Jamen var det bare det....

Kender du det når det er at den tanke dukker op i ens hoved og man tænker, ej hvorfor vidste jeg ikke det noget før.....

Men sådanne er det jo bare, og der er jo nok en grund til at man skal gå nogle omveje for at komme endeligt i mål...

Og endeligt i mål vil jeg ikke sige, at vi er.. Men vi er godt på vej...

Her ser du billede af nogle af de lækreste mennesker i verden.. Og ja den ene er selvfølgelig mig, og den anden er en af mine dejlige drenge...

Nu er det jo vældig moderne at tage selfies i disse dage, og mine drenge elsker det.. så på sidste weekends skovtur måtte vi da lige have et...

Og hvorfor viser jeg så det billede sidder du nok og tænker.. Jo men det er for at vise min dejlige dreng er kommet tilbage, bliver så glad og varm om hjertet når jeg kigger på dette billede.. For jeg ser det glade lidt frække glimt i hans øje og hans smil.. Smilet har længe ikke nået helt op til øjnene..
Det har længe kun nået til munden og ikke længere op..

Og ja jeg har været bekymret, men nu er vi på rette vej.

I starten af året, startede begge mine drenge på en ny skole, og allerede i den første uge, kunne vi mærke en markant ændring... En glad og smilende dreng tog afsted om morgenen og kom sørme også sådanne hjem igen.. Han blev mere rank og mere positiv, for her var en masse dejlige klassekammerater, som tog imod ham og synes om ham som den dreng han havde glemt han var...

Her kan han være sig selv...

Her behøver han ikke at prøve at være en anden end den han er.

Her behøver han ikke at skulle lade som om, her er han accepteret for den han er..

Her ser læren, at han faktisk er en dygtig dreng... Som faktisk kan en masse ting og gerne vil....

Det er bare sådanne en fantastisk følelse at se ham så glad.. Det gør bare livet så meget mere værd, når ens børn trives... 

Og De trives, begge to...

Men Simon er nok den der har den største forandring... 

Samtidig fandt jeg jo på, at vi skulle til at leve anderledes, simon og jeg har begge en tendens til at blive temmelig meget runde i det..

Og mine unger er ellers ikke de mest kræsne børn der findes, men at få en dreng på 12 år, der elsker mad, ligeså meget som sin far, til at droppe sovs og primært leve af grøntsager er altså ikke nemt...

Jeg kan selv huske det fra da jeg var barn, var på den ene kur efter den anden og sådanne skal det ikke være for mit barn...

Jeg har ledt og ledt og pludselig dukkede LCHF op, det var mig ikke ukendt da min store stedsøns kæreste har levet sådanne et godt stykke tid for godt et år siden...

Men jeg fik taget mig sammen til at læse om det...

Og tænkte det er for godt til at være sandt.. Men jeg forsøgte først med mig selv, at leve 100% efter denne facon.. Og tænk det virker ikke kun på nålen på vægten, men også på humøret og energien.. Jeg er overrasket over hvor nemt den tilvænning gik.....

Og nu kører vi alle derud af (eller dvs. ikke helt alle.. der er nogle der får kulhydrater stadig.. blandt andet min mand som er sikker på, at han dør uden sit daglige rugbrød og morgenbolle....) Og drengene får også lidt den ene lidt mere end den anden afhængigt af hvor aktive de er sportsmæssigt...

Men men men.. tænk jer, når Simon ingen gluten får.. Så er han også meget gladere end ellers, og han har en meget bedre energi..

Så har bare fået min dreng igen, som jeg vidste der var derinde under de triste øjne.. 

Har ikke fået ham undersøgt for glutenallergi, men kan se, at når vi holder det på et meget lavt niveau, ja så kører det bare både for ham og jeg....

Så derfor måtte jeg bare lige dele dette billede med dig.. Som lige nu er mit ynglingsbillede og jeg kan se på det igen og igen....

Og plusset ved denne måde at leve på at vi skrumper, og oplever faktisk at de mus der plejer at lægge mit tøj ind om natten er begyndt at lægge det ud i stedet for :-) 

Og det er alt imens jeg spiser flødesovs til aftensmaden og når jeg en sjælden gang drikker kaffe er det med fløde i....

Vi spiser god mad og mad der smager af noget. Og grøntsagerne glider noget nemmere ned hos en dreng på 12 år når han må dyppe dem i mayo eller putte flødesovs på.... Den vigtige del er så at han ikke får alt for mange kulhydrater til. Det mål arbejder vi os stille henimod og finder på en masse gode alternativer til pasta, ris og pizzabunde... Hvilket gør, at jeg har brugt meget mere tid i køkkenet end ellers, men det gør jeg gerne, når jeg synes det bliver lidt surt at stå og tilberede alt det mad så snupper jeg lige et glimt på det dejlige billede også knokler jeg gerne videre.... For det smil vil jeg da bare se hver evig eneste dag :-)

Også er det for alvor forår, ihvertfald i følge kalenderen.. Her i Præstø startede den første forårsdag også i bedste stil med sol, varme og forår i luften..

Idag har den været lidt mere tvivlsom med et gråligt tåget skær, men solen har dog fået kæmpet sig igennem engang imellem, og den er blevet nydt når den har været der...

Ungerne har spillet bold i haven, og været i skoven og lege, jeg har ryddet op i værkstedet og fundet diverse haveredskaber frem, så de er klar når jeg får lysten til at luge i køkkenhaven og måske endda få gjort plads til et lille blomsterbed i haven.. 

Ikke, at det skal være for stort for så overlever det ikke de vilde bolde der flyver rundt i haven og ja sommetider er simon også med.. Og det har ellers ikke været noget han har lyst til....

Jeg nyder at se begge mine drenge smile, høre deres vilde glade skrig.. Jeg nyder at vi går imod lysere tider og der nu bliver mulighed for en masse udendørs aktiviteter sammen.

Jeg nyder at vinke farvel til to glade drenge, der cykler afsted og glæder sig til at komme i skole..
Jeg nyde at se, hvor meget de vokser for hver dag der går, og nyder at se, hvor godt det er for dem begge at komme i hver deres klasse...

Håber at du også har noget der gør at du nyder livet :-)

Stille Lørdag

Dejligt at vågne en dag som denne, vågne uden vækkeuret der hiver mig ud af min ellers så skønne og dejlige søvn. 

Dejligt at vågne når kroppen er klar og frisk til at vågne.

Dejligt at gå ud og opdage at vejret idag er skønt dejligt mildt, ingen blæsen, ingen regn, og solen skinner endda frem til mig engang imellem.

Tænkte at så kan det da kun blive en dejlig hyggelig hjemmelørdag uden planer.

Dog er der lige en gåtur med hunden på programmet som nydes i skoven der ligger lige bagved os. Jeg går og får næsten helt forårsfornemmelser.

Nyder roen og freden OGSÅ er det at jeg bliver så bange at jeg (ja undskyld mit sprog) næsten skider i bukserne af skræk. For BANG BANG siger det næsten lige ved siden af hvor jeg går i mine helt egen tanker... Så er der lystmoderere der holder jagt i skoven og har glemt at sætte skiltet ud. 

Blev altså en anelse småmopset over de jægere der sådanne kommer og forstyrre stakkels mig der går der og nyder det gode vejr, og drømmer om snarligt kommende grønne blade.....

Gik på en vej der er igennem skoven så fortsatte i håb om at det var ædru jægere der rendte rundt i skoven og ikke troede at hunden og jeg var en lækker bambi der lige kom forbi...

Tror jeg vil bage nogle muffins, ynglingsopskriften som jeg fandt hos denne lækre blogger

Dog forstyrres idyllen af 2 drenge der absolut ikke synes at det er skøn og dejlig dag, men som er småsure og irritable da der har været overnattende legekammerat, og der åbenbart ikke er sovet nok. Drenge der skændes om computerspil forstyrre min dejlige lille ide om denne skønne lørdag. Så nu er computeren slukket også tænker jeg at der igen kan komme ro og fred i det lille hus og ungerne måske kan komme lidt i bedre humør mens de sidder og damper lidt af på deres værelser...

Måske de skulle drives ud i det gode vejr....

Måske en dejlig nybagt muffin kan bringe lidt smil og glæde frem igen også kan mor få lidt af idyllen tilbage igen. 

Og måske få lidt strikketid uden en masse brok....

Håber du får en dejlig idyllisk lørdag.... :-)

lige så mit hjerte næsten brister

Ja er så gal, trist og ked af det, at jeg kunne tude.

Ved 11 tiden ringede en af mine drenge, helt vildt ked af det, han var faldet og havde slået sig, og så var der nogle af de sædvanlige drenge, der havde gjort nar af ham og drillet ham, trådt på ham og sparket ham mens han havde ligget ned.

Han sad helt mutters alene og var så trist. Mor vil du ikke godt komme og hente mig...

Og klart mit beskyttergen for mine unger gik jo helt i top ringede straks til skoleinspektøren, da det ville tage mig et lille kvarter at nå frem, så nogen kunne tage sig af ham indtil jeg kom.

Jeg var så vred, at jeg intet kunne sige, for så havde jeg vrælet lige op i skoleinspektørens ansigt, jeg vræler når jeg bliver sur og gal.

Jeg er så træt af, at det skal være sådanne, for det er absolut ikke første gang, at noget i den retning sker, og de går jo på privatskole, så synes bare, at nu må nok være nok. Så jeg greb ungen og hans ting, også tog vi hjem.

Og da vi kommer ud i bilen kigger han på mig og siger, mor jeg har tænkt over det meget må jeg ikke nok skifte skole... Uhhh altså et barn på 10 år, skal da ikke have sådanne tanker, og det er absolut ikke første gang, at en af drengene spørger om de ikke må skifte skole af en eller anden årsag med kammerater.

Er meget i tvivl, for synes ikke, at de fungere særlig godt socialt på den skole, de er 16 i klassen og går i samme klasse, måske de har brug for hver deres klasse, måske de kunne få flere kammerater hvis de skifter skole, men måske er det også bare noget lort...

Det er ihvertfald en meget svær beslutning kan jeg godt hilse og sige, de går jo på en lille skole og ville så skulle skifte til den lokale folkeskole, som er rimelig stor. Der er mange for og imod, og når jeg laver en liste, så er der faktisk flest fordele ved at de flytter, men alligevel kan de klare det eller bliver det for hårdt..

Puha det er altså virkelig noget af et dilemma, og følelsmæssigt er jeg bare helt ude af den idag, efter alt det skete, kender du det, når man bare allermest har lyst til at sætte sig ned og tude.... Men det hjælper jo ingensteder og ungerne bliver da også bare helt ud af den hvis jeg sætter mig til den slags pjat.

Nå men nu fik jeg da lige lidt luft, og det havde jeg så sandelig brug for.

Tænker har du et godt råd til at tage sådanne en stor beslutning????

En aktiv weekend....

Ja weekenden her på matriklen har stået i aktivitetens tegn....

Igår var vi til cykelrally på drengenes skole, et årligt arrangement, hvor de hver har deres sponsorer, de kan finde hvor mange de vil, der sponsorere penge pr. km de har kørt (heldigvis kan man sætte maximum på).

For mine drenges vedkommende er det familie og venner der sponsorerer. Det de tjener ind går halvdelen til klassekassen og resten går til noget til børnene på skolen f.eks. nyt til skolegården eller et år var det en vandbeholder som gør at de kan hente iskoldt vand.

Men synes i skal se lidt billeder, for det er sørme da imponerende som ungerne går op i det. Selv de små fra børnehaveklassen hjuler afsted på deres små cykler uden gear og nogle får cyklet 20 km.

Simon er ikke lige den mest konkurrenceminded dreng, og han står lidt af når det er at det drejer sig om konkurrence, så han fik cyklet 14 km, hvilket også var flot...

Sune derimod kan ikke se en konkurrence uden, at han forsøger at vinde den.... Så han cyklede da lige 54 km. Om han vandt vides ikke endnu, det får han afvide i løbet af ugen.

Her står de alle klar til at starte først er det mellemtrinnet og derefter indskolingen, for de store er ude og løbe en lang tur sammen med nogle af lærerne.

Det er sune der kommer på sin racer bagved.

Og her kommer simon i sit helt eget tempo overhovedet ikke påvirket af, at der er lidt intern konkurrence

Og dagen idag har skam også været aktiv.... ved sørme ikke lige, hvad der skete for mig idag, da jeg absolut ikke er den type der farer rundt og laver huslige ting i hjemmet.

Men idag fik jeg gjort 

hele underetagen ren, 

har fået vasket 5 maskinefulde tøj. 

handlet ind til den kommende uge.

bagt pizzasnegle og skinkehorn til drengenes madpakker

Og sørme om vi ikke også lige fik bagt lidt blåbærmuffins efter lis's opskrift

Jo jo og har skam også fået gået den daglige tur med Bertha på omkring 3,5 km.

Så stort klap på skulderen til mig selv idag. Har nu de sidste 14 dage gået med hunden hver dag, og været helt uden Cola (drak dog en enkelt i fredags) Men håber snart at der kommer lidt lækre resultater på vægten......

Og tænk i fredags kom der sørme da lige et krøllejern mere, så nu har jeg 2.... i hver sin størrelse... Ja heldig det kan jeg vist kun sige, at jeg er for tiden... Overvejer faktisk lidt om det er en fejl......

Håber at din weekend har været god, og at du har haft ligeså skønt vejr, som vi har haft her, solen har skinnet, dog blæste det en halv pelikan i går, men idag har det bare været helt skønt...

Har læst det skulle blive mindst ligeså godt imorgen..

Vi håber

God søndag aften til dig og dine

De kravler på væggene

Og det er mine unger jeg mener, eller især sune, han er fuld af energi og der skal altså bare ske helst en hel masse, og han skal helst planlægge det hele lige så snart han vågner. Aner ikke hvor han har det gen fra med planlægning og orden, for det er absolut ikke noget hverken hans far eller jeg har besiddet i vores yngre dage.

Men han har længe gerne villet starte til fodbold, og da jeg havde køreskolen var det simpelthen for svært at få passet ind, det var nogle mærkelige tider, som de trænede på, og var ikke helt tryg på det tidspunkt med at han selv skulle cykle derhen.

Men nu er tiden kommet, hvor han skal starte på mandag han kan næsten ikke vente kan jeg sige jer.

Så idag fandt jeg lige på, at vi smuttede en tur til Næstved, så han kunne få sit udstyr i orden. Kors hvor er det altså bare dyrt at købe ind til sådanne noget.

Men vi var nu meget heldige for i sportsbutikken havde de da lige et par fodboldstøvler i hans størrelse til 200 kr. så det var da lige til at overleve, men så skal de jo også have benskinner og strømper... og vup vup det løber sørme da op.

Men glæden i hans øjne da han vandrede afsted med sin pose og da han prøvede dem herhjemme var det hele værd. Det var næsten lige før han ville sove med dem på skulle man tro, for de har siddet på hans fødder næsten lige siden vi kom hjem 

Se bare en glad dreng

tøjet havde han gudskelov for ellers havde jeg da nok besvimet.

Simon har endnu ikke besluttet sig for hvad han vil gå til. Simon er ikke lige den type der synes sport er den fedeste ting i verden (det ved jeg tilgengæld godt hvor han har det fra)

Han er mere sådanne en drømmer der er god til at få ideer og til at finde på. Han er skide god med sin guitar, og er mere den spirituelle type. Så når man spørger hvad han vil gå til, er det enten fægtning, bobslædeløb eller andre underlige ting, som ikke lige er til vores pengepung eller muligt at komme til at gå til i nærheden.

Sidste år stod den på håndbold måske igen, eller måske han vil gå til bueskydning, det er muligt her i Præstø. Vi får se.

Men nu var kommet til byen, måtte jeg jo lige forbi stof 2000... gik derfra og havde brugt den nette sum af hele 36 kr. første gang nogensiden det er sket at jeg har kunne beherske mig.

Men se lige hvad jeg købte for en flad 10'er  en hel bog med diverse mønstre i, til os der er medlemmer af den klub for småfede damer :-)

Ikke dårligt og især når prisen var så lav :-) det kan vi lide, der er bare mange lækre mønstre i. Også til strik og hækle :-) men flest til at sy. 

Kreatid har der ikke været meget af i dag, har strikket et par pinde på lana men ikke så meget, har bare hygget med familien..

Håber du har haft en skøn og dejlig dag.

Doven Lørdag

Stod op til det skønneste vejr meget tidligt imorges....

Og ved jeg burde være ude og nyde det vidunderlige vejr, men jeg orker det ikke. Jeg er træt og føler som om min krop er total gennemtævet....

Årsagen til dette er ikke, at jeg er syg, men dagen igår stod på hyttetur med ungerne og hele deres klasse og deres forældre. Og vi var igang fra morgen til vi først landede under dynerne ved halv 2 tiden i nat.

Men det var sørme da hyggeligt.

Vi bagte og lavede mad sammen, og ungerne legede og legede og legede så godt sammen. Ingen der blev sure på hinanden og ingen der ikke gad lege med en af de andre eller noget som helst.

En af de store årsager at vi tog sådanne en tur, var for at vores unger kunne få det lidt bedre sammen i klassen, der har været en hel masse fnidder fnadder mellem pigerne og drengene har været temmelig hårde mod hinanden.

Så det at være sammen på en helt anden måde og også at vi forældre skulle forenes og hygge os lidt sammen, det har vi ikke været så god til. 

Men i kan tro det blev der lavet om på.

Vi spillede rundbold i et par timer med ungerne, skulle erobre en fane, hvor ungerne havde arrangeret en leg, hvor forældrene var mod børnene.

Og da mørket sænket sig kom den skønneste stemning omkring bålet....

Her bliver der lyttet til gyserhistorie og det er min der sidder ved siden af drengen i stolen lige ved siden af flammen.

Her gir sønnen min et nummer på en af de andre forældres guitar, Faren spiller i et band så Simon ser meget op til ham og det var meget stort, at han fik lov til lige at låne hans guitar...

Skammer mig lidt fik ikke taget et eneste billede i løbet af dagen, men tiden var ikke til det for vi havde det simpelthen bare så skide hyggeligt, forældre imellem i køkkenet og med ungerne i en skøn leg.

Klokken lidt i syv imorges var der gang i hele flokken igen og vi fik pakket sammen, og er sikker på, at vi alle sammen tog hjem med en følelse af, at vi havde haft en rigtig god aften og dag sammen.

Min kreakrise er skam også afvægret skulle knap nok tænke ordet før denne qvinde var i telefonen og et par dage efter så mit bord sådanne ud

Og min hjerne arbejder på højtryk og er allerede igang

med det næste projekt som kommer til at se nogenlunde sådanne ud.

glæder mig til at vise jer det færdige resultat... Er selv spændt på om det bliver godt eller skidt.... det må tiden vise..

Og som i kan se så kan jeg uploade billeder igen så når jeg ikke er så doven og slatten mere, kommer billedserien vedr. tørklædet til jer og en lille giveaway bliver det også...

Vil nu stene i sofaen med min strikketøj og en god film

God lørdag til dig og dine :-)

tankevækkende

Og måtte altså bare lige dele denne her med jer....

Det gør bare min beslutning så rigtig...

Fandt den på facebok



En far kommer hjem fra arbejde sent, træt og irriteret, for at finde sin
5-årige søn ... vente på ham ved døren.
Søn: "Far, må jeg stille dig et spørgsmål?"
Far: "Ja hvad er det?" svarede manden
... ... Søn: "Far, hvor meget tjener du i timen?"
... ... ... Far: "Det vedkommer ikke dig, Hvorfor spørger du om sådan noget.?"
Svarede faderen vredt.
Søn: "Jeg vil bare vide det, venligst fortæl mig, hvor meget tjener du i timen"
Far: "Hvis du absolut vil vide det, så er det 100 kr. i timen."
Søn: "Åh," den lille dreng svarede, med hovedet nedad.
Søn: "Far, må jeg venligst låne 50 kr?"
Faderen svarede rasende,
"Hvis den eneste grund til at du spurgte, er at du så kan låne nogle penge til at købe et fjollet stykke legetøj eller et andet pjat, så kan du marcherer direkte til dit værelse og gå i seng. Tænk over hvorfor du er ved at blive så egoistiske. Jeg arbejder hårdt hver dag for at tjene penge, og så opfører du dig så barnligt."
Den lille dreng gik stille og roligt hen til sit værelse og lukkede døren.
Manden satte sig ned og begyndte at blive endnu mere vred over den lille drengs spørgsmål. Hvor vover han stille sådanne spørgsmål kun for at få nogle penge?
Efter cirka en time eller deromkring, var manden faldet til ro, og begyndte at tænke: Måske var der noget, han virkelig havde brug for at købe med de 100 kr , og han bad virkelig sjældent om penge. Manden gik hen til den lille drengs værelse og åbnede døren."Sover du, Søn?" Spurgte han.
"Nej far, jeg er vågen," svarede drengen.
"Jeg har tænkt, måske var jeg for hård ved dig tidligere," sagde manden.
"Det har været en lang dag, og jeg lod min frustration gå ud over dig .. Her er de 50 kr. du spurgte om."
Den lille dreng satte sig op og smiler. "Åh, tak far!"
Så løftede han sin hovedpude, han trak nogle sammenkrøllede sedler op . Manden så, at drengen allerede havde penge, begyndte at blive vred igen.
"Hvorfor vil du have flere penge, hvis du allerede har nogle?" Faderen knurrede.
Den lille dreng begyndte langsomt tæller sine penge, og så kiggede han op på sin far.
"Fordi jeg ikke havde nok, men nu har jeg, svarede den lille dreng.
"Far, jeg har 100 kr. Nu kan jeg købe en time af din tid" sagde drengen og rakte faderen de 100 kr.
Vær venlig at komme tidligt hjem i morgen. Jeg vil gerne spise middag med dig. "
Faderen blev knust. Han lagde sine arme rundt om hans lille søn, og han bad om hans tilgivelse.

Det er bare en kort påmindelse til alle jer alle arbejder så hårdt i livet. Vi bør ikke lade tiden glide gennem vores fingre uden at have tilbragt noget tid med dem, der virkelig betyder noget for os, dem tæt på vores hjerter.
Husk at dele for 100 kr. af din tid sammen med én du elsker.
Hvis vi dør i morgen, kan firmaet vi arbejder for let erstatte os i løbet af få dage.
Men familie og venner, vi efterlader vil føle tabet for resten af deres liv.
Vi deler alle håbløse vittigheder på FACEBOOK, men vil du dele denne historie?..

Så kom den første rigtig nattefrost.

Stod op til det smukkeste syn med rimfrost på træerne....

Burde havde taget et billede men var lidt for søvnig i disse morgentimer.

Knokler på højtryk for tiden mangler lige det sidste i strikkeværkstedet for at det er helt perfekt. Er håbløst bagud med forberedelserne til jeg skal på julemarked. Og synes ikke rigtig at kan finde energien.

Bruger også en del tid, for tiden på at få et hold færdigt til teori. Ja har vist da aldrig fået fortalt, at jeg er kørelærer og har en mindre køreskole i Præstø.

Den har jeg snart haft i 5 år, og kæmper stadig for at den kan komme til at køre optimalt, men sådanne er det jo i disse såkaldte krisetider.

Lige nu var planen, at jeg skulle strikke løs, men kigger mig omkring ser på alle nullermændene som af en eller anden mystisk årsag ikke er forsvundet helt af sig selv. Hmm underligt at det aldrig sker, tænker de dukker jo op næsten helt af sig selv, hvorfor kan de så ikke smutte af sig selv igen.

Og orker faktisk ikke lige at være den overskuds energibumbe, der energisk kaster sig over støvsugeren og går i krig selvom jeg jo nok burde. Istedet endte min mås i sofaen der stod der og kiggede længselfuldt efter mig, og overvejer virkelig kraftigt om jeg må tilkalde kranhjælp til at komme op igen.

Så her er lidt stille på bloggen fra min side af for tiden, for læst lidt om hvad der rør sig omkring på de andres blogs, og har lige indtil i går haft kæmpe problemer med at kommentere igen igen. Indtil jeg opdagede at der på mystisk vis var landet et flueben i altid logget på, så måtte det væk og nu kan der kommenteres igen.

Havde set frem til en hyggelørdag i mit strikkeværksted, men blev lige tilbudt nogle instruktør timer, på et køreteknisk anlæg, og god løn siger man da ikke nej til i disse tider, så må nok hellere lige til at hive mig selv i nakken og komme afsted.

Det skal ingen hemmelighed være længere (er den meget ærlige type og absolut ikke god til at holde på mine egne hemmeligheder), at min køreskole er ved at være passè.

Det er både godt og skidt. Det gode er at jeg får et liv igen, tid med mine unger, og manden min. Tid og overskud som ikke skal bruges på at ruge over om regningerne bliver betalt eller i de travle tider, over hvor jeg lige skal finde tiden til mine unger.

Det der er lidt noget skidt er, at jeg højst sandsynlig får en hel del gæld, når det slutter, men prøver at sige til mig selv, at det kunne jo være meget værrer, det kunne jo være helbredet og et eller andet sted så er det jo kun penge...

Men er nået til det punkt, at jeg faktisk glæder mig til at få det hele afsluttet.

Hovsa så kom dette indlæg da lige til at handle om noget helt andet end det jeg havde forstillet mig, da jeg startede.

Men solen skinner, jeg har raske skønne børn, en dejlig mand...

Så kan man da dog kun være taknemmelig for livet

Ha en dejlig dag allesammen der kommer forbi min lille blog