Kan man vist roligt sige, at der var i meget af mit garn, som bare er blevet kastet ned i diverse skuffer og kurve, for ikke at ligge og flyde....
Og må indrømme, at er der noget jeg hader så er det at vinde garn op, og at rydde op, men alligevel er det hvad dagen er gået med, der er blevet vundet garn op af alle de nøgler der var helt spagetti.....
Det hele virkede temmelig uoverskueligt og har altså ikke den der sans for at få orden og styr på kaos, ihvertfald ikke særlig tit....
Men nu var det hele jo rodet frem og måtte jo også hellere få lagt garnet på de fine hylder som manden min havde lavet til mig...
Han var ellers ved at drive mig til vanvid, for alt den ordenssans som jeg absolut ikke besidder, den har han må man sige... og i lidt rigeligt mængder til tider, så han stod og rettede nøglerne til på hylden som jeg lige havde stået og lagt op....
Jeg skummede...
Men så blev han sat til at hjælpe med at vinde garn op, og før jeg fik set mig om, var han sgu også igang med at rydde op....
Og se bare hvor fint det hele endte med at blive, selvom jeg ellers var noget af en mokke... For ved ikke om du kender det, jeg kan selv og vil selv.... ( men det var nu meget rart at få hjælp til det hele)
Så nu er der styr på garnet, det er sorteret og stillet pænt op.
Selv reolen med conesne blev ordnet og sorteret....
Og har skam også fået mig et hyggehjørne. Vi var nemlig så heldige at arve endnu en sofa og den var mere flydevenlig, så den er landet i stuen.....
Hvad mon min dag skal bruges på imorgen..... Jo den skal nydes i mit fine kreaværelse, det er nu rart at det hele er til at finde og få fat i uden at der vælter alverdens sager ned i mit hoved....
Og suk ja mit garnlager er kæmpestort, det er både godt og skidt at have så meget garn, for synes tit det kan være temmelig belastende altid at strikke i det samme garn, for det er sørme sjældent at jeg køber garn, synes ikke lige, at det er det der mangler...
Ikke for at virke utaknemmelig eller noget, for er skam meget glad for, at jeg har mange muligheder det er slet ikke det.... Men alligevel hvis du forstår hvad jeg mener...
Vinden river og flår godt i alt derude idag, men vi har været heldige ikke et fnug sne har vi set endnu, drengene er dog lidt skuffede for de havde håbet på, at der var mulighed for en snefri dag, som her i huset indebære, at der er varm kakao, pandekager og en god film vi hygger med :-)
Men hvad det kan jo nåes endnu, hvis vejrudsigten ellers er rigtig for i nat og imorgen..
Håber ikke, at du er alt for begravet i sne og kulde :-) Og at din dag også har bragt noget godt med sig...
Nu vil jeg gribe strikkepindende og strikke lidt på mit ærme.....







