Fransk forår...

Så er det igen blevet tid til at fransk forår er kommet til Præstø

Sidste år stod jeg jo sammen med en veninde og havde en stand. Vi var også skrevet op til en i år og havde også fået en, som vi så måtte melde fra igen. Da jeg jo er sygemeldt og slet ikke ville være i stand til at stå dernede og passe den.

Så det var med blandede følelser vi drog afsted igår og kiggede nærmere på det hele...

Det var ikke helt det samme, stemningen er anderledes når man står på den anden side og kan sludre med alverdens mennesker...

Stor var vores glæde da vi opdagede at der var kommet en garnbutik i Præstø. Det har vi ikke haft i nogle år....

Og vi gik begejstret ind i butikken, og nøøøøj hvor blev jeg altså bare skuffet... Ikke at det var en dårlig butik, men bare slet ikke hvad jeg forbinder med en garn butik..... Der var kun garn fra drops.. Det var det eneste garn der blev forhandlet i butikken.

De få modeller der hang til inspiration var ikke lige det der lokkede mig mest, også var der bare slet ikke hyggeligt... Der var alt for pænt, så var sådanne lidt nervøs for at komme til at røre ved noget eller vælte noget og når man rørte ved garnet tænkte jeg meget på at lægge det meget pænt tilbage igen...

Disken stod i bunden af butikken og bag den stod ejeren, godt nok smilede hun til os, men hun stod bare der bag disken..
Ja det ikke for at lyde kritisk og genere nogen, men blev bare så skuffet.. for manglede virkelig den der skønne stemning man får når man træder ind i garnernes hule, hvis du forstår...

Ja jeg glemte jo helt at tage billeder så det må du altså have til gode en anden gang.. For pyhaaa der var mange mennesker...

Dagen idag har foregået i stilhed, har strikket et par pinde på slægtningen, som jeg har lovet at strikke til en veninde..... og ellers bare tullet rundt, vejret har været gråt og blæsende.... og mest været til inde sysler.. Energien har været lav, så tænker at der er mere af den imorgen måske :-)

Håber, at du får en rigtig dejlig dag :-)

Her er så stille.....

her er så stille nu......

Er vist et meget passende valg til, hvad der sker her på bloggen for tiden....

Jeg har idag været forbi de fleste af jer og kigget forbi, nogle af jer har fået en kommentar med på vejen, men langt fra alle.. 

Er jo kommet temmelig langt bagud så det kræver lidt at komme tilbage igen...

Ja det er jo ikke fordi jeg ikke har tid nok, men tiden ved computeren bliver bare ikke prioriteret for tiden og især ikke fordi, at det gør mig rigtig træt i hovedet at sidde og læse ved computeren... Men hvad det kommer vel igen på et tidspunkt...

Tilgengæld er jeg en hyppig gæst på instagram, som er dejligt nemt lige at bladre igennem på telefonen og ikke kræver det store...

Nogen af jer har måske tænkt på, hvordan det står til, og ja egentlig går det jo meget godt.. Jeg har min fulde tale og førlighed.. Men er meget meget træt...

Koncentrationen svigter også en del og hukommelsen snakker vi slet ikke om... Jeg er så træt af sætningen gud det har jeg da helt glemt.. For den kommer ofte ud af min mund... det kan være helt basale ting som at tage aftensmaden op, købe ind så der er noget i køleskabet eller ungerne der skulle have været til tandlæge el.l. Men jeg må have fat  i en kalender så kan det være, at det hjælper lidt med at få husket de forskellige ting....

Jeg har haft en del følelsesforstyrrelser i min højre side... Det føles nærmest som den halve af kroppen tager sig en lur af til, men det er dog blevet meget bedre... Og egentlig kan jeg da også mærke fremgang i sidste uge havde jeg en skøn og dejlig uge, også er det jeg glemmer at hvile og slappe af.. og det giver så lidt bagslag, så kommer der lige nogle dage, hvor alt skal gå i et stille tempo..

Men alt i alt skal jeg jo være glad, for det kunne have været gået meget værre, men jeg må da tilstå, at der er dage, hvor jeg har lidt ondt af mig selv, hvor jeg synes at det faktisk er temmelig uretfærdigt, og jeg bliver sur og irriteret over, at tingene nu tager en del længere tid for mig end, at det gjorde før.. at jeg pludselig bliver nødt til at stoppe midt i noget for at tage en morfar eller at jeg ikke bare kan fræse derud af med 120 km i timen...

Men det er også kun engang imellem, at jeg får ondt af mig selv, de fleste dage er jeg glad og vågner op og mærker efter og bliver så glad over, at jeg kan bevæge arme, ben, hænder og fødder....

Man kommer til at se tingene i et helt andet perspektiv og alligevel så skal man passe på at man ikke falder ind i dagligdagens trivialiteter og ikke lader sig sygne hen i selvmedlidenhed.. For egentlig er der så mange ting at være taknemmelige for.....

Jeg tror jo på, at der er en mening med tingene der sker i ens liv, og meningen med dette wake up call er jo nok, at jeg skal stoppe op og nyde de ting der er noget mere, at jeg skal blive bedre til at spørge andre om hjælp og ikke mindst at modtage den hjælp der kommer..

Jeg øver mig og er sikker på, at en dag bliver jeg altså rigtig god til det :-)

Det er jo ikke sådanne, at jeg er gået helt i stå, jeg får faktisk lavet en hel del indimellem alle mine lurer på sofaen :-) og der bliver da også lidt færdigt...

Og der jeg finder allermest ro og kan falde ind i min helt egen verden er ved symaskinen så der er nok der jeg bruger det meste af den tid, hvor jeg er frisk...

desværre står det lidt mere sløjt til med strikken især hvis det er større projekter, så er det ikke så længe af gangen jeg får strikket for bliver hurtigt træt i armen eller bare træt.... Men jeg må jo bare øve mig noget mere, så skal det vel nok komme tilbage igen.. Det vigtigste er, at jeg kan strikke... tænk hvis det ikke havde været muligt det havde jo været en katastrofe....

Faktisk er jeg også krympet lidt så nu får du en masse billedspam af ting og sager jeg har fået lavet :-)

Det hele kongerige fik jeg hurtigt strikket, det tog mig kun knapt 3 uger, men har efterhånden også strikket det en del gange så tror den kørte på rutinen :-) for de andre projekter har taget noget længere tid.. Men hvad jeg er jo heldigvis ikke med i nogen speedstrikker konkurrence....

Og jeg er også kommet med på slægtningen bølgen elsker den trøje som er min helt klart ynglings når vinden bider og det er kulde.. Også er det også lidt et blærebillede.. bukser købt på tilbud i bilka str. 42 og ja både røv og mave kunne være i dem :-) et meget stolt øjeblik :-)

et par harems bukser og en rullekrave uden ærmer i rib, haremsbukserne er efter vejledning herfra, dog har jeg lavet mine i jersey. så derfor skal man lige huske at lave hullet til livet noget mindre end ellers for ellers bliver de alt for store....

en buksedragt som jeg elsker dog ikke når jeg er ved at tisse i bukserne så den temmelig besværlig :-)

et sommersæt, bukserne er lavet efter buksedragt modellens bukser da jeg synes de er fantastiske at have på, og overvejer at lave nogle flere af dem :-)

endnu et par haremsbukser... det er så efter denne vejledning dog har jeg ikke fået lavet dem af nok stof så hængenumsen bliver ikke helt optimalt...

det gør den dog på denne model, som jeg har lavet i nogle jersey rester jeg havde. Jeg skar en masse firkanter på 16*16 (fordi så bred er min skærelineal, så var det nemt) og de er mine absolut ynglingsbukser for tiden... der er fundet flere stofrester frem til flere når jeg lige får trangen og energien til sytid....

Også får du til slut et billede af lille mig, med glat hår.. Så du kan se, at jeg lever og 90% af tiden er glad :-)

Håber, at du har det godt og er ked af, at jeg ikke lige har været den bedste til at kommentere på det sidste, men måske jeg bliver bedre til det igen :-)

Håber du nyder kristihimmelfartsdagene :-)

Her skinner solen men vinden er temmelig kold, vi skal ikke noget særligt i disse dage andet end hygge og hvad vi lige kommer på :-)

Ikke mindre end....

Det hele kongerige skal der til når min lille niece (som så ikke er så lille mere) skal have sit første barn til maj... Hun ved allerede det bliver en lille pige... Så derfor skulle det da laves i den nye skønne hindbær farve der lige er kommet. Jeg har valgt at strikke det easy care fra Mayflower som kan vaskes i maskinen, hvilket jo gør det nemmere når man får en lille ny...

Faktisk troede jeg, at jeg var ved at være lidt i tidsnød og havde heller ikke regnet med at jeg ville gå Igang endnu men jeg havde brug for at strikke noget som ikke krævede så meget, og har jo strikket dette et par gange efterhånden så det er et dejligt overskueligt projekt... 

Og nu jeg sidder og tænker over hvornår jeg startede så jeg Faktisk temmelig

Overrasket over hvor langt jeg allerede er nået for startede først sidste lørdag, men har så heller ikke strikket på andet eller lavet meget andet kreativt, og har jo haft en del tid i sofaen... :-)

Er lige startet på spidserne, de kan altså godt være en smule dræbende... Men på den anden side er de rigtig hyggelige at strikke og skønt at se på projektet tager form..

Så burde billedet kunne ses :-) havde blogget fra min telefon det var åbenbart ikke så godt  :-)

Stille

Der er dømt stilhed i hytten..

Drengene syntes, at de trængte til lidt mormor og morfar hygge, og det skal jeg da ikke stå i vejen for, så de blev hentet af min mor igår, som så lige kom hjem og hyggede lidt om mig først...

Hun har bare været en guldklump til at komme og være her lidt hos mig i nogle af dagene, selvom hun ikke bor lige rundt om hjørnet og har et godt stykke vej, så har hun været her mindst 2 gange om ugen, har medbragt lækker frokost til os. 

Dejligt lige med lidt selskab og hjælp til det daglige, selvom jeg ellers er typen der helts vil klare alting selv, så må jeg nok indrømme, at jeg denne gang har nydt, at min mor er kommet og givet en hånd med lidt oprydning, tøjvask og støvsugning.. så behøver jeg ikke helt at have så dårlig samvittighed over ikke, at jeg får lavet så meget i løbet af dagen...

Men drengene hygger med mormor og morfar og det dejligt, at de har sådanne et sted, som næsten er lige som deres eget hjem, når de lige har brug for lidt andet end det herhjemme...

Og de mærker nok, at mors energi ikke lige er der så meget som den plejer, og selvom de har taget det hele i stiv arm, ja så kan man jo godt få brug for lidt ekstra forkælelse...

Manden og jeg hygger også, i aften skal vi i biffen...

Jeg var så heldig at vinde disse fribilletter hos strikkefåret og nu må vi altså hellere til at få dem brugt, har glædet mig til at skulle i biffen, det er ikke så tit vi kommer det..

Så tænker jeg måske lige skulle overveje at snuppe en morfar på sofaen (hvilket snart er blevet en fast rutine her i hytten) da det er så pinligt at falde i søvn i biffen :-)

Lige inden jeg fik den skide blodprop, havde jeg været i gang ved strikkemaskinen og det blev der denne her jakke ud af...

som du nok kan se, så er ærmerne temmelig lange på det første billede men har nu endelig fået kortet dem af, så de passer...

Som du kan se på den lille tyksak her så passer de fint nu :-) Den er blevet næsten som jeg regnede med, men der lige nogle ting der skal ændres hvis jeg får lavet en ny.....

Kunne nemlig godt finde på at lave en mere, i nogle andre farver... men det må tiden vise, om det bliver noget kommer igang med :-) er sjældent god til at lave flere af samme slags.. 

men den anden vil der jo også komme nogle ændringer på... såeee ....

Jeg havde også klippet to kjoler inden og syet dem samme, manglede så lige at få sat halskanten på og lagt den op i ærmet og længden...

Nu fik jeg det endelig gjort på den ene... selvom tingene nu tager lidt længere tid for mig, fordi jeg bliver så skide træt eller ikke kan koncentrere mig så længe af gangen...

Det med koncentrationen bliver dog bedre og bedre for hver dag...

Og tror, at det jeg strikker har gjort meget, i starten da jeg var hjemme kunne jeg ikke sidde ret længe og strikke, hvis jeg overhovedet orkede, men nu går det lystigt derud af uden at jeg mister overblikket eller at armen sover, så det er altså virkelig en befrielse, for var virkelig nervøs for, at der var gået et eller andet helt galt som ikke var blevet opdaget...

Men var højst sandsynligt bare trætheden efter det hele og lige mig der skulle igang igen...

Så puster lettet ud.. for tænk hvis jeg ikke kunne have strikket mere, det havde da været en katastrofe.......

Fik lavet kjolen helt færdig fredag og da drengene lige var hjemme og vende inden de skulle videre til mormor siger simon, den er ellers meget pæn mor, kan godt lide den zebrastil du har gang i der.. hmmm det er nu blomster min dreng.. men det nænnede jeg så ikke at sige til ham :-) for han så altså bare så sød ud da han stod og sagde det andet....

Solen har skinnet smukt her i formiddag, og fik lokket genboen til at lufte Bertha og jeg... Familien er ikke så glade for, at jeg vandre rundt alene endnu, men det må de altså snart vænne sig til, for genboen kan ikke næsten hele næste uge... og vi kan jo ikke bare sidde her og glo....... Men jeg skal nok finde på noget... ellers må vi tage snigeren..

Håber du nyder weekenden og har haft tid til at hygge om dig selv :-)

Har faktisk noget nyt på pindende.. men det må du lige vente lidt med at se til næste indlæg, det er godt nok en gave, men satser på, at modtageren ikke læser med her..

Ha en god weekend...

Livet går jo videre....

Også selvom det hele føles temmelig underligt...

Så står jeg stadig op hver morgen og sender mand og børn afsted.. 

Drengene har deres hverdag der fortsætter som altid med skole, legekammerater og sport, og manden skal afsted og passe jobbet...

Så egentlig er alt som før, og alligevel ikke, jeg føler mig som sådanne ikke anderledes, jeg er jo nok stadig den samme som før.

Jeg har ingen synlige men af, hvad der skete.. Men selvom alt syner som før, så føles det absolut ikke som før...

Kan ikke helt sætte finger på hvad der er anderledes... Det hele føles bare meget anderledes...

Jeg tænker meget over, hvad der er sket, hvad der kunne være sket, hvor heldig jeg var og hvorfor... har absolut ikke fundet noget svar endnu....

Jeg føler hver en cm af min krop, jeg føler efter hvordan jeg har det, og mærker alt.... Og tænker at nu skal jeg da vist passe lidt på, at jeg ikke går hen og bliver en hypokonder...

For må altså nok tilstå, at der ikke skal meget anderledes til før jeg bliver nervøs eller bekymret, og tænker om der nu er noget på vej igen..

Jeg ved godt jeg får min mormor medicin, ja det kalder jeg det blodfortyndende medicin jeg får, for synes det er lidt mormoragtigt at tage sådanne noget.. Og jeg ved jo også godt at det gør, at der nok ikke kommer noget igen...

Men det kan altså ikke helt stoppe angsten for, at der kommer en ny blodprop eller noget andet for den sags skyld...

Det er en meget underlig fornemmelse at gå med i kroppen og jeg håber, at tiden læger den følelse.. For jeg er ikke typen der ellers sådanne render rundt og er bange.. Og jeg har sådanne set heller ikke lyst til at leve mit liv i angst for, at der skal ske noget hele tiden, det kan jeg ikke bruge til noget som helst..

Men tænker at tiden er min ven, og tiden hjælper mig videre...

Indtil videre er der jo kun gået en uge... 

Ugen har været fyldt med besøg.. For jeg har haft babysittere på hverdag.. Tirsdag kom min strikkeveninde, onsdag kom min mor, torsdag kom min veninde fra nivå, som jeg gik og snakkede i telefon med da det skete, og fredag kom min mor så igen...

Det har været rart at været omgivet af nogen især de første dage, men håber, at manden min kan leve med, at jeg er lidt alene i næste uge.. For selvom det er dejligt at være sammen med nogen man holder af og som holder af en, så kan jeg jo ikke blive bevogtet resten af mit liv.

Men det har været dejligt at have nogen at snakke med om det, og om alt muligt andet, så man også får tænkt på andre ting.

Ellers går mine dage i meget langsomt tempo, jeg er træt, meget træt, tænk jeg kan blive træt af bare at strikke....

Forleden var jeg i bad og gik en tur med naboen og hunden og så var jeg klar til en lur...

Altså det skal jeg også lige vænne mig til.. det er altså ikke lige mig.. Jeg kan godt lide at styre tempoet, kan godt lide at gøre de ting jeg har lyst til når jeg har lyst og ikke være bundet af noget...

Sådanne er det altså ikke lige nu, og ved godt, at det tager tid, men men har altså ikke den vilde tålmodighed på det punkt der.. Jeg vil jo gerne igang med tusinde ting og ikke bare sidde der og glo på at andre ordner det hele for mig...

Men hvis der skal være en mening med det sker omkring en, ja så er meningen nok, at jeg skal blive bedre til at modtage hjælp og bede om den...

Jeg savner min daglige gåtur med Bertha, hvor det bare var min tid, til at gå og nyde roen og naturen omkring mig.. Men det varer nok lidt inden det bare bliver os to igen og indtil videre har jeg fået lokket naboen til at gå sammen med os, så vi begge kan blive luftet lidt... Især drengene er ikke begejstret ved tanken om, at jeg skal genoptage min alene gåture og det kan jeg godt forstå, men vi må jo også videre..

Men lige nu føjer jeg dem og manden, for orker faktisk ikke at gå så langt endnu, også er det meget rart at have en med, også for min egen skyld, en der lige kan huske mig på, at vi også skal have energien til at gå tilbage.. 

Har fået besked på, at her i starten skal jeg passe på med ikke at overanstrenge mig..... Jeg har idag overvejet gad vide hvor længe det mon er.... hmmm jaeee det jo ikke godt at vide...  det må jeg altså lige finde ud af hvor længe det er....

Blæsten har suset godt idag, og håber, at noget af det smukke dejlige vejr snart kommer tilbage igen, for det kan jeg altså godt vænne mig til :-)

god lørdag til dig og dine håber, at du husker at stoppe op og nyde livet og det du har kært...

Et vink med en vognstang....

Kan man da vist godt kalde det....

Lige nu sidder jeg og føler mig temmelig heldig, men samtidig også meget forfulgt af uheld...

Fredag gik dagen med en mega hovedpine, en af dem der kommer fra min nakke.. og jeg kunne næsten ikke foretage mig en skid.. Jeg skubbede det hen og tænkte, at det nok kom fra, da jeg var kørelærer og har fået en del ryk i nakken..

Om aftenen bliver det værre jeg får en af de lidt stærkere piller og går i seng...

Lørdag morgen er smerten næsten væk, jeg har det dog temmelig underligt er småsvimmel, har koldsved og føler det lidt som om jeg skal kaste op.. Tænker at det nok var den pille jeg lige snuppede igår..

Henter Sune fra den overnatningsfest han har været til. Vi får morgenmad, solen skinner, og jeg synes at mærke at jeg nu har det meget bedre..

Solen skal da nydes med en dejlig lang gåtur.. Vi tar den mellemlange rute Bertha og jeg.. Først går jeg lidt og sludre i telefonen med min mor.. Vi får snakket færdig og Bertha jeg er nu nået om på den anden side af skoven og ud på vejen..

Går og tænker på en veninde i Nivå, ihhh det er længe siden jeg har fået ringet og længe siden vi sidst har snakket sammen. Så jeg griber telefonen og ringer hende op.. Vi snakker i kort tid og hun spørger mig om noget.. Jeg mærker, at jeg bliver lidt svimmel.....

Taber hundesnoren og vil så samle den op samtidig med jeg svarer... Det er nok der det går op for mig, at der er noget helt og aldeles galt... 

For prøver at samle snoren op og svarer og ud kommer der kun en mærkelig stønnen.. Jeg tænker hvorfor siger jeg ikke det jeg skulle prøver igen og der kommer bare endnu en underlig lyd.. Kan heller ikke få grebet fat om den skide hundesnor.. Så jeg sætter mig ned på jorden, og får sagt med en stemme og nogle lyde som absolut ikke er mine, at jeg ikke kan snakke..  Lige der mens jeg sidder på vejen går det op for mig, at jeg ikke kan bruge min højre hånd og at den tale der kommer ud lyder underlig og snøvlende...

Min veninde er hurtig i telefonen og siger hun ligger på og ringer til Thomas eller 112..

Jeg kan høre en bil og tænker at hvis jeg ligger mig ned så stopper de nok.. Jeg prøver at trykke på telefonen med min hånd, men den virker ikke.. den vil ikke som jeg vil....

Så kommer der en dame hen til mig, og spørger hvad jeg dog laver.. Jeg prøver at fortælle, at der er noget helt galt, at jeg normalt ikke ligger her og ruller rundt på vejen...

Jeg ved faktisk ikke helt, hvad det er hun tror jeg laver, men hun og en anden der er stoppet, for mig ind i hendes bil og kører mig hjem til thomas... Og spørger thomas om det er noget han har oplevet før.....

Bagefter har jeg tænkt, gad vide om troede jeg var fuld eller påvirket af noget.......

Men Thomas kunne godt se og høre, at den var helt gal.... Så vi susede på skadestuen med det samme, og jeg blev indlagt på neurologisk afdeling.... 

Fik min hoved scannet og senere en tilbagemelding af alt er normalt.. ha ha min mand griner stadig og mener de har taget fejl af mine billeder og en andens :-)

Tror i jeg kan få papirer på, at jeg er helt normal...?

Nej spøg til side.... Det viser sig, at jeg har haft en lille blodprop i hjernen som har opløst sig selv og gjorde at jeg pludselig fik det sådanne. 

Gudskelov var blodproppen så lille, at jeg ingen men har fået, jeg taler normalt igen, og kan bruge min arm fuldt ud igen... 

Jeg er træt, sover meget, øm i hovedet og stadig på sygehuset. 

Skal have foretaget lidt forskellige undersøgelser idag og så forventer de at jeg kommer hjem idag...

Bliver udskrevet ambulant og skal have foretaget scanning af hele kroppen og tjekket mit hjerte for at se om er risiko for flere blodpropper... Det håber vi ikke...

Så nu den næste tid står den på blodfortyndende medicin og føler mig lidt om en halvgammel kone når jeg sidder der med pillerne der skal ned...

Føler, at jeg er heldig sluppet og alligevel er jeg pissebange, pissebange for, at det skal ske igen, pissebange for, at det er tikkende bombe jeg render rundt med oven på hovedet.. Pisse bange for hvis der nu sker noget mens jeg er alene.... eller sammen med børnene....

Og egentlig er det vel meget naturligt at være bange efter sådanne en oplevelse, egentlig er der vel ikke noget galt i det, men på den anden side, vil jeg heller ikke rende rundt og være bange resten af mit liv... 

Men lige nu føler jeg det som om jeg fortæller om en anden.. er til tider bange men mest virker det helt uvirkeligt, og jeg glæder mig til at komme hjem igen...

Og håber, at dette bare var en advarsel, en reminder om at huske at passe på mig selv om at huske at det på tide at stoppe med at ryge de grimme smøger, smide p-pillerne og væk og så få bugt med resten af de kg der er for meget... Vi håber, at det bare var det, for nu vil jeg altså gerne at vores held det vender.. 

Solen skinner derude og jeg tror dagen bliver smuk idag.. lige det perfekte vejr til at komme hjem til :-)

Pippi Langstrømpe

Er jeg ikke og dog måske lidt alligevel....

For har da syet mig en kjole der godt kan bringe mig lidt derhen af :-)

Kjolen er syet i en bomuldsjersey, som er købt Hos-Pihl i vejen, så vidt jeg er orienteret har hun ikke hjemmeside endnu, men er at finde på facebook :-)

Blomsten har jeg tegnet i hånden på et stk. af det der strygeviseline også strøget det på et stykke jersey og derefter strøget det på kjolen. Derefter har jeg zigzagget rundt om den...

Har også fået gang i tvilligenålen.. her har jeg syet kanterne med en tråd tyrkis og en tråd grøn.. Hvorfor jo det var da bare fordi.. :-)

Den er i øjeblikket helt klart min ynglingskjole... Jeg elsker den og glæder mig til foråret kommer så jeg kan rende rundt med bare arme...

Og endnu bedre så har jeg kun syet den i str. L og jeg kan passe den :-) wup wup......

Her i Præstø er det rigtig forårsvejr om formiddagen solen skinner, der er fugle der kvidre og man bliver da bare helt glad i låget, men når vi rammer middagstid ja så begynder det at blive gråt og trist og temmelig køligt.. Men hvad det er da en start...

Jeg har fået gang i strikkemaskinen og håber, at jeg har færdig en af de nærmeste dage... er meget spændt på hvordan resultatet bliver.... for nogle gange er en ide rigtig god inde i hovedet, men når det så kommer ud og bliver færdigt er det ikke altid lige det ender som jeg havde regnet med... men det må tiden jo vise :-)

skulle også gerne lige i stofskuffen og se om den ikke gemmer på noget jeg lige kan sy mig et par tunikaer mere så jeg har noget tøj der passer lidt bedre end det musene er kommet til at ligge lidt for meget ud :-)

Håber du har haft en dejlig dag :-)