tirsdag den 12. marts 2013

så kom hun på besøg igen....


Så har hun igen slået til hende overskudskællingen som nogen gange kommer på kortvarig besøg.....
Denne gang fik hun lavet pizzasnegle, skinkehorn og små calzoner med kyllingefyld til madpakker og som snack når ungerne kommer hjem fra skole....

Og denne gang har du været så heldig at overskudskællingen tog billeder undervejs så du kan se hvordan hun gjorde :-)


Først så laver du en dej....
Dejen der er brugt her er lavet således
1 pk gær
10 dl vand
½ pose grahamsmel
1 dl. hvedeklid
1 dl. havregryn
1 spsk. olie
3 tsk. salt
2 æg
hvedemel...

Dejen æltes så den føles god og smidig og er til at rulle ud på bordet, jeg har ikke skrevet hvor meget hvedemel, for det er sådanne lidt på slump jeg putter det i efterhånden så jeg kan se hvordan dejen bliver.
Så lader jeg den hæve (min hævede idag i 2 timer nogen gange hæver den kun ½ time alt efter hvor travlt jeg har med at blive færdig)

Imens min røremaskine æltede dejen, skar jeg små strimler kyllingekød ud af kyllingebryst, som jeg svitsede på panden med paprika, lidt stødt chili og salt og peber.
Det lader jeg stå og stege indtil at kyllingen er helt gennemstegt.


Så blev dejen rullet ud på bordet og jeg brugte en lille skål til at stikke de runde cirkler ud med... 


Fandt en pikant ost frem (denne ide er fra en veninde så det måtte jeg jo også prøve...)


Smurte det på den ene halvdel af min cirkel


Puttede kyllingekødet og lidt revet ost på :-)


Foldede dem sammen og dryssede med lidt sesamfrø til pynt... Brugte en gaffel til at klemme dejen sammen...

Også er det ellers bare i ovnen på 200 g 15 min.... Min mand synes nu jeg var lidt fedtet med det pikantost, måske der skal lidt mere på næste gang...

Imens de var i ovnen lavede jeg en omgang pizzasnegle af resten af dejen....
Førhen lavede jeg min egen pizzasovs men den kan købes billigt i blandt andet rema, så det gider jeg altså ikke mere.
Du skal også bruge revet ost og revet skinke


Så rulles dejen ud i en stor firkant jeg tager bare en rimelig stor klump 
Og putter så pizzasovsen, osten og skinken på.


Ruller den sammen til en lang roulade


Og skære så sneglene ud :-)

I ovnen med dem også 15 min på 200 g.

Skinkehornene glemte jeg at tage billeder af, men der ruller du en stor cirkel ud og skærer den så i 8 dele og putter så ost og skinke på og ruller dem sammen, de kommer også i ovnen i 15 min..

Drengene er lige kommet hjem fra skole og er godt igang med at smage, indtil videre får de topkarkatere..

Håber du kan bruge den til inspiration, og hvis du har nogle supergode ideer til fyld så del dem endelig med overskudskællingen, for det er vel egentlig kun fantasien der sætter grænser for hvad der kan komme i :-)

Ha en skøn og dejlig dag, her er vi så heldige at solen skinner, dog skal du ikke gå på tv2s hjemmeside, så bliver du bare trist over den vejrudsigt de har på.


7 kommentarer:

  1. Uhm og top karaktere herfra. *Sikke en kælling hun er, hende med al den overskud. Sender du hende over til mig bagefter. Jeg trænger mere end noget andet til lidt overskud.

    Jeg må se og afprøve de opskrifter når hun kommer forbi.

    Tak for et skønt indlæg, fr. overskud

    kh. Lis

    SvarSlet
  2. Jeg mangler "kællingen" - har bare ikke overskud pt. synes at jeg arbejder en vis del ud af bukserne, får ikke engang lagt noget på bloggen, selv der strikkes flittigt.
    Jeg glæder mig til det er Påske, for så er der dømt fridage i massevis, så mon ikke jeg kunne låne hende der.

    SvarSlet
  3. Jeg kunne da godt tænke mig at hun smittede med den "kællinge-virus" ;o)

    Bare man kunne dufte en blog uhmmm

    SvarSlet
  4. Det er godt med sådan en overskudskælling er kommer forbi ;oD

    SvarSlet
  5. Fedt så er der nemme og lækre madpakker i den kommende tid.

    SvarSlet
  6. Håber du kan få hende til at blive et par dage. Måske du skulle lokke hende med lækkert hjemmebag. Når hun pakker sammen kan du så ikke give hende min adresse.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
  7. Lækre sager, kan du ikke lige sende hende kællingen i min retning, for her kunne der godt være brug for lidt overskud.

    SvarSlet