fredag den 19. august 2011

En dag i stilhed

Er vist hvad jeg har brug for idag. En dag, hvor jeg kan gøre alt i mit eget stille tempo og ikke behøver at stille mig an til noget stort.
En dag hvor jeg kan tulle rundt med uglet hår og joggingbukser med lidt småpletter på uden at det gør noget som helst.
Og hvor er det så heldigt at jeg har mig en fridag idag. Tanken var at strikkemaskinen skulle nusses lidt omkring, men om jeg nogensinde når dertil vil tiden vise.

Stilheden bliver altså så bare lige brudt her ved 2 tiden, for der skal hentes 2 glade energibomber hjem fra sfo'en, og da jeg lige var i en temmelig overstadig overskudskælling agtig tilstand i går fik jeg da lige lovet at de kunne snuppe 2 legekammerater med hjem, men det gør ikke noget, bare jeg lige får et par timer det er jo bare guld værd.
Det er jo også hyggeligt at de kommer her og hygger. Ville så bare ønske at jeg var typen der lige kastede en kage eller nogle boller sammen, men sådanne er det altså bare ikke...... kunne måske suse forbi en bager og købe et eller andet til dem. Det må tiden vise.
For dagen idag skal bare bruges til hvad jeg nu lige orker og får lyst til.

God gråvejrsdag til alle jer i bloggens land :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar