søndag den 27. oktober 2013

Kreative dage i Fredericia...

Sikken en dag... Det var simpelthen den skønneste dag jeg har haft i lang tid...

Tog hjemmefra ved 8 tiden og landende først herhjemme igen ved 23 tiden....
Dagen var lang men helt igennem pragtfuld og glæder mig allerede til næste gang der er en messe vi skal afsted til...

Nu sidder du nok og venter i spænding på en masse skønne billeder fra messen, havde skam ladet kameraet op, lagt det i tasken og en tanke om at i år skulle der bare tages en masse billeder...
Men ak... glemte da alt om det da vi først landede. 

Vi ankom til Fredericia da kl. var over 11 så var jo bagud, men vi prioriterede at holde en pause undervejs til at få røget lidt smøger og strukket benene ud....
Men vi holdt også ud til den bitre ende.....

Jeg synes messen iår var rigtig god, synes der var mange spændende ting at se og røre ved, og min købelyst var kæmpestor især i starten... Dog shoppede jeg ikke igennem havde jo et budget at gå efter.
Synes dog ikke, at der var de mest fantastiske nyheder at gå efter.. Der var ikke de store aha oplevelser men nye ting slet ikke inden for strik.
Der var en del inden for patschwork og synes, at de er gode til at have gode dejlige messetilbud, garn var der jo selvfølgelig også, men er det bare mig eller er garn ikke bare blevet vildt dyrt...
Fandt noget garn jeg gerne ville have haft men hvis jeg skulle have strikket en meget enkel bluse af garnet ja så ville det komme til at koste godt 400 kr... Måske det bare er mig der er nærig....
Men har jo også masser af garn....

Men fik da shoppet lidt og her kan du se mine indkøb


Fik købt limspray så jeg kan få sat mine tæpper sammen, lidt sort balistoffer, lidt stof og så en stak af det pels du kan se. Det skal bruges til at lave de smukke kvaster på huerne og tænk de kostede kun en 20, pr stk, skal så godt nok selv lave dem, men det var ikke så besværligt, da hun viste mig hvordan. For var da godt nok ved at besvime da jeg opdagede at de kvaste kostede omkring de 200 kr. på langt de fleste stande.
Fik også købt lidt stof.
Også købte jeg noget smart noget til at lave noget gele af, og lægge stearin ovenpå, købte et helt sæt så har til en del lys, glæder mig til at prøve det af :-)


Og lidt garn kom der med hjem... Og tænk ja det er strømpegarn, tænker jeg måske kan tage mig sammen til at få strikket lidt strømper til rødderne og manden... men nu må vi se :-)

Da messen lukkede og slukkede gik turen mod Vejen, hvor vi skulle besøge Marlene Pihls stofbutik. Hun har en skøn lille stofbutik i forbindelse med privaten og der kom da også lidt med hjem....

Det dog ikke noget fantastisk spændende for indkøbene er til at sy joggingtøj til Simon.. Så der er ikke så meget til mig selv...
Men hendes butik er virkelig et besøg værd, for priserne er nemlig ikke for høje, synes faktisk at hun er ret billig med de smukke kvalitetsjerseyer hun har. Der var priser fra 65 kr.. Og det har jeg altså aldrig mødt andre steder før.. Også laver hun også sine egne designs man kan købe mønste til.. Skøøønt, hun har også patchwork...

I får lige lidt stemningsbilleder for her kom jeg i tanke om at jeg skulle have taget billeder på messen :-)


Som i ser, ser hun ganske glad ud, der er min veninde der har vendt mig ryggen... Men snød hende senere og fik hende med alligevel :-)



Og mine indkøb som du kan se, er det ikke så vildt.. sidder nu og fortryder vildt, at jeg ikke lige købe et par meter af noget stribet stof som jeg nu sidder og drømmer om, men skal jo også lige først få ideen når jeg er kommet hjem igen typisk ikke... Og kender du det fik det også lidt, at nu havde jeg vist også brugt rigeligt med penge :-)

Og vil altså lige sige, det er ikke et sponsoreret indlæg.. Jeg synes bare, at hun er så hyggelig og det er en skøn butik og ved jo at en del af jer der læser med er jyder, så tænker at det måske var en ide, at kigge forbi... I kan finde hende på facebook under hos pihl....

På turen hjem havde vi også en mission.. Vi skulle finde den resteplads hvor vi spiste sidste år, og der skulle vi jo indtage en kæmpefed burger, men pomfritter og cola... Var så sulten så jeg glemte at tage billede.. Men vi fandt den... Og den hed noget med lillebælt også kan jeg ikke huske resten... Men noget i den retning... 

Så som du nok kan se, så var dagen bare helt igennem skønt og glæder mig allerede til næste gang vi skal afsted.... Der overvejer vi faktisk at spare sammen i bedre tid og finde et bed and breakfast og tage en overnatning... Men det må vi se til den tid...

Håber, at du har haft en skøn weekend... Og måske også har været på messen....


5 kommentarer:

  1. Sådan en dag kan man leve højt på længe :-)

    SvarSlet
  2. Det lyder som om fantastisk tur til det jyske.
    Det er nogle skønne indkøb du har gjort og det er vel altid sådan at man fortryder når man kommer hjem, at man ikke lige købte lidt mere, nu man alligevel var i gang :)

    SvarSlet
  3. Du har da fået noget godt med hjem og kan sikkert leve længe på den dag. Kan da godt forstå at du synes det er billigt i Jylland, har jo set div. på Sjælland.

    SvarSlet
  4. Det lyder som den perfekte dag og ja du har ret, garn er faktisk blevet dyrt, det er også derfor af det meste garn, som jeg køber, køber jeg på nette. Det bliver spændende at se om det ender med strømper til drengene.

    SvarSlet
  5. Det lyder som en god kreamesse. Sommetider er det godt ikke at shoppe igennem og komme hjem med en masse man slet ikke har brug for ;o) Nu kunne du gå målrettet efter noget du kunne bruge .

    SvarSlet