torsdag den 30. oktober 2014

Hjerneskadet....

Det ord er et ord, der for mig har fået en hel ny betydning.
Førhen når jeg hørte det ord, tænkte jeg på en person der sad og savlede og ikke rigtig kunne noget som helst.
Men sådanne er det jo så ikke, har jeg fundet ud af. Jeg prøver stadig at vænne mig til tanken om, at jeg er hjerneskadet, for jo før jeg acceptere det, jo før bliver det nok lidt nemmere.
Men at være hjerneskadet, behøver jo ikke at betyde, at man fuldstændig har tabt småkagen... 
Man kan sagtens som jeg være stanglækker og se (næsten :-) ) ganske normal ud.. Og hvis man ikke lige vidste det, ja så er det ikke noget man kan se...
Se bare....

Næsten normal at se på :-)

Billedet er fra i eftermiddag, hvor Bertha og jeg endelig fik os en gåtur inden mørket kom.....

Dagene går stille og roligt derud af, og egentlig har jeg det jo godt. Jeg prøver stadig at lære mit nye jeg at kende...
En som lettere bliver forvirret, især hvis planer pludseligt bliver ændret, en der har det bedst med at der er struktur på dagen og at den er en anelse forudsigelig. En som ikke kan jagte rundt og lege at overskudskællingen er på besøg.
En der helst skal huske at hvile i løbet af dagen og en der ikke husker så godt mere, især hvis hvilene bliver glemt.
Ja det kunne have været meget værrere, men må nok tilstå, at der er dage hvor jeg er sur og irriteret over den manglende energi, og føler at der er en fremmede der har overtaget mit hoved og min krop.
Dage hvor jeg kan blive godt gal i skralden over, at jeg pludselig er meget genert og ikke altid får sagt tingene... At når jeg har ignoreret min træthed så er det tit det rene vrøvl der kommer ud af min mund... Dvs. det jeg tænker jeg vil sige kommer ikke rigtigt ud eller også kommer der noget helt andet ud.... Det altså belastenede især, hvis man er ved at skælde en præteenager ud...

Men vi joker med, at jeg er hjerneskadet herhjemme og det bliver jo nok nemmere med tiden at acceptere, at sådanne er det.

Det er ikke for, at jeg skal lyde som et jammerhoved, for hvis jeg bare husker at få hvilet og ikke tror, at jeg pludselig meget mirakuløst er blevet helbredt...
Sådanne har jeg haft det de sidste to uger, fyldt mig med en masse kaffe med rigtig meget sukker og en masse cola... Prøvet at være hele dage i min arbejdsprøvening i håb om, at jeg kunne komme op på fuld tid og måske komme i betragtning til en ledig stilling på stedet....
Det var så en rigtig dårlig ide... Og tro mig det tror jeg ikke lige jeg prøver igen.... For de sidste dage har jeg ikke bare været træt, men meget træt.
Det er nok den største af mine men efter blodproppen, det er hjerneskadetrætheden.... Det er en anden slags træthed end det man normalt oplever, det ikke altid den kan soves væk.
Det føles som om at man enten er ved at få en omgang influenza eller at man har godt og grundigt tømmermænd, og man vandre rundt i en slags tåge eller måske en glasklokke og kan ikke samle sig om noget som helst.
Man bliver til en sur heks, der hurtigt farer op og høje lyde og konflikter er ikke lige noget man kan beskæftige sig med...

Men så længe jeg bare husker og acceptere, at sådanne er det bare, så går det jo rigtig godt.
Jeg er startet i arbejdsprøvning på en produktionsskole i Vordingborg, der hedder strømmen, der er jeg super glad for at være.
Indtil videre er jeg på 4 timer om dagen 4 dage om ugen, og har forsøgt nogle dage med fuld tid, men det går altså bare ikke endnu......
Om jeg nogensinde kommer op på fuld tid, vides ikke, men håbet er da der endnu.
Men det er lidt svært med den hjerneskadetræthed, for den er åbenbart temmelig tabubelagt...
Jobcentret er sikker på, at det bare er dovenskab, og det sted, hvor jeg går til en form for undervisning for hjerneskadet, det hedder visp, begyndte de også at mene, at jeg vistnok bare var doven og jeg skulle prøve at gå mig ud af min træthed, at jeg ikke skulle hvile mere..... Så følte mig faktisk temmelig forkert, og troede at jeg jo nok var doven.
Men var hos en neuropsykolog igår til en test, og hun kunne fortælle mig, at det var helt galt, jeg måtte på ingen måde ignorere min træthed, tværtimod skulle jeg hvile hverdag på et fast tidspunkt.. ellers kunne jeg risikere at de kognitive vanskeligheder jeg har blev værrer og måske ikke forsvandt igen...
Så har valgt at tro på neuropsykologen selvom det altså ikke er nemt at finde rundt i alle de meninger der er rundt omkring...

Men egentlig ville jeg bare have fortalt, at jeg har det faktisk ok, at jeg prøver at lære den nye marion at kende, og at jeg også har fundet noget af min gamle marion igen... der var stort gensynsglæde for havde nu savnet hende den fjollede, lidt mærkelige men glade marion :-)

Håber, at du også har det godt :-)

Vil prøve at være lidt bedre til at kigge ind forbi :-)

lørdag den 31. maj 2014

Fransk forår...

Så er det igen blevet tid til at fransk forår er kommet til Præstø

Sidste år stod jeg jo sammen med en veninde og havde en stand. Vi var også skrevet op til en i år og havde også fået en, som vi så måtte melde fra igen. Da jeg jo er sygemeldt og slet ikke ville være i stand til at stå dernede og passe den.

Så det var med blandede følelser vi drog afsted igår og kiggede nærmere på det hele...

Det var ikke helt det samme, stemningen er anderledes når man står på den anden side og kan sludre med alverdens mennesker...

Stor var vores glæde da vi opdagede at der var kommet en garnbutik i Præstø. Det har vi ikke haft i nogle år....
Og vi gik begejstret ind i butikken, og nøøøøj hvor blev jeg altså bare skuffet... Ikke at det var en dårlig butik, men bare slet ikke hvad jeg forbinder med en garn butik..... Der var kun garn fra drops.. Det var det eneste garn der blev forhandlet i butikken.
De få modeller der hang til inspiration var ikke lige det der lokkede mig mest, også var der bare slet ikke hyggeligt... Der var alt for pænt, så var sådanne lidt nervøs for at komme til at røre ved noget eller vælte noget og når man rørte ved garnet tænkte jeg meget på at lægge det meget pænt tilbage igen...
Disken stod i bunden af butikken og bag den stod ejeren, godt nok smilede hun til os, men hun stod bare der bag disken..
Ja det ikke for at lyde kritisk og genere nogen, men blev bare så skuffet.. for manglede virkelig den der skønne stemning man får når man træder ind i garnernes hule, hvis du forstår...

Ja jeg glemte jo helt at tage billeder så det må du altså have til gode en anden gang.. For pyhaaa der var mange mennesker...

Dagen idag har foregået i stilhed, har strikket et par pinde på slægtningen, som jeg har lovet at strikke til en veninde..... og ellers bare tullet rundt, vejret har været gråt og blæsende.... og mest været til inde sysler.. Energien har været lav, så tænker at der er mere af den imorgen måske :-)

Håber, at du får en rigtig dejlig dag :-)

torsdag den 29. maj 2014

Her er så stille.....


Er vist et meget passende valg til, hvad der sker her på bloggen for tiden....

Jeg har idag været forbi de fleste af jer og kigget forbi, nogle af jer har fået en kommentar med på vejen, men langt fra alle.. 
Er jo kommet temmelig langt bagud så det kræver lidt at komme tilbage igen...

Ja det er jo ikke fordi jeg ikke har tid nok, men tiden ved computeren bliver bare ikke prioriteret for tiden og især ikke fordi, at det gør mig rigtig træt i hovedet at sidde og læse ved computeren... Men hvad det kommer vel igen på et tidspunkt...

Tilgengæld er jeg en hyppig gæst på instagram, som er dejligt nemt lige at bladre igennem på telefonen og ikke kræver det store...

Nogen af jer har måske tænkt på, hvordan det står til, og ja egentlig går det jo meget godt.. Jeg har min fulde tale og førlighed.. Men er meget meget træt...
Koncentrationen svigter også en del og hukommelsen snakker vi slet ikke om... Jeg er så træt af sætningen gud det har jeg da helt glemt.. For den kommer ofte ud af min mund... det kan være helt basale ting som at tage aftensmaden op, købe ind så der er noget i køleskabet eller ungerne der skulle have været til tandlæge el.l. Men jeg må have fat  i en kalender så kan det være, at det hjælper lidt med at få husket de forskellige ting....

Jeg har haft en del følelsesforstyrrelser i min højre side... Det føles nærmest som den halve af kroppen tager sig en lur af til, men det er dog blevet meget bedre... Og egentlig kan jeg da også mærke fremgang i sidste uge havde jeg en skøn og dejlig uge, også er det jeg glemmer at hvile og slappe af.. og det giver så lidt bagslag, så kommer der lige nogle dage, hvor alt skal gå i et stille tempo..
Men alt i alt skal jeg jo være glad, for det kunne have været gået meget værre, men jeg må da tilstå, at der er dage, hvor jeg har lidt ondt af mig selv, hvor jeg synes at det faktisk er temmelig uretfærdigt, og jeg bliver sur og irriteret over, at tingene nu tager en del længere tid for mig end, at det gjorde før.. at jeg pludselig bliver nødt til at stoppe midt i noget for at tage en morfar eller at jeg ikke bare kan fræse derud af med 120 km i timen...
Men det er også kun engang imellem, at jeg får ondt af mig selv, de fleste dage er jeg glad og vågner op og mærker efter og bliver så glad over, at jeg kan bevæge arme, ben, hænder og fødder....
Man kommer til at se tingene i et helt andet perspektiv og alligevel så skal man passe på at man ikke falder ind i dagligdagens trivialiteter og ikke lader sig sygne hen i selvmedlidenhed.. For egentlig er der så mange ting at være taknemmelige for.....
Jeg tror jo på, at der er en mening med tingene der sker i ens liv, og meningen med dette wake up call er jo nok, at jeg skal stoppe op og nyde de ting der er noget mere, at jeg skal blive bedre til at spørge andre om hjælp og ikke mindst at modtage den hjælp der kommer..
Jeg øver mig og er sikker på, at en dag bliver jeg altså rigtig god til det :-)

Det er jo ikke sådanne, at jeg er gået helt i stå, jeg får faktisk lavet en hel del indimellem alle mine lurer på sofaen :-) og der bliver da også lidt færdigt...
Og der jeg finder allermest ro og kan falde ind i min helt egen verden er ved symaskinen så der er nok der jeg bruger det meste af den tid, hvor jeg er frisk...
desværre står det lidt mere sløjt til med strikken især hvis det er større projekter, så er det ikke så længe af gangen jeg får strikket for bliver hurtigt træt i armen eller bare træt.... Men jeg må jo bare øve mig noget mere, så skal det vel nok komme tilbage igen.. Det vigtigste er, at jeg kan strikke... tænk hvis det ikke havde været muligt det havde jo været en katastrofe....

Faktisk er jeg også krympet lidt så nu får du en masse billedspam af ting og sager jeg har fået lavet :-)


Det hele kongerige fik jeg hurtigt strikket, det tog mig kun knapt 3 uger, men har efterhånden også strikket det en del gange så tror den kørte på rutinen :-) for de andre projekter har taget noget længere tid.. Men hvad jeg er jo heldigvis ikke med i nogen speedstrikker konkurrence....

Og jeg er også kommet med på slægtningen bølgen elsker den trøje som er min helt klart ynglings når vinden bider og det er kulde.. Også er det også lidt et blærebillede.. bukser købt på tilbud i bilka str. 42 og ja både røv og mave kunne være i dem :-) et meget stolt øjeblik :-)

et par harems bukser og en rullekrave uden ærmer i rib, haremsbukserne er efter vejledning herfra, dog har jeg lavet mine i jersey. så derfor skal man lige huske at lave hullet til livet noget mindre end ellers for ellers bliver de alt for store....


en buksedragt som jeg elsker dog ikke når jeg er ved at tisse i bukserne så den temmelig besværlig :-)

et sommersæt, bukserne er lavet efter buksedragt modellens bukser da jeg synes de er fantastiske at have på, og overvejer at lave nogle flere af dem :-)


endnu et par haremsbukser... det er så efter denne vejledning dog har jeg ikke fået lavet dem af nok stof så hængenumsen bliver ikke helt optimalt...

det gør den dog på denne model, som jeg har lavet i nogle jersey rester jeg havde. Jeg skar en masse firkanter på 16*16 (fordi så bred er min skærelineal, så var det nemt) og de er mine absolut ynglingsbukser for tiden... der er fundet flere stofrester frem til flere når jeg lige får trangen og energien til sytid....

Også får du til slut et billede af lille mig, med glat hår.. Så du kan se, at jeg lever og 90% af tiden er glad :-)

Håber, at du har det godt og er ked af, at jeg ikke lige har været den bedste til at kommentere på det sidste, men måske jeg bliver bedre til det igen :-)

Håber du nyder kristihimmelfartsdagene :-)

Her skinner solen men vinden er temmelig kold, vi skal ikke noget særligt i disse dage andet end hygge og hvad vi lige kommer på :-)




mandag den 24. marts 2014

Ikke mindre end....

Det hele kongerige skal der til når min lille niece (som så ikke er så lille mere) skal have sit første barn til maj... Hun ved allerede det bliver en lille pige... Så derfor skulle det da laves i den nye skønne hindbær farve der lige er kommet. Jeg har valgt at strikke det easy care fra Mayflower som kan vaskes i maskinen, hvilket jo gør det nemmere når man får en lille ny...
Faktisk troede jeg, at jeg var ved at være lidt i tidsnød og havde heller ikke regnet med at jeg ville gå Igang endnu men jeg havde brug for at strikke noget som ikke krævede så meget, og har jo strikket dette et par gange efterhånden så det er et dejligt overskueligt projekt... 
Og nu jeg sidder og tænker over hvornår jeg startede så jeg Faktisk temmelig
Overrasket over hvor langt jeg allerede er nået for startede først sidste lørdag, men har så heller ikke strikket på andet eller lavet meget andet kreativt, og har jo haft en del tid i sofaen... :-)
Er lige startet på spidserne, de kan altså godt være en smule dræbende... Men på den anden side er de rigtig hyggelige at strikke og skønt at se på projektet tager form..



Så burde billedet kunne ses :-) havde blogget fra min telefon det var åbenbart ikke så godt  :-)

lørdag den 22. marts 2014

Stille

Der er dømt stilhed i hytten..
Drengene syntes, at de trængte til lidt mormor og morfar hygge, og det skal jeg da ikke stå i vejen for, så de blev hentet af min mor igår, som så lige kom hjem og hyggede lidt om mig først...
Hun har bare været en guldklump til at komme og være her lidt hos mig i nogle af dagene, selvom hun ikke bor lige rundt om hjørnet og har et godt stykke vej, så har hun været her mindst 2 gange om ugen, har medbragt lækker frokost til os. 
Dejligt lige med lidt selskab og hjælp til det daglige, selvom jeg ellers er typen der helts vil klare alting selv, så må jeg nok indrømme, at jeg denne gang har nydt, at min mor er kommet og givet en hånd med lidt oprydning, tøjvask og støvsugning.. så behøver jeg ikke helt at have så dårlig samvittighed over ikke, at jeg får lavet så meget i løbet af dagen...

Men drengene hygger med mormor og morfar og det dejligt, at de har sådanne et sted, som næsten er lige som deres eget hjem, når de lige har brug for lidt andet end det herhjemme...
Og de mærker nok, at mors energi ikke lige er der så meget som den plejer, og selvom de har taget det hele i stiv arm, ja så kan man jo godt få brug for lidt ekstra forkælelse...

Manden og jeg hygger også, i aften skal vi i biffen...
Jeg var så heldig at vinde disse fribilletter hos strikkefåret og nu må vi altså hellere til at få dem brugt, har glædet mig til at skulle i biffen, det er ikke så tit vi kommer det..


Så tænker jeg måske lige skulle overveje at snuppe en morfar på sofaen (hvilket snart er blevet en fast rutine her i hytten) da det er så pinligt at falde i søvn i biffen :-)

Lige inden jeg fik den skide blodprop, havde jeg været i gang ved strikkemaskinen og det blev der denne her jakke ud af...
som du nok kan se, så er ærmerne temmelig lange på det første billede men har nu endelig fået kortet dem af, så de passer...


Som du kan se på den lille tyksak her så passer de fint nu :-) Den er blevet næsten som jeg regnede med, men der lige nogle ting der skal ændres hvis jeg får lavet en ny.....
Kunne nemlig godt finde på at lave en mere, i nogle andre farver... men det må tiden vise, om det bliver noget kommer igang med :-) er sjældent god til at lave flere af samme slags.. 
men den anden vil der jo også komme nogle ændringer på... såeee ....


Jeg havde også klippet to kjoler inden og syet dem samme, manglede så lige at få sat halskanten på og lagt den op i ærmet og længden...
Nu fik jeg det endelig gjort på den ene... selvom tingene nu tager lidt længere tid for mig, fordi jeg bliver så skide træt eller ikke kan koncentrere mig så længe af gangen...
Det med koncentrationen bliver dog bedre og bedre for hver dag...


Og tror, at det jeg strikker har gjort meget, i starten da jeg var hjemme kunne jeg ikke sidde ret længe og strikke, hvis jeg overhovedet orkede, men nu går det lystigt derud af uden at jeg mister overblikket eller at armen sover, så det er altså virkelig en befrielse, for var virkelig nervøs for, at der var gået et eller andet helt galt som ikke var blevet opdaget...
Men var højst sandsynligt bare trætheden efter det hele og lige mig der skulle igang igen...
Så puster lettet ud.. for tænk hvis jeg ikke kunne have strikket mere, det havde da været en katastrofe.......

Fik lavet kjolen helt færdig fredag og da drengene lige var hjemme og vende inden de skulle videre til mormor siger simon, den er ellers meget pæn mor, kan godt lide den zebrastil du har gang i der.. hmmm det er nu blomster min dreng.. men det nænnede jeg så ikke at sige til ham :-) for han så altså bare så sød ud da han stod og sagde det andet....

Solen har skinnet smukt her i formiddag, og fik lokket genboen til at lufte Bertha og jeg... Familien er ikke så glade for, at jeg vandre rundt alene endnu, men det må de altså snart vænne sig til, for genboen kan ikke næsten hele næste uge... og vi kan jo ikke bare sidde her og glo....... Men jeg skal nok finde på noget... ellers må vi tage snigeren..

Håber du nyder weekenden og har haft tid til at hygge om dig selv :-)

Har faktisk noget nyt på pindende.. men det må du lige vente lidt med at se til næste indlæg, det er godt nok en gave, men satser på, at modtageren ikke læser med her..

Ha en god weekend...



lørdag den 15. marts 2014

Livet går jo videre....

Også selvom det hele føles temmelig underligt...

Så står jeg stadig op hver morgen og sender mand og børn afsted.. 
Drengene har deres hverdag der fortsætter som altid med skole, legekammerater og sport, og manden skal afsted og passe jobbet...
Så egentlig er alt som før, og alligevel ikke, jeg føler mig som sådanne ikke anderledes, jeg er jo nok stadig den samme som før.
Jeg har ingen synlige men af, hvad der skete.. Men selvom alt syner som før, så føles det absolut ikke som før...
Kan ikke helt sætte finger på hvad der er anderledes... Det hele føles bare meget anderledes...

Jeg tænker meget over, hvad der er sket, hvad der kunne være sket, hvor heldig jeg var og hvorfor... har absolut ikke fundet noget svar endnu....
Jeg føler hver en cm af min krop, jeg føler efter hvordan jeg har det, og mærker alt.... Og tænker at nu skal jeg da vist passe lidt på, at jeg ikke går hen og bliver en hypokonder...
For må altså nok tilstå, at der ikke skal meget anderledes til før jeg bliver nervøs eller bekymret, og tænker om der nu er noget på vej igen..
Jeg ved godt jeg får min mormor medicin, ja det kalder jeg det blodfortyndende medicin jeg får, for synes det er lidt mormoragtigt at tage sådanne noget.. Og jeg ved jo også godt at det gør, at der nok ikke kommer noget igen...
Men det kan altså ikke helt stoppe angsten for, at der kommer en ny blodprop eller noget andet for den sags skyld...
Det er en meget underlig fornemmelse at gå med i kroppen og jeg håber, at tiden læger den følelse.. For jeg er ikke typen der ellers sådanne render rundt og er bange.. Og jeg har sådanne set heller ikke lyst til at leve mit liv i angst for, at der skal ske noget hele tiden, det kan jeg ikke bruge til noget som helst..
Men tænker at tiden er min ven, og tiden hjælper mig videre...
Indtil videre er der jo kun gået en uge... 
Ugen har været fyldt med besøg.. For jeg har haft babysittere på hverdag.. Tirsdag kom min strikkeveninde, onsdag kom min mor, torsdag kom min veninde fra nivå, som jeg gik og snakkede i telefon med da det skete, og fredag kom min mor så igen...

Det har været rart at været omgivet af nogen især de første dage, men håber, at manden min kan leve med, at jeg er lidt alene i næste uge.. For selvom det er dejligt at være sammen med nogen man holder af og som holder af en, så kan jeg jo ikke blive bevogtet resten af mit liv.
Men det har været dejligt at have nogen at snakke med om det, og om alt muligt andet, så man også får tænkt på andre ting.

Ellers går mine dage i meget langsomt tempo, jeg er træt, meget træt, tænk jeg kan blive træt af bare at strikke....
Forleden var jeg i bad og gik en tur med naboen og hunden og så var jeg klar til en lur...
Altså det skal jeg også lige vænne mig til.. det er altså ikke lige mig.. Jeg kan godt lide at styre tempoet, kan godt lide at gøre de ting jeg har lyst til når jeg har lyst og ikke være bundet af noget...
Sådanne er det altså ikke lige nu, og ved godt, at det tager tid, men men har altså ikke den vilde tålmodighed på det punkt der.. Jeg vil jo gerne igang med tusinde ting og ikke bare sidde der og glo på at andre ordner det hele for mig...
Men hvis der skal være en mening med det sker omkring en, ja så er meningen nok, at jeg skal blive bedre til at modtage hjælp og bede om den...

Jeg savner min daglige gåtur med Bertha, hvor det bare var min tid, til at gå og nyde roen og naturen omkring mig.. Men det varer nok lidt inden det bare bliver os to igen og indtil videre har jeg fået lokket naboen til at gå sammen med os, så vi begge kan blive luftet lidt... Især drengene er ikke begejstret ved tanken om, at jeg skal genoptage min alene gåture og det kan jeg godt forstå, men vi må jo også videre..
Men lige nu føjer jeg dem og manden, for orker faktisk ikke at gå så langt endnu, også er det meget rart at have en med, også for min egen skyld, en der lige kan huske mig på, at vi også skal have energien til at gå tilbage.. 
Har fået besked på, at her i starten skal jeg passe på med ikke at overanstrenge mig..... Jeg har idag overvejet gad vide hvor længe det mon er.... hmmm jaeee det jo ikke godt at vide...  det må jeg altså lige finde ud af hvor længe det er....

Blæsten har suset godt idag, og håber, at noget af det smukke dejlige vejr snart kommer tilbage igen, for det kan jeg altså godt vænne mig til :-)

god lørdag til dig og dine håber, at du husker at stoppe op og nyde livet og det du har kært...


mandag den 10. marts 2014

Et vink med en vognstang....

Kan man da vist godt kalde det....

Lige nu sidder jeg og føler mig temmelig heldig, men samtidig også meget forfulgt af uheld...

Fredag gik dagen med en mega hovedpine, en af dem der kommer fra min nakke.. og jeg kunne næsten ikke foretage mig en skid.. Jeg skubbede det hen og tænkte, at det nok kom fra, da jeg var kørelærer og har fået en del ryk i nakken..

Om aftenen bliver det værre jeg får en af de lidt stærkere piller og går i seng...

Lørdag morgen er smerten næsten væk, jeg har det dog temmelig underligt er småsvimmel, har koldsved og føler det lidt som om jeg skal kaste op.. Tænker at det nok var den pille jeg lige snuppede igår..

Henter Sune fra den overnatningsfest han har været til. Vi får morgenmad, solen skinner, og jeg synes at mærke at jeg nu har det meget bedre..
Solen skal da nydes med en dejlig lang gåtur.. Vi tar den mellemlange rute Bertha og jeg.. Først går jeg lidt og sludre i telefonen med min mor.. Vi får snakket færdig og Bertha jeg er nu nået om på den anden side af skoven og ud på vejen..
Går og tænker på en veninde i Nivå, ihhh det er længe siden jeg har fået ringet og længe siden vi sidst har snakket sammen. Så jeg griber telefonen og ringer hende op.. Vi snakker i kort tid og hun spørger mig om noget.. Jeg mærker, at jeg bliver lidt svimmel.....
Taber hundesnoren og vil så samle den op samtidig med jeg svarer... Det er nok der det går op for mig, at der er noget helt og aldeles galt... 
For prøver at samle snoren op og svarer og ud kommer der kun en mærkelig stønnen.. Jeg tænker hvorfor siger jeg ikke det jeg skulle prøver igen og der kommer bare endnu en underlig lyd.. Kan heller ikke få grebet fat om den skide hundesnor.. Så jeg sætter mig ned på jorden, og får sagt med en stemme og nogle lyde som absolut ikke er mine, at jeg ikke kan snakke..  Lige der mens jeg sidder på vejen går det op for mig, at jeg ikke kan bruge min højre hånd og at den tale der kommer ud lyder underlig og snøvlende...
Min veninde er hurtig i telefonen og siger hun ligger på og ringer til Thomas eller 112..
Jeg kan høre en bil og tænker at hvis jeg ligger mig ned så stopper de nok.. Jeg prøver at trykke på telefonen med min hånd, men den virker ikke.. den vil ikke som jeg vil....
Så kommer der en dame hen til mig, og spørger hvad jeg dog laver.. Jeg prøver at fortælle, at der er noget helt galt, at jeg normalt ikke ligger her og ruller rundt på vejen...
Jeg ved faktisk ikke helt, hvad det er hun tror jeg laver, men hun og en anden der er stoppet, for mig ind i hendes bil og kører mig hjem til thomas... Og spørger thomas om det er noget han har oplevet før.....
Bagefter har jeg tænkt, gad vide om troede jeg var fuld eller påvirket af noget.......

Men Thomas kunne godt se og høre, at den var helt gal.... Så vi susede på skadestuen med det samme, og jeg blev indlagt på neurologisk afdeling.... 
Fik min hoved scannet og senere en tilbagemelding af alt er normalt.. ha ha min mand griner stadig og mener de har taget fejl af mine billeder og en andens :-)
Tror i jeg kan få papirer på, at jeg er helt normal...?
Nej spøg til side.... Det viser sig, at jeg har haft en lille blodprop i hjernen som har opløst sig selv og gjorde at jeg pludselig fik det sådanne. 
Gudskelov var blodproppen så lille, at jeg ingen men har fået, jeg taler normalt igen, og kan bruge min arm fuldt ud igen... 
Jeg er træt, sover meget, øm i hovedet og stadig på sygehuset. 
Skal have foretaget lidt forskellige undersøgelser idag og så forventer de at jeg kommer hjem idag...
Bliver udskrevet ambulant og skal have foretaget scanning af hele kroppen og tjekket mit hjerte for at se om er risiko for flere blodpropper... Det håber vi ikke...

Så nu den næste tid står den på blodfortyndende medicin og føler mig lidt om en halvgammel kone når jeg sidder der med pillerne der skal ned...

Føler, at jeg er heldig sluppet og alligevel er jeg pissebange, pissebange for, at det skal ske igen, pissebange for, at det er tikkende bombe jeg render rundt med oven på hovedet.. Pisse bange for hvis der nu sker noget mens jeg er alene.... eller sammen med børnene....
Og egentlig er det vel meget naturligt at være bange efter sådanne en oplevelse, egentlig er der vel ikke noget galt i det, men på den anden side, vil jeg heller ikke rende rundt og være bange resten af mit liv... 
Men lige nu føler jeg det som om jeg fortæller om en anden.. er til tider bange men mest virker det helt uvirkeligt, og jeg glæder mig til at komme hjem igen...

Og håber, at dette bare var en advarsel, en reminder om at huske at passe på mig selv om at huske at det på tide at stoppe med at ryge de grimme smøger, smide p-pillerne og væk og så få bugt med resten af de kg der er for meget... Vi håber, at det bare var det, for nu vil jeg altså gerne at vores held det vender.. 

Solen skinner derude og jeg tror dagen bliver smuk idag.. lige det perfekte vejr til at komme hjem til :-)

tirsdag den 4. marts 2014

Pippi Langstrømpe

Er jeg ikke og dog måske lidt alligevel....

For har da syet mig en kjole der godt kan bringe mig lidt derhen af :-)


Kjolen er syet i en bomuldsjersey, som er købt Hos-Pihl i vejen, så vidt jeg er orienteret har hun ikke hjemmeside endnu, men er at finde på facebook :-)
Blomsten har jeg tegnet i hånden på et stk. af det der strygeviseline også strøget det på et stykke jersey og derefter strøget det på kjolen. Derefter har jeg zigzagget rundt om den...
Har også fået gang i tvilligenålen.. her har jeg syet kanterne med en tråd tyrkis og en tråd grøn.. Hvorfor jo det var da bare fordi.. :-)

Den er i øjeblikket helt klart min ynglingskjole... Jeg elsker den og glæder mig til foråret kommer så jeg kan rende rundt med bare arme...

Og endnu bedre så har jeg kun syet den i str. L og jeg kan passe den :-) wup wup......

Her i Præstø er det rigtig forårsvejr om formiddagen solen skinner, der er fugle der kvidre og man bliver da bare helt glad i låget, men når vi rammer middagstid ja så begynder det at blive gråt og trist og temmelig køligt.. Men hvad det er da en start...

Jeg har fået gang i strikkemaskinen og håber, at jeg har færdig en af de nærmeste dage... er meget spændt på hvordan resultatet bliver.... for nogle gange er en ide rigtig god inde i hovedet, men når det så kommer ud og bliver færdigt er det ikke altid lige det ender som jeg havde regnet med... men det må tiden jo vise :-)

skulle også gerne lige i stofskuffen og se om den ikke gemmer på noget jeg lige kan sy mig et par tunikaer mere så jeg har noget tøj der passer lidt bedre end det musene er kommet til at ligge lidt for meget ud :-)

Håber du har haft en dejlig dag :-)

søndag den 2. marts 2014

Jamen var det bare det....

Kender du det når det er at den tanke dukker op i ens hoved og man tænker, ej hvorfor vidste jeg ikke det noget før.....
Men sådanne er det jo bare, og der er jo nok en grund til at man skal gå nogle omveje for at komme endeligt i mål...
Og endeligt i mål vil jeg ikke sige, at vi er.. Men vi er godt på vej...

Her ser du billede af nogle af de lækreste mennesker i verden.. Og ja den ene er selvfølgelig mig, og den anden er en af mine dejlige drenge...

Nu er det jo vældig moderne at tage selfies i disse dage, og mine drenge elsker det.. så på sidste weekends skovtur måtte vi da lige have et...

Og hvorfor viser jeg så det billede sidder du nok og tænker.. Jo men det er for at vise min dejlige dreng er kommet tilbage, bliver så glad og varm om hjertet når jeg kigger på dette billede.. For jeg ser det glade lidt frække glimt i hans øje og hans smil.. Smilet har længe ikke nået helt op til øjnene..
Det har længe kun nået til munden og ikke længere op..
Og ja jeg har været bekymret, men nu er vi på rette vej.

I starten af året, startede begge mine drenge på en ny skole, og allerede i den første uge, kunne vi mærke en markant ændring... En glad og smilende dreng tog afsted om morgenen og kom sørme også sådanne hjem igen.. Han blev mere rank og mere positiv, for her var en masse dejlige klassekammerater, som tog imod ham og synes om ham som den dreng han havde glemt han var...
Her kan han være sig selv...
Her behøver han ikke at prøve at være en anden end den han er.
Her behøver han ikke at skulle lade som om, her er han accepteret for den han er..
Her ser læren, at han faktisk er en dygtig dreng... Som faktisk kan en masse ting og gerne vil....
Det er bare sådanne en fantastisk følelse at se ham så glad.. Det gør bare livet så meget mere værd, når ens børn trives... 
Og De trives, begge to...
Men Simon er nok den der har den største forandring... 

Samtidig fandt jeg jo på, at vi skulle til at leve anderledes, simon og jeg har begge en tendens til at blive temmelig meget runde i det..
Og mine unger er ellers ikke de mest kræsne børn der findes, men at få en dreng på 12 år, der elsker mad, ligeså meget som sin far, til at droppe sovs og primært leve af grøntsager er altså ikke nemt...
Jeg kan selv huske det fra da jeg var barn, var på den ene kur efter den anden og sådanne skal det ikke være for mit barn...
Jeg har ledt og ledt og pludselig dukkede LCHF op, det var mig ikke ukendt da min store stedsøns kæreste har levet sådanne et godt stykke tid for godt et år siden...
Men jeg fik taget mig sammen til at læse om det...
Og tænkte det er for godt til at være sandt.. Men jeg forsøgte først med mig selv, at leve 100% efter denne facon.. Og tænk det virker ikke kun på nålen på vægten, men også på humøret og energien.. Jeg er overrasket over hvor nemt den tilvænning gik.....
Og nu kører vi alle derud af (eller dvs. ikke helt alle.. der er nogle der får kulhydrater stadig.. blandt andet min mand som er sikker på, at han dør uden sit daglige rugbrød og morgenbolle....) Og drengene får også lidt den ene lidt mere end den anden afhængigt af hvor aktive de er sportsmæssigt...

Men men men.. tænk jer, når Simon ingen gluten får.. Så er han også meget gladere end ellers, og han har en meget bedre energi..
Så har bare fået min dreng igen, som jeg vidste der var derinde under de triste øjne.. 
Har ikke fået ham undersøgt for glutenallergi, men kan se, at når vi holder det på et meget lavt niveau, ja så kører det bare både for ham og jeg....

Så derfor måtte jeg bare lige dele dette billede med dig.. Som lige nu er mit ynglingsbillede og jeg kan se på det igen og igen....

Og plusset ved denne måde at leve på at vi skrumper, og oplever faktisk at de mus der plejer at lægge mit tøj ind om natten er begyndt at lægge det ud i stedet for :-) 
Og det er alt imens jeg spiser flødesovs til aftensmaden og når jeg en sjælden gang drikker kaffe er det med fløde i....
Vi spiser god mad og mad der smager af noget. Og grøntsagerne glider noget nemmere ned hos en dreng på 12 år når han må dyppe dem i mayo eller putte flødesovs på.... Den vigtige del er så at han ikke får alt for mange kulhydrater til. Det mål arbejder vi os stille henimod og finder på en masse gode alternativer til pasta, ris og pizzabunde... Hvilket gør, at jeg har brugt meget mere tid i køkkenet end ellers, men det gør jeg gerne, når jeg synes det bliver lidt surt at stå og tilberede alt det mad så snupper jeg lige et glimt på det dejlige billede også knokler jeg gerne videre.... For det smil vil jeg da bare se hver evig eneste dag :-)

Også er det for alvor forår, ihvertfald i følge kalenderen.. Her i Præstø startede den første forårsdag også i bedste stil med sol, varme og forår i luften..
Idag har den været lidt mere tvivlsom med et gråligt tåget skær, men solen har dog fået kæmpet sig igennem engang imellem, og den er blevet nydt når den har været der...
Ungerne har spillet bold i haven, og været i skoven og lege, jeg har ryddet op i værkstedet og fundet diverse haveredskaber frem, så de er klar når jeg får lysten til at luge i køkkenhaven og måske endda få gjort plads til et lille blomsterbed i haven.. 
Ikke, at det skal være for stort for så overlever det ikke de vilde bolde der flyver rundt i haven og ja sommetider er simon også med.. Og det har ellers ikke været noget han har lyst til....

Jeg nyder at se begge mine drenge smile, høre deres vilde glade skrig.. Jeg nyder at vi går imod lysere tider og der nu bliver mulighed for en masse udendørs aktiviteter sammen.
Jeg nyder at vinke farvel til to glade drenge, der cykler afsted og glæder sig til at komme i skole..
Jeg nyde at se, hvor meget de vokser for hver dag der går, og nyder at se, hvor godt det er for dem begge at komme i hver deres klasse...

Håber at du også har noget der gør at du nyder livet :-)


torsdag den 27. februar 2014

En halvvering....

Kan man vel godt kalde det :-) Eller næsten...

Mit syrum er jo meget stort, faktisk er det nok lige efter stuen, det største rum i huset...


Som du nok kan se, er det ikke ligefrem plads jeg mangler...

Men fik så en ide.. For faktisk har jeg jo lidt for meget plads.. Så i sidste uge pakkede jeg i kasser og flyttede om igen igen.. Men denne gang skulle pladsen blive mindre...

Og selvom det så temmelig kaotisk ud på et tidspunkt og jeg nærmest var begravet i garn, strikkeblad, bøger, stof mm... Jaeee så endte det faktisk med at blive ret godt :-)

Se bare..... 


Og faktisk så er jeg blevet mere glad for rummet nu.. Det føles mere hyggeligt og jeg ved hvor alle tingene er, og hvis jeg så bare holder min orden så er det jo stadig et dejligt stort rum....

Der er en mening med galskaben... Det var ikke kun fordi jeg gik herhjemme og kedede mig lidt (for egentlig så keder jeg mig jo aldrig, men synes måske også det kan blive lidt trivielt i længden), men det var for at gøre plads til at vi kan få soveværelse i den anden ende af rummet, altså bagved den rumdeler der nu står midt i rummet...
For der hvor vi ellers har soveværelse, det er et gennemgangsrum, hvor sune skal gå igennem for at komme ind til sit værelse og det skal hans kammerater så også... Og det altså ved at være knapt så fedt.. for hvis de har overnattende gæster, så er der jo en rend igennem vores soveværelse hele tiden.. Og når de først finder ud af, at vi har vandseng, ja så lander de altid i den, og skal vælte rundt i vores seng... Derudover ligger vores soveværelse også lige op til spisestuen, så alt i alt, var jeg bare træt af at det lå hvor det gjorde...

Så nu er det hele flyttet ned. Jeg er ikke helt færdig endnu, som du nok kan se, så er der temmelig kedeligt, der mangler lidt på væggene og der skal gardiner op og et stort forhæng mellem mit kreaværelse og soveværelset.. Skal også lige have syet os et tæppe til sengen der er lidt mere festligt end det købe noget der ligger der nu...





Men skal lige have fundet noget stof jeg synes er pænt og som ikke koster en bondegård...

Er ihvertfald glad for at have få soveværelset flyttet...

Det gamle soveværelse skal vi så have indrettet til et spille/hyggerum til drengene så kan de have et fjernsyn som jeg havde stående i mit syrum, vi har fået foræret engang og deres wii og playstation.. Og på loftet gemmer der sig vistnok et fodboldbord, de ville blive glade for at få ned og hygge med.. Så det er blevet ren win win for os alle :-)

Fik blomster af kæresten igår... 15 år siden han var så heldig at møde mig :-)

Ellers så må man da sige, at foråret da banker voldsomt på døren igår var det jo nærmest varmt udenfor... Dejligt at tænke på, at vi går imod lysere og varmere tider... Måske man burde overveje at tage sig sammen og komme i haven og gøre bedene til urtehaven klar.... så de bare venter på at varmen kommer og jeg kan så nye lækre grønne sager :-)

Håber også at du nyder tanken om forårets komme :-)







mandag den 17. februar 2014

Kan du også fornemme....

At forårets kommen er lige om hjørnet....

Ja jeg går da ihvertfald og får lidt forårsfornemmelser... Men det er kun lige indtil man træder udenfor for vinden er stadig bidende kold.. Men hvis man finder det rette sted, kan man faktisk godt mærke solens varme....
Og det er da bare skønt at fornemme at nu er vi på vej mod lysere tider...... 
Drengene er glade for nu er det så lyst om morgenen så de kan snuppe cyklen de 4 km der er til skolen...
Og jeg glædes ved at de synes det er fedt, for så får de rørt sig noget istedet for kun at hænge ved computeren eller ipaden... 

Jeg blev inspireret af solens stråler så i weekenden fik jeg syet denne sag.. Af stof fra gemmerne... Det var med at være meget nøjagtig for, at der blev nok til at der kunne komme et lille ærme i til at skjule mine mormorarme.. :-)


Og havde heldigvis også noget lyserødt til at sy en top til indenunder, så der ikke bliver vist alt for meget af marion frem.. Måske det også ville trække temmelig meget igennem hullerne :-)

Så er jeg jo også røget med på bølgen, og med bølgen mener jeg tempelblomst bølgen er jo ellers normalt den, der bliver rasmus modsat og så absolut ikke skal strikke modellen, hvis det er noget mange strikker... Meeeen denne her måtte altså på pindende...
Er glad for, at andre havde strikket den før mig, for ellers havde den blevet navlekort.. Hvilket måske er meget pænt, hvis man ellers har en flot talje og flad mave... Men her ville den fremhæve knapt så pæne områder på kroppen..
Så gjorde som så mange andre og forlængede den med et blad mere.. Og behøvede ikke engang at overveje hvordan jeg skulle gøre det.. For det var så lea hurtig og lige lettede vejen for mig :-) tak for det....


Tørklædet er et lille projekt på strikkemaskinen med løbemasker... Det var en rest kauni der stod på hylden og irriterede mig noget så frygteligt.. så den måtte lige strikkes væk en dag :-)

Meningen var så, at næste projekt på pindende skulle være gekko også en model fra bogen østen for solen.. Men det garn jeg ville strikke i kunne jeg ikke lige komme til at ramme strikkefastheden og sad der og gad faktisk ikke lige regne gange og dividere for at få det til at passe...
Så derfor røg endnu en tempelblomst på pindende og ikke kun for nemhedens skyld, men havde en smuk lysblå farve i noble stående, som bare stod der og kaldte på at blive til en tempelblomst.. :-)


Farven er ikke nem at se på billedet, lyset er ikke så godt her til aften....

Drengenes vinterferie er lige sluttet vi har hygget hjemme med kammerater på besøg og bare hygge... Og selv om ferie er skøn og dejligt...
Ja så nød jeg at se dem cykle afsted imorges og vide, at idag var tiden min egen... Ro omkring mig til at tulle rundt med uglet hår heeeeelt aaaaleeeene.... Der er nu ikke noget som alenetid... Jeg elsker det... Elsker selskab men nogle gange er tiden alene for sig selv altså bare guld værd...

Denne uge bliver lidt spændende.. Har været til 2 jobsamtaler som jeg begge meget gerne skulle få svar på i denne uge.... Og det er to meget vidt forskellige job.. Det ene der er jeg på helt bar bund... dvs. det er et nyt og uprøvet sted... Og jeg har taget en beslutning, hvis jeg får det tilbudt så snupper jeg det og kaster mig ud i det med ja hatten på... 
For tænker, at nu er tiden vist inde til bare, at kaste sig ud i nyt og spændende sager.. Så jeg er stoppet med at målrette min jobsøgning og kaster ansøgninger ud i alle retninger og tænker, at tiden må vise hvad der er i godteposen til mig....
Jeg har dog ønsker og der er især en ansøgning afsted lige nu, som virker som drømmejobbet for mig.. Men men men må være realistisk, for det er nok også drømmejobbet for mange hundrede andre også... Men man kan da håbe... Men de andre to, hvor jeg har været til samtale lyder også ganske lovende... Såååeee jeg er klar og håber, at jeg lige om straks er i job igen :-)

Så derfor så nyder jeg lige nu... Nyder tiden til at gøre lidt for marion... Tulle omkring i joggingdrengene og klippe til nyt tøj, finde på nye ideer strikke lidt når lysten kommer over mig.. Ja havde faktisk nær glemt at nyde tiden.. Nyde livet i alt det her jobkaos...
Men nu husker jeg og jeg nyder... Og håber, at der er noget godt i vente til mig derude... :-)

Håber du også finder tiden til at nyde det, som gør dagen til noget særligt for dig :-)

Og husk nyde solens stråler...... de minder os om forårets kommen :-)

fredag den 7. februar 2014

Flyvetur

Ja tiden er smuttet afsted på en flyvetur, og flyver afsted med mig som et blad der hvirvler rundt i luften uden noget mål eller retning.

Det er ikke fordi, at jeg har særligt travlt, det er ikke fordi jeg får lavet en hel masse.... Nej tiden går bare derud af men alting og ingenting...



Vi har fejret drengene blev 12 år, ja det er skam rigtig nok selvom jeg godt ved at jeg ligner en på 25 (ha ha) så har jeg børn på 12 år... Men det kun på billedet for nærstudere man mig kan man godt ane rynkerne og fornemme at visse ting er på vej i en helt forkert retning.. Og nej det bestemt ikke opad :-)

De næste dage kommer til at gå med diskofester. I aften kommer simons nye klasse til diskofest, baren er stillet frem (det bare en skænk der er gemt under en dug :-))

billedet må du have til gode... det vil bare ikke med på bloggen... hmmmm....

Diskolys sat op...


en røgmaskine er også fundet frem fra simons gemmer




Drinkskort klar...



Så nu skal der bare en masse pizzaer i ovnen også er vi ellers klar til første rykind.. 

Imorgen tager vi en gang mere... For der kommer sunes nye klasse til diskofest..

Det bliver spændende at møde deres nye kammerater og måske hilse på nogle forældre... 

Ellers går dagene med jobsøgning, en pind (eller mange) på tempelblomst...




Strikkemaskinen er jo kommet lidt frem så et tørklæde til mig selv, er det også blevet til...







Og nyt er sat på... spændende hvordan det bliver.. for er et forsøg og opstår som jeg kommer frem af.. Men lige nu står den stille.. for hele mit krearum er fyldt med sager fra stuen som er ryddet for overflødige møbler, så der kan danses, lege stoleleg, danseballondans, stoledans måske de også snupper sig engang ?????

Når jo min mønsterstrikket trøje fra drops er også blevet færdig... desværre er der vist noget med en kat der er rendt med målet eller ligende da jeg lavede en strikkeprøve, for den er ihvertfald blevet for lille.. Men pyt finder nok en der en dag kan passe den måske...



Og ellers bruger jeg faktisk temmelig meget tit på mad... på at tænke på, hvad jeg skal finde på at lave, hvad simon mon kan lide, hvad jeg kan finde på så det ikke tager flere timer hverdag at lave mad, og det går bedre for hver dag der går..

Vi er nemlig begyndt på at prøve at leve efter LCHF, som er low carb, hig fat.. Det er temmelig grænseoverskridende med det fedt det, når man nu har været vant til at skulle passe på med fedten.. Men når man først finder melodien, så er det faktisk ret godt og nemt at finde noget mad som hele familien kan lide at spise....
Og resultatet på vægten er heller ikke at kimse af... indtil videre har jeg siden min fødselsdag smidt omkring de 5 kg. og sønnen som også trænger til at tabe sig lidt har også smidt 2,5 kg.. eller ved ikke hvor meget det er nu, for vejer ham ikke så tit, det skal ikke blive et for stort fokus for ham, da det fylder rigeligt i hans hoved i forvejen.. Hans motivation er meget svingende men det er også svært at være 12 år og skal tage beslutninger om mad.. Vil sige mange valg gøres nemme for ham i forhold til, at der ikke er så mange valgmuligheder.. 
Men synes også det er synd at han skal gå og være trist over hans vægt... så nu gør vi en indsats sammen og jeg trænger jo også frygteligt til at smide et par enkelte kg (eller måske 20 :-))

Nå men tiden er vist til at komme videre med dagens gerninger.. skulle også gerne lige nå at pleje mig selv lidt, da en eller anden har sendt en forkølelse eller influenza i min retning... hmmm dårlig stil.. bliver ellers meget sjældent ramt af den slags tror faktisk det er 3 eller 4 år siden jeg sidst har været forkølet... Og nej derfor er det ikke min tur nu alligevel.. og slet ikke når der skal holdes diskofest.. men pyt det går nok :-)

Håber du har en skøn og dejlig weekend i vente, og ikke drukner helt i alt den regn de lover... 

søndag den 26. januar 2014

bytte bytte kømand

bytte aldrig om igen..

kan du huske den leg fra da du var barn... Det var noget jeg tit legede da jeg var barn...

Jeg har lige leget legen igen :-) med en jyde....

Hun ville gerne have forvandlet dette her...


til dette her...


så måtte lige støve strikkemaskinen af, den har længe stået urørt....
Men nu er den fremme og også lidt igang med et til mig selv, i andre farver, og smallere....

Synes lige du skal se det i fuld længe...


synes nu det blev ret godt.. og hvis jeg ikke tager meget fejl kan du se det på håndarbejdsmessen i næste weekend... mener det er i rødovre...
Ved endnu ikke om jeg kommer... elsker jo messer, men lidt trist at tage afsted når der ikke er så meget at shoppe for.. og selvom jeg tænker jeg kan jo bare tage afsted for at kigge.. jaeee så ved både du og jeg, at det sjældent man kan nøjes med det.... :-) Men vi får se... 

Nå, hvad fik jeg så i bytte.. joee har jo længe ønsket mig denne her... og skulet misundeligt på alle de andres bog og fede modeller...

men nu fik jeg den og jeg er glad...


Har bladret en masse i den og siddet og fundet en masse jeg gerne vil strikke... Synes der er mange lækre modeller i den.. Dog kan jeg da godt blive temmelig forpustet af at læse hendes opskrifter.. Hun er ikke lige den der formulere sig enkelt og kort må man sige... Det er godt nok nogle lange meget detaljeret opskrifter...
Har dog endnu ikke slået op til noget endnu... Er jo normal en temmelig monogam strikker og ved bare, at jeg helst ikke skal smide noget i kurven for så kommer det ikke videre....
Men mit strikkeprojekt i kurven er også spændende nok til at vedholde mig :-)

 Om det bliver godt er svært at sige..... For mønsterstrik er altså godt nok noget jeg har forsømt.. Kan ikke engang huske hvornår jeg sidst har strikket noget. og om der egentlig kom noget ud af det.. 

Men denne her skulle gerne ende med at blive drops nr. 140-11... tror dog godt nok, at jeg er kommet til at stramme garnet lidt i mønsterstrikket... meeen vi må se, kan jo også være, at det bliver som det skal...
Sidder ihvertfald med tungen lige i munden og strikker maske for maske, det er absolut ikke noget der går stærkt kan jeg hilse og sige, men hvad det jo heller ikke et marathonstrik jeg er igang med.. :-) Og strikker det i hyggestunder i sofaen og nyder at huset er hult og der er varme på, for vinden suser derude og kulden er hård og nærmest ubarmhjertig når den borer sig ind igennem marv og ben..
De siger der kommer sne imorgen, gad vide om det kommer til det sydlige sjælland denne gang.. eller om jyderne snupper det hele.. Kender ellers et par jyder der helst gerne vil være fri for sne.. Så send det bare herover... 
Selvom vinden har været kold.. så trodsede rødderne og jeg kulden igår.. Kom ud og fik røde kinder... Selvom drengene ikke var nemme til at få ud og væk fra de ipads, som de er blevet udstyret med fra deres nye skole....
Så havde vi en god og sjov tur, og i kender jo rødder.. de kan ikke se en vandpyt uden at hoppe lige ned den.. om den så er frossen er jo ikke nogen hindring....


Også ved jeg altså ikke lige hvad der sker for ham sunemanden her.. de fleste børn finder måske nogle kogler og grene de tager med hjem fra skoven.... Men ikke sune nej nej.. en af de største grene skulle med hjem og det var selvfølgelig i starten af turen han fandt den....


Og nej den er skam ikke til ham selv. den er nemlig fyldt med de små søde kogler som mormor elsker at bruge til hendes dekorationer....
Jeg vil sige, at jeg er ret taknemmelig for, at mine drenge ikke have noget kamera med for det endte jo med at jeg slæbte afsted med den og hunden over åer, gennem krat og jeg ved ikke hvad... drengene skraldgrinede og jeg tænker, at jeg nok har været et temmelig ømt syn....

Håber du har kunnet holde varmen i kulden, og har haft en skøn og dejlig weekend......





onsdag den 22. januar 2014

Skuffet....

Sidder lige nu med en meget skuffet fornemmelse...

Fik ikke jobbet, og de kunne lige så godt have stukket mig en lussing, selvom jeg godt ved, at vi var mange om buddet, og bare det at komme til en samtale er stort, ja så havde jeg virkelig sat mig selv op på, at jeg skulle have det job...

Men det blev ikke mig, det var ikke de store marginaler sagde de, og jeg er gemt i deres jobbank, for de kunne godt lide mig, men men men men..... æv æv og atter æv... troede virkelig på det denne gang og ville så gerne have haft det job.... 
Det var bare jobbet til mig, var jeg sikker på.... Stedet hvor jeg kunne komme til at trives....

Sidder og er pisse trist og stirre på jobnet, for aner virkelig ikke hvad jeg så skal søge... Der er absolut intet at søge, som bare er i nærheden af hvad jeg kunne tænke mig..

Havde håbet og havde set det som min redning ÆV.... altså ... så lige føles hele det jobsøgningsmøg rigtig håbløst, og føler virkelig ikke, at der findes noget job til mig nogen steder... Føler mig virkelig som en stor fiasko...... ÆVÆV... og atter ÆV......

onsdag den 15. januar 2014

god karma

Alle jeres gode tanker, karma mm har hjulpet eller også var det bare mit kloge hovede ha ha...

Jeg er ihvertfald videre og skal til samtale på mandag så gentag lige succesen der igen tak :-)

Jeg er nu endnu mere sikker på, at det job skal være mit, der var orientering om arbejdspladsen så det lød bare lige som at være et sted for mig :-) 
Så jeg håber, for må da bare have det job :-)

Så nu kan jeg rende rundt i cirkler til på mandag... måske min rastløshed ender ud i en masse forsøg i køkkenet...

Har købt bogen som hende med denne blog har skrevet og forsøger mig frem med lidt af hvert, indtil videre er alle forsøg vellykket dog blev en nutella temmelig bitter så må lige have fat i noget der kan søde den lidt...

Men bliver spændende om det er noget der fungere for mig, er nu nok temmelig fedtforskrækket i forhold til den kur...
Men idag forsøgte jeg mig med en ret, som jeg desværre glemte at tage billede af, hvor der skulle en del fløde i... Det var en slags risotto, hvor der var blomkål i istedet for ris.. Det smagte nu meget godt, men synes det var temmelig kvalmende med så meget fløde, hvis jeg skal være helt ærlig.. så den må lige justeres...
Men ellers er der mange dejlige opskrifter at få prøvet af, og det meste bliver rigtig godt modtaget af både drengene og manden.. Dog laver jeg enten lidt ris eller pasta som tilbehør til dem også så de kan få, hvis de vil. Men nogle dage må de undvære og det er jeg ret sikker på, at de ikke dør af...

Nå, strikkepindene venter er lige startet op på denne her... for har faktisk ikke gjort så meget i det med at strikke mønster strik så nu skal det være....



Ha' en god aften :-) jeg vil glæde mig til på mandag... 


mandag den 13. januar 2014

En god start...

På ugen og en god start på mit første år som 37 årig.. 

Eller som min skønne mand ville formulerer ja, så er du jo halvvejs mod de 74.... hmmm så kan man tygge lidt på den eller bare lade den passere og være ligeglad...
Jeg valgte det sidste, for for mig betyder tallet på min alder egentlig ikke så meget... Det er jo ikke det der betyder noget for hvem jeg er...
Måske hvis jeg virkelig tænker mig om, er der nogle ting jeg burde have styr på nu, som der absolut ikke er.. Måske bare jeg havde fundet ud af, hvad jeg ville være når jeg blev voksen..
Men det er ikke kommet til mig endnu og ved du hvad, det er vel heller ikke så vigtigt har vel nogle år endnu til jeg behøver at finde ud af det :-)

Dagen har været helt igennem skøn og dejlig... 
Vågnede med morgensang fra mine rødder og mand.. Måske ikke de skønneste toner, men det er jo lidt formildende at de kommer fra de mennesker jeg elsker allermest i hele verden...
Og bedst af det hele så vågnede jeg uden smerter... (har i sidste uge levet i et smertehelvede uden lige.. har for første gang i mit liv prøvet at have tandpinde forhåbenlig er det også sidste gang jeg kommer til at opleve det.. Men nu er det ovre og jeg føler mig som et nyt menneske)

Dernæst var der pandekager... Mmmmm manden havde været tidligt oppe (hvilket jeg jo slet ikke havde hørt overhovedet ikke...) og bagt pandekager og lavet friskpresset juice....
Og der var gaver Dejlige gaver, Ja jeg elsker gaver og på det punkt bliver jeg nok aldrig rigtig helt voksen....

Drengene havde selv været ude og købe tusser til mine streger :-)


Glæder mig til at prøve dem :-) 

Manden min havde fundet en lampe jeg længe havde ønsket mig. Har virkelig manglet ordentlig lys i disse mørke tider og har fået denne fantastiske lampe som der er med led og kan drejes i forskellige retninger og der er sørme da også lysdæmper på....
Den vidunderlig sag er fundet i aldi og jeg elsker den og er super glad for den.... :-)
Så kan der igen komme lys på bordet så jeg ikke skal sidder der og fedte rundt i sagerne i mørket...


Har ikke billeder af alle mine gaver, mine forældre har givet mig nyt tøj... min mor og jeg tog på shoppetur sammen, det var virkelig tiltrængt med noget nyt tøj på hylderne og engang imellem er det altså meget rart med noget man ikke selv har lavet :-) 

Og min skønne strikke/sy være skør sammen med veninde havde inviteret mig ud og spise frokost i Vordingborg big city og spise burger.. Vi har en forkærlighed for engang imellem at guffe bugere og mums de var gode....

Alt i alt en rigtig god og skøn dag og kan kun være taknemmelig for at være omgivet at nogle mennesker der gider at gøre noget særligt for at få min dag til at være noget særligt og lidt anderledes.. Har nydt hvert sekund og jeg nyder stadig...
Dog er der en anelse støj fra stolen i stuen...... diverse skrattende snorkelyde... Manden er gået kold efter en meget tidlig morgen.. :-) Kan ikke lade være med at smile lidt...

Men trods tandpinen ikke lige var en del af planen for at 2014 skal blive mit et skønt og vidunderligt år.... Jaeee så synes jeg nu, at det tegner meget godt...
For har en måske lidt god nyhed... Men du må altså ikke sige det til nogen... Det er måske lidt en hemmelighed... eller også er det ikke helt, har måske kommet til at dele lidt ud af det rundt omkring...
På onsdag skal jeg og rita (min bil) en tur til Nykøbing F..... FOR JEG SKAL TIL TEST TIL MIT DRØMMEJOB...... jaaaeee det er jo så kun testen indtil videre, men er sikker på, at når de ser mig som det vidunderlige menneske jeg er ;-) så kan de ikke leve uden mig på deres arbejdsplads...
Men rolig nu helt rolig marion dybe vejrtrækninger det er jo bare en test det er ikke den rigtige samtale endnu... så ikke slå for høje brød op og alt det der.... For det er jo ikke sikkert....
Alt det pis der... det kan min hjerne godt glemme for jeg har bestemt at det job er mit, og jeg score det for vildt på onsdag så jeg kommer videre til samtale.. Det er jeg da helt sikker på det skal jeg bare.. 

Der stod jo praktisk talt i teksten til jobannoncen

VI SØGER DEN SKØNNE MARION RASMUSSEN...

Så onsdag må du meget gerne sende masser af god karma, energi tanker eller hvad du nu tror på i min retning......
FOR JEG VIL HAVE DET JOB...
hmmm er det mon marion 5 år der snakker der..... 


Nogen vil måske nu vælge at kommentere på vejret... Men men men det kan i godt spare jer... da frosten ankom igår vidste jeg at muligheden for sne var inden for rækkevidde.... Og det havde jeg jo faktisk også ønsket mig i gave....
At vores sne så næsten er væk snakker vi ikke om, og at nogen af jer måske lige nu sidder og er lidt sure på mig det gør ikke noget for her vil jeg altså være bare en anelse egoistisk for jeg elsker jo sne... Sne er så smukt skønt og dejligt og på en eller anden måde måske også lidt mystisk....
Så mon ikke bare man kan sige, at jeg har fået en masse dejlige ønsker opfyldt allerede og vi har kun brugt 13 dage af dette vidunderlige år...

Håber, at du har haft en god start også....


Pssst... ja ja jeg strikker stadig har bare ikke lige fået strikket noget færdigt jeg kan vise dig :-)