torsdag den 29. maj 2014

Her er så stille.....


Er vist et meget passende valg til, hvad der sker her på bloggen for tiden....

Jeg har idag været forbi de fleste af jer og kigget forbi, nogle af jer har fået en kommentar med på vejen, men langt fra alle.. 
Er jo kommet temmelig langt bagud så det kræver lidt at komme tilbage igen...

Ja det er jo ikke fordi jeg ikke har tid nok, men tiden ved computeren bliver bare ikke prioriteret for tiden og især ikke fordi, at det gør mig rigtig træt i hovedet at sidde og læse ved computeren... Men hvad det kommer vel igen på et tidspunkt...

Tilgengæld er jeg en hyppig gæst på instagram, som er dejligt nemt lige at bladre igennem på telefonen og ikke kræver det store...

Nogen af jer har måske tænkt på, hvordan det står til, og ja egentlig går det jo meget godt.. Jeg har min fulde tale og førlighed.. Men er meget meget træt...
Koncentrationen svigter også en del og hukommelsen snakker vi slet ikke om... Jeg er så træt af sætningen gud det har jeg da helt glemt.. For den kommer ofte ud af min mund... det kan være helt basale ting som at tage aftensmaden op, købe ind så der er noget i køleskabet eller ungerne der skulle have været til tandlæge el.l. Men jeg må have fat  i en kalender så kan det være, at det hjælper lidt med at få husket de forskellige ting....

Jeg har haft en del følelsesforstyrrelser i min højre side... Det føles nærmest som den halve af kroppen tager sig en lur af til, men det er dog blevet meget bedre... Og egentlig kan jeg da også mærke fremgang i sidste uge havde jeg en skøn og dejlig uge, også er det jeg glemmer at hvile og slappe af.. og det giver så lidt bagslag, så kommer der lige nogle dage, hvor alt skal gå i et stille tempo..
Men alt i alt skal jeg jo være glad, for det kunne have været gået meget værre, men jeg må da tilstå, at der er dage, hvor jeg har lidt ondt af mig selv, hvor jeg synes at det faktisk er temmelig uretfærdigt, og jeg bliver sur og irriteret over, at tingene nu tager en del længere tid for mig end, at det gjorde før.. at jeg pludselig bliver nødt til at stoppe midt i noget for at tage en morfar eller at jeg ikke bare kan fræse derud af med 120 km i timen...
Men det er også kun engang imellem, at jeg får ondt af mig selv, de fleste dage er jeg glad og vågner op og mærker efter og bliver så glad over, at jeg kan bevæge arme, ben, hænder og fødder....
Man kommer til at se tingene i et helt andet perspektiv og alligevel så skal man passe på at man ikke falder ind i dagligdagens trivialiteter og ikke lader sig sygne hen i selvmedlidenhed.. For egentlig er der så mange ting at være taknemmelige for.....
Jeg tror jo på, at der er en mening med tingene der sker i ens liv, og meningen med dette wake up call er jo nok, at jeg skal stoppe op og nyde de ting der er noget mere, at jeg skal blive bedre til at spørge andre om hjælp og ikke mindst at modtage den hjælp der kommer..
Jeg øver mig og er sikker på, at en dag bliver jeg altså rigtig god til det :-)

Det er jo ikke sådanne, at jeg er gået helt i stå, jeg får faktisk lavet en hel del indimellem alle mine lurer på sofaen :-) og der bliver da også lidt færdigt...
Og der jeg finder allermest ro og kan falde ind i min helt egen verden er ved symaskinen så der er nok der jeg bruger det meste af den tid, hvor jeg er frisk...
desværre står det lidt mere sløjt til med strikken især hvis det er større projekter, så er det ikke så længe af gangen jeg får strikket for bliver hurtigt træt i armen eller bare træt.... Men jeg må jo bare øve mig noget mere, så skal det vel nok komme tilbage igen.. Det vigtigste er, at jeg kan strikke... tænk hvis det ikke havde været muligt det havde jo været en katastrofe....

Faktisk er jeg også krympet lidt så nu får du en masse billedspam af ting og sager jeg har fået lavet :-)


Det hele kongerige fik jeg hurtigt strikket, det tog mig kun knapt 3 uger, men har efterhånden også strikket det en del gange så tror den kørte på rutinen :-) for de andre projekter har taget noget længere tid.. Men hvad jeg er jo heldigvis ikke med i nogen speedstrikker konkurrence....

Og jeg er også kommet med på slægtningen bølgen elsker den trøje som er min helt klart ynglings når vinden bider og det er kulde.. Også er det også lidt et blærebillede.. bukser købt på tilbud i bilka str. 42 og ja både røv og mave kunne være i dem :-) et meget stolt øjeblik :-)

et par harems bukser og en rullekrave uden ærmer i rib, haremsbukserne er efter vejledning herfra, dog har jeg lavet mine i jersey. så derfor skal man lige huske at lave hullet til livet noget mindre end ellers for ellers bliver de alt for store....


en buksedragt som jeg elsker dog ikke når jeg er ved at tisse i bukserne så den temmelig besværlig :-)

et sommersæt, bukserne er lavet efter buksedragt modellens bukser da jeg synes de er fantastiske at have på, og overvejer at lave nogle flere af dem :-)


endnu et par haremsbukser... det er så efter denne vejledning dog har jeg ikke fået lavet dem af nok stof så hængenumsen bliver ikke helt optimalt...

det gør den dog på denne model, som jeg har lavet i nogle jersey rester jeg havde. Jeg skar en masse firkanter på 16*16 (fordi så bred er min skærelineal, så var det nemt) og de er mine absolut ynglingsbukser for tiden... der er fundet flere stofrester frem til flere når jeg lige får trangen og energien til sytid....

Også får du til slut et billede af lille mig, med glat hår.. Så du kan se, at jeg lever og 90% af tiden er glad :-)

Håber, at du har det godt og er ked af, at jeg ikke lige har været den bedste til at kommentere på det sidste, men måske jeg bliver bedre til det igen :-)

Håber du nyder kristihimmelfartsdagene :-)

Her skinner solen men vinden er temmelig kold, vi skal ikke noget særligt i disse dage andet end hygge og hvad vi lige kommer på :-)




12 kommentarer:

  1. Kære Marion - hvor du kæmper for at se alle de gode ting og hatten af for det :-) Jeg skal da love for, at du har fået produceret mange skønne ting - godt at du stadig kan strikke - lidt har jo også ret, men ellers går det jo strygende på symaskinen :-) Tillykke med din nye form - det skal nok stille og roligt gå fremad :-) Tak for din altid søde kommentar hos mig, dem sætter jeg stor pris på :-)

    SvarSlet
  2. Kære Marion
    Det er meget længe siden jeg har læst med hos dig, men jeg ser du har haft en lille blodprop i hjernen, jeg har haft en også, og den var lige så hurtig væk som din, men efter et halvt år opdagede jeg, at min venstre side ikke var lige så bevægelig som højre, d.v.s. jeg kunne ikke løfte min venstre arm lige så højt som højre. jeg skriver dette for at du lige skal prøve efter om du har noget af det samme.
    Jeg gik til fys, i ca. 6 mdr, og nu er alt vel. det er gratis at gå til fys. når det er har været en blodprop.
    God bedring. Vh Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. hejsa tusinde tak for at du lige skriver, ja der er nogle ting som man ikke lige opdager med det samme.. jeg har fuld bevægelighed men ikke lige så mange kræfter i højre hånd som jeg har i venstre. Er lige startet på visp i næstved hvor jeg er ved at få lavet en kognitiv test og skal måske også noget fysisk træning det håber jeg på.. for jeg tør ikke rigtig cykle f.eks. for når jeg går og møder nogen så bliver jeg fuldstændig svimmel og tænker det nok værrere på en cykel.. men tak for at du lige gjorde mig opmærksom på det også med fysen, det jo ikke alting man får afvide :-) håber at du har det godt. er du også meget træt eller???

      Slet
    2. Ja jeg har været meget træt, det er nu 2 år siden, men jeg magter ikke at have 20 bolde i luften mere,Jeg klare nu 5, men det har også taget de 2 år, Jeg kan ikke lade være med at skrive igen, det er vigtigt, at du bliver trænet for dig selv hos fys. Min læge er super til at vejlede, men jeg har en datter der er læge, og det ved han. Det er vigtigt, at du hele tiden mærker efter, er jeg tilfreds, hvis ikke råber du vagt i gevær.
      Får du kolesterol medicin? Vh Lykke

      Slet
    3. Min læge er total fraværende og absolut ikke til nogen hjælp overhovedet.. har selv måtte finde ud af det med visp Via en facebook gruppe, men vil undersøge det med fysioterapi... Jeg får kolesterol medicin og blodfortyndende De blodfortyndende skal jeg tage resten af mit liv da jeg har en genfejl der gør jeg har større chance for at få blodpropper...

      Slet
  3. Hej Marion
    Godt at høre nyt fra din "lejr". Du ser fantastisk ud.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  4. Tak skal du have Pia 😃

    SvarSlet
  5. Kære marion
    (Måske dette er min 3. Kommentar men jeg forsøgte i går at skrive her, men det blev ikke vist, så Undskyld hvis det bare er fordi de hænger i cyberspace og pludselig bliver udgivet)
    Nå men jeg vil bare sige at det er rigtig dejlig at høre fra dig igen og især dejligt at høre at du er okay. Og ser brand godt ud. Pga forskellige uheldige omstændigheder så eksisterer hyggestrikkerier ikke mere, men jeg er nu på www.fruensstrikkerier.blogspot.com

    SvarSlet
  6. kære Marion. Jeg er helt med på hvad Lykke skriver - det er vigtigt at du får lavet den kognitive test + evt. langtidsvirkninger kan trænes. Balanceproblemerne og følelsesløsheden kan tyde på, at du vil kunne have gavn af træning. Selv hukommelsen kan trænes - men først skal det dokumenteres hvilke skader der måtte være. Heldigvis lyder det til du er sluppet billigt - men vigtigheden af dokumentation er der stadig :o) Imponerende hvad du har produceret af tøj ;o) - og hvor ser du godt ud :o)

    SvarSlet
  7. Ønsker dig alt vel fremover, søde Marion <3

    SvarSlet
  8. Dejligt at høre fra dig og læse at du har det godt efter omstændighederne :) og så ser du jo godt ud og må gerne blære dig ;)

    SvarSlet
  9. hej Marion
    Det kunne bestemt ha' været mig der havde skrevet både den øverste og den nederste del af indlægget .... Jeg er vist også blevet en sjælden gæst i blogland ... i går åbnede jeg computeren og ups.. var der mere end 300 nye indlæg jeg ikke havde læst eller set .... næsten uoverskueligt ....
    En del er nu læst og et par steder kommenteret ....
    Det er da helt vildt alt det du har fået lavet og hold da op du har tabt dig ... du ser sørenskimse godt ud :)
    knus herfra sydfyn

    SvarSlet