Viser opslag med etiketten håndstrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten håndstrik. Vis alle opslag

fredag den 7. februar 2014

Flyvetur

Ja tiden er smuttet afsted på en flyvetur, og flyver afsted med mig som et blad der hvirvler rundt i luften uden noget mål eller retning.

Det er ikke fordi, at jeg har særligt travlt, det er ikke fordi jeg får lavet en hel masse.... Nej tiden går bare derud af men alting og ingenting...



Vi har fejret drengene blev 12 år, ja det er skam rigtig nok selvom jeg godt ved at jeg ligner en på 25 (ha ha) så har jeg børn på 12 år... Men det kun på billedet for nærstudere man mig kan man godt ane rynkerne og fornemme at visse ting er på vej i en helt forkert retning.. Og nej det bestemt ikke opad :-)

De næste dage kommer til at gå med diskofester. I aften kommer simons nye klasse til diskofest, baren er stillet frem (det bare en skænk der er gemt under en dug :-))

billedet må du have til gode... det vil bare ikke med på bloggen... hmmmm....

Diskolys sat op...


en røgmaskine er også fundet frem fra simons gemmer




Drinkskort klar...



Så nu skal der bare en masse pizzaer i ovnen også er vi ellers klar til første rykind.. 

Imorgen tager vi en gang mere... For der kommer sunes nye klasse til diskofest..

Det bliver spændende at møde deres nye kammerater og måske hilse på nogle forældre... 

Ellers går dagene med jobsøgning, en pind (eller mange) på tempelblomst...




Strikkemaskinen er jo kommet lidt frem så et tørklæde til mig selv, er det også blevet til...







Og nyt er sat på... spændende hvordan det bliver.. for er et forsøg og opstår som jeg kommer frem af.. Men lige nu står den stille.. for hele mit krearum er fyldt med sager fra stuen som er ryddet for overflødige møbler, så der kan danses, lege stoleleg, danseballondans, stoledans måske de også snupper sig engang ?????

Når jo min mønsterstrikket trøje fra drops er også blevet færdig... desværre er der vist noget med en kat der er rendt med målet eller ligende da jeg lavede en strikkeprøve, for den er ihvertfald blevet for lille.. Men pyt finder nok en der en dag kan passe den måske...



Og ellers bruger jeg faktisk temmelig meget tit på mad... på at tænke på, hvad jeg skal finde på at lave, hvad simon mon kan lide, hvad jeg kan finde på så det ikke tager flere timer hverdag at lave mad, og det går bedre for hver dag der går..

Vi er nemlig begyndt på at prøve at leve efter LCHF, som er low carb, hig fat.. Det er temmelig grænseoverskridende med det fedt det, når man nu har været vant til at skulle passe på med fedten.. Men når man først finder melodien, så er det faktisk ret godt og nemt at finde noget mad som hele familien kan lide at spise....
Og resultatet på vægten er heller ikke at kimse af... indtil videre har jeg siden min fødselsdag smidt omkring de 5 kg. og sønnen som også trænger til at tabe sig lidt har også smidt 2,5 kg.. eller ved ikke hvor meget det er nu, for vejer ham ikke så tit, det skal ikke blive et for stort fokus for ham, da det fylder rigeligt i hans hoved i forvejen.. Hans motivation er meget svingende men det er også svært at være 12 år og skal tage beslutninger om mad.. Vil sige mange valg gøres nemme for ham i forhold til, at der ikke er så mange valgmuligheder.. 
Men synes også det er synd at han skal gå og være trist over hans vægt... så nu gør vi en indsats sammen og jeg trænger jo også frygteligt til at smide et par enkelte kg (eller måske 20 :-))

Nå men tiden er vist til at komme videre med dagens gerninger.. skulle også gerne lige nå at pleje mig selv lidt, da en eller anden har sendt en forkølelse eller influenza i min retning... hmmm dårlig stil.. bliver ellers meget sjældent ramt af den slags tror faktisk det er 3 eller 4 år siden jeg sidst har været forkølet... Og nej derfor er det ikke min tur nu alligevel.. og slet ikke når der skal holdes diskofest.. men pyt det går nok :-)

Håber du har en skøn og dejlig weekend i vente, og ikke drukner helt i alt den regn de lover... 

onsdag den 11. december 2013

En lyserød sky.....

Det er hvad jeg svæver på lige nu og her....

Jeg har for første gang i meget lang tid foræret mig selv en gave, og det var en gave kun til mig og kun for min egen skyld... det er er ellers meget sjældent jeg gør den slags....

 og hvilken gave siger jeg da bare :-) det er da absolut ikke sidste gang det er sket...

Jeg har idag været til healing massage... Har aldrig prøvet at få massage før, så det var en helt ny oplevelse for mig.
Og faktisk også en temmelig grænseoverskridende oplevelse.. Ja tro det eller ej så er jeg faktisk i visse situationer temmelig genert og blufærdig...
Så det at skulle smide det meste af tøjet og kun stå tilbage i trusser og hængedeller for derefter at kaste korpusset op på en massagebriks var temmelig vildt for mig..
Også det med bare at give slip, slappe af og nyde..... Lade en fremmede røre ved ens krop,  mens man ligger der puha... var temmelig nervøs ved tanken og det går egentlig op for mig, hvor meget kontrol jeg egentlig godt kan lide at have... bryder  mig ikke særligt meget om at miste alt kontrollen... måske nok også derfor jeg meget sjældent drikker alkohol.... 

Men det var fantastisk...
Da jeg først havde besteget denne der massagebænk og lå på et varmetæppe puttet ind i bløde skønne tæpper.... Jaeee så var det jo bare en skøn fornemmelse....
En skøn fornemmelse til bare at give slip og nyde......
I starten ligger man bare og får varmen mens massøsen stryger hænderne over tæpperne for at fjerne alle de dårlige energier.. Og derefter starter massagen.....

Og jeg sidder her nu og har det ikke mindre end fantastisk.... når hele kroppen er masseret så bruger hun lige lidt tid på at fortælle hvad hun har mærket...
Har aldrig mødt hende før, hun kendte ikke mig og jeg kendte ikke hende... Men det hun sagde var bare lige i øjet.... Og det var ikke noget man kan google på  nettet eller søge oplysninger om, det var meget personlige ting, og det var vildt så rammende det var.. Ikke en eneste ting var forkert....
Føler mig lige nu ophøjet føler mig renset men samtidig også træt...men træt på den gode måde...

Det eneste jeg tænker på nu er hvornår mon jeg lige kan få råd til engang mere :-) For det skal helt sikkert gentages.... Kan varmt anbefales skal jeg hilse og sige....

Julen nærmer sig med hastige skridt og tiden synes på samme tid at være uendelig lang men alligevel går den så stærkt... Om jeg kan følge med og nå de ting jeg gerne ville... det ved jeg faktisk ikke helt, men egentlig betyder det jo ikke så meget hvad jeg når og ikke når.. bare jeg når at nyde livet, julen og ungernes glæde ved julen.. det er jo en del vigtigere så kan alt det andet jo nok komme...

Men har da fået lavet lidt af hvert og tænker du skal da ikke snydes for billederne :-) Så her kommer der lige en masse billeder til dig fra mig :-)



 Denne kjole troede jeg faktisk blev min ynglingskjole, men har dog ikke fået brugt den så meget endnu er ikke lige til kjoler for tiden.... Men det kan jo være det kommer igen :-) Det er et stykke tid siden jeg har syet den, men mener ikke jeg har fået vist dig den.....
Har også syet denne her kjole har ikke bestemt mig for endnu om jeg kan lide den... Den er jo lidt vild i farverner... og den orange ved jeg ikke helt om jeg kan lide men vi får se måske jeg pludselig hopper i den... hvem ved...


En mary med pelskvast strikket til min mor, som hun fik i sin pakkekalender forleden dag...


En drengetrøje str. 4, til min nieces søn i julegave....



En hat til min svigerfars kone.. strikket i dobbelt kauni garn... den skulle godt nok nogle gange i vaskemaskinen for den gad at filte ordentligt.. Men det virkede også som om der var meget af det der olie noget i garnet da jeg strikkede af det..... Men nu mangler den lige lidt pynt og et strygejern så er den klar...




En vest til venindes datter... sidst jeg passede hende kom jeg nemlig til at vaske den hun allerede have havde helt forkert så den blev vist til hendes dukke så havde lovet hende en ny....
 

Og sidst men ikke mindst er der kommet lidt nye ponchoer til... Den koksgrå og grønne har allerede fundet en ny adresse at bo på... De andre to lavede jeg bare fordi jeg lige synes jeg ville strikke en poncho.... så nu hænger de bare og venter på at finde sig en ny ejer.. Hvem den bliver må tiden jo vise :-)

 



Har også lavet lidt mere.. men det er hemmeligt..... Det en julegave og man ved jo aldrig hvem der kunne finde på at kigge forbi..... Nu må du altså ikke tro, at der er gået duracella i den og jeg har lavet alt dette på ingen tid... Det har jeg ikke.... har bare ikke fået vist billeder i temmelig lang tid... for lige fortiden synes jeg det er temmelig besværligt at overfører billeder til pc fra min telefon for den vil ikke godkende telefonen... så jeg skal sende dem via mail og ja det ikke altid jeg lige får taget mig sammen...

Og ellers strikker jeg den ene sutsko efter den anden... er kun halvvejs med dem og er allerede ved at kaste op af sutsko... (nu overdriver jeg jo nok lidt) men jeg laver dem til julegaver for vi har nogle i familien som elsker de sutsko og ikke ønsker sig andet i julegave... Om det er alle der kommer til at ligge under træet vides ikke.. Men ellers får de bare en seddel med et tilgodebevis.. For gider ikke sidde og kede mig med de sutsko.... Så lige nu sidder jeg og overvejer hvad der så skal på pindende... Men først vil jeg lige nyde den fantastiske følelse jeg stadig har i kroppen efter en skøn massage.....
Imens jeg kan dufte aftensmaden som har stået i ovnen siden kl. 6 imorges... Ja jeg er kommet med på bølgen af pulled pork og coleslaw og vi elsker det.. Jeg især fordi jeg synes det er dejligt nem mad som bare ryger i ovnen også er der jo ikke de vilde forberedelser... skønt.....


lørdag den 14. september 2013

Nyt på pindene.....


Så er der kommet lidt nyt på pindende igen... Denne gang i vævestrik, har set mange har strikket i vævestrik og har længe haft lyst til at prøve denne teknik.
Men har ikke lige fundet den model som jeg lige havde lyst til at strikke og som jeg egentlig manglede...

Men så kom min venindes datter i en bluse hvilken model jeg synes var rigtig sød så den blev straks tegnet ned da jeg kom hjem og har længe tænkt hvordan den mon skulle strikkes... Også var det jeg kom i tanke om vævestrik...
Så fik lavet en prøve regnet, ganget og divideret... ahhh det måske lige overdrevet men lidt fik jeg da regnet, også var det ellers bare igang.....


Og når først jeg var kommet igang ja så er det da næsten ikke til at slippe igen... Det er sådanne et strikketøj som jeg næsten ikke kan vente med at komme hen og strikke lidt på, og den ene pind tager hurtigt den anden....
Dagen idag har jo vejrmæssigt været ikke mindre end pragtfuldt så efter de røvsyge obligatoriske opgaver, som tøjvask, støvsugning, badeværelser der lige skulle løbes over, så trak jeg hurtigt på terrassen mens jeg ventede på bollerne skulle hæve og vaskemaskinen skulle blive færdig....


Så her har jeg hygget mig gevaldigt idag, og synes da allerede, at jeg er nået et godt stykke derudaf.... Og glædes over hver pind jeg får strikket. Mønstret er nemt at memorere så det går da bare derud af, så hvis du ikke har prøvet vævestrik endnu kan jeg varmt anbefale dig at prøve det :-)

Jeg har valgt at strikke det i merino lammeuld fra knoll yarn. Jeg strikker den i dobbelt garn på pind 4 og var ellers lidt i tvivl om jeg skulle vælge enkelt også gå lidt ned i pind for det virkede temmelig hårdt da  jeg strikkede min prøve, men efter den var vasket var jeg ikke et sekund i tvivl det skulle da bare være den.
Farvemæssigt er jeg også temmelig neutral denne gang, som du kan se, men manglede altså lige lidt i skabet i lidt neutrale farver, nogle dage har man jo bare brug for at ikke at råbe op om at her kommer jeg :-)
Men hvis den bliver lige så fantastisk som jeg tror (ja nogen gange er ideer meget gode på papir, men resultatet jo ikke som forventet det er jo en risiko man tager når man selv kaster sig ud i at lave en opskrift.) Så skal den helt sikkert laves i nogle skønne farver... Har en rød og lyserød på hylden som jeg er ret sikker på kunne blive en lækker kombination også :-)

Når jeg er kommet lidt længere derud af kunne det tænkes at jeg fik brug for en teststrikker, så imens du venter på, at jeg er færdig kunne du jo gå og tænke lidt over om det var noget du har lyst til at kaste dig ud i. Da jeg er en fattig kirkerotte (hø hø nok lettere overdrevent) så må du altså selv ligge garn til :-) men den tid den sorg eller glæde skal vi ikke sige det sådan i stedet :-)

Ellers synes jeg at have fundet rytmen i hverdagen, og har endelig fundet de antal timer der skal til for at jeg er frisk når jeg har sovet... Og lige som jeg synes at nu kører det bare derud af og det ligefør at hverdagen og jeg danser en vals... Ja så er det dælme da snart slut med at arbejde nat... hmmmm så nu skal jeg så igang med at finde en rytme i daghold... Det er jeg altså ikke meget for men hvad jeg tænker at jeg må blive testet lige for tiden.... Så bare kom an jeg vil ikke lade mig slå ud... 
Det har jeg nemlig besluttet for livet er en gave så hvorfor ikke nyde den og håbe at de slag eller mindre tilbagefald der kommer ind imellem er der for at styrke mig og blive et bedre menneske... (ja et eller andet skal jeg jo bilde mig selv ind så småkagerne virker mere attraktive at pakke ind) Har ellers fundet en mantra.. Når det hele bliver lidt for surt om natten på jobbet enten fordi man er lidt småtræt eller maskinerne driller (eller shhhhh det her må i ikke sige til nogen) at madammerne på linien er lettere småpirrelige... Så tænker jeg bare 162 kr. i timen, 162 kr. i timen og gentager det inden i mit hoved tilpas mange gange og tænker på hvilken hjælp de skide penge kan gøre i vores hverdag...
Og det hjælper faktisk.....

Også til noget helt andet... I foråret købte jeg disse sko... Med den overbevisning at mine meget underlige fødder vil elske at gå i sådanne nogle anglieus sko... De jo fodformet... rummelige og af læder.... Også var de i GRØNNE lige min farve...
Men ak nej, mine meget mærkelige fødder kan heller ikke lide disse sko... Jeg har haft dem på i hele 4 timer indtil mine fødder og jeg gav op..... 
Mine fødder kan altså bare ikke lide sko..... De elsker tilgengæld sandaler (hvilket til tider godt kan være lidt for koldt) kondisko (hvilket ikke altid lige er pænt til hvad som helst) eller dr.martens støvler (som lige pt er alt for varme..) ja de fødder er altså ikke nemme at stille tilfreds...

De koster den fyrstelige sum af 849 kr. Og hvis du skulle sidde og tænke sådanne nogle sko kunne jeg da godt tænke mig at eje, ja så kan de blive dine... For 500 kr. inkl. Porto De er i størrelse 38 ( og tænker at måske skulle jeg nok lige have taget dem i str. 38½ men ikke sikkert det havde hjulpet på mine meget underlige fødder...)
Men hvis du har lyst til lidt flere billeder af skoene eller bare må eje dem, så skriv endelig på marion.r@net.telenor.dk.


Nu vil jeg straks springe tilbage til mit vævestrik, strikketøjet ligger i kurven og skriger på mig... Sofaen er indtaget da aftenluften er blevet kølig.... Men tror inden aftensmaden skal laves kunne der godt lige blive plads til et par pinde eller 10.... tænker det er jo lørdag og vi behøver vel ikke spise så tidligt idag... Ja hvad man ikke finder af undskyldninger :-)

Håber, at du har en skøn og dejlig lørdag og at søndagen venter med tid til lige det du holder af at lave :-)

God aften til dig og dine :-)



søndag den 17. februar 2013

snip snap snude.....

Så er ungernes vinterferie ude :-)

Ja her er det kun drengene der har haft ferie og de har tilbragt det meste af tiden hos mormor og morfar, så her har været meget stille og fredeligt.

Jeg har brugt de sidste dage ved symaskinen, og syet denne kjole....

Den har godt nok trukket tænder ud, for først kom jeg til at sy den forkert sammen selvfølgelig på overlockeren, så det tog en evighed at tage op igen, og derefter kunne jeg ikke få halskanten pænt og derefter var det ærmenes kant der blev grimme....
Men nu er den færdig og Jeg er GLAD og tilfreds, den er bare blevet superlækker.

Den kan også laves med et lille ærme, men da jeg gerne vil bruge den nu, ja så blev den uden så kan jeg have en langærmet sort trøje indenunder.
Jeg elsker modellen og synes den sidder godt på mig, lige nu triller den rundt inde i vaskemaskinen, men skal nok se om jeg ikke kan få taget et billede når jeg har den på.
Stof og mønster købte jeg hos krestoffer.dk på messen i Rødovre, og dette er ikke et sponsoreret indlæg, men hold da helt fest en dejlig lækker kvalitet deres jersey er i. Tror at det er noget af det lækreste jeg  har haft fingrene i, i den tid jeg har syet. Den falder bare så blødt og skønt, også snart jeg får råd, så skal der helt sikkert købes mere ind af det :-)

Ellers har jeg strikket på lillepigevesten, Opskriften kan du finde her og det er ganske gratis :-)


Og en lille hue er det også blevet til, tror nu, at den er blevet for lille til hende der skal have den, men ellers så kan det være hendes dukkepige kan passe den :-)


Imorgen starter en ny kursus uge, glæder mig til at komme afsted og forhåbentlig lærer en masse nye og dejlige ting...
Alt imens jeg drømmer om at foråret snart er på vej og forhåbentlig er det inden for nærmeste fremtid :-)

onsdag den 13. februar 2013

Lana...

Mangler nu kun et par knapper også er den færdig....


Kan næsten fornemme, hvor meget den glæder sig til at varme mig på de kolde dage :-) Er ret sikker på, at den bliver et hit...
Opskriften er fra Mere feminin strik, jeg har strikket den i vital fra hjertegarn, med to tråde, og på pind 7 er det ikke noget der tager sindsygt lang tid at strikke :-)

Fandt denne sommertop på facebook, og den er allerede på pinden selvom der er lang tid til, at den kan tages i brug (med mindre manden min har vundet millioner i Lotto i aften :-))

 opskriften kan du få fingrene i her


Men det var lige det jeg havde lyst til at strikke. Og havde fået fingre i noget lækkert garn fra jarbo, som bare måtte prøves selvom der er akryl i, ja så kunne jeg altså ikke stå for garnet.... hmmmm billede må vente har ikke fået taget noget er sørme da for doven til at tage et nu.
Burde jo nok strikke tykke fede sweatres og cardigan for synes da denne vinter ingen ende vil tage, men  lysten var altså til en sommertop.. :-) Ja ja ved godt, det er temmelig underligt, men så er den jo klar til når sommeren kommer ikke :-)

tirsdag den 12. februar 2013

Fordelen

Ved at have en ufo eller to liggende, som næsten er færdig er, at så kan man jo være heldig, at have et par modeller færdig inden for kort tid, altså det hvis man tager sig sammen og får dem lavet færdig....

Jeg har taget mig sammen fik købt 2 nøgler så lana fra mere femininstrik kunne blive færdig....

Den ligger nu til tørre 

Bedre billede skal nok komme imorgen 

Også fik jeg også min forårstrøje færdig i bomuld.......


Dog er jeg temmelig skuffet over resultatet, især når man tænker, at det er en opskrift fra hjertegarn, som burde være temmelig sikker inden for mål mm.

valgte at strikke den i big size størrelsen altså den mindste, det har jeg dog fortrudt, for der er da noget helt galt med de skuldre som i nok kan se.... de hænger langt ud over kanten af mine skuldre og jeg er altså ikke en af de smalskuldrede skal jeg da lige hilse og sige....
Den er også blevet for stor... Ved ikke om designerne tror, at fordi man er lidt flæsket og flommet hist og pist, at så er man også en kæmpe over skuldrene..... for synes tit, at jeg støder ind i det problem...
Overvejer, at smide den en gang igennem overlockeren og se om jeg kan tilpasse den der..... Eller måske skal den trævles op, men nu er den jo syet sammen og såeee ved jeg sørme ikke om jeg orker at pille det hele op igen.
Heldigvis er garnet noget billigt garn jeg fandt i fakta for længe siden 50 kr. for 10 nøgler.....
Men tænk jer, det samme er lidt problemet på lana fra mere femininstrik, kanten på skuldrene hænger også ud og kanten der....
Hmmmm er det også noget du oplever når du strikker trøjer... Eller er det bare min form, der er helt ude af vinkel??????

Også har jeg sørme dummet mig, på rødovre messen fik jeg jo gramset på noget rigtig lækker jerseystof fra krestoffer.dk, og det var sørme da også i den billige ende..... 
Så blev lidt forelsket i dette stof.
Og troede virkelig at det var sort og hvidt, nu har de så skrevet at det er mørkeblåt og hvidt det stod der altså ikke, da jeg bestilte det, så blev bare så skuffet da det kom og det så var blåt og hvidt...
Men tænk jer, krestoffer har skrevet til mig, at de gerne bytter det til det noget andet stof, det er sgu da bare service....
For er faktisk ikke til blå..... Men nu går jeg lige og kigger lidt på det, for det er bare så lækkert at røre ved.... Men blå helt ærlig havde jo forstillet mig, at det jeg skulle sy, skulle være sort, gråt eller hvidt... Hmmm ja ja det er de helt store beslutninger vi er ude i her...



Dagen idag, har stået på ren hygge, monteringsarbejde foran flimmerkassen mens manden og jeg har hygget, vi er alene hjemme, drengene har jo vinterferie, og de er sørme da smuttet hjem til mormor et par dage...
Imorgen tror jeg, jeg vil sy måske den kjole jeg købte sort og pink stof til på rødovremessen eller måske noget andet... Ja hvem ved, hvad jeg finder på....

Håber, at du har haft en god og skøn dag :-)



lørdag den 9. februar 2013

Denne lørdag morgen

Er bare en af de morgener, hvor jeg ved når jeg vågner (helt af mig selv uden vækkeurets konstante ivrige bimlen), at den kan kun blive rigtig god.

Her er fuldstændig stille og jeg kan tulle rundt med håret strittende ud til alle sider i mit joggingtøj og nyde freden og roen.... Og næsten bilde mig selv ind, at jeg er helt alene i huset.
Rødderne har fået den alder, hvor de meget gerne vil sove længe og idag er nok ingen undtagelse da de var til fødselsdagsfest igår..... Og manden tager også en sove længe dag, og det nyder jeg....

Idag ingen planer, andet en hjemmelig hygge, strikke og nyde, at der ingen planer er.

Tror jeg vil strikke ærmerne færdige på denne model... Mangler kun lige det ene......
har strikket den lidt længere end på billedet droppet nogle hulrækker og bobler, men glæder mig til at se den færdig er næsten sikker på, at den nok skal blive god....

Dog vil jeg lige advare om, at det er en rigtig dårlig ide, at falde i søvn i sofaen med strikketøjet  ved sin side, for når armen smutter så kan resultatet blive at ens skønne strikke pinde ender med at se sådanne ud...



Og godt nok bytter knitpro strikkepindene uden beregning, men tænker at denne her nok ikke lige går igennem, det var jo mig der var et fjols.

Håber at din weekend bliver rigtig god og dejlig, her daler sneen ned, og selvom jeg savner forår, lys og varme, så gir det altså lige en ekstra tak på hyggekontoen at kigge ud på sådanne et vejr.....

tirsdag den 8. januar 2013

Den stanglækre flodhest......

Ja selvom man ikke skulle tro, at det var mulig så er den stanglækre flodhest, blevet endnu mere lækker idag :-)

Ja og hvem er så det sidder du der og tænker.. Jamen hvem ellers end mig :-)


Jeg har nemlig været ud og shoppe min egen fødselsdagsgave fra min mor og far... Er nemlig temmelig besværlig når det gælder tøj og sko, ja ja men jeg indrømmer det da. 
Så var sendt afsted med 600 kr. og de er brugt kan jeg hilse og sige... Synes nu, at jeg fik meget for pengene..... Hele sættet inkl. støvlerne.
Det er jo en af de fordele der er ved at have fødselsdag i januar, det dejlige lækre januar udsalg. Jeg kunne sagtens have fundet meget mere... Men men der var ikke flere kroner i pungen, men er superglad. Har ikke ejet et par cowboybukser rigtig længe som jeg har kunne være i vel at mærke. Har masser af cowboybukser til mine mindre fede perioder af mit liv. Men det nytter jo ikke noget når jeg nu er i min fede periode....


Du får lige et ekstra billede af sættet så du kan se, hvor fede mine nye støvler er er helt besat af dem.... Synes bare de er så fede....

Hvis jeg lige have fundet 230 kr. mere i min pung så var disse altså også kommet med hjem, synes nu også der var noget lækkert over dem, og er stensikker på, at vi ville passe rigtig godt sammen...
Men tænker jeg har jo først fødselsdag på søndag så kunne jo være, at en anden havde lyst til at give mig dem, og straks var billedet sendt afsted til den store af mine stedsønner jaeee man kan jo håbe :-)

Og i anledningen af de nye lækre bukser og at jeg synes at jeg manglede en smart trøje til mere, ja så sprang denne model altså på mine pinde, kan altså ikke være monogam når det drejer sig om strikketøj... Men hvad har da kun gang i 3 projekter hvor det ene lige står på standby for tiden...


Og denne opskrift går nemlig også op i flodhest størrelse så de er jo bar helt perfekt... Men sidder og mærker lidt på det og er lidt i tvivl om jeg synes den bliver for slatten i det (og nej jeg sprang strikkeprøven over, så ved ikke hvordan den er efter vask, og ja jeg ved godt, at det er temmelig dumt....)
Men strikker den i en tynd bomuld og har selvfølgelig tjekket strikkefastheden som sådanne set næsten passer.... :-)

Jeg er jo så heldig at jeg har mappevis af opskrifter fra blandt andet hjertegarn, kendte en der havde en garnbiks, som hun lukkede og da hun skulle flytte til noget mindre fik jeg lov at få alle opskrifterne.. Det er jo ikke så tosset endda når jeg så får taget mig sammen til at bladre lidt igennem og så finder noget jeg kan bruge :-)

Nå Jeg har jo faktisk ikke tid til at sidde her og blogge selvom det er så hyggeligt for mine strikkepinde ligger og råber, og ved ikke lige om jeg vælger at strikke på min kaunisag eller på den hvide trøje de trækker begge i mig... Hmmm er der nogen der har et par ekstra jeg lige kan låne..

Håber du har haft en skøn dag, selvom vejret har været temmelig gråt og vådt idag :-)


søndag den 6. januar 2013

Gang i strikkepindene

Så er der kommet gang i strikkepindende igen... Krisen er af vægret igen så kan der komme ro på....


Sad og bladrede i min tegnebog og stødte på en opskrift jeg har lavet for længe siden men aldrig fået strikket for så kom der noget andet jeg skulle lave også var den næsten glemt...

Men nu skal den prøves at strikkes... Og er ret spændt på resultatet for når det er så længe siden jeg har lavet den ja så sidder jeg altså og undre mig lidt undervejs jeg strikker derud af....  Men nu strikker jeg som jeg har noteret der må jo have været en mening med galskaben :-)

Jeg strikker den i en tråd supersoft og en tråd kauni, den kan også bare strikkes i supersoft, men nu måtte jeg altså have lidt gang i kauni igen, da jeg jo elsker deres farveskift...

Søndagen har efter et badmintonstævne været total doven, gik ud som et lys på sofaen og har ellers bare strikket og slappet af.... Tror altså jeg er ved at have scoret et eller andet for er ellers ikke lige den der tager en morfar i løbet af dagen på sofaen... Men hvad jeg trængte vel :-)

Håber, at du har haft en god og dejlig dag :-)

torsdag den 27. december 2012

strikkeprøver og ufonedlæggelse.....

Dagen idag er gået med lidt tullen omkring.... Tusset rundt og kigget på garnet på hylderne flået ned af hylderne lavet strikkeprøver....

Fået ideer og tegnet og gjort klar til når lysten til at kaste sig over strikkemaskinen kommer.

Har passet mig perfekt at der ingen faste projekter eller planer er for hvornår noget skal være færdigt, men har nydt at kunne lade mig inspirere og gå og finde på....


Hvad strikkeprøverne ender ud i, ja det må tiden vise... har en ide til en jakke og til nogle spencerkjoler og til en trøje og til................ Ja ideer er der sørme nok af, så er det bare det med lige at tage mig sammen til at komme igang....


Har haft masser af ro og fred, drengene er hos mormor og morfar, og manden min skulle på fagforeningen... Ja jobbet holdt desværre ikke så længe, en af hans julegaver var en fyreseddel må håbe, at der snart kommer noget igen, for ifølge fyresedlen er det en vinterfyring, var sgu ellers så glad for at han endelig havde fået et job, det hjalp jo også lidt på finanserne, men sådanne er det, vi håber, at der dukker noget andet op.

En ufo fra gemmerne er fundet frem, faktisk en af de eneste jeg har i håndstrik lige nu, det er Lana fra mere femininstrik, som jeg længe har ønsket mig, så nu skal den altså være færdig.... Er nået til "ynglingsbeskæftigelsen" strikke ærmer.... ja ved altså ikke helt hvorfor men har aldrig rigtig brudt mig om de skide ærmer af en eller anden underlig årsag....
Men der bliver jo ikke meget cardigan uden ærmer så nu må jeg igang....

Håber at du nyder disse dage og at du også har ferie :-)



mandag den 17. december 2012

Happy feets ;-)

Ja så er mine fødder også lykkelige og ikke mindst dejlig varme første sutsko jeg nogensinde har strikket til mig selv

torsdag den 6. december 2012

To bunker strik

Blev der strikket igår... Gik da lige fuldstændig amok ved maskinen i et anfald at arrigskab over, at ventilen på mit dæk på bilen gik i stykker så ingen luft i dækket, 2 unger der skulle findes nogen til at køre dem i skole og hente dem igen. Men alting løste sig selvom det nu ikke lige var alle der lige var hjælpsomme så er der bare nogen der gider at komme og hjælpe hvor er det bare skønt... :-)



Den pink bunke skal være til en filtet jakke. Den brune bunke var lige en ide jeg skulle forsøge at få ud af hovede. Den lavede jeg mens jeg ventede på strikkeprøven til jakken væltede rundt inde i vaskemaskinen

Monterede den igåraftes.........


Og synes alligevel at den blev lidt for pink, så den fik lige en hæklet kant hele vejen rundt i grøn... 

Og smed den så i vaskemaskinen på 60 g... og holdt vejret i spænding, ja det er jo aldrig helt til at vide hvordan sådanne noget ender så det er altid spændende. Selvom dette er en slags prøvemodel inden jeg bruger det garn jeg egentlig helst ville bruge, for lige at se, hvordan modellen blev inden jeg bruger mit noget dyrere garn.


Men synes, da den er blevet rigtig god... Har dog lige et par små ændringer inden jeg laver den anden. Lidt anderledes i kanten af ærmerne.  Lidt længere hætte så den sidder bedre på hovede og måske lige et par cm længere....


Den er strikket på maskinen i supersoft på den højeste spænding så bliver strikket temmelig løst og resultatet i filtningen bliver rigtig god... Har sat lidt løse tråde i hætten som strittede ud til alle sider inden jeg filtede jakken og har hæklet en fastmaskekant hele vejen rundt om jakken og ved ærmerne.  Nu mangler den så lidt knapper og lommer. Det tror jeg, at jeg skal lave imorgen... Sidder og finder på lidt spændende ideer som jeg ikke endnu ved om er gode... Men prøves det skal det ihvertfald.  Skal nok vise dig når jeg har forsøgt mig :-)


Den brune bunke strik blev til denne trøje, den er strikket ud af hovedet uden strikkeprøve og der er en del ændringer  her og sådanne kan det jo gå når jeg bare prøver den af uden at regne..
Fandt noget tyndt bomuldsgarn og fik i krig.. 
Den næste skal have en smule bredere og længere ærmer og have en lidt smallere hals, men kun en smule. Og så skal den laves i noget uldgarn har jeg bestemt... Hvornår der skal forsøges næste gang.. Ja det må tiden vise.
Den er strikket på maskinen i bomuldsgarn på spænding 5, i et tuckmønster der er på strikkemaskinen. En nem og enkel opskrift uden de store dikkedarer.....


Mine smukke drenge meget glade hos mormor de har fået hver deres pumasæt af mormors nisse. Jeg har givet dem lov til at få en julefridag med mormor og morfar imorgen, så idag kørte jeg dem afsted og skal så først hente dem på søndag.
De skal bage småkager i lange baner, de har planer om vaniliekranse, brunkager og havregrynskugler, så de får nok at se til.
Førhen havde vi storbagesmåkage dag med alle ungerne og min mor og jeg. Nu er der kun de 2 rødder tilbage der gider, og de havde bestemt sig for, at de helst ville hygge alene med mormor og morfar med at lave det iår. Og ved i hvad, det skal de sørme da have lov til.


Så weekenden byder på kærestetid og det er sørme da ikke helt så tosset.

Kong Vinter har kysset os blidt og drysset en smule sne over os, lidt af gangen så ikke så meget ligger der, men lidt har også ret :-)

Håber, at du også nyder disse decemberdage.....