onsdag den 27. februar 2013

Dronning

Føler mig lidt som en dronning lige for tiden.... 
Når jeg kommer hjem og hunden er luftet... Ja så kan jeg sidde mig ned og nyde lidt tid ved pc.... eller lidt fjernsyn eller måske lidt strik eller måske endda lidt tid i kreaværelset....

Jeg kan bare nyde og mærke duften af maden der langsomt spreder sig i huset, for lige for tiden er det manden min der laver maden, der gør huset rent.. Det eneste jeg skal sørge for er vasketøjet...

Så lige nu føler jeg mig som en rigtig dejlig dronning.....


Vil nyde det lidt endnu med et afsnit greys hvide verden (som bare gør et eller andet ved mig) og et par pinde på snoningen...

Håber også du har mulighed for at føle dig some en dronning :-)

søndag den 24. februar 2013

1 m snoning.....

Eller lige ved og næsten, så mangler der bare 1m og 71 cm, ja den skal være lang, men det er skide hyggeligt at strikke. Også selvom det så er tredje gang at jeg laver denne lange snoning. Det er dejligt velkendt og jeg elsker jo resultatet selvom jeg jo ellers ikke er til gentagelser....


Har ellers slået 1040 masker op til denne sag.....
Men så orkede min hjerne simpelthen ikke at læse den meget tætskrevne opskrift og sætte mig ind i hvordan den skulle strikkes... såeee lysten til at strikke den var der bare ikke lige og ja så måtte jeg bare lave den dalegarn cardigan endnu engang.


 Weekenden bød på et besøg af denne skønne lækre dansemås.... Som gerne ville stå model med sine nye trøjer.... Men det var jo temmelig svært at stå stille når man har sine flotte dansesko på.....


Som i kan se så det ikke nemt at nå at få et billede af den lille trold... som farer rundt alle vegne.....


Fik taget temmelig mange billeder der ligner ovenstående :-)

Håber din weekend har været super hyggelig :-)

Jeg vil se frem til den sidste uge på mit kursus, krydse fingre for at jeg kan få skrevet en hel fantastisk ansøgning til et job som bare skal blive mit, som ville være helt perfekt til mig, til en kæreste aften med biftur... Ja alt i alt kan denne uge, da ikke andet blive skøn og dejlig :-)


torsdag den 21. februar 2013

Sniksnak

Har idag følt mig som en på mindst 80, har været træt og ikke lige kunnet koncentrere mig om at skulle lære at kontere aktiver, nedskrive dem og bogføre dem. Så dagen på kurset idag har været lang... Men absolut ikke kedelig. 
Har mødt nogle hyggelige mennesker, som er gode til lige at få et smil frem.... 

Sidder lige nu med benene smækket op, totalt afslappet efter en skøn eftermiddags gåtur med Bertha. Solens stråler var temmelig lokkende og så helt forårsagtige ud indenfra. Men straks jeg trådte ud af døren blev jeg straks mindet om, at det var vinter og meget koldt.
Heldigt at jeg havde pakket mig godt ind i flere lag.
Men skønt at få luftet tankerne og kroppen igennem, en tur i den dejlige solskin kan da kun kvikke en op, og tænke, at nu kan det da ikke vare så længe inden at vejret vender igen.

Ugen har budt på den første jobsamtale, mens jeg har været ledig. Blev kontaktet af indehaveren som havde fået min cv fra jobcentret, så blev rigtig glad og forhåbningsfuld, for så skulle jeg jo ikke kæmpe om jobbet med mange andre.
Men et eller andet gik galt, for fik besked om, at jobbet ikke blev mit, hvad det lige var vides ikke, for jeg har ihvertfald de faglige kvalifikationer der skal til. 
Det var i et Callcenter ,og det har jeg jo arbejdet med før. Men sådanne er det.
Synes sgu efterhånden, at det godt kan være temmelig svært at holde modet op, sender ansøgninger afsted i stride strømme og uden resultater, og hvergang så kan jeg altså ikke lade være med at håbe.
Må tilstå, at jeg blev temmelig skuffet over jeg ikke fik den stilling i det callcenter, ville have været helt perfekt at få denne stilling.
Har også en ansøgning ude til et kontor i Præstø, den ville man høre svar fra i denne uge, den ville jeg egentlig også gerne have, der ville jeg nemlig få brug for det regnskab jeg lige har lært, men tvivler på, at den bliver min, når jeg ingenting har hørt.

Men bliver nødt til at fortælle  mig selv, at det er fordi det helt rigtige job ikke er dukket op endnu, at det er fordi, der venter noget der er bedre til mig derude... Noget som jeg måske ikke engang har fundet ud af, at jeg skal endnu.
For hvis jeg ikke tænker sådanne, ja så kan jeg skam ikke tage mig sammen til at skrive den ene ansøgning efter den anden.
Men som tiden går bliver det absolut ikke nemmere, kan jeg godt sige....

På kreafronten er der røget endnu en lillepigevest af pindende.....



Ja egostrikkeren har for en kort stund strikket sager til en lille lækker trold. Glædet mig til at give hende dem :-)
Jeg trængte bare til at strikke noget der ikke krævede det helt store og som ikke ville tage en evighed at strikke færdig...
Går nu og overvejer, hvad jeg skal gå igang med.

Overvejer faktisk at gå i krig med endnu en af denne slags.
For er simpelthen så glad for den....

Jeg har lerkegarn til den i hvid eller også har jeg alpakkaen til den i grå...
Men tror nu, at det bliver den i hvid, for det er på pind 4 og den anden er på pind 3....
Eller også skal det måske være noget helt andet....  Hvem ved, tiden må vise, hvad der kommer på pindende....

søndag den 17. februar 2013

snip snap snude.....

Så er ungernes vinterferie ude :-)

Ja her er det kun drengene der har haft ferie og de har tilbragt det meste af tiden hos mormor og morfar, så her har været meget stille og fredeligt.

Jeg har brugt de sidste dage ved symaskinen, og syet denne kjole....

Den har godt nok trukket tænder ud, for først kom jeg til at sy den forkert sammen selvfølgelig på overlockeren, så det tog en evighed at tage op igen, og derefter kunne jeg ikke få halskanten pænt og derefter var det ærmenes kant der blev grimme....
Men nu er den færdig og Jeg er GLAD og tilfreds, den er bare blevet superlækker.

Den kan også laves med et lille ærme, men da jeg gerne vil bruge den nu, ja så blev den uden så kan jeg have en langærmet sort trøje indenunder.
Jeg elsker modellen og synes den sidder godt på mig, lige nu triller den rundt inde i vaskemaskinen, men skal nok se om jeg ikke kan få taget et billede når jeg har den på.
Stof og mønster købte jeg hos krestoffer.dk på messen i Rødovre, og dette er ikke et sponsoreret indlæg, men hold da helt fest en dejlig lækker kvalitet deres jersey er i. Tror at det er noget af det lækreste jeg  har haft fingrene i, i den tid jeg har syet. Den falder bare så blødt og skønt, også snart jeg får råd, så skal der helt sikkert købes mere ind af det :-)

Ellers har jeg strikket på lillepigevesten, Opskriften kan du finde her og det er ganske gratis :-)


Og en lille hue er det også blevet til, tror nu, at den er blevet for lille til hende der skal have den, men ellers så kan det være hendes dukkepige kan passe den :-)


Imorgen starter en ny kursus uge, glæder mig til at komme afsted og forhåbentlig lærer en masse nye og dejlige ting...
Alt imens jeg drømmer om at foråret snart er på vej og forhåbentlig er det inden for nærmeste fremtid :-)

onsdag den 13. februar 2013

Lana...

Mangler nu kun et par knapper også er den færdig....


Kan næsten fornemme, hvor meget den glæder sig til at varme mig på de kolde dage :-) Er ret sikker på, at den bliver et hit...
Opskriften er fra Mere feminin strik, jeg har strikket den i vital fra hjertegarn, med to tråde, og på pind 7 er det ikke noget der tager sindsygt lang tid at strikke :-)

Fandt denne sommertop på facebook, og den er allerede på pinden selvom der er lang tid til, at den kan tages i brug (med mindre manden min har vundet millioner i Lotto i aften :-))

 opskriften kan du få fingrene i her


Men det var lige det jeg havde lyst til at strikke. Og havde fået fingre i noget lækkert garn fra jarbo, som bare måtte prøves selvom der er akryl i, ja så kunne jeg altså ikke stå for garnet.... hmmmm billede må vente har ikke fået taget noget er sørme da for doven til at tage et nu.
Burde jo nok strikke tykke fede sweatres og cardigan for synes da denne vinter ingen ende vil tage, men  lysten var altså til en sommertop.. :-) Ja ja ved godt, det er temmelig underligt, men så er den jo klar til når sommeren kommer ikke :-)

tirsdag den 12. februar 2013

Fordelen

Ved at have en ufo eller to liggende, som næsten er færdig er, at så kan man jo være heldig, at have et par modeller færdig inden for kort tid, altså det hvis man tager sig sammen og får dem lavet færdig....

Jeg har taget mig sammen fik købt 2 nøgler så lana fra mere femininstrik kunne blive færdig....

Den ligger nu til tørre 

Bedre billede skal nok komme imorgen 

Også fik jeg også min forårstrøje færdig i bomuld.......


Dog er jeg temmelig skuffet over resultatet, især når man tænker, at det er en opskrift fra hjertegarn, som burde være temmelig sikker inden for mål mm.

valgte at strikke den i big size størrelsen altså den mindste, det har jeg dog fortrudt, for der er da noget helt galt med de skuldre som i nok kan se.... de hænger langt ud over kanten af mine skuldre og jeg er altså ikke en af de smalskuldrede skal jeg da lige hilse og sige....
Den er også blevet for stor... Ved ikke om designerne tror, at fordi man er lidt flæsket og flommet hist og pist, at så er man også en kæmpe over skuldrene..... for synes tit, at jeg støder ind i det problem...
Overvejer, at smide den en gang igennem overlockeren og se om jeg kan tilpasse den der..... Eller måske skal den trævles op, men nu er den jo syet sammen og såeee ved jeg sørme ikke om jeg orker at pille det hele op igen.
Heldigvis er garnet noget billigt garn jeg fandt i fakta for længe siden 50 kr. for 10 nøgler.....
Men tænk jer, det samme er lidt problemet på lana fra mere femininstrik, kanten på skuldrene hænger også ud og kanten der....
Hmmmm er det også noget du oplever når du strikker trøjer... Eller er det bare min form, der er helt ude af vinkel??????

Også har jeg sørme dummet mig, på rødovre messen fik jeg jo gramset på noget rigtig lækker jerseystof fra krestoffer.dk, og det var sørme da også i den billige ende..... 
Så blev lidt forelsket i dette stof.
Og troede virkelig at det var sort og hvidt, nu har de så skrevet at det er mørkeblåt og hvidt det stod der altså ikke, da jeg bestilte det, så blev bare så skuffet da det kom og det så var blåt og hvidt...
Men tænk jer, krestoffer har skrevet til mig, at de gerne bytter det til det noget andet stof, det er sgu da bare service....
For er faktisk ikke til blå..... Men nu går jeg lige og kigger lidt på det, for det er bare så lækkert at røre ved.... Men blå helt ærlig havde jo forstillet mig, at det jeg skulle sy, skulle være sort, gråt eller hvidt... Hmmm ja ja det er de helt store beslutninger vi er ude i her...



Dagen idag, har stået på ren hygge, monteringsarbejde foran flimmerkassen mens manden og jeg har hygget, vi er alene hjemme, drengene har jo vinterferie, og de er sørme da smuttet hjem til mormor et par dage...
Imorgen tror jeg, jeg vil sy måske den kjole jeg købte sort og pink stof til på rødovremessen eller måske noget andet... Ja hvem ved, hvad jeg finder på....

Håber, at du har haft en god og skøn dag :-)



lørdag den 9. februar 2013

Denne lørdag morgen

Er bare en af de morgener, hvor jeg ved når jeg vågner (helt af mig selv uden vækkeurets konstante ivrige bimlen), at den kan kun blive rigtig god.

Her er fuldstændig stille og jeg kan tulle rundt med håret strittende ud til alle sider i mit joggingtøj og nyde freden og roen.... Og næsten bilde mig selv ind, at jeg er helt alene i huset.
Rødderne har fået den alder, hvor de meget gerne vil sove længe og idag er nok ingen undtagelse da de var til fødselsdagsfest igår..... Og manden tager også en sove længe dag, og det nyder jeg....

Idag ingen planer, andet en hjemmelig hygge, strikke og nyde, at der ingen planer er.

Tror jeg vil strikke ærmerne færdige på denne model... Mangler kun lige det ene......
har strikket den lidt længere end på billedet droppet nogle hulrækker og bobler, men glæder mig til at se den færdig er næsten sikker på, at den nok skal blive god....

Dog vil jeg lige advare om, at det er en rigtig dårlig ide, at falde i søvn i sofaen med strikketøjet  ved sin side, for når armen smutter så kan resultatet blive at ens skønne strikke pinde ender med at se sådanne ud...



Og godt nok bytter knitpro strikkepindene uden beregning, men tænker at denne her nok ikke lige går igennem, det var jo mig der var et fjols.

Håber at din weekend bliver rigtig god og dejlig, her daler sneen ned, og selvom jeg savner forår, lys og varme, så gir det altså lige en ekstra tak på hyggekontoen at kigge ud på sådanne et vejr.....

onsdag den 6. februar 2013

blå fingre med et strejf af solskin :-)

Så er hverdagen efterhånden begyndt at køre på skinner.

Nye rutiner er kommet ind og nyder at selvom det stadig bliver tidligt mørkt, så kan det tydeligt mærkes at dagene bliver lysere i længere tid, og jeg glædes og ser frem imod at nu varer det ikke så længe før at foråret kommer tilbage, og dagene bliver dejlig lange og lyse.
Bertha og jeg har skiftet morgengåturene ud med en dejlig tur om eftermiddagen og idag blev den nydt sammen med en god ven, nemlig solen :-)
Det giver bare et ordentlig skud på energikontoen og humøret kan da ikke andet end være godt.

Nyder faktisk at komme afsted på kursus hverdag, komme ud og lærer nye ting og se andre mennesker. At møde andre og få input og viden.
Især nyder jeg mandagen og fredagen, hvor jeg har konflikthåndtering og kommunikation. Selvom jeg også synes de andre dage er gode, så er disse dage helt unikke og får bare så meget ud af de dage. 
En indsigt i mig selv og andre på en måde som jeg ikke har haft før.
Og bliver bare så inspireret af vores underviser, som er fuld af en masse skøn og dejlig viden, som hun formidler på en måde, der gør at det er spændende og interessant.
Har lært meget om mig selv og også om hvorfor andre reagere som de gør nogen gange.

Jeg er faktisk så glad for at gå på kurset, at jeg imorgen vil ringe og forsøge at få det forlænget med 2 uger, for så kan jeg også godt nå at få med, så jeg kan behandle løn, hvilket jo også vil udvide mine jobmuligheder.
Så nu kan de godt begynde at søge efter en der skal bogføre og ordne løn, for så er jeg sørme da bare klar.

Får også klemt lidt kreatid ind hist og her... Og i weekenden fik jeg lavet denne trøje, som allerede er taget i brug og er et sikkert hit :-)


Den er strikket på maskinen i noget garn, jeg længe har haft på lager, og som jeg egentlig har glædet mig til at få brugt, men har bare ikke lige fået taget mig sammen.
Det er noget der hedder indigo denim wash, og det får sådanne en lidt slidt cowboylook, når den er vasket...



 Ulempen er så at garnet smitter vældig meget af, og dette billede er endda ikke taget, hvor det var allerværst......
Måtte skure mine hænder i vanish for tænkte, at det smølfelook måske lige var lidt i overkanten.


Også er den lækre blevet endnu mere lækker :-) 
Se bare her.....


Har idag hentet mine nye briller, var til synstest mandag og bestilte dem der og idag var de allerede klar :-)


For sølle 300 kr. fik jeg disse briller inkl. synstest og glas....
Synes nu at de er ret fede, når det nu skal være, at man til at bruge den slags for at tælle maskerne :-)


Dagen er nu tiltaget med 2 timer og 4 minutter og venter med længsel efter de skønne lyse aftner, og selvom jeg jo er stor fan af sne, ja så synes jeg nu nok at tiden er slut for den slags. 
Håber du har haft en skøn dag, og at du også har haft glæde af lidt af solens stråler idag.

mandag den 4. februar 2013

På messen i rødovre

Så kom der endelige en håndarbejdsmesse her på Sjælland, og der skulle jeg og en af mine strikkeveninder da hen og se på spændende sager. 
Skønt at kunne spare nogle penge på broen.

Messen var egentlig meget god, jeg glemte altså helt at tage billeder. Dog kunne man godt mærke, at det var første forsøg, og når jeg har prøvet at besøge både messen i middelfart og i fredericia, ja så var det altså lidt en tam oplevelse.
Parkeringspladser var der ikke mange af, og køen for at komme ind var megalang. Dog havde jeg været så heldig at få gratis adgangsbilletter, så veninden og jeg hoppede elegant over køen, hvilket absolut ikke blev venligt modtaget af de andre i køen, som skulle betale.
Ja meget kan man sige om jyder og sjællændere, men man kunne nu godt mærke, at vi var på sjælland. Det er ikke for at genere nogen, men synes absolut at stemningen på messe tydeligt bar præg af, at vi her var hvor der var en mange sjællændere.
Der var mange spidse albuer, og banen sig frem, hvor når man er på den anden side af broen, ja så er der mere hygge, smil og en lille sludder for en sladder.

Messen var ikke den største, men nu var det jo også første år der er en af den slags her på sjælland, så mon ikke at det bliver bedre næste år. Jeg vil da ihvertfald vove forsøget, og måske mentalt forberede mig lidt bedre på en anderledes stemning.
I mellemtiden vil jeg spare op og glæde mig til at komme til messen i Middelfart, som jeg er helt sikker på, når skal leve op til mine forventninger. 
Og håbe på, at det ikke bare er mig der pludselig kræver mere og bedre for hver gang jeg besøger en messe.

Men de forskellige stande, der var da god stemning og god betjening ( og må da lige som sjællander kommentere, at der var mange der var kommet hele vejen fra det jyske)
Og jeg blev da også en anelse fristet af de forskellige skønne sager vi stødte på, og der blev da også købt nyt strikkeprojekt og syprojekt.
Dog fik jeg ikke noget til patchwork, synes ikke lige, at der var noget der talte til mig, eller hvis sandheden skal helt frem, og er jo en temmelig ærligt menneske, ja så må jeg nok tilstå, at der nok heller ikke helt var råd til at alle de ting der lå der og gerne ville med mig hjem.

Men en skøn og dejlig dag fik veninden og jeg da alligevel.
 Og vil da også lige vise dig, hvad der kom med mig hjem. 

Garn fra järbo i lidt vilde forårsfarver :-) Dog skal der slås over 1000 masker op så det kræver lidt koncentration, men den skal strikkes på pind 5, hvilket er en dejlig afveksling, dog tænker jeg ikke lige på alle de masker som der skal til for at strikke en omgang.

Lækkert jersey stof fra kreastoffer måtte også med hjem til en lækker tunikamodel... den kan jeg næsten ikke vente med at komme til at sy :-)

Og garngaragen måtte jeg da også lige forbi, ikke, at det blev så meget i denne omgang med lidt har da også ret....

På vejen hjem måtte vi altså lige et "smut" forbi stof og stil, nu rita (min bil) og de to bonderøve, var kommet i den retning. Her blev det mest ting i småtingsafdelingen.
Købte blandt andet disse nåle, som jeg da straks måtte sy en ny nålepude til, bare for at sy noget der var lidt nemt og ligetil.


Har også kæmpet med at få denne sag syet, mangler dog stadig kanterne på ærmet og nederst på kjolen, hvornår det bliver gjort vides ikke, for da jeg prøvede den, var det absolut ikke lige en model for mig. Føler mig ikke godt tilpas i den, der er pufærmer hvilket ikke lige er mig, og halsudskæringen er en helt anden sag for sig ........ Såeee ikke sikkert, at den nogensinde bliver færdig... 
Skulle du sidde og tænke wauw den model er da lige mig, og du er en str. 46 så skriv endelig så kan den blive din :-)



Ellers har jeg været heldig feberen er rejst igen, håber ikke, at den rejste hjem til dig. Var rimelig heldig og slap uden at skulle være syg så længe som andre har været guskelov for det :-)

Vejret er vist ikke værd at tale om, sådanne som regnen og blæsten suser, så det er da slet ikke vejr til at være ude i. Sidder og er ret taknemmelig for at husene er hule.

Håber du har haft en skøn og dejlig weekenden, og at tiden har været der til at du kan være dig, og nyde det som gør, at du føler at du lever :-)