mandag den 10. marts 2014

Et vink med en vognstang....

Kan man da vist godt kalde det....

Lige nu sidder jeg og føler mig temmelig heldig, men samtidig også meget forfulgt af uheld...

Fredag gik dagen med en mega hovedpine, en af dem der kommer fra min nakke.. og jeg kunne næsten ikke foretage mig en skid.. Jeg skubbede det hen og tænkte, at det nok kom fra, da jeg var kørelærer og har fået en del ryk i nakken..

Om aftenen bliver det værre jeg får en af de lidt stærkere piller og går i seng...

Lørdag morgen er smerten næsten væk, jeg har det dog temmelig underligt er småsvimmel, har koldsved og føler det lidt som om jeg skal kaste op.. Tænker at det nok var den pille jeg lige snuppede igår..

Henter Sune fra den overnatningsfest han har været til. Vi får morgenmad, solen skinner, og jeg synes at mærke at jeg nu har det meget bedre..
Solen skal da nydes med en dejlig lang gåtur.. Vi tar den mellemlange rute Bertha og jeg.. Først går jeg lidt og sludre i telefonen med min mor.. Vi får snakket færdig og Bertha jeg er nu nået om på den anden side af skoven og ud på vejen..
Går og tænker på en veninde i Nivå, ihhh det er længe siden jeg har fået ringet og længe siden vi sidst har snakket sammen. Så jeg griber telefonen og ringer hende op.. Vi snakker i kort tid og hun spørger mig om noget.. Jeg mærker, at jeg bliver lidt svimmel.....
Taber hundesnoren og vil så samle den op samtidig med jeg svarer... Det er nok der det går op for mig, at der er noget helt og aldeles galt... 
For prøver at samle snoren op og svarer og ud kommer der kun en mærkelig stønnen.. Jeg tænker hvorfor siger jeg ikke det jeg skulle prøver igen og der kommer bare endnu en underlig lyd.. Kan heller ikke få grebet fat om den skide hundesnor.. Så jeg sætter mig ned på jorden, og får sagt med en stemme og nogle lyde som absolut ikke er mine, at jeg ikke kan snakke..  Lige der mens jeg sidder på vejen går det op for mig, at jeg ikke kan bruge min højre hånd og at den tale der kommer ud lyder underlig og snøvlende...
Min veninde er hurtig i telefonen og siger hun ligger på og ringer til Thomas eller 112..
Jeg kan høre en bil og tænker at hvis jeg ligger mig ned så stopper de nok.. Jeg prøver at trykke på telefonen med min hånd, men den virker ikke.. den vil ikke som jeg vil....
Så kommer der en dame hen til mig, og spørger hvad jeg dog laver.. Jeg prøver at fortælle, at der er noget helt galt, at jeg normalt ikke ligger her og ruller rundt på vejen...
Jeg ved faktisk ikke helt, hvad det er hun tror jeg laver, men hun og en anden der er stoppet, for mig ind i hendes bil og kører mig hjem til thomas... Og spørger thomas om det er noget han har oplevet før.....
Bagefter har jeg tænkt, gad vide om troede jeg var fuld eller påvirket af noget.......

Men Thomas kunne godt se og høre, at den var helt gal.... Så vi susede på skadestuen med det samme, og jeg blev indlagt på neurologisk afdeling.... 
Fik min hoved scannet og senere en tilbagemelding af alt er normalt.. ha ha min mand griner stadig og mener de har taget fejl af mine billeder og en andens :-)
Tror i jeg kan få papirer på, at jeg er helt normal...?
Nej spøg til side.... Det viser sig, at jeg har haft en lille blodprop i hjernen som har opløst sig selv og gjorde at jeg pludselig fik det sådanne. 
Gudskelov var blodproppen så lille, at jeg ingen men har fået, jeg taler normalt igen, og kan bruge min arm fuldt ud igen... 
Jeg er træt, sover meget, øm i hovedet og stadig på sygehuset. 
Skal have foretaget lidt forskellige undersøgelser idag og så forventer de at jeg kommer hjem idag...
Bliver udskrevet ambulant og skal have foretaget scanning af hele kroppen og tjekket mit hjerte for at se om er risiko for flere blodpropper... Det håber vi ikke...

Så nu den næste tid står den på blodfortyndende medicin og føler mig lidt om en halvgammel kone når jeg sidder der med pillerne der skal ned...

Føler, at jeg er heldig sluppet og alligevel er jeg pissebange, pissebange for, at det skal ske igen, pissebange for, at det er tikkende bombe jeg render rundt med oven på hovedet.. Pisse bange for hvis der nu sker noget mens jeg er alene.... eller sammen med børnene....
Og egentlig er det vel meget naturligt at være bange efter sådanne en oplevelse, egentlig er der vel ikke noget galt i det, men på den anden side, vil jeg heller ikke rende rundt og være bange resten af mit liv... 
Men lige nu føler jeg det som om jeg fortæller om en anden.. er til tider bange men mest virker det helt uvirkeligt, og jeg glæder mig til at komme hjem igen...

Og håber, at dette bare var en advarsel, en reminder om at huske at passe på mig selv om at huske at det på tide at stoppe med at ryge de grimme smøger, smide p-pillerne og væk og så få bugt med resten af de kg der er for meget... Vi håber, at det bare var det, for nu vil jeg altså gerne at vores held det vender.. 

Solen skinner derude og jeg tror dagen bliver smuk idag.. lige det perfekte vejr til at komme hjem til :-)

14 kommentarer:

  1. Puha, Sikken en forskrækkelse! Men for søren da, hvor er det skønt, at der var hurtige billister til at hjælpe og at de også var hurtige på sygehuset! Det må klart give en hel del tanker her bagefter både hos dig og hos familien - men med dine seneste blogindlæg lyder det til, at I er godt på vej mod en sundere livsstil, så fortsæt af den vej :)

    SvarSlet
  2. For sa... da Mario - puha for en oplevelse. Kan virkelig godt forstå at du er pissebange. Sender dig 1000 knus. Pas på dig.
    Blomsten-Pia

    SvarSlet
  3. Det var godt nok en rigtig grim oplevelse , fik det helt dårligt da jeg læste dit indlæg. Kan godt fordtå du er bange og spekulerer ... og den følelse med at man taler om en anden, er sikkert fordi det lige nu er svært at forholde sig til, at det handler om dig selv og ikke naboen. Sådan noget sker jo aldrig for en selv.... tror man da heldigvis. Du har været ude for en voldsom oplevlese og selvfølgelig spekulerer du på fremtiden og hvem vile ikke have det dårligt efter sådan en omgang....

    Knus Aslaug

    SvarSlet
  4. Uhh, sikke en oplevelse. Det giver faktisk stof til eftertanke hos mig, om at få taget mig sammen til at være aktiv mm. Godt at du er ved god mod så nu er det bare at lære at leve med det.

    SvarSlet
  5. Kære Marion, Det giver mange tanker her hos mig. En brat opvågning som I/vi der har fået.
    Væk med de p-piller. og frem med de sunde vaner og hvad der ellers kan komme ind af side benet. så du kan få det godt og komme igang med alt det du gerne vil.

    Mange kærlige tanker til dig og dine.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  6. Det var dog en grim oplevelse du og din familie fik. Heldigt det var en mindre blodprop og at du ikke får alvorlige skader og men heraf....men føj så er der hele den psykiske del.....sikker på du nok skal komme ovenpå igen men også have tid og opmærksomhed på at sunde dig....rigtig god bedring til dig!!

    SvarSlet
  7. Det er vist mere end naturligt at være bange ovenpå sådan en oplevelse. Sikken en rystelse ! godt du kom afsted på hospitalet, og der får undersøgt hvad der er galt - og forhåbentlig råd om, hvad du kan gøre for at forebygge fremtidige propper. Du skal nok få det godt igen - godt det kun var en lille 'prop' - god bedring til dig.

    SvarSlet
  8. Stakkels dig og god bedring! Virkelig godt at du slipper fra den omgang uden mén! Lyder som en god plan at droppe smøgerne og måske få snakket med en diætist. Held og lykke med det hele!

    SvarSlet
  9. Ja, det var altså lidt af et vink med en vognstang du fik der! Kan sørme godt forstå du gør dig mange tanker!!!!!

    De varmeste hilsener
    Lea

    SvarSlet
  10. Åh Marion, ikke også det. Synes ellers du har haft nok at slås med. Sikke en forskrækkelse at få, det er virkelig synd for dig.
    Når det er sagt har du nok ret i, at det er et vink med en vognstang. Ud med smøger og P-piller og ind med gulerødder og motion. Smøgerne er nok det allervigtigste at komme af med. Jeg håber det lykkes for dig. Jeg holdt selv op med at ryge for 18 år siden og det er det bedste jeg har gjort for mig selv, også selv om det var hårdt og kostede nogle kilo, der stadig sidder der. Bare ved at holde op med at ryge har du mindsket risikoen for tilbagefald virkelig meget, og det allerede efter få dage.
    Held og lykke og god bedring. Jeg sender positive tanker og et kæmpestort cyberknus i din retning.

    SvarSlet
  11. Puha...oplevede desværre lidt af det samme, med min mor sidste år. i sad og talte sammen, og pludselig kom der kun volapyk ud af munden på hende. Gudskelov slap hun også heldigt. Men JA; det er et vink med en vognstang! PAS PÅ DIG!! Knus Lene

    SvarSlet
  12. Jamen Marion dog - sikken en oplevelse, men hvor godt, at folk stoppede og hjalp. Håber, at du kommer hurtigt ovenpå igen.

    SvarSlet
  13. Kære Marion
    Det gør mig virkelig ondt at læse dette indlæg :(...
    For en i h... Det har du bestemt ikke fortjent ...
    - hvor er det godt at hjælpen var hurtig og at du gik et offentligt sted ...
    Pyha en oplevelse ...
    Sender dog godbedring og mange tanker
    Og håber det lykkes for dig at stoppe rygningen
    Knys

    SvarSlet
  14. Det var dog en helt forfærdelig forskrækkelse. Det må have været meget angstprovokerende at være alene, da det skete, godt du havde veninden i telefonen. Jeg ønsker dig rigtig god bedring og held og lykke med de projekter, du har valgt at give dig selv som gave til et bedre helbred.

    SvarSlet