Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag

søndag den 19. maj 2013

bedre sent end aldrig

Trøster jeg mig selv med.

Har først igår fået sået min urtehave til... Gad ikke som sidste år hvor noget af frosten tog det jeg havde sået.

Iår har jeg også sået direkte og ikke forspiret, har ikke lige fået taget mig sammen..

Men vi håber da at det alligevel bliver til noget


Synes nu, at det ser ganske godt ud.

Årets forsøg med grøntsager blev 
squash, bønner, sommergulerødder, vintergulerødder, porre, salat, radiser, pastinakker, rødbeder, knoldselleri, rosenkål og ærter.
Da jeg pralende sendte et billede til min veninde skrev hun skal du ikke have flere slags...

Ja ja ved godt, at jeg har lavet lidt meget forskelligt, men vi prøver os jo stadig frem da vi er ret nye indefor det med urtehave.

Manden min er jo lidt af en hugo opfinder når det tager ham, så han har lavet et vandingssystem, så jeg ikke skal rende 100 gange frem og tilbage (havde nu ellers godt af motionen) med vandkanden


Han købte sådanne to vandtanke sidste år, som så via regnvand skal forsynes os med vand til når vi skal vande, nu det er blevet så dyrt at bruge vand.
Men lige nu er det slet ikke nødvendigt at vande, for det regner lige så stille og roligt og jeg klager ikke, for min urtehave trænger lige til lidt vand :-)


Sune er her godt igang med at grave have, og med udsigt til mange lækre ærter i dette bed, så får den hele armen :-)


Udsigten til naboen meget idyllisk, for mange heste der græsser og lige nu er der også mange føl... men se bare alle de gule der... De flyver heftigt ind i min urtehave, men jeg gir dem kamp til stregen...

Hingsten som går lige i folden op til os, er ret vild med hopper, så den skriger lystigt efter dem hele tiden... Er nu ganske glad for at naboen lige har fortalt hun har solgt ham, for han er godt nok larmende :-)

Sunes tysklandstur, hjembragte jo en masse slik, så han synes lige i skulle se en fin slikskål han havde lavet til os igår. :-)



God pinse nu vil jeg suse afsted til pinsefrokost...

Og velkommen til nye læsere :-)


søndag den 29. april 2012

Hovsa...

Og vupti så var den weekend da lige forbi... Hvor blev den dog lige af, kunne jeg godt fristes til at tænke..
Men den har været god, skøn og lækker :-)

Har endnu ikke fået fat i et kabel til min fon, så det står øverst på todo listen for imorgen for nu må jeg altså huske det. Det er jo lidt sjovere med billeder i ens indlæg.

Min fredag blev til en rigtig skøn Mariondag, og med det menes, at jeg det meste af dagen var helt alene for mig selv, og det er altså bare storguf her i huset, da det er sjældent, at jeg får hele hytten for mig selv. 
Så jeg storhyggede med ynglingsserierne i fjernene, strik, strikkeprøver til kommende projekter, og mere strik og popcorn.
Hele sofabordet flød med garn. så da manden kom hjem (med pizza ssshhh det er forresten en hemmelighed for er jo på kur) kiggede han på mig der sad omgivet af garn strikkeprøver og strikkepinde og sagde...
da er der vist en der rigtig har hygget sig :-)

Og det kunne jeg jo kun give ham ret i.

Lørdag var storehavedag og fik plantet mine forspirede grønnesager ud, så nu er jeg sørme klar, mangler kun lige at så det sidste bed, gemte det så ungerne og jeg kunne lave det sammen....

Vi har plantet lidt af hvert og er meget spændt på hvad der kommer ud af det hele...

Sidder nu og drømmer om det drivhus manden har lovet at bygge til mig og fik vist også nævnt noget om jeg godt kunne tænke mig høns og så en dertilhørende hønsegård... Ja der kiggede han sgu på mig som om at jeg var godt tosset, men mon ikke han lige bliver overtalt..

Idag har jeg syet og billede kommer senere jeg har været vovet i mit farvevalg denne gang og der er store prikker på, eller hvad man skal kalde dem, og det er intet der minder om sort i nærheden af den, så spændende om jeg nogensinde får den brugt men smuk ser den ud som den hænger der og venter på at blive lagt op, taget på og taget billeder af.

Drengene er hentet hjem og de var godt trætte, Simon lidt trist for han savnede allerede sin lækre mormor igen, og hvor er det skønt at de har det så godt med mormor og morfar det er da guld værd.

Håber, at du har haft en fantastisk weekend med dem du har kær...

Og imorgen har jeg set at det skulle blive helt fantastisk vejr, så kommer foråret :-)

tirsdag den 24. april 2012

Overvældende......

Lad mig da lige starte dette indlæg med at byde velkommen til alle jer nye læsere, dejligt at der er kommet så mange til, og sidder faktisk og bliver helt varm og glad indeni når jeg læser alle jeres kommentarer...

Er overrasket og glad for at så mange vil være med i min leg og fejre min blogs fødselsdag og også at så mange har lyst til at hænge ved og læse med, det er da for vildt skønt :-)

Her har været lidt stille på bloggen de sidste dage, og det er af den simple årsag, at min familie og jeg har besluttet os for at gå bonderøven i bedene.. Han er jo en af mine sønners store idoler (og også lidt mandens, men shhh det er en hemmelighed)

Så vi er i fuld gang med at lave urtehave, så vi kan være bare lidt selvforsynende til sommer og måske have noget af det vinteren over... Det kunne jo være ret fedt og ungerne synes måske også, at det er lidt sjovere at spise grøntsagerne kan man da håbe.

Men Sune og jeg har i bedste stil forsået så alle vindueskarme hvor solen står er fyldt med kasser af denne slags....

Og resultatet kom hurtigt til sunes store glæder dette billede er taget for en uge siden, men de er blevet så store nu, at vi har måtte tage låget af....


Og som i kan se udvikler vores bede sig, til at blive rigtig fine der kommer 5 ialt så det er begrænset hvor meget vi kan have, men vi er jo heller ikke lige de store have mennesker og vi har heller ikke verdens største have. Så det er vist fint til at starte med.





Her tager farmand, simon og bertha sig lige en slapper for det er altså hårdt arbejde det havearbejde synes simon, og er meget overrasket over, at nogen virkelig synes, at det kan være så godt....
Vi har måttet vende alt jorden for håndkraft for kunne ikke få fat i en fræser uden det kostede en formue så måtte vi jo bare selv igang... 
Men tro mig jeg kan mærke at min krop den lever..... av for den da......

Så må vi se, hvornår manden min får lavet det drivhus han har lovet mig, for så udvider vi da helt klart sortimentet til sager der er bedst i drivhus... Uhh det bliver spændende


Nå men nu vil jeg ikke kede jer mere  med mit havearbejde, nu må jeg jo hellere ud og få plantet mine jordbærplanter. Og gøre klar til mine grønne sager ;-)

Ha en god og dejlig dag :-)

pssssst jeg trækker forresten vinderen af mine give away i aften :-)