søndag den 22. december 2013

Inderst inde.....

Den sang rumstere bare i mit hoved hele tiden..... Og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvorfor den hele tiden dukker op.....

Jeg har tænkt meget over hvorfor den hele tiden rumstere for er af den overbevisning at nogen ting er der for at fortælle mig noget...

Jeg elsker sangen og søs fenger i forvejen så kan det jo også bare være derfor....


Jeg sidder ihvertfald og lytter til den lige nu, mens jeg skriver her og har også lige smidt et link til dig, hvis du skulle have lyst til at lytte med.

Tiden går og lige om lidt er det juleaften, jeg nåede at få to store projekter færdige som skal ligge under juletræet, men du må vente med at se dem til at modtageren har fået det, for tror de kigger med her.

Her er december foregået temmelig stille og roligt ingen julestress her.... Havde jo besluttet at jeg ikke ville lade mig køre op over at det er jul og der forventes en hel masse, havde jo besluttet at her ville jeg selv nok beslutte hvilke forventninger der bliver tilfredsstillet... Og faktisk har jeg nået det jeg egentlig gerne ville... Ej måske kunne ungerne og jeg godt have brugt en ekstra hyggebytur.... men det er der jo også dagen til imorgen.... så måske vi der for lyst...

Imorgen står den på julehygge med svigerinden og hendes store unger og den store af mine stedsønner... Vi bliver ialt 12 og tænk det kan ikke engang få mig op at ringe... 
Menuen kommer til at stå på en kæmpe grydefuld risengrød som jeg sætter over om formiddagen og når den koger putter jeg den godt under dynen.. Derudover skal vi have pulled pork, som absolut er en favorit her i huset for tiden.. Hos mig fordi jeg synes det er så dejligt nemt at lave... Kan jo lige stå op og vinke farvel til manden som skal på job smide stegen i ovnen og måske hoppe under dynen igen, hvis det er :-)

Glæder mig til at de kommer, glæder mig over, at jeg ikke stresser over, at de kommer plejer at ville have at alt skal være perfekt og meget overdådigt... Men hvorfor dog det.. Hvorfor ikke bare nyde at vi kan være sammen og at det ikke er det udenom os der betyder noget.. Har dog lige svunget støvsugeren idag var lidt træt af at det knaste når man gik på gulvet :-)

Ellers er en meget stor beslutning taget... Der er dage hvor jeg synes det er den helt rigtige beslutning vi er kommet til og der er engang imellem korte øjeblikke, hvor jeg bliver i tvivl, men når jeg mærker efter så føles det bare så rigtigt...
Drengene starter på den lokale folkeskole efter juleferien. Synes vi har forsøgt meget for at det skulle komme til at fungere optimalt på den anden skole og nogle ting var der også fine nok, men synes bare ikke, at det var helt i top og synes ikke rigtigt, at jeg blev mødt med forståelse... 
Drengene glæder sig og det er sådanne set det vigtigste at de gerne vil det selv, så ved jeg jo at min beslutning er rigtig nok, men der bliver mange forandringer at vænne sig til både for dem, men også for os..  
Men håber at det bliver til den gode side......

Også blev december også den måned hvor jeg følte mig klar og frisk i hovedet igen, så er nu blevet raskmeldt og har allerede søgt en del jobs... Er meget motiveret og vil så gerne har mange tanker igang om hvad jeg skal finde på at andre sager, hvis nu ikke det rigtige job dukker op inden for nærmeste fremtid.. Da jeg som der står i mine papirer er udfaldstruet... hmmm det ord måtte jeg altså tygge på et par gange.... Tror, at det betyder at jeg snart bliver smidt ud af dagpengesystemet... men sådanne er det jo, jeg håber og tror på at jeg finder noget at rive i inden det sker.. Også er det ellers bare igang.. Jeg er så parat til at komme igang, og især en af mine ansøgninger håber jeg meget på at få en tilbagemelding på... 
For kan godt mærke, at jeg savner at komme ud og føle at jeg bidrager med, komme ud og være en del af noget, komme ud og møde andre mennesker, komme ud og blive udfordret lidt og får rørt mine hjerneceller lidt... 
Så er sikker på at med positiv tankegang så skal det nok gå... Jeg gør ihvertfald mit til at holde gejsten oppe... SÅ nu kan drømmejobbet da bare godt komme an....

Vil ønske dig og dine en alletiders jul, håber i husker at nyde hinanden og hinandens nærvær, husker at det er tid til at hygge om hinanden og være sammen på det gode måde... Om det så er med nullermænd eller ej ja så er hyggen den samme... Og om gaven har kostet en 5'er eller 5000 kr. ja så er det altså stadig tanken bagved gaven....

Har iøvrigt fundet ud af at bruge instagram... Hedder marionrasmussen er ikke så god til at finde folk, men ellers må du prøve at finde mig :-) 

10 kommentarer:

  1. Kender godt det med sange...og elsker også Inderst inde...
    Held og lykke i det nye år - jeg håber du må trives med jeres valg og at du har held til at finde et job som passer til dig:-)
    Rigtig glædelig jul:-)

    SvarSlet
  2. Hej Marion
    Du lyder til at ha' styr på alting i øjeblikket ... Så dejligt med succeser og ting der lykkes eller ihvertfald at man har det godt med de valg der er taget :) ønsker dig og dine en dejlig dag i morgen - en glædelig jul og et godt nyt år ... Og vi har fundet hinanden på IG ... Dejligt
    Knus fra mig

    SvarSlet
  3. Dejligt at I er klar til julen uden stress og jag. Sådan er det også her og vi glæder os til lidt juleferie og hygge med familien. Jeg vil kigge efter dig på IG.

    Kh Mette

    SvarSlet
  4. Du og din familie ønskes en glædelig jul og held og lykke med alt i det nye år <3
    *Gitte*

    SvarSlet
  5. Hej Marion
    Rigtig god jul til dig og din familie. Håber drengene bliver glade for deres nye skole.

    SvarSlet
  6. Krydser fingre for den nye skole og jobsøgningen og ønsker jer en rigtig glædelig jul.

    SvarSlet
  7. Rigtig glædelig jul og godt nytår :-) Jeg krydser også fingre :-)

    SvarSlet
  8. Kære Marion
    Jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul, men det lyder det til at. Det blev, julefryden har vist sænket sig over dig og dine.

    SvarSlet
  9. Kære Marion
    Hvor er det godt at du har undgået at stresse julen op, det handler jo netop om afslapning og hygge og ikke om at være perfekt. Hvem gider overhovedet være sammen med en, der er perfekt? - Jeg tvivler på, at det er det perfekte du selv lægger vægt på, når du er ude hos andre, så det gælder jo også den anden vej rundt.
    Det er godt at tingene klarer lidt op for dig. Nej udfaldstruet er et træls ord, jeg håber du finder et job. Kan du ikke gå ind i den nærmeste garnbutik og spørge om de har lyst til at få en medarbejder med tilskud?
    Mange arbejdsgivere vil gerne have en medarbejder, men det kniber med at betale lønnen. Hvis man kan få et tilskud med, er det ofte lettere. Hos min lokale garnpusher har de ansat en medarbejder nogle timer med tilskud og det har været så berigende for butikken. Pludselig er der nye modeller at kigge på, hun strikker og strikker, det er så sejt.

    Jeg håber dine drenge bliver glade for den nye skole og at du finder et drømmejob, jeg krydser fingre for dig. Rigtig glædelig jul og godt nytår.

    SvarSlet