaa, vi var skam meget hurtige ud af det center igen, for der var da godt nok mange mennesker...

Og tænk jer, der var allerede udsalg, synes godt nok at det januar udsalg rykker tættere og tættere på julen. Ville godt nok føle mig snydt, hvis jeg kom og fandt den gave jeg havde købt til halv pris bare et par dage efter jul..
Men hvad det er vel tiderne, mange bliver jo nok nødt til det, for at få råd til huslejen, den krise kradser jo stadig rigtig mange steder.
De stakler der ejer alle disse butikker, puha det må ikke være sjovt at være dem for tiden.

Men udsalget har inspireret mig til at tage mig sammen imorgen og smutte til vordingborg, og se om butikken for småfede damer (læs zizzi, ja jeg kalder den altså det, for er jo selv småfed, så synes godt, at jeg kan tillade mig det) og se om udsalget mon også er startet der.
Har nemmerlig snart fødselsdag og trænger frygteligt til lidt nye klude, så min kære moder har sagt, at jeg iår selv kan gå ud og købe min fødselsdagsgave, nu udsalget allerede starter, og jeg er ikke særlig nem at købe tøj til, nu jeg er i min fede periode...
Må altså også se, om jeg kan gøre noget ved det for synes bare, at jeg vokser og vokser, og kan se på folk, at de er begyndt at overveje, at spørge mig om, jeg mon venter mig igen.
For jeg er jo den fantastiske heldige type der ligner en, der er højgravid, når jeg bliver fed.. Knapt så fedt kan jeg hilse jer at sige, men er begyndt lidt at nyde at folk bliver så flov,  når jeg siger, at den tid er forbi, her skal der ikke flere børn, vi har vist rigeligt.

Nu skal jeg igang med at skrive en ansøgning, ikke, at det er noget jeg er særlig god til. Men jeg har fundet jobbet, som jeg gerne vil have..
Så må lige se om jeg ikke kan hente lidt assistance, for det skal jo nødigt lyde som en indkøbsliste, når de læser min ansøgning.
Så i må meget gerne krydse jeres fingre for, at  jobbet bliver mit.

Håber i alle derude i bloggens land nyder jeres familie, børn og ferie lige så meget, som jeg gør i disse dage...