Et vink med en vognstang....

Kan man da vist godt kalde det....

Lige nu sidder jeg og føler mig temmelig heldig, men samtidig også meget forfulgt af uheld...

Fredag gik dagen med en mega hovedpine, en af dem der kommer fra min nakke.. og jeg kunne næsten ikke foretage mig en skid.. Jeg skubbede det hen og tænkte, at det nok kom fra, da jeg var kørelærer og har fået en del ryk i nakken..

Om aftenen bliver det værre jeg får en af de lidt stærkere piller og går i seng...

Lørdag morgen er smerten næsten væk, jeg har det dog temmelig underligt er småsvimmel, har koldsved og føler det lidt som om jeg skal kaste op.. Tænker at det nok var den pille jeg lige snuppede igår..

Henter Sune fra den overnatningsfest han har været til. Vi får morgenmad, solen skinner, og jeg synes at mærke at jeg nu har det meget bedre..

Solen skal da nydes med en dejlig lang gåtur.. Vi tar den mellemlange rute Bertha og jeg.. Først går jeg lidt og sludre i telefonen med min mor.. Vi får snakket færdig og Bertha jeg er nu nået om på den anden side af skoven og ud på vejen..

Går og tænker på en veninde i Nivå, ihhh det er længe siden jeg har fået ringet og længe siden vi sidst har snakket sammen. Så jeg griber telefonen og ringer hende op.. Vi snakker i kort tid og hun spørger mig om noget.. Jeg mærker, at jeg bliver lidt svimmel.....

Taber hundesnoren og vil så samle den op samtidig med jeg svarer... Det er nok der det går op for mig, at der er noget helt og aldeles galt... 

For prøver at samle snoren op og svarer og ud kommer der kun en mærkelig stønnen.. Jeg tænker hvorfor siger jeg ikke det jeg skulle prøver igen og der kommer bare endnu en underlig lyd.. Kan heller ikke få grebet fat om den skide hundesnor.. Så jeg sætter mig ned på jorden, og får sagt med en stemme og nogle lyde som absolut ikke er mine, at jeg ikke kan snakke..  Lige der mens jeg sidder på vejen går det op for mig, at jeg ikke kan bruge min højre hånd og at den tale der kommer ud lyder underlig og snøvlende...

Min veninde er hurtig i telefonen og siger hun ligger på og ringer til Thomas eller 112..

Jeg kan høre en bil og tænker at hvis jeg ligger mig ned så stopper de nok.. Jeg prøver at trykke på telefonen med min hånd, men den virker ikke.. den vil ikke som jeg vil....

Så kommer der en dame hen til mig, og spørger hvad jeg dog laver.. Jeg prøver at fortælle, at der er noget helt galt, at jeg normalt ikke ligger her og ruller rundt på vejen...

Jeg ved faktisk ikke helt, hvad det er hun tror jeg laver, men hun og en anden der er stoppet, for mig ind i hendes bil og kører mig hjem til thomas... Og spørger thomas om det er noget han har oplevet før.....

Bagefter har jeg tænkt, gad vide om troede jeg var fuld eller påvirket af noget.......

Men Thomas kunne godt se og høre, at den var helt gal.... Så vi susede på skadestuen med det samme, og jeg blev indlagt på neurologisk afdeling.... 

Fik min hoved scannet og senere en tilbagemelding af alt er normalt.. ha ha min mand griner stadig og mener de har taget fejl af mine billeder og en andens :-)

Tror i jeg kan få papirer på, at jeg er helt normal...?

Nej spøg til side.... Det viser sig, at jeg har haft en lille blodprop i hjernen som har opløst sig selv og gjorde at jeg pludselig fik det sådanne. 

Gudskelov var blodproppen så lille, at jeg ingen men har fået, jeg taler normalt igen, og kan bruge min arm fuldt ud igen... 

Jeg er træt, sover meget, øm i hovedet og stadig på sygehuset. 

Skal have foretaget lidt forskellige undersøgelser idag og så forventer de at jeg kommer hjem idag...

Bliver udskrevet ambulant og skal have foretaget scanning af hele kroppen og tjekket mit hjerte for at se om er risiko for flere blodpropper... Det håber vi ikke...

Så nu den næste tid står den på blodfortyndende medicin og føler mig lidt om en halvgammel kone når jeg sidder der med pillerne der skal ned...

Føler, at jeg er heldig sluppet og alligevel er jeg pissebange, pissebange for, at det skal ske igen, pissebange for, at det er tikkende bombe jeg render rundt med oven på hovedet.. Pisse bange for hvis der nu sker noget mens jeg er alene.... eller sammen med børnene....

Og egentlig er det vel meget naturligt at være bange efter sådanne en oplevelse, egentlig er der vel ikke noget galt i det, men på den anden side, vil jeg heller ikke rende rundt og være bange resten af mit liv... 

Men lige nu føler jeg det som om jeg fortæller om en anden.. er til tider bange men mest virker det helt uvirkeligt, og jeg glæder mig til at komme hjem igen...

Og håber, at dette bare var en advarsel, en reminder om at huske at passe på mig selv om at huske at det på tide at stoppe med at ryge de grimme smøger, smide p-pillerne og væk og så få bugt med resten af de kg der er for meget... Vi håber, at det bare var det, for nu vil jeg altså gerne at vores held det vender.. 

Solen skinner derude og jeg tror dagen bliver smuk idag.. lige det perfekte vejr til at komme hjem til :-)

Pippi Langstrømpe

Er jeg ikke og dog måske lidt alligevel....

For har da syet mig en kjole der godt kan bringe mig lidt derhen af :-)

Kjolen er syet i en bomuldsjersey, som er købt Hos-Pihl i vejen, så vidt jeg er orienteret har hun ikke hjemmeside endnu, men er at finde på facebook :-)

Blomsten har jeg tegnet i hånden på et stk. af det der strygeviseline også strøget det på et stykke jersey og derefter strøget det på kjolen. Derefter har jeg zigzagget rundt om den...

Har også fået gang i tvilligenålen.. her har jeg syet kanterne med en tråd tyrkis og en tråd grøn.. Hvorfor jo det var da bare fordi.. :-)

Den er i øjeblikket helt klart min ynglingskjole... Jeg elsker den og glæder mig til foråret kommer så jeg kan rende rundt med bare arme...

Og endnu bedre så har jeg kun syet den i str. L og jeg kan passe den :-) wup wup......

Her i Præstø er det rigtig forårsvejr om formiddagen solen skinner, der er fugle der kvidre og man bliver da bare helt glad i låget, men når vi rammer middagstid ja så begynder det at blive gråt og trist og temmelig køligt.. Men hvad det er da en start...

Jeg har fået gang i strikkemaskinen og håber, at jeg har færdig en af de nærmeste dage... er meget spændt på hvordan resultatet bliver.... for nogle gange er en ide rigtig god inde i hovedet, men når det så kommer ud og bliver færdigt er det ikke altid lige det ender som jeg havde regnet med... men det må tiden jo vise :-)

skulle også gerne lige i stofskuffen og se om den ikke gemmer på noget jeg lige kan sy mig et par tunikaer mere så jeg har noget tøj der passer lidt bedre end det musene er kommet til at ligge lidt for meget ud :-)

Håber du har haft en dejlig dag :-)

Jamen var det bare det....

Kender du det når det er at den tanke dukker op i ens hoved og man tænker, ej hvorfor vidste jeg ikke det noget før.....

Men sådanne er det jo bare, og der er jo nok en grund til at man skal gå nogle omveje for at komme endeligt i mål...

Og endeligt i mål vil jeg ikke sige, at vi er.. Men vi er godt på vej...

Her ser du billede af nogle af de lækreste mennesker i verden.. Og ja den ene er selvfølgelig mig, og den anden er en af mine dejlige drenge...

Nu er det jo vældig moderne at tage selfies i disse dage, og mine drenge elsker det.. så på sidste weekends skovtur måtte vi da lige have et...

Og hvorfor viser jeg så det billede sidder du nok og tænker.. Jo men det er for at vise min dejlige dreng er kommet tilbage, bliver så glad og varm om hjertet når jeg kigger på dette billede.. For jeg ser det glade lidt frække glimt i hans øje og hans smil.. Smilet har længe ikke nået helt op til øjnene..
Det har længe kun nået til munden og ikke længere op..

Og ja jeg har været bekymret, men nu er vi på rette vej.

I starten af året, startede begge mine drenge på en ny skole, og allerede i den første uge, kunne vi mærke en markant ændring... En glad og smilende dreng tog afsted om morgenen og kom sørme også sådanne hjem igen.. Han blev mere rank og mere positiv, for her var en masse dejlige klassekammerater, som tog imod ham og synes om ham som den dreng han havde glemt han var...

Her kan han være sig selv...

Her behøver han ikke at prøve at være en anden end den han er.

Her behøver han ikke at skulle lade som om, her er han accepteret for den han er..

Her ser læren, at han faktisk er en dygtig dreng... Som faktisk kan en masse ting og gerne vil....

Det er bare sådanne en fantastisk følelse at se ham så glad.. Det gør bare livet så meget mere værd, når ens børn trives... 

Og De trives, begge to...

Men Simon er nok den der har den største forandring... 

Samtidig fandt jeg jo på, at vi skulle til at leve anderledes, simon og jeg har begge en tendens til at blive temmelig meget runde i det..

Og mine unger er ellers ikke de mest kræsne børn der findes, men at få en dreng på 12 år, der elsker mad, ligeså meget som sin far, til at droppe sovs og primært leve af grøntsager er altså ikke nemt...

Jeg kan selv huske det fra da jeg var barn, var på den ene kur efter den anden og sådanne skal det ikke være for mit barn...

Jeg har ledt og ledt og pludselig dukkede LCHF op, det var mig ikke ukendt da min store stedsøns kæreste har levet sådanne et godt stykke tid for godt et år siden...

Men jeg fik taget mig sammen til at læse om det...

Og tænkte det er for godt til at være sandt.. Men jeg forsøgte først med mig selv, at leve 100% efter denne facon.. Og tænk det virker ikke kun på nålen på vægten, men også på humøret og energien.. Jeg er overrasket over hvor nemt den tilvænning gik.....

Og nu kører vi alle derud af (eller dvs. ikke helt alle.. der er nogle der får kulhydrater stadig.. blandt andet min mand som er sikker på, at han dør uden sit daglige rugbrød og morgenbolle....) Og drengene får også lidt den ene lidt mere end den anden afhængigt af hvor aktive de er sportsmæssigt...

Men men men.. tænk jer, når Simon ingen gluten får.. Så er han også meget gladere end ellers, og han har en meget bedre energi..

Så har bare fået min dreng igen, som jeg vidste der var derinde under de triste øjne.. 

Har ikke fået ham undersøgt for glutenallergi, men kan se, at når vi holder det på et meget lavt niveau, ja så kører det bare både for ham og jeg....

Så derfor måtte jeg bare lige dele dette billede med dig.. Som lige nu er mit ynglingsbillede og jeg kan se på det igen og igen....

Og plusset ved denne måde at leve på at vi skrumper, og oplever faktisk at de mus der plejer at lægge mit tøj ind om natten er begyndt at lægge det ud i stedet for :-) 

Og det er alt imens jeg spiser flødesovs til aftensmaden og når jeg en sjælden gang drikker kaffe er det med fløde i....

Vi spiser god mad og mad der smager af noget. Og grøntsagerne glider noget nemmere ned hos en dreng på 12 år når han må dyppe dem i mayo eller putte flødesovs på.... Den vigtige del er så at han ikke får alt for mange kulhydrater til. Det mål arbejder vi os stille henimod og finder på en masse gode alternativer til pasta, ris og pizzabunde... Hvilket gør, at jeg har brugt meget mere tid i køkkenet end ellers, men det gør jeg gerne, når jeg synes det bliver lidt surt at stå og tilberede alt det mad så snupper jeg lige et glimt på det dejlige billede også knokler jeg gerne videre.... For det smil vil jeg da bare se hver evig eneste dag :-)

Også er det for alvor forår, ihvertfald i følge kalenderen.. Her i Præstø startede den første forårsdag også i bedste stil med sol, varme og forår i luften..

Idag har den været lidt mere tvivlsom med et gråligt tåget skær, men solen har dog fået kæmpet sig igennem engang imellem, og den er blevet nydt når den har været der...

Ungerne har spillet bold i haven, og været i skoven og lege, jeg har ryddet op i værkstedet og fundet diverse haveredskaber frem, så de er klar når jeg får lysten til at luge i køkkenhaven og måske endda få gjort plads til et lille blomsterbed i haven.. 

Ikke, at det skal være for stort for så overlever det ikke de vilde bolde der flyver rundt i haven og ja sommetider er simon også med.. Og det har ellers ikke været noget han har lyst til....

Jeg nyder at se begge mine drenge smile, høre deres vilde glade skrig.. Jeg nyder at vi går imod lysere tider og der nu bliver mulighed for en masse udendørs aktiviteter sammen.

Jeg nyder at vinke farvel til to glade drenge, der cykler afsted og glæder sig til at komme i skole..
Jeg nyde at se, hvor meget de vokser for hver dag der går, og nyder at se, hvor godt det er for dem begge at komme i hver deres klasse...

Håber at du også har noget der gør at du nyder livet :-)

En halvvering....

Kan man vel godt kalde det :-) Eller næsten...

Mit syrum er jo meget stort, faktisk er det nok lige efter stuen, det største rum i huset...

Som du nok kan se, er det ikke ligefrem plads jeg mangler...

Men fik så en ide.. For faktisk har jeg jo lidt for meget plads.. Så i sidste uge pakkede jeg i kasser og flyttede om igen igen.. Men denne gang skulle pladsen blive mindre...

Og selvom det så temmelig kaotisk ud på et tidspunkt og jeg nærmest var begravet i garn, strikkeblad, bøger, stof mm... Jaeee så endte det faktisk med at blive ret godt :-)

Se bare..... 

Og faktisk så er jeg blevet mere glad for rummet nu.. Det føles mere hyggeligt og jeg ved hvor alle tingene er, og hvis jeg så bare holder min orden så er det jo stadig et dejligt stort rum....

Der er en mening med galskaben... Det var ikke kun fordi jeg gik herhjemme og kedede mig lidt (for egentlig så keder jeg mig jo aldrig, men synes måske også det kan blive lidt trivielt i længden), men det var for at gøre plads til at vi kan få soveværelse i den anden ende af rummet, altså bagved den rumdeler der nu står midt i rummet...

For der hvor vi ellers har soveværelse, det er et gennemgangsrum, hvor sune skal gå igennem for at komme ind til sit værelse og det skal hans kammerater så også... Og det altså ved at være knapt så fedt.. for hvis de har overnattende gæster, så er der jo en rend igennem vores soveværelse hele tiden.. Og når de først finder ud af, at vi har vandseng, ja så lander de altid i den, og skal vælte rundt i vores seng... Derudover ligger vores soveværelse også lige op til spisestuen, så alt i alt, var jeg bare træt af at det lå hvor det gjorde...

Så nu er det hele flyttet ned. Jeg er ikke helt færdig endnu, som du nok kan se, så er der temmelig kedeligt, der mangler lidt på væggene og der skal gardiner op og et stort forhæng mellem mit kreaværelse og soveværelset.. Skal også lige have syet os et tæppe til sengen der er lidt mere festligt end det købe noget der ligger der nu...

Men skal lige have fundet noget stof jeg synes er pænt og som ikke koster en bondegård...

Er ihvertfald glad for at have få soveværelset flyttet...

Det gamle soveværelse skal vi så have indrettet til et spille/hyggerum til drengene så kan de have et fjernsyn som jeg havde stående i mit syrum, vi har fået foræret engang og deres wii og playstation.. Og på loftet gemmer der sig vistnok et fodboldbord, de ville blive glade for at få ned og hygge med.. Så det er blevet ren win win for os alle :-)

Fik blomster af kæresten igår... 15 år siden han var så heldig at møde mig :-)

Ellers så må man da sige, at foråret da banker voldsomt på døren igår var det jo nærmest varmt udenfor... Dejligt at tænke på, at vi går imod lysere og varmere tider... Måske man burde overveje at tage sig sammen og komme i haven og gøre bedene til urtehaven klar.... så de bare venter på at varmen kommer og jeg kan så nye lækre grønne sager :-)

Håber også at du nyder tanken om forårets komme :-)

Kan du også fornemme....

At forårets kommen er lige om hjørnet....

Ja jeg går da ihvertfald og får lidt forårsfornemmelser... Men det er kun lige indtil man træder udenfor for vinden er stadig bidende kold.. Men hvis man finder det rette sted, kan man faktisk godt mærke solens varme....

Og det er da bare skønt at fornemme at nu er vi på vej mod lysere tider...... 

Drengene er glade for nu er det så lyst om morgenen så de kan snuppe cyklen de 4 km der er til skolen...

Og jeg glædes ved at de synes det er fedt, for så får de rørt sig noget istedet for kun at hænge ved computeren eller ipaden... 

Jeg blev inspireret af solens stråler så i weekenden fik jeg syet denne sag.. Af stof fra gemmerne... Det var med at være meget nøjagtig for, at der blev nok til at der kunne komme et lille ærme i til at skjule mine mormorarme.. :-)

Og havde heldigvis også noget lyserødt til at sy en top til indenunder, så der ikke bliver vist alt for meget af marion frem.. Måske det også ville trække temmelig meget igennem hullerne :-)

Så er jeg jo også røget med på bølgen, og med bølgen mener jeg tempelblomst bølgen er jo ellers normalt den, der bliver rasmus modsat og så absolut ikke skal strikke modellen, hvis det er noget mange strikker... Meeeen denne her måtte altså på pindende...

Er glad for, at andre havde strikket den før mig, for ellers havde den blevet navlekort.. Hvilket måske er meget pænt, hvis man ellers har en flot talje og flad mave... Men her ville den fremhæve knapt så pæne områder på kroppen..

Så gjorde som så mange andre og forlængede den med et blad mere.. Og behøvede ikke engang at overveje hvordan jeg skulle gøre det.. For det var så lea hurtig og lige lettede vejen for mig :-) tak for det....

Tørklædet er et lille projekt på strikkemaskinen med løbemasker... Det var en rest kauni der stod på hylden og irriterede mig noget så frygteligt.. så den måtte lige strikkes væk en dag :-)

Meningen var så, at næste projekt på pindende skulle være gekko også en model fra bogen østen for solen.. Men det garn jeg ville strikke i kunne jeg ikke lige komme til at ramme strikkefastheden og sad der og gad faktisk ikke lige regne gange og dividere for at få det til at passe...

Så derfor røg endnu en tempelblomst på pindende og ikke kun for nemhedens skyld, men havde en smuk lysblå farve i noble stående, som bare stod der og kaldte på at blive til en tempelblomst.. :-)

Farven er ikke nem at se på billedet, lyset er ikke så godt her til aften....

Drengenes vinterferie er lige sluttet vi har hygget hjemme med kammerater på besøg og bare hygge... Og selv om ferie er skøn og dejligt...

Ja så nød jeg at se dem cykle afsted imorges og vide, at idag var tiden min egen... Ro omkring mig til at tulle rundt med uglet hår heeeeelt aaaaleeeene.... Der er nu ikke noget som alenetid... Jeg elsker det... Elsker selskab men nogle gange er tiden alene for sig selv altså bare guld værd...

Denne uge bliver lidt spændende.. Har været til 2 jobsamtaler som jeg begge meget gerne skulle få svar på i denne uge.... Og det er to meget vidt forskellige job.. Det ene der er jeg på helt bar bund... dvs. det er et nyt og uprøvet sted... Og jeg har taget en beslutning, hvis jeg får det tilbudt så snupper jeg det og kaster mig ud i det med ja hatten på... 

For tænker, at nu er tiden vist inde til bare, at kaste sig ud i nyt og spændende sager.. Så jeg er stoppet med at målrette min jobsøgning og kaster ansøgninger ud i alle retninger og tænker, at tiden må vise hvad der er i godteposen til mig....

Jeg har dog ønsker og der er især en ansøgning afsted lige nu, som virker som drømmejobbet for mig.. Men men men må være realistisk, for det er nok også drømmejobbet for mange hundrede andre også... Men man kan da håbe... Men de andre to, hvor jeg har været til samtale lyder også ganske lovende... Såååeee jeg er klar og håber, at jeg lige om straks er i job igen :-)

Så derfor så nyder jeg lige nu... Nyder tiden til at gøre lidt for marion... Tulle omkring i joggingdrengene og klippe til nyt tøj, finde på nye ideer strikke lidt når lysten kommer over mig.. Ja havde faktisk nær glemt at nyde tiden.. Nyde livet i alt det her jobkaos...

Men nu husker jeg og jeg nyder... Og håber, at der er noget godt i vente til mig derude... :-)

Håber du også finder tiden til at nyde det, som gør dagen til noget særligt for dig :-)

Og husk nyde solens stråler...... de minder os om forårets kommen :-)

Flyvetur

Ja tiden er smuttet afsted på en flyvetur, og flyver afsted med mig som et blad der hvirvler rundt i luften uden noget mål eller retning.

Det er ikke fordi, at jeg har særligt travlt, det er ikke fordi jeg får lavet en hel masse.... Nej tiden går bare derud af men alting og ingenting...

Vi har fejret drengene blev 12 år, ja det er skam rigtig nok selvom jeg godt ved at jeg ligner en på 25 (ha ha) så har jeg børn på 12 år... Men det kun på billedet for nærstudere man mig kan man godt ane rynkerne og fornemme at visse ting er på vej i en helt forkert retning.. Og nej det bestemt ikke opad :-)

De næste dage kommer til at gå med diskofester. I aften kommer simons nye klasse til diskofest, baren er stillet frem (det bare en skænk der er gemt under en dug :-))

billedet må du have til gode... det vil bare ikke med på bloggen... hmmmm....

Diskolys sat op...

en røgmaskine er også fundet frem fra simons gemmer

Drinkskort klar...

Så nu skal der bare en masse pizzaer i ovnen også er vi ellers klar til første rykind.. 

Imorgen tager vi en gang mere... For der kommer sunes nye klasse til diskofest..

Det bliver spændende at møde deres nye kammerater og måske hilse på nogle forældre... 

Ellers går dagene med jobsøgning, en pind (eller mange) på tempelblomst...

Strikkemaskinen er jo kommet lidt frem så et tørklæde til mig selv, er det også blevet til...

Og nyt er sat på... spændende hvordan det bliver.. for er et forsøg og opstår som jeg kommer frem af.. Men lige nu står den stille.. for hele mit krearum er fyldt med sager fra stuen som er ryddet for overflødige møbler, så der kan danses, lege stoleleg, danseballondans, stoledans måske de også snupper sig engang ?????

Når jo min mønsterstrikket trøje fra drops er også blevet færdig... desværre er der vist noget med en kat der er rendt med målet eller ligende da jeg lavede en strikkeprøve, for den er ihvertfald blevet for lille.. Men pyt finder nok en der en dag kan passe den måske...

Og ellers bruger jeg faktisk temmelig meget tit på mad... på at tænke på, hvad jeg skal finde på at lave, hvad simon mon kan lide, hvad jeg kan finde på så det ikke tager flere timer hverdag at lave mad, og det går bedre for hver dag der går..

Vi er nemlig begyndt på at prøve at leve efter LCHF, som er low carb, hig fat.. Det er temmelig grænseoverskridende med det fedt det, når man nu har været vant til at skulle passe på med fedten.. Men når man først finder melodien, så er det faktisk ret godt og nemt at finde noget mad som hele familien kan lide at spise....

Og resultatet på vægten er heller ikke at kimse af... indtil videre har jeg siden min fødselsdag smidt omkring de 5 kg. og sønnen som også trænger til at tabe sig lidt har også smidt 2,5 kg.. eller ved ikke hvor meget det er nu, for vejer ham ikke så tit, det skal ikke blive et for stort fokus for ham, da det fylder rigeligt i hans hoved i forvejen.. Hans motivation er meget svingende men det er også svært at være 12 år og skal tage beslutninger om mad.. Vil sige mange valg gøres nemme for ham i forhold til, at der ikke er så mange valgmuligheder.. 

Men synes også det er synd at han skal gå og være trist over hans vægt... så nu gør vi en indsats sammen og jeg trænger jo også frygteligt til at smide et par enkelte kg (eller måske 20 :-))

Nå men tiden er vist til at komme videre med dagens gerninger.. skulle også gerne lige nå at pleje mig selv lidt, da en eller anden har sendt en forkølelse eller influenza i min retning... hmmm dårlig stil.. bliver ellers meget sjældent ramt af den slags tror faktisk det er 3 eller 4 år siden jeg sidst har været forkølet... Og nej derfor er det ikke min tur nu alligevel.. og slet ikke når der skal holdes diskofest.. men pyt det går nok :-)

Håber du har en skøn og dejlig weekend i vente, og ikke drukner helt i alt den regn de lover... 

bytte bytte kømand

bytte aldrig om igen..

kan du huske den leg fra da du var barn... Det var noget jeg tit legede da jeg var barn...

Jeg har lige leget legen igen :-) med en jyde....

Hun ville gerne have forvandlet dette her...

til dette her...

så måtte lige støve strikkemaskinen af, den har længe stået urørt....

Men nu er den fremme og også lidt igang med et til mig selv, i andre farver, og smallere....

Synes lige du skal se det i fuld længe...

synes nu det blev ret godt.. og hvis jeg ikke tager meget fejl kan du se det på håndarbejdsmessen i næste weekend... mener det er i rødovre...

Ved endnu ikke om jeg kommer... elsker jo messer, men lidt trist at tage afsted når der ikke er så meget at shoppe for.. og selvom jeg tænker jeg kan jo bare tage afsted for at kigge.. jaeee så ved både du og jeg, at det sjældent man kan nøjes med det.... :-) Men vi får se... 

Nå, hvad fik jeg så i bytte.. joee har jo længe ønsket mig denne her... og skulet misundeligt på alle de andres bog og fede modeller...

men nu fik jeg den og jeg er glad...

Har bladret en masse i den og siddet og fundet en masse jeg gerne vil strikke... Synes der er mange lækre modeller i den.. Dog kan jeg da godt blive temmelig forpustet af at læse hendes opskrifter.. Hun er ikke lige den der formulere sig enkelt og kort må man sige... Det er godt nok nogle lange meget detaljeret opskrifter...

Har dog endnu ikke slået op til noget endnu... Er jo normal en temmelig monogam strikker og ved bare, at jeg helst ikke skal smide noget i kurven for så kommer det ikke videre....

Men mit strikkeprojekt i kurven er også spændende nok til at vedholde mig :-)

 Om det bliver godt er svært at sige..... For mønsterstrik er altså godt nok noget jeg har forsømt.. Kan ikke engang huske hvornår jeg sidst har strikket noget. og om der egentlig kom noget ud af det.. 

Men denne her skulle gerne ende med at blive drops nr. 140-11... tror dog godt nok, at jeg er kommet til at stramme garnet lidt i mønsterstrikket... meeen vi må se, kan jo også være, at det bliver som det skal...

Sidder ihvertfald med tungen lige i munden og strikker maske for maske, det er absolut ikke noget der går stærkt kan jeg hilse og sige, men hvad det jo heller ikke et marathonstrik jeg er igang med.. :-) Og strikker det i hyggestunder i sofaen og nyder at huset er hult og der er varme på, for vinden suser derude og kulden er hård og nærmest ubarmhjertig når den borer sig ind igennem marv og ben..

De siger der kommer sne imorgen, gad vide om det kommer til det sydlige sjælland denne gang.. eller om jyderne snupper det hele.. Kender ellers et par jyder der helst gerne vil være fri for sne.. Så send det bare herover... 

Selvom vinden har været kold.. så trodsede rødderne og jeg kulden igår.. Kom ud og fik røde kinder... Selvom drengene ikke var nemme til at få ud og væk fra de ipads, som de er blevet udstyret med fra deres nye skole....

Så havde vi en god og sjov tur, og i kender jo rødder.. de kan ikke se en vandpyt uden at hoppe lige ned den.. om den så er frossen er jo ikke nogen hindring....

Også ved jeg altså ikke lige hvad der sker for ham sunemanden her.. de fleste børn finder måske nogle kogler og grene de tager med hjem fra skoven.... Men ikke sune nej nej.. en af de største grene skulle med hjem og det var selvfølgelig i starten af turen han fandt den....

Og nej den er skam ikke til ham selv. den er nemlig fyldt med de små søde kogler som mormor elsker at bruge til hendes dekorationer....

Jeg vil sige, at jeg er ret taknemmelig for, at mine drenge ikke have noget kamera med for det endte jo med at jeg slæbte afsted med den og hunden over åer, gennem krat og jeg ved ikke hvad... drengene skraldgrinede og jeg tænker, at jeg nok har været et temmelig ømt syn....

Håber du har kunnet holde varmen i kulden, og har haft en skøn og dejlig weekend......