fredag den 11. maj 2012

strikketanker

Jeg er bare i en periode hvor mit hoved vrimler med en masse strikketanker, kan ikke helt tage mig sammen til et bestemt projekt og hopper lidt frem også tilbage igen, trevler op og starter forfra, og sådanne kører det bare derud af i et stort tankemyller.

Lige nu har jeg gang i en poncho, hvor jeg selv har designet modellen, tegnet et mønster på ternet papir der skal strikkes ind i, og så med mange forskellige farver.
Startede ud med magiske nøgler der var lavet på forhånd...
Konkulsion dårlig ide.. For det blev temmelig stribet, da jeg jo ikke lige havde givet mig tid til at regne ud, hvor meget der blev brugt pr. omgang så den skiftede farvemæssigt alt for tit, og det blev alt for rodet.

Så nu er jeg startet på en frisk og laver farveskiftende undervejs, så der kommer lidt mere ro over tingene..
Men f... siger jeg bare, det er virkelig koncentrationsstrik på højt plan.

Så skal igang med en poncho mere, som jeg havde lavet et mønster på først, men som ikke lige fungerede ordentligt til det mønster jeg nu havde tegnet..

Så den skal jo også bruges, og det er absolut ikke det store koncentrationsarbejde det er bare at strikke derudad.. Men så skal jeg jo lige bestemme mig for farver.

Ved ikke om det er alt det træning og rygestoppet der fylder mine tanker, men plejer da absolut ikke at være så forvirret når det gælder om at tage en beslutning, helt ærligt hvor svært kan det være..

Men nu kan jeg absolut da ikke tage en beslutning.

Skal den være vild og uhæmmet og skal jeg bare stikke hånden ned og vælge 2 tilfældige farver.. eller skal jeg gennemgå den røvsyge proces og sidde og strikke en masse prøver..

Tror at det må blive tilfældighedsprincippet at jeg bare tager nogle farver. For en beslutning kan jeg da ihvertfald ikke lige tage på nuværende tidspunkt...



Som i kan se på billedet skal den være i kauni... og jeg har jo et temmelig stort udvalg at gå til, det burde jo gøre det nemmere og dog.....


datoen for dag et i mit rygestop nærmer sig, og jeg er ved at finde på hvad jeg dog skal proppe i munden i stedet for smøgerne og tænker lidt på slikkepinde, men er der nogen der ved om man kan få nogen i sukkerfri, for er jo også igang med mit projekt slank, som gerne skulle holdes selvom jeg stopper med at ryge........

Håber du nyder det ruskende regn/solskin som det varierer meget imellem her idag, når det regner er det jo dejlig kreatid.

mandag den 7. maj 2012

nyt kursus og nyt strikkeprojekt...

Ja ponchoen må hvile i fred et stykke tid, min temperament er ikke lige til det nu.

Er gået igang med at strikke en i hånden jeg har haft på tegnebordet et stykke tid, det bliver vildt og anderledes  forsøger mig med magiske nøgler og mønster strik og tror på, at det nok skal blive godt.



Luftede jo lige for jer, at jeg skulle starte på et nyt kursus, det er igen et selvvalgt kursus, som er i udbud til alle i kommunen..

det er et rygestopkursus, som foregår i et træningscenter, hvor vi også træner, så det er jo bare superfedt, at få noget mere træning :-)
Er ved frisk mod, og tror på, at denne gang skal det nok lykkedes mig at få kvittet den vane. 
Ikke nok med at det lugter og det koster mange penge så er det bare dybt irreterende at have den skod vane, og jeg er også begyndt at hoste som en der ryger 80 cecil om dagen (hvilket jeg så ikke gør)
Men ser frem til et røgfrit og sundere liv..


Håber du har haft en god dag :-)

søndag den 6. maj 2012

Nedtur

Kender i de dage hvor alting bare går galt og ingenting lykkedes...

Sådanne en dag har jeg vist da idag.

Startede ellers meget entusiatisk med at finde en god film satte mig ved strikkemaskinen og igang skulle jeg da lige med en poncho, som der egentlig er lige ud af landevejen har lavet den snart en million gange..

men ak og ve, det blev skam bare til en masse tabte masker undervejs, garn der knækkede... Prøvede en masse gange, tjekkede trådspændingen, rensede slæden og gav den olie, men har nu kastet håndklædet i ringen og går og kigger skummende på strikkemaskinen.

for sådanne her bliver det jo ikke særlig kønt...


Og tænker om den straffer mig, fordi vi har holdt en lille pause fra hinanden....

Nå men strikkeprojekterne vælter jo ligesom ikke ud af mit ærme for tiden, og det er fordi jeg er igang med en opskrift som jeg heller ikke rigtig kan blive enige med... Hvad er der lige med mig og strikketøj for tiden, aner det ikke....

Fik forresten shoppet godt igennem på dølle fik mine nye træningssko, bukser, bluse og langærmet bluse til at træne i for 600 kr. og det synes jeg da er lidt af et kub

Tror ikke bare, at jeg bliver total lækker når jeg skal træne....

Har længe ønsket mig noget ordentlig tøj at træne i, så det er jo skønt når det endelig lykkedes at finde noget i elefantstørrelser også til billige penge :-)

Håber at du har nydt weekenden med dig  og dine :-)

lørdag den 5. maj 2012

Udfordring....

Ja jeg er jo blevet udfordret af fru conras til at viderebringe Smil

At viderebringe et smil, burde jo ikke være det sværeste i verden, men man tænker da lige lidt over, hvad der får en selv til at smile :-)

Og det er faktisk ikke så svært 

for se her, det kan da kun bringe smilet frem

Mine 2 glade drenge på markedet med fundet af de skønneste parykker :-).
Mine drenge giver mig tit smil, både de store og små.

Ville ønske jeg lige kunne smide et billede af min den store stedsøn og hans kæreste, men tænk det findes ikke på min pc.

Men smil hos mig kommer frem når nogen gør noget helt uopfordret bare for at glæde andre.

Når solen skinner og manden kommer med et kram.

Når jeg træner og ved, at jeg gør noget der er godt for mig..

Og når mine strikkepinde ligger og venter på mig med endnu et lækkert projekt der venter på at blive færdigt.

Kunne komme med mange flere endnu for det at smile er en stor del af mit liv, for det gør da bare tingene og livet det sjovere at der er smil med på vejen.

Har i forresten prøvet at smile til en komplet fremmede f.eks. nede i netto og kigge vedkommende lige i øjnene... Nogle bliver faktisk temmelig forfjamset og forvirret, men andre der kan man bare se, at deres dag pludselig blev en hel del bedre, bare pga. mit smil til dem. 
Hvis du ikke selv har prøvet det, så prøv det... Det er faktisk ret sjovt at se andres reaktioner på et smil.

Jeg sender udfordringen videre til Lis og til Uldbegavet og håber, at de har lyst til at viderebringe et smil :-)

Håber du får en skøn dag, her blæser det en del, men solen kigger da frem det meste af tiden og bringer da en del smil.

fredag den 4. maj 2012

Min røde sag....

Er jeg ret stolt af og jeg kan mærke, at da jeg syede denne kjole, at det bliver nemmere og , nemmere for mig at få mine kanter pæne og lige..




Er ret glad for resultatet og glæder mig til at få den på :-)

God dag til dig og dine :-)

torsdag den 3. maj 2012

Gevinst

Så kom min gevinst fra hendes verden....

Og blev da temmelig overrasket for viste ikke hvad det var jeg havde vundet...

Men se bare en masse garn og en opskrift fra wilfert...


Garnet er godt nok brunt ikke at jeg har noget imod brun, men det er jo ikke rigtig en forårsfarve, så den kommer nok ikke på pindene lige med det vuns, men kan godt lide modellen som hedder 
raindrops....

og har for første gang nogensinde bagt hjemmebagte varme hveder har lige taget dem ud af ovnen og ummm de dufter godt nok godt.. :-)


De er godt nok blevet lidt mørke på toppen men det stod der at de skulle blive i opskriften så det regner jeg med er helt rigtigt ungerne ser ihvertfald temmelig velfornøjet ud mens de guffer sig igennem dem :-)

Håber du har haft en skøn og dejlig solskinsdag :-)

Idag

Bliver nok en temmelig hektisk dag, faktisk har jeg ret mange ting på programmet for tiden og derfor halter det også lidt med, at jeg får kommenteret rundt omkring.

Men vejret er så smukt og der er så mange ting, der lige skal ordnes klares og gøres.. osv...


Har da lavet en smule overspringshandlinger

har fået syet denne lækre sag...

Desværre er den blevet lidt for stor i ærmegabet, og kanten forneden ligner at jeg var lidt småfuld da jeg syede den (hvilket jeg jo så ikke var :-)) 
Så den skal lige justeres lidt hist og her før den er klar til brug


Jeg har længe ledt efter guld og sølv tråd på spoler, som egentlig bare skal følge med som en ekstra tråd for at give effekt og ikke andet :-) Nu er det fundet og indkøbt og bare klar til at jeg får taget mig sammen.

Og dette stof er allerede igang med at blive omdannet til en kjole, jeg har taget et mønster fra onion, også lavet om på en hel del, bare ikke ærmegabene.. :-) mangler lige det sidste finish så skal i nok få lov at se... Synes selv, at den er blevet ret fed.

Stoffet er selvfølgelig købt i ynglingsbutikken for stoffer og det lækre i denne butik er at selvom butikken er fuld af kunder er der altid lige tid til en lille sludder og et par gode råd med på vejen.... 

Idag står dagen på svømning med pensionisterne :-) og bagefter skal jeg til en samtale vedr. et nyt kursus jeg skal på, det er lidt hemmeligt for ved ikke rigtig, men det skal i nok høre mere om senere :-)

Også starter jeg faktisk også på det nye kursus idag, så der er nok at se til idag.

Også er det jo storebededag imorgen, og der plejer vi, hvis ellers vejret er til det, at tage på døllefjeldemarkedet med vores unger..
Har du noget bestemt du skal imorgen :-)

God solskinsdag til dig og dine.....