fredag den 30. december 2011

krudt og kugler

Ja det kommer den nok til at stå på imorgen.

Der kom ihvertfald 3 meget glade drenge hjem efter en tur ude og købe nytårskrudt. Ja manden min bliver også et barn når det drejer sig om den slags...

Se bare en meget glad Simon med hans helt eget fyrværkeri...
Og behøver jeg at sige, at jeg er en smule bekymret for at sige det mildt..
Er en anelse nevøs for mine søde drenges kønne ansigter og lækre 10 fingre...
Hader krudt og kugler...

Men drengene havde da også tænkt på mig...
ved ikke helt om det var for ligesom at gøre det lidt bedre at de var gået helt amok i fyrværkeri...

Vidste nu ikke, at de også fandtes i hjerter :-)
Men alle mine 3 små drenge var meget stolte og glade da de overrakte mig denne fantastiske nytårsgave :-)
Skøre kugler..

Nu ligger de sammen og hygger

varmer mit hjerte når de hygger sig sammen og bare nyder hinandens selskab.
Da det efterhånden er ved at være en sjældenthed da især Sune desperat prøver at løsrive sig og være helt sin egen..
Bare han dog kunne overbevises om, at det er han skam allerede....
Men lige nu vil jeg bare nyde at de hygger sig sammen i fred og ro...

De sidste dage

Ja så er dette år ved at være slut, og sikke et år det har været må man sige...

Normalt er ikke den type der sidder længe og dvæler over, hvad der er sket i året der gik, og laver faktisk aldrig nytårsfortsæts, hvor tror ikke på dem alligevel.

Men i år har jeg brugt lidt tid på at tænke over året der gik.

Vores år i huset her har været fyldt med op og nedture, og vil sige, at jeg synes det har været et hårdt år.
Er gået fra at have et firma, som der egentlig kørte rimelig godt, altså det har aldrig været en guldgrube, men det kørte da rundt, til at have et firma der langsom er styrtet mod afgrunden.
Det har været hårdt, men synes også at det har været et lærerigt år, som selvfølgelig har kostet en del af knubs og triste dage.
Men vi har overlevet det, og jeg er sikker på, at vi nok skal komme igennem det sammen, som en familie.

Så tænker på, at det nye år kan da kun blive bedre, det håber vi da ihvertfald på.
Kan godt få et lille sug i maven ved tanken om, hvad der mon kan komme i det nye år, hvad der skal ske osv. Men så tænker jeg da også, hvorfor bruge energien på at overveje, hvad det vil bringe, er det da ikke meget bedre at leve i nuet og bare nyde det der er her lige nu.

Selvom jeg ikke er til nytårsforsætter, så har jeg altså alligevel kommet til at sætte mig et par mål, og det drejer sig udelukkende om mig og ikke andre.
Punkt 1 vil jeg meget gerne holde op med at ryge, kan altså ikke tåle det skidt mere, og er forfærdelig afhængig af det møg.
Punkt 2, så må jeg altså tage mig sammen til at få en lidt sundere livsstil, som ikke indeholder store mængder af cola og usunde sager, for ellers ender det da med, at jeg ikke kan sidde i sofaen.
Så det er nogen af de ting jeg godt kunne tænke mig, der blive anderledes i det nye år.

Ellers vil jeg bare håbe på, at vi får et dejligt år, at vores børn vil trives og have det godt, at vi vil være sammen og stå sammen om alt der måtte komme til os.

Nytårsaften er for mange en stor festdag. Hvis jeg skal være helt ærlig, ja så er det altså ikke af den store betydning for mig, men ungerne glæder sig vildt, vist mest til at skyde krudt af.
Og deres stakkels mor, er lidt bekymret er så bange for at de skal komme til skade med det skidt, for de er jo blevet så store nu, at de meget gerne selv vil deltage i at tænde det møg...
Kan desværre ikke spærre dem inde, men må holde godt øje med dem, så de ikke laver ulykker, for det er min store skræk.
Iår kommer en af mine veninder med hendes 3 børn, vores drenge har kendt hinanden siden de blev født, de har gået i dagpleje og børnehave sammen, og det var også vores børn, som bragte os sammen og blev gode venner.
Også kommer en af mine mands venner.
Idag skal jeg have lavet forretten, som igen igen skal være tunmusse, den er ikke så besværlig at lave og heller ikke så sindsyg dyr, og alle ungerne elsker den, så det er det oplagte valg.

Glæder mig til en aften med gode venner, og dejlig hygge.

Håber i får en dejlig aften og tænker har du lavet nogle nytårsforsætter?

torsdag den 29. december 2011

ja øvelse gør mester

Prøver jeg lige nu at overbevise mig selv om.

Har bevæget mig ud i syverdenen og mig og en symaskine har altså aldrig rigtig været gode venner.

Men nu har jeg altså bestemt mig for at jeg vil forsøge at lære det.

Jeg har idag lavet denne tehætte


Tror nu næppe, at der kommer til at være en tekande i, da den er blevet en del for lille..

Men det var sjovt at lave den og hyggede mig undervejs, men skal nok lige prøve at lave en til.... som der kan være en tekande i...

onsdag den 28. december 2011

feriehygge

er der i stor stil hos os fortiden...

Ungerne snuer lige til kl 10 eller nogen gange helt til kl 11, sådanne nogle syvsovere...
Tænker hvor længe de så sover når de bliver teenagere....
Nå men den tid den sovs..

Men vi hygger, har spille Monopoly, som jo egentlig er Matador, men her er det en opdateret version.
Der er ingen penge, man betaler med dankort i en dankort terminal, og startbeløbet er ikke mindre end 15 millioner af kroner...
Grundene er så også sat tilsvarende op.
Men det er godt nok svimlende summer der skal regnes med, og der står blondinen altså lidt af...

Idag måtte vi bryde vores hjemmehygge op, og drage ud i hverdagslivet, og få byttet drengenes gaver. De fik nemlig 2 hele serier af Narnia, så de fik sig et nyt playstation 3 spil, med skateboard til
Moren mente nu ellers, at de da meget hellere manglede et Zumba spil, så kunne vi da lige have trænet lidt af julefedten med mere af til det,  men nej det mente de bestemt ikke.
Men puhaaa, vi var skam meget hurtige ud af det center igen, for der var da godt nok mange mennesker...

Og tænk jer, der var allerede udsalg, synes godt nok at det januar udsalg rykker tættere og tættere på julen. Ville godt nok føle mig snydt, hvis jeg kom og fandt den gave jeg havde købt til halv pris bare et par dage efter jul..
Men hvad det er vel tiderne, mange bliver jo nok nødt til det, for at få råd til huslejen, den krise kradser jo stadig rigtig mange steder.
De stakler der ejer alle disse butikker, puha det må ikke være sjovt at være dem for tiden.

Men udsalget har inspireret mig til at tage mig sammen imorgen og smutte til vordingborg, og se om butikken for småfede damer (læs zizzi, ja jeg kalder den altså det, for er jo selv småfed, så synes godt, at jeg kan tillade mig det) og se om udsalget mon også er startet der.
Har nemmerlig snart fødselsdag og trænger frygteligt til lidt nye klude, så min kære moder har sagt, at jeg iår selv kan gå ud og købe min fødselsdagsgave, nu udsalget allerede starter, og jeg er ikke særlig nem at købe tøj til, nu jeg er i min fede periode...
Må altså også se, om jeg kan gøre noget ved det for synes bare, at jeg vokser og vokser, og kan se på folk, at de er begyndt at overveje, at spørge mig om, jeg mon venter mig igen.
For jeg er jo den fantastiske heldige type der ligner en, der er højgravid, når jeg bliver fed.. Knapt så fedt kan jeg hilse jer at sige, men er begyndt lidt at nyde at folk bliver så flov,  når jeg siger, at den tid er forbi, her skal der ikke flere børn, vi har vist rigeligt.

Nu skal jeg igang med at skrive en ansøgning, ikke, at det er noget jeg er særlig god til. Men jeg har fundet jobbet, som jeg gerne vil have..
Så må lige se om jeg ikke kan hente lidt assistance, for det skal jo nødigt lyde som en indkøbsliste, når de læser min ansøgning.
Så i må meget gerne krydse jeres fingre for, at  jobbet bliver mit.

Håber i alle derude i bloggens land nyder jeres familie, børn og ferie lige så meget, som jeg gør i disse dage...


søndag den 25. december 2011

Dagen derpå

Skal hos os foregå i afslapningens tegn...

Og for mit vedkommende med benene på bordet og strikketøj i hånden...
Er i gang med en sød poncho jeg lige måtte lave fra kreativstrik bladet nr 12 i år, den er på side 38. Laver den i 2 tråde alpakka fra dale, tror godt nok, at den bliver lækker...

Vi skal nok også lige spille lidt monopoly, som sune fik i gave af sin morbror og tante.
Vi fik jo kun 1 barn med hjem igår, Simon ville blive hos sin mormor og morfar og vi skal jo til julefrokost hos dem imorgen, så det fik han lov til :-)

Glæder mig til en dejlig dag i hyggens tegn :-)

Drengene var så heldige at de fik hver en ny cykel af mormor og morfar, mine drenge bliver jo 10 år i slutningen af januar, så de havde valgt at ligge de 2 gaver sammen iår, til stor glæde for vores drenge, som virkelig trængte til en ny cykel.. Også er den i guld, he he, Simon er sikker på, at det er rigtig guld der er lagt på, men det er nok lige at overvurdere biltemas cykler.
Men glade er de, og de ræsede op og ned af stien igår i mørket på de fine cykler.

Håber i alle havde en dejlig jul.

Nu vil jeg slappe af og hygge med manden min, og min dreng, og slå mave, for føj, hvor er man dog forædt efter sådanne et julemåltid...

Hov forresten i skal da lige se manden i trøjen inden jeg smutter
Han blev bare så glad for den...
Det eneste vi begge er lidt utilfredse med, er ribkanten forneden, som flaner en anelse eller hvad man kalder det, den er ihvertfald alt for løs, så overvejer at sætte en elastik i eller måske sy den lidt ind på en venindes overlocker..
Det er altså ulempen ved at strikke på maskine, ribkanten bliver jeg aldrig rigtig tilfreds med...

lørdag den 24. december 2011

FIks og færdig

Og må da indrømme, at jeg er lidt stolt af mig selv...

Nåede at blive færdig med manden mins gave, og er godt tilfreds med resultatet, håber nu bare, at den passer i størrelsen... Det er jo altid spændende, men har da brugt en af hans andre trøjer at måle efter, så mon ikke det går...

Ja den må altså sidde på en damegine, til mine ungers store utilfredshed, for den kan da ikke få bryster mor :-)

Også et lille billede af kraven er godt tilfreds med, som den er blevet.

Har valgt at håndsy det hele sammen, det tog bare en evighed, men er ikke så sikker på en symaskine, og var nervøs for, at den ville køre skævt når jeg satte lynlåsen på...




fredag den 23. december 2011

Mere end en juleaften

Ja her i huset holder vi jul indtil flere gange.

Den første var allerede i lørdags, hvor det er ungerne der bytter og åbner deres gaver.

Vi er jo en temmelig delt familie, så i aften har vi endnu engang holdt juleaften, nu hvor  min mands drenge er blevet så store, så står den altså ikke på at løbe rundt om juletræet indtil flere gange lille juleaften, nej der hygger vi med lidt god mad, som røget ål, som manden min selv har fanget og røget, og lidt rejer og selvfølgelig risengrød.
Hygge med spil, og stille og roligt deler vi vores gaver ud åbner, og ser  på hvad vi får hver især.
I år, har det været en anelse tomt, ikke, at det ikke har været en hyggelig aften, men der manglede en af min mands store drenge, som vi desværre pga. besværlige omstændigheder ikke ser for tiden. Det føles lidt trist i mit hjerte, for han har været for mig, som min egen søn.
Men håber, at vi snart igen, kan finde hinanden igen, for han er helt klart savnet.

Men alt i alt har det været en skøn og dejlig aften vi har hygget og drengene havde lavet en skål til storebror og hans kæreste. Glemte at tage billede af den, lidt ærgeligt, for den var altså bare blevet så fin.

Og jeg har også fået gave, at min store stedsøn, en dvd med greys hvide verden sæson 1, som er min absolut ynglingsserie, og ved ikke noget bedre end på¨en trist dag, at sidde og se den serie, eller når jeg strikker på min strikkemaskine, have serien kørende, så den blev jeg rigtig glad for,

Har også fået gaven af  min mand idag. Skulle ellers først have haft den imorgen, men vi skalikke holde jul hjemme iår, og den var for stor at have med.
Vi har jo iår valgt at vi skulle gi hinanden hjemmelavede julegaver til hinanden, og han havde fundet på en rigtig god ting.....

Nu skal i bare se....

Og nu kunne nogen måske godt forledes til at tro, at dette er en talerstol, men nej, det er det skam ikke, det er en opskriftsholder til når jeg strikker på maskinen og laver mine opskrifter efterhånden, så er den lavet til, at jeg kan sidde og notere undervejs :-)
Ja min mand gør aldrig noget halvt, og er vældig glad for den, for sådanne en, har jeg virkelig savnet :-)

Men alt i alt en dejlig dag, selvom der lige var en der meget savnet... Håber at vi snart ser dig igen.

Men vil da også lige benytte chancen til at ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul, og håbe, at i får nogle skønne og dejlige juledage sammen med familie og venner og nære :-)

Mange julehilsner til alle jer i bloggens land...

onsdag den 21. december 2011

Julen har bragt velsignet bud

Har jeg gået og smånynnet det meste af dagen.

Selvom man egentlig burde mene, at jeg måtte være en smule småvissen idag.
For sad oppe til kl 3 i nat, og strikkede på mandens julegave, som jeg jo selvfølgelig første begyndte på igår....
Typisk mig, først at starte i sidste sekund...

Men tror sørme, at den bliver god selvom jeg har været ude i noget, jeg ikke helt har prøvet før.
Har brugt mit designprogram, der hedder designa knit, som hjælp til at tegne mønstret i, og mangler nu "kun" at strikke ærmerne også skal det hele så sys sammen...
Og mangler så lige at sy lynlåsen i...
Men ak og ve, den jeg har købt er sørme for lille, så nu må jeg lige afsted igen..

I kan lige få et lille smugkig på trøjen....



Tror i ikke, at den bliver lækker.
Som i nok kan se er lynlåsen lige et par cm for kort..

Min mand elsker grønt, så håber, at den falder i hans ellers meget kræsne smag...

Og endnu bedre da jeg skulle ned og købe lynlåsen, så holdt butikken sørme da lige flyttesalg, med 50% på a´lle patchworkstoffer og tilbehør, så jeg ofrede lige en lineal og skærehjul til mig selv, og det blev ialt 175 kr, så der kunne jeg lige være med, nu jeg ikke kunne leve uden det :-)


Det må så være en julegave til mig selv :-)
 
 


mandag den 19. december 2011

Forvirret madam...

Og ja det er mig der snakkes om...

Kan simpelthen ikke holde mig til at få et strikkeprojekt færdigt før mine tanker er nået til et nyt, og måske jeg hellere skulle...

Og har da også lige et par julegaver jeg gerne skulle have nået at lave færdige helts inden jul :-)

Manden min, skal have en fin trøje, som skal laves på strikkemaskinen.. Men ihh, kredser lidt om den og har først fået lavet strikkeprøven idag.. og har endnu ikke helt bestemt mig for hvad jeg skal og hvordan.
Han ønsker sig en kopi af ynglingstrøjen...
Altså hans egen ynglingstrøje, som en eller anden (ikke nogen jeg kender) vistnok er kommet til at vaske på lidt forkerte varmegrader i maskinen, så længden ikke helt er som den burde være..
Der er lynlås i kraven og ved sørme da ikke lige om det er noget jeg kan finde ud af, så kan ikke rigtig komme igang...
Og bedre er det jo ikke, at han er sygemeldt for tiden, og hele tiden er hjemme, ja så er det altså ikke nemt at lave hemmeligheder til ham..

Men imorgen må jeg tage mig sammen og komme igang... Hvis jeg lige kan greje hvordan jeg skal lave det ved den skide lynlås, som absolut ikke er prøvet før..

Hvorfor startede jeg dog ikke i god tid....
Typisk mig.

Nå men håber at i alle derude i bloggens land har haft en skøn dag og nyder at nu er det snart juleferie for langt de fleste :-)


søndag den 18. december 2011

Sne....

Er det kun mig der savner sneen fra sidste år???

Ja, jeg er nok lidt underlig på det punkt, men synes altså at det var noget så skønt med sne, ikke mindre end 2 jul i træk.
Er nok blevet en del for meget forkælet med det sne de sidste år, men ihhh synes altså at det mangler lige for at give den sidste gnist af julestemning.
Der er da ikke meget jul over, at det hele bare er gråt og vådt...

Og julen er her lige straks, og gaverne er i hus, næsten da, mangler lige den til manden min. Vi har en aftale iår, om at vores gaver skal være hjemmelavet :-) så jeg skal igang ved maskinen er endnu ikke engang begyndt at tegne mønster eller noget, men mon ikke jeg når det.

Glæder mig til jul i år, min mor har slet ikke spurgt om hvad jeg ønsker mig, så gad vide, hvad hun har fundet på ;-)
Glæder mig også til samværet med familien og at bare råhygge uden at skulle tusindevis af ting. Drengenes juleferie starter på efter det har været i skole tirsdag. Og glæder mig til, at vi kan sove til vi vågner og hygge os sammen med at lave de sidste julegaver, som de skal give til deres store brødre, som for længst er fløjet fra reden.

Uhh, hvor jeg glæder mig til, at vi bare skal hygge os sammen :-)

Håber i alle har nydt en dejlig 4. søndag i advent, det har jeg ihvertfald 

torsdag den 15. december 2011

Første forsøg....

På at lave noget i patchwork.....

En fin lille grydelap...

Og ved første blik, er den måske meget pæn, men hvis man kigger nærmere på mit forsøg på, at lave mit eget kantbånd og sy det lige på i et stykke er måske ikke lige lykkedes helt som det skulle...


Men er stolt blev slet ikke hidsig på symaskinen undervejs, og er blevet enig med mig selv om, at min første grydelap, er sin helt egen unika design.... he he...

Men smuk er den altså ikke...

Så er er der blevet 2 julegaver færdige den ene ligger i vaskemaskinen så den kan i ikke se af gode grunde...
Men den anden kan i da godt få lov at se.




Det er computertaske til min niece, som har købt sig en mac pro men kan ikke finde en taske der passer til, her har jeg også forsøgt mig med at sy, og som i kan se er afslutningen på hjørnet altså ikke helt så godt som det burde være, er der nogen forslag til, hvad jeg kan gøre for at dække det.
Har overvejet at hækle 2 blomster og sætte på i hjørnerne, men bliver lidt i tvivl om det bliver for meget af det gode...





hmmm, hvad synes du....

tirsdag den 13. december 2011

Julestress

Havde jeg jo lovet mig selv, at jeg ikke ville få...

Og er da heller ikke stresset endnu... og bliver det nok heller ikke.

Har i dag været på julegaveindkøb, og købt alle gaverne ;-)
Men i kan tro, at det var svært ikke at lade sig smitte af alle de andres stress ikke mindst min mor, som jeg var på juleshopping med.
Så hun måtte lige stoppe op midt i centret sammen med mig, og lige tage sig en slapper for den gik altså bare ikke.
Men er glad og tilfreds for alle de gaver jeg har købt i år, og har holdt mig helt til budgettet, som i denne jul er reduceret temmelig kraftigt.
Ikke kun fordi vi ikke har så mange penge, men synes bare, at julen pludselig er begyndt at dreje sig om alt andet end det den egentlig skulle, og synes også at taknemmeligheden for gaverne er blevet en del mindre end de var engang.
Der forventes mere og mere for hvert år der går, og et eller andet sted er det jo vores egen skyld.
Men mine unger skal ihvertfald ikke blive nogle der forventer guld og bliver skuffet når det så i deres øjne er bronze de har fået.
De skal lære noget mere taknemmelighed, og det håber jeg da lykkedes.

Og idag var jo også luciadag så sønnen min har gået lucia, men kun den ene den anden ville absolut ikke, og det var valgfrit om drengene ville være med.
Men se, er de ikke fine :-)


Sune trænger godt nok til at blive klippet vi overvejede om vi skulle lave fletninger lige som pigerne ;-)

Og gjorde da også lige et skup idag, var lige et lille smut i stofdillen for lige at se, hvad de havde at sager, og faldt lige over dette stof....

30 kr. pr meter så snuppede lige 2 meter, og tænker, at jeg vil forsøge mig med at sy en nederdel eller bukser... hmmm mon jeg nu kan finde ud af det .....
Er jo ikke lige mester i at sy.... men det er da forsøget værd, fortrød at jeg ikke også lige snuppede noget de havde i sort med en stribe i, til et par pæne bukser... men nu må jeg jo lige prøve dette først...

Og da jeg kom hjem, var der sørme da også kommet en pakke til mig :-)
Med en masse stof, som jeg har byttet for noget garn, for planen er, at nu skal jeg lære at sy patchwork.. igang igang må jeg...
Ja planer har jeg da masser af, nu må vi se, hvad det bliver til
Men synes lige også i skulle se billeder af sagerne..





Håber i alle har haft en skøn og dejlig dag derude i bloggens land, selvom det nu har rusket og regnet noget idag....
Tænker, hvor bliver det sne af, som jeg bestilte....

lørdag den 10. december 2011

Roen har sænket sig

Over vores lille hjem....

Drengene er endelig puttet, vi har en periode hvor tiden skal forsøges at strækkes så langt den nu kan før man ender i puttekassen...
Drengene bliver 10 år til januar, og i deres øjne er det jo næsten voksen, så det må da betyde, at man selv kan vælge sin sengetid....
Men nej siger dumme mor, for hun vil stadig have lov at nyde lidt voksentid, og gider ikke småsure unger imorgen, fordi de ikke helt har sovet længe nok....

Men ellers en dejlig dag,

Vi har bagt æbleskiver i lange baner....

For ældstesønnen og vores skønne svigerdatter har været hjemme idag og er der noget de elsker er det hjemmelavet æbleskiver :-)

Og Svigerdatteren ville gerne lære at hækle så hun kunne hækle et par grydelapper til sin mor, her sidder hun og kæmper med stangmaskerne
Og til dem der undres over, at jeg kan have så gamle børn, ja så er det en af mine stedsønner, som har boet hos sin far og jeg kom ind i billedet da han var 11 år, så han er som min egen :-)

Og nu sidder jeg her, med barnaby på fjernsynet, som dog ikke er helt det samme mere, synes man savner den gode gamle, men man må jo nøjes...
Lytter til mandens småsnorken og nyder et sidste glasvin ved kalenderlyset, som viser at nu er vi næsten ved julen....
Har ikke købt en eneste julegave endnu, og ved i hvad, er faktisk slet ikke stresset over det.
For er sikker på, at jeg nok skal nå det hele.
Tager en dag af gangen og er totalt stået af overfor julens normale stress.
For i år vil jeg nyde denne tid :-)

Håber i alle derude bloggens land tager jer tid til at stoppe op og nyde at julen er kommet og husker på, at det ikke er prismærket på gaven der betyder noget, men tanken og samværet med dem man holder af.

torsdag den 8. december 2011

Så er pindende rødgløende :-)

For er gået igang med denne :-)


På pind 6 og det går bare derudaf......


Må indrømme, at dale tunikaen holder en pause, for mine fingre er simpelthen ikke særlig glade for metalpindene og pind 3
Så den må lige vente lidt mens jeg strikker denne...

Jeg har valgt noget helt andet garn :-)
Dale alpakka garn i lysgrå og det nedeste stykke har jeg en tråd kauni i, hvilket gir en skøn effekt...
og det havde jeg jo hjemme :-)

Og lige nu elsker jeg retstrik for det skal den nederste del strikkes i, så det er rent tvstrik og dejligt for er igang med at se matador, for nok 117 gang....
Elsker den serie, den giver mig ro i sindet og de mørke vintermåneder er bare ikke det samme uden jeg lige har set matador..
Nå vil smutte for nu har manden min lige sat de 2 sidste afsnit på :-)

Håber ikke i blæser væk derude i bloggens land :-)

Med tungen lige i munden

Kan man vist roligt sige....

Er ved at lave noget med min farveskifter for absolut første gang, og det tog altså lidt tid lige at finde melodien sammen med den.

Som i kan se er der mange tråde...



Og farverigt bliver det sørme da også


Er ret spændt på resultatet, og er lykkelig for, at jeg fik fat i sådanne en farveskifter, hvilket ellers ikke er nemt at finde...

Og har i set ud af vinduet idag, er det ikke bare et fantastisk vejr.... solen skinner og man skulle næsten tro, at det var forår.....
Altså lige indtil, at man træder ud i kulden.
Men Bertha og jeg, var fornuftige idag og gik en god tur i skoven, Bertha var ihvertfald helt oppe og køre
Og nyder at få lov til at rende frit uden snor


Håber i alle får en skøn og dejlig dag ;-)
Jeg skal ind og holde tungen lige i munden og have lavet den meget farverige kjole færdig :-)



søndag den 4. december 2011

Juleskibet og tornerose

Fik lokket manden  min med på juleskibet, der har lagt til i køge i denne weekend.
Og det var skam også meget hyggeligt.
Jeg ville så gerne derhen, for kendte en af dem der havde en stand, michelle, hedder hun og er simpelthen ganske fantastisk til at lave glas. Det er så smukke ting hun laver.

Og ved i hvad stod og sukkede over en halskæde, som hun også havde med på gavnø, som jeg viste manden var mit julegaveønske i år...
Lidt tåbeligt for vi har nemlig aftalt at i år, hvor vi ikke har så meget at rutte med, så skal vi give hinanden hjemmelavede gaver :-)
Og hun ved godt at pengene ikke hænger på træerne for tiden, så hun kom lige pludselig listende med en lille æske og i den lå den smukke sag

Blev bare så glad, tænk at jeg måtte få den :-) er den ikke bare smuk hun har selv lavet perlerne, jeg elsker den halskæde

Resten af aftnenen igår gik simpelthen med at sove, manden og jeg skulle ellers nyde hinandens tosomhed, da ungerne er hos mormor og morfar i weekend.
Men har fået blærebetændelse og er lige startet på penicilin så da vi havde spist aftensmad gik jeg da ud som et lys og har sovet lige fra ved 7 tiden til kl 9 imorges, kun afbrudt af da jeg rejste mig fra sofaen og gik ovenpå i seng.
Også lige af et kæmpe uvejr der passerede over hos engang meget tidligt hen på morgenstunden.

Idag har jeg hygget mig lidt med en ufo, der manglede kun lige kanten og halsen...
Det er blevet til en ufo, fordi den trækker skævt efter, at jeg har syet den sammen..
det har jeg godt nok aldrig prøvet før...

sådanne ser den  ud..
Men nu prøver jeg at vaske den også må se om jeg kan få den til at blive lige ellers, må den have sig en tur til de evige jagtmarker, men det var da forsøget værd....

Håber i alle har haft en skøn 3. søndag i advent...

torsdag den 1. december 2011

færdig

Eller næsten for mangler stadig lige at sætte knapper på, men den er stadig våd så det må lige vente lidt...

men her er vidunderet så...



Ja tror jeg er rimelig tilfreds det må vi håbe modtageren også er :-)

Det er sørme

Det sandt december, den dejligste månede for nisser især...... Tra la lala lalalala

Uhhh så kom december, men der er altså noget helt galt...

Ungerne og jeg har jo ellers bestilt sne..

Ja i kan altså sige, hvad i vil, men sne giver altså en helt særlig stemning. og julen bliver bare mere julet istedet for det grå kedelige snask der ligger derude nu.
Vi har ellers sunget vores snesnag indtil flere gange, og det har bare slet ikke hjulpet.
Så til alle jer derude syng venligst med, måske det hjælper....

Sne sne kom til mig, du skal ikke være fej :-)
He he....

Nå men er sikker på at dagen idag alligevel bliver helt og aldeles pragtfuld...
Den står på risengrød og pandekager, for at fejre 1. december og julebajere til ungerne ;-)
Ny julekalender kl 20 på tv2

Og idag tror jeg sørme, at min cardigan bliver færdig og er næsten sikker på, at den bliver god, mangler kun lige, at sy det sidste sammen, hæfte ender også lave en kant hele vejen rundt...

Uhhh hvor er jeg spændt på, at den bliver færdig :-)

onsdag den 30. november 2011

Så har jeg fået lavet endnu en kjole, eller måske nærmere tunika

Igen i lilla, som i kan se kender jeg en der bare elsker lilla :-)


Synes også lige, at i skulle have et nærbillede af kanten, også lavet på maskinen.

Lige nu er jeg igang med en trøje/cardigan/jakke, ved ikke helt, hvad jeg skal kalde den, uhhh, hvor er jeg i tvivl om det bliver godt eller skidt, men det må prøves, det er meningen, at den lidt skal passe til denne kjole :-)
Men vi må jo se, hvad det bliver til...
Ihhh vil så gerne have lavet noget til mig selv, men er kommet til at love at lave en kjole mere for en anden som er noget mere farvelade end de andre jeg har lavet, og har også en masse julegaver jeg lige skal nå....
Nå men godt, at der er meeeeeeeeeeeeeget længe til jul or not :-)
typisk mig, at være sent på den.....

tirsdag den 29. november 2011

lige lidt jammer....

Ja vil nu mene, at jeg af personlighed er temmelig positiv...
Jeg ser som regel altid det gode i alting, og prøver at finde en lys side på tingene...

Og det har ellers lykkedes meget godt indtil videre synes jeg nu...
Har stået igennem 2 måneder uden løn, i forbindelse med, at jeg lukkede  køreskolen, og at det tager lang tid at behandle min dagpengeansøgning.
Stået imod da vores lige godt 2 år gammel tørretumbler sagde stop....
Lige fået godkendt min dagpengeansøgning, men dog med næsten minimumstaksten inden for dagpenge...
og en hel masse andre ting..

Og idag sad jeg faktisk og tænkte, ja nu skal det nok gå altsammen.....

Og hvad sker der så, manden skal tænde op i fyret, og så er der sørme vådt inde i fyret...
og hvor kommer det vand mon fra...... Ja tænk sig nu er der dælme et hul i kedlen.......
Positive Marion tænker, det googler vi da lige og finder en ny kedel ikke noget problem i det, og tænk jer en ny koster
11000 kr.....
det er jo fuldstændig vanvittigt......

Nå men så er det man skal tænke, at det der ikke slår en ihjel, gør en stærk...
eller noget i den stil....

Det skal nok gå altsammen vi finder nok en brugt et sted, men må da nok indrømme, at jeg da lige godt kunne have tænkt mig at få et nervøst nervesammenbrud der.... for synes sgu ellers lige, at det hele var ved at være godt igen.....

Et andet spørgsmål er, kan jeg ændre mit navn på denne blog, eller skal jeg lave en helt ny blog, ville være temmelig ked, af at de blogs jeg læser fast lige forsvinder ud i den blå luft, og også at jer der gider læse min blog forsvinder vupti væk...
Og har jo ikke noget der hedder heksegarn mere, vil bare gerne være mig selv på denne blog... eller måske jeg bare skulle lave en helt ny....
Ja jeg ved det ikke gode forslag modtages meget gerne :-)

fredag den 25. november 2011

Travl dovne uge..... :-)

Det går lige op for mig, at det faktisk er jul lige om lidt...

Hvor blev november da lige af, synes lige, at den er startet..

Hmm mine planer om, at jeg i år skulle være total overskudsagtig, have pyntet op i god tid, have alt klar til første søndag i advent, er ligesom pist væk... vupti
Nå men så er det godt, at december først starter i næste uge, for så kan jeg måske, alligevel nå lidt.
Adventskransen står klar, men må indrømme, at det er altså ikke pga af mig, men min kære moder...
Nu skal den bare hænges op helst inden søndag for der kommer min mor.

Så målet inden søndag er, hænge adventskransen op og ungernes og MIN julesok....

Så må resten komme mandag eller måske tirsdag eller måske....... Ja planer er sørme ikke lige min stærke side, må jeg nok indrømme.

Min uge, har været lidt travl, men alligevel lidt smådoven, burde have nået noget mere, men sofaen har altså nogen gange stået der og smilet længselsfuldt til mig, og kaldt på mig med lokkende toner. Og jeg har været svag og er bøjet under for presset, af den skønne lækre kalden.....

Men lidt har jeg da fået lavet og det synes jeg da lige i skal se.

Det er ikke til mig selv, det er en der har bestilt et sæt hos mig og temaet er

LILLA...................

har lavet en snoet kant ved halsen som i kan se nedenunder billedet...

Og med en sød nederdel til :-)
Tror hende der har fået sættet bliver stang lækker :-)

Og ved i hvad, for en gang skyld er jeg faktisk tilfreds, er super tilfreds med tunikaen som bare er blevet så lækker.
Hvis jeg skal være helt ærlig ville jeg aldrig have filtet denne garn synes simpelhen, at den bare er for lækker det er geelong uld, som jeg har fået fortalt, er det fineste lammeuld, og så er der også lidt cashmere i, men det var det hun ville have og ved i hvad, det er bare blevet så skønt, og dejligt varmt...

Håber at i alle får en skøn weekend...

onsdag den 16. november 2011

tankevækkende

Og måtte altså bare lige dele denne her med jer....
Det gør bare min beslutning så rigtig...

Fandt den på facebok


En far kommer hjem fra arbejde sent, træt og irriteret, for at finde sin
5-årige søn ... vente på ham ved døren.
Søn: "Far, må jeg stille dig et spørgsmål?"
Far: "Ja hvad er det?" svarede manden
... ... Søn: "Far, hvor meget tjener du i timen?"
... ... ... Far: "Det vedkommer ikke dig, Hvorfor spørger du om sådan noget.?"
Svarede faderen vredt.
Søn: "Jeg vil bare vide det, venligst fortæl mig, hvor meget tjener du i timen"
Far: "Hvis du absolut vil vide det, så er det 100 kr. i timen."
Søn: "Åh," den lille dreng svarede, med hovedet nedad.
Søn: "Far, må jeg venligst låne 50 kr?"
Faderen svarede rasende,
"Hvis den eneste grund til at du spurgte, er at du så kan låne nogle penge til at købe et fjollet stykke legetøj eller et andet pjat, så kan du marcherer direkte til dit værelse og gå i seng. Tænk over hvorfor du er ved at blive så egoistiske. Jeg arbejder hårdt hver dag for at tjene penge, og så opfører du dig så barnligt."
Den lille dreng gik stille og roligt hen til sit værelse og lukkede døren.
Manden satte sig ned og begyndte at blive endnu mere vred over den lille drengs spørgsmål. Hvor vover han stille sådanne spørgsmål kun for at få nogle penge?
Efter cirka en time eller deromkring, var manden faldet til ro, og begyndte at tænke: Måske var der noget, han virkelig havde brug for at købe med de 100 kr , og han bad virkelig sjældent om penge. Manden gik hen til den lille drengs værelse og åbnede døren."Sover du, Søn?" Spurgte han.
"Nej far, jeg er vågen," svarede drengen.
"Jeg har tænkt, måske var jeg for hård ved dig tidligere," sagde manden.
"Det har været en lang dag, og jeg lod min frustration gå ud over dig .. Her er de 50 kr. du spurgte om."
Den lille dreng satte sig op og smiler. "Åh, tak far!"
Så løftede han sin hovedpude, han trak nogle sammenkrøllede sedler op . Manden så, at drengen allerede havde penge, begyndte at blive vred igen.
"Hvorfor vil du have flere penge, hvis du allerede har nogle?" Faderen knurrede.
Den lille dreng begyndte langsomt tæller sine penge, og så kiggede han op på sin far.
"Fordi jeg ikke havde nok, men nu har jeg, svarede den lille dreng.
"Far, jeg har 100 kr. Nu kan jeg købe en time af din tid" sagde drengen og rakte faderen de 100 kr.
Vær venlig at komme tidligt hjem i morgen. Jeg vil gerne spise middag med dig. "
Faderen blev knust. Han lagde sine arme rundt om hans lille søn, og han bad om hans tilgivelse.

Det er bare en kort påmindelse til alle jer alle arbejder så hårdt i livet. Vi bør ikke lade tiden glide gennem vores fingre uden at have tilbragt noget tid med dem, der virkelig betyder noget for os, dem tæt på vores hjerter.
Husk at dele for 100 kr. af din tid sammen med én du elsker.
Hvis vi dør i morgen, kan firmaet vi arbejder for let erstatte os i løbet af få dage.
Men familie og venner, vi efterlader vil føle tabet for resten af deres liv.
Vi deler alle håbløse vittigheder på FACEBOOK, men vil du dele denne historie?..

Ja

Nu ser min tunika altså sådanne ud.....

Blev enig med mig selv om at jeg ikke kunne leve med de fejl der var, samt farven jeg ville aldrig gå med den

Så nu er der gang i pindene igen og har skam ikke opgivet....
Nu er jeg igang igen med den samme bare i sort.. var så heldig, at jeg havde nok garn i sort til den så bliver altså totalt kedelig, men bare vent til de hæklede firkanter kommer til, for der har jeg en god ide...

men bemærk lige strikkepindene, absolut ikke mine ynglingspinde det er addi click
for se hvad der skete med min knitpro pind snøft....
men må se om den ikke kan byttes for den knækkede bare sådanne lige uden jeg tog fat eller noget...
er ikke stor fan af addi synes jeg får ømme fingre af det og synes mit garn sidder fast der, hvor man klikker pindene fast...

og beslutningen om garnfarven er også taget til den anden kjole som jeg også bare snart skal igang med
det blev..

dam dam da dam

ja i tænker hold da op hvor er hun kedelig med sine farver, og ja men prøv at forestille jer den kjole i den farve også med en lyserød top inden under eller lilla tror den bliver helt perfekt...
men den kræver lidt koncentration så skal lige være en dag, jeg er klar i hovedet at den kommer på pindene

nu glæder jeg mig bare til, at jeg skal sætte mine 2 stykker sammen, så jeg slipper for vrangpinden på min tunika....

Hvad strikker du for tiden...

mandag den 14. november 2011

pind 3

Er absolut ikke min ynglingspind... det må jeg helt klart erkende...

Er ellers igang med denne skønhed af en tunika...

men synes målet er så langt væk, synes også jeg har strikket sjusket, så er absolut ikke tilfreds, og ikke nok med det, ja så har jeg sørme da også fortrudt farven jeg strikker den i... altså

Så langt er jeg nået og overvejer seriøst at hylle hele skidtet op igen..... eller måske ender den som en ufo, ville da bare være ærgeligt med det lækre dale alpakka garn.....


måske er interessen forsvundet lidt, fordi jeg endelig har fået mine lækre fingre i opskriften på denne kjole, som jeg længe har sukket efter

og tænk jer opskriften passer til dales lerkegarn, tror bare, at den ville blive så skøn i det garn..... nu skal jeg jo så bare vælge farve... er jo meget til det sorte og grå....
men har disse muligheder hvad tror du vil være fedt....


Bortset fra den sorte, der er ikke nok af den.... hmmm overvejer lidt den brunlige er absolut ikke til lilla... og tænker, at de andre farver måske lige er lidt for vilde til at jeg vil få den kjole brugt nok... hmmmm tænke tænke.... hvor svært kan det være altså....


torsdag den 10. november 2011

har i lige set

Denne give away på bettekuns blog..

Den måtte jeg da bare deltage i, hvis du også vil være med, kan du deltage ved at trykke lige


Ja, vi har jo godt nok været en smule konkurrenter, men hvad jeg har jo lukket min biks, og hvis i ikke allerede kender bettekuns hjemmeside, ja så kan den varmt anbefales, hun har rigtig mange fede ting.

Overvejer at ændre navnet på min blog, men tænker er der nogen der ved om man bare lige kan det????

Og nogen der ved hvordan man laver de flotte hoveder andre har på deres blog er det noget man laver i et billedeprogram eller??

Ja bloggen må og skal ændres, men tænker, at det ville være lidt ærgeligt at skulle starte en helt ny blog op og også lidt besværligt.

Men håber i alle har haft en skøn og dejlig dag :-)

fredag den 4. november 2011

Klar parat start

Så kan gavnø julemarked bare komme an.....

For nu er jeg så klar som jeg kan blive i denne omgang

Her kan du se min stand, hvad synes du om den???

Og undskylder meget for billedekvalitet men havde da glemt at sætte blitzen til altså...




Håber vi ses :-)