lørdag den 8. december 2012

Mon der kommer magi.....

Hvis jeg skal tro på DMI, ja så skulle den være god nok.. Men om vi er heldige at noget af det rammer her, ja det vides jo ikke...

2-døgnsudsigt

men man burde da mene, at bare en del af det havner her.

Og hvorfor er det så at sne er magi... Jamen det er da bare så skønt når dette skønne hvide kommer ned fra himlen og drysser ned og gør landskabet helt eventyrligt. Lugten udenfor ændre sig og det er ligefør jeg vil sige, at jeg kan lugte når sneen er inde for rækkevidde... (måske man skulle gå ud og tage sig en sniffer ;-)) 
Lydende forandre sig og det er ligesom om en magisk ro sænker sig over landet når sneen vælter ned og  fylder det hele med dens skønne hvide overalt..

Ved godt i sidder nogen som skal køre på arbejde og som bander sneen væk.. Jeg elsker også at køre i sne, og da jeg var kørelærer kørte jeg skam også rundt og underviste i snevejr. Men nu er jeg jo også godt tosset og elsker bare alt hvad der kan leges med.
Det var rigtig sjovt da jeg havde min sidste skolevogn som var en Bmw som var baghjulstrukket, den kan man lave rigtig meget sjov med. Nu er det jo Rita der skal ud og prøves af og tvivler på at vi kan lave lige så gode donuts som dem jeg lavede i bmwen, men pyt det gør ikke noget for jeg elsker faktisk min lille bitte Rita (det er en peugeot 106 fra 96, som kører skønt.)

Dagen idag er gået med at få gjort godt og grundigt rent selv vinduerne blev skam pudset og det er altså ikke så tit jeg får taget mig sammen til det.
Også har jeg ryddet op, rigtig meget op i mit kreaværelse det vil sige, jeg er ikke færdig endnu, men jeg har fundet en masse garn og bøger som jeg bare aldrig får brugt, så tænker at de må til salg. Overvejer lidt om jeg skulle vise jer det herinde inden jeg forsøger mig på facebook... Mon du er interesseret i det???? 
Tror lige jeg laver et indlæg kun med det, også må vi se, det er ikke fordi at det skal være et eller andet salgssted denne blog er bare så træt af, at jeg har så meget at jeg ikke selv kan være der.. Og der er jo også en vis grad hvor meget jeg får strikket.

Ellers nyder vi stilheden og hygger og om lidt skal vi ud og spise det er bare så længe siden vi har været det... Så glæder mig da lidt :-)

Mine todoer og tadaer er altså blevet lidt af noget rod, jeg har lavet kun det jeg lige gad.. det er ikke så godt for skal til min mors fødselsdag om lige præcis en uge og har kun lige slået op til ryggen til den jeg skal lave så må nok sætte turbo på pindende.
Og hvis du sidder og tænker på hvordan mit bord ser ud med ufoerne.... Ja så ligger de der stadig lysten har lige været til den slags.. Men mon ikke jeg når det inden jul...


Der kommer ingen todoer til næste uge.. eller jo det gør der lidt STRIK MEGET HURTIGT PÅ MIN MORS GAVE OG BEGYND DOG FOR GUDS SKYLD PÅ DE JULEGAVER......
Tror jeg arbejder bedst under press og absolut ikke hvis jeg har for god tid....

Håber også at du glæder dig til at få lidt magi..... Og spændende om det bliver så slemt som de siger... mon dog..
Håber du nyder dagen med dig og dine :-)

1 kommentar:

  1. Har det på sammen måde med sne, jeg elsker det og magisk beskriver det vist bedst. Håber du får en god strikke uge, så din mor får sin gave til tiden.

    SvarSlet