fredag den 9. august 2013

Uventet....

Helt og aldeles uventet dukkede lige alenetid op til lillemor idag... Og alenetid er jo altså noget jeg elsker og værdsætter...
Nyder mit eget selskab må jeg jo nok tilstå, nyder at her er stille og ingen til at snakke og ingen til at forstyrre min indre fred....
Ikke, at jeg ikke kan lide selskab og lide at mine unger og mand er her, men engang imellem er det altså bare skønt at være helt og aldeles alene... 

Normalt skal sådanne noget planlægges lidt, for med arbejde, mand og børn, ja så kniber det altså lidt med at få presset alenetid ind i programmet...
Ved ikke om manden min fornemmede en trang eller bare tænkte, at jeg lige fortjente nogle timer for mig selv.. Men ligepludselig, sad jeg ihvertfald her helt alene...

Og det at det kom så pludseligt forvirrede jo blondinen lidt... Normalt planlægger jeg hvad jeg skal lave, og om der skal strikkes, strikkes på maskine, sys eller hvad der nu skal til og hvad der kommer ud af det...
Så i starten vandrede jeg lidt rundt i vildrede lettere forvirret hvad skulle jeg dog bruge min uventet gave til... hmmmm skulle jeg sy, skulle jeg strikke... ihhh mulighederne var mange...
Det blev til lidt hyggen i solen på terrassen, strik i sofaen med fjernsynet kørende i baggrunden

Men jeg sidder stadig lidt med følelsen af, at jeg burde da lave et eller andet helt fantastisk... men det var altså ikke lige det jeg havde lyst til..

Ideer var ellers mange... der kom lidt af hvert på bordet... 



Overvejer faktisk stadig at hoppe ind foran strikkemaskinen..... men nej det andet her er jo også meget hyggeligt....

sidder dog og stirre lidt på denne her opskrift... har egentlig lyst til at strikke den og har haft det  længe...

sorry kunne ikke lige få vendt billedet...

Men kan ikke lige bestemme mig for hvilken garn den skal strikkes i, om modellen vil være god til mig og ikke mindst hvilken farve det skulle være i... 

Så den sidder jeg der og kigger lidt på alt imens jeg strikker derudaf på min cardigan...


Imens jeg strikker maske for maske, skifter fra det ene mønster til det andet, så overvejer jeg lidt om denne her er en jeg nogensiden for brug for.. Har faktisk savnet den her de aftener for aftenen har været kølig.... (hvordan kan man mon egentlig savne noget som kun er halvvejs.. ja det ved jeg faktisk ikke lige, men det gør jeg lidt....)
Sidder og overvejer modellen læser lidt, og er kommet til den konklusion, at den nok keder mig en smule, men jeg egentlig synes den er meget rar at strikke, men jeg skal tænke meget når den strikkes.... måske er det det..  Er nået til at tage ind til ærmegabet og synes at 29 cm i ærmegab er temmelig stort er det ikke eller er det bare mig????
Overvejer at strikke det lidt anderledes og også ærmerne.. Hmm der kan dukke mange tanker op når man sidder der og strikker.....
Nogle gange når jeg strikker så kan jeg undres over, at det ingen ende tager, hvor skønt det er at strikke, hvad det er det giver mig.... For sidder der og strikker den ene maske efter den anden og aldrig om jeg får nok af det... 
Holder en pause engang imellem hvor jeg laver andet.... men gudhjælpemig om det ikke også er noget med garn, f.eks. hækling...
Ja jeg undres hvorfor jeg bare bliver ved og ved.... Jeg undres over, hvorfor det aldrig trætter mig at strikke at finde på ideer at hækle eller sy.....
Selvom det kan gøre mig skide sur, og arrig i skralden når det driller... Ja så elsker jeg det stadig....

Frygten i mig er, at tiden og overskuddet bliver for lille, frygten sidder dybt inde i mig, og jeg tror, at det er det, der gør, at jeg ikke rigtig kan finde ud af, hvad jeg skal i mit arbejdsliv....

Er stadig ulønnet på bisca... Og tror mig det er aldrig et job jeg kommer til at elske... Jeg er der fysisk til stede og pakker den ene kasse småkage efter den anden... Men jeg nyder det ikke, og jeg får absolut intet med hjem jeg kan bruge til noget altså ikke i form af kager, men i form at ting til mit liv...
kagerne kommer altså heller ikke med hjem... det er ikke lige de kager vi skal spise her i huset for er temmelig træt af kager når jeg kommer hjem....
Nogen mener, at man skal have et arbejde, hvor man trives og hvor man er glad... 
Det er nok rigtigt nok, men men sådanne kan det altså ikke være lige nu... 
Havde faktisk ellers besluttet, at jeg ikke ville fortsætte der efter sommerferien... For min krop er sgu ikke så begejstret for arbejdet heller...
Gamle skavanker dukker op....
Men sådanne er det altså lige nu og her... Der er sgu nok ikke lige andet at få, og nu hvor manden min ikke lige har noget job, ja så er der altså ikke andet at gøre end at bide i det sure æble og pakke en masse kager eller kiks...
Imens jeg pakker kan jeg så drømme om strik, garn, syning mm... 
Jeg drømmer også om at finde noget andet... Jeg drømmer om, at jeg kan uddanne mig til noget.. Noget som kan gøre mig glad... 
Mulighederne er mange og jeg bladre igennem nettet for at finde det helt rigtige... Tror nok jeg har fundet noget jeg kunne tænke mig....
Så det drømmer jeg om alt imens jeg pakker derud af...
Jeg er overbevist om, at alting har en mening, og at der er en mening med det hele.... Meningen bliver nogle gange lidt svær at finde når det er noget der gør ondt, når det er noget der rammer os hårdt som en lussing...
At manden min mistede sit job, ramte hårdt, og vi er kun lige ved at få vejret igen... Det som at have været ved lige at nå vandoverfladen efter at have dykket i lang tid, lige at komme op og mærke at nu kan vi trække vejret, for kun at blive trukket ned i dybet igen og ikke have nået at få luft nok.....

Men vi er gode til det, vi har prøvet det en del gange efterhånden, og det bringer os bare tættere sammen, og vi higer og søger efter den mening der...
Gider ikke lede mere, er sikker på, at meningen nok skal dukke op.... Og at vi nok skal klare den endnu engang... Så længe vi husker at stå sammen og opmuntre hinanden......

Søger alle jobs der er at søge og håber at lige pludselig dukker der noget bedre op... For tro mig på kagefabrikken bliver jeg ikke gammel i gårde... 
Men om 3 uger ved jeg om jeg er ansat for 1 år også begynder jeg at tjene lidt mere og så kan vi måske endnu engang komme op efter luft, og måske kan vi endda nå at trække vejret lidt længere denne gang....
Vi håber.....

Nu vil jeg nyde resten af min alenetid... aftenen er smuk idag og sidder og tænker om mors "lille" læs store sune er kommet godt til Sverige med fodboldholdet...
Om farmand og Simon hygger sig og får lavet bilen... 

Om ikke bare at det er en fantastisk aftenen og at det er skønt at kunne nyde sådanne en aften og vide, at man er elsket... :-)

Håber, at du nyder denne smukke aften ligesom jeg :-) Og får en helt fantastisk weekend...
God weekend til dig og dine :-)




6 kommentarer:

  1. Hold da op, Marion, det er nogle ordentlige mundfulde der skal sluges indimellem, godt at du /i trods alt finder lyspunkter, så er det jo også lidt nemmere det hele. Håber du får kæmpet dig igennem din cardigan for den ser ud til at blive lækker, fint mønster :) ønsker jer en god weekend

    SvarSlet
  2. Håber virkelig at I snart får mulighed for at komme op til overfladen og vel og mærke at blive der en tid, og du har ret det er ikke hvad livet byder en der er vigtig, men hvordan man takler det man er blevet budt.

    SvarSlet
  3. Kære Marion
    Jeg håber snart at lykken vender for jer. Gid at i begge må finde noget at lave, som i har lyst til, tjener gode penge ved og kan blive ved med.
    Måske er det en rigtig god ide med en uddannelse. Du har så mange talenter og er godt skåret for tungebåndet. Der må være mange uddannelser, du kan kaste dig over. Skrive kan du, så du kan sikkert sagtens blive journalist, eller lærer, (der er ledige pladser på seminarerne med studiestart 1. september) eller måske noget helt andet.
    Jeg krydser fingre for, at du finder det helt rigtige.

    Dine betragtninger om strik kan jeg sagtens genkende. I år har jeg 50 års jubilæum som strikker og på trods heraf, er det stadig en daglige beskæftigelse og kilde til evig nydelse for mig. Jeg bliver heller aldrig træt af det.

    Din trøje ser skøn ud, dog synes jeg også at et ærmegab på 29 cm lyder af meget. Jeg er spændt på at se, hvad du ender med at få fremstillet, man ved jo aldrig med dig.
    Mange hilsner Susanne

    SvarSlet
  4. sommetider har man bare brug for tid, hvor der ingenting skal ske..
    og i pauserne samler ideerne sig.

    SvarSlet
  5. Ligegyldigt hvor meget man elsker og nyder sine nærmeste, så er der ingen tvivl om at alle har brug for noget alene-tid en gang imellem.
    Tid til at nyde, tid til at samle tanker, tid til bare at være!

    SvarSlet
  6. Sikken en masse tanker som du har gjort dig i din dyrbare alene tid ? Jeg forstår dig godt ! Det er svært at få arbejde i dag - min mand blev også arbejdsløs for nogle måneder siden og samtidig er jeg dødtræt af mit job :-) Tiderne er hårde :-(
    Håber at du finder dig et nyt job søde <3

    SvarSlet