monteringsarbejde

Kan altså bare været noget af en pine at komme igennem, især når man har samlet en del til bunke, som jeg har lige for tiden, så bliver det da næsten helt uoverskueligt..

Mit strikkeværksted er det rene kaos for tiden, der ligger ting og flyder allevegne og lampefeberen, har skam også meldt sig.

Er en smule smånervøs for om jeg når det hele til weekenden.

Det er jo i weekenden, at det er første weekend på gavnø julebasar, og det glæder jeg  mig til.

Men er også lidt nervøs, er det nu godt nok det man har lavet, har jeg lavet for meget eller for lidt, kan jeg i det hele taget nå at få det hele ordentligt færdigt osv.

Men tror, at det bliver spændende, har bare været temmelig presser, da jeg jo også bruger rigtig lang tid på alt det der skal til for at lukke en virksomhed, og det er ikke så lidt kan jeg da hilse og sige, men hvad mon ikke det hele nok skal gå.

Har besluttet at jeg også lukker for heksegarn. Om det er godt eller skidt ved jeg sørme ikke, men jeg synes, at jeg har brug for ro, brug for bare, at være Marion, uden at skulle tænke, om det jeg laver, mon er godt nok.

Glæder mig faktisk til, at det hele er slut og jeg bare er mig.

Og jeg bare skal tænke på at strikke til mig, mine unger og ikke mindst min mand.

Har jo fået lidt klager både fra manden min og ungerne

De har nemlig ikke fået så meget og manden slet ingenting andet end et par sokker, og han ønsker sig meget en sweater, så det skal være en af mine første projekter når julebazaren er ovre,

Men har jo aldrig været på markedet før, så bliver rigtig spændende synes jeg og håber at møde nogle af jer ;-)

Måske vi ses

Marion

Så kom den første rigtig nattefrost.

Stod op til det smukkeste syn med rimfrost på træerne....

Burde havde taget et billede men var lidt for søvnig i disse morgentimer.

Knokler på højtryk for tiden mangler lige det sidste i strikkeværkstedet for at det er helt perfekt. Er håbløst bagud med forberedelserne til jeg skal på julemarked. Og synes ikke rigtig at kan finde energien.

Bruger også en del tid, for tiden på at få et hold færdigt til teori. Ja har vist da aldrig fået fortalt, at jeg er kørelærer og har en mindre køreskole i Præstø.

Den har jeg snart haft i 5 år, og kæmper stadig for at den kan komme til at køre optimalt, men sådanne er det jo i disse såkaldte krisetider.

Lige nu var planen, at jeg skulle strikke løs, men kigger mig omkring ser på alle nullermændene som af en eller anden mystisk årsag ikke er forsvundet helt af sig selv. Hmm underligt at det aldrig sker, tænker de dukker jo op næsten helt af sig selv, hvorfor kan de så ikke smutte af sig selv igen.

Og orker faktisk ikke lige at være den overskuds energibumbe, der energisk kaster sig over støvsugeren og går i krig selvom jeg jo nok burde. Istedet endte min mås i sofaen der stod der og kiggede længselfuldt efter mig, og overvejer virkelig kraftigt om jeg må tilkalde kranhjælp til at komme op igen.

Så her er lidt stille på bloggen fra min side af for tiden, for læst lidt om hvad der rør sig omkring på de andres blogs, og har lige indtil i går haft kæmpe problemer med at kommentere igen igen. Indtil jeg opdagede at der på mystisk vis var landet et flueben i altid logget på, så måtte det væk og nu kan der kommenteres igen.

Havde set frem til en hyggelørdag i mit strikkeværksted, men blev lige tilbudt nogle instruktør timer, på et køreteknisk anlæg, og god løn siger man da ikke nej til i disse tider, så må nok hellere lige til at hive mig selv i nakken og komme afsted.

Det skal ingen hemmelighed være længere (er den meget ærlige type og absolut ikke god til at holde på mine egne hemmeligheder), at min køreskole er ved at være passè.

Det er både godt og skidt. Det gode er at jeg får et liv igen, tid med mine unger, og manden min. Tid og overskud som ikke skal bruges på at ruge over om regningerne bliver betalt eller i de travle tider, over hvor jeg lige skal finde tiden til mine unger.

Det der er lidt noget skidt er, at jeg højst sandsynlig får en hel del gæld, når det slutter, men prøver at sige til mig selv, at det kunne jo være meget værrer, det kunne jo være helbredet og et eller andet sted så er det jo kun penge...

Men er nået til det punkt, at jeg faktisk glæder mig til at få det hele afsluttet.

Hovsa så kom dette indlæg da lige til at handle om noget helt andet end det jeg havde forstillet mig, da jeg startede.

Men solen skinner, jeg har raske skønne børn, en dejlig mand...

Så kan man da dog kun være taknemmelig for livet

Ha en dejlig dag allesammen der kommer forbi min lille blog