mandag den 31. december 2012

De sidste timer

af dette år rinder nu stille og roligt ud, og sådanne en dag, er jeg altid temmelig eftertænksom, alt imens jeg tuller rundt i køkkenet og forbereder aftenens menu.
Jeg tænker over året der gik, hvilke oplevelser det bragte både gode som dårlige...

Tænker på at dagen afslutter et år og starter et nyt, og jeg tænker, at jeg burde nok føle det som noget særligt noget anderledes, men alligevel så føles det bare som enhver anden dag, som en dag hvor vi bare skal have temmelig god mad og hygge...
Men alligevel er den vel lidt anderledes for de andre dage ville jeg nok ikke tænke så meget over året der gik...

Smiler når jeg tænker på de gode og sjove oplevelser og får en lille tårer i øjet når de mindre gode oplevelser kommer frem.
Året har som sådanne ikke været særlig banebrydende med nye ting, men alligevel har det været et anderledes år end så mange af de andre år.
Jeg har haft tid til min familie og mine kære. 
Jeg fik lært at sy på en symaskine uden at undertråden gik i kludder.
Vi har været nogle rigtige fattigrøve og ikke har haft råd til særlige mange udskejelser, men vi har været glade og lykkelige langt det meste af tiden og vi har jo haft det godt.

Dette blev også året hvor den mellemste søn kom tilbage i vores liv igen, men han forsvandt så også igen, det gør ondt langt inde i sjælen at ikke alle ens børn er samlet, men der er også tider hvor der må træffes et valg og tages en beslutning om, hvor meget og hvad man kan magte at stå model til. Jeg håber at tiden gør, at han kommer tilbage igen og at vi kan finde et sted vi kan mødes hvor vi kan finde hinanden igen uden, at det skal være så kompliceret.
Jeg håber på, at vi snart kan få ham at se igen, og mødes på et niveau og få snakket tingene igennem.

Nu idag er der mange der går og laver deres helt egen nytårsforsætter, personligt er jeg ikke typen der går og laver den slags fortsætter, synes ikke rigtig at det er noget der virker for mig. Men jeg går da og drømmer om hvad det nye år kan bringe med sig. Og jeg håber på, at det bringer job til mig og manden, det ville nu være meget rart at få noget at rive i for os begge....

Men på den anden side kan 2013 da kun blive et skønt og dejligt år for mig, jeg er født på datoen den 13, så det har altid været mit lykketal... så mon ikke dette år bliver bare lidt noget særligt????

Vores nytårsaften bliver i år stille og rolig med bare ungerne, manden og jeg, eller så rolig som den nu kan blive med 2 drenge og en mand der elsker krudt og kugler og bare venter på at de kan komme ud og skyde af... Guskelov har vi kun meget lidt i år, da der ikke står fyrværkeri på budgettet, men lidt er da der blevet råd til og jeg kan være lykkelig for, at der ikke er så meget af det stads for er altid så bekymret for, at de rødder kommer galt afsted med det skidt...

Håber, at du får en skøn og dejlig indgang i det nye år, for tænkt de tanker som du har brug for at få vendt på denne dag og måske er du til at lave nytårsfortsætter...... 

Godt nytår til dig og dine 
og tak for det år der er gået, hvor du har fulgt med i mit lille hjørne, tak for at du kiggede forbi, kommenterende og kom med dit input, 
Håber at vi får et skønt og dejligt blogår, i det kommende år....

7 kommentarer:

  1. Hej

    Også et rigtig godt nytår til dig og dine kære. Glæder mig til at se ind til dig her i det nye år.

    SvarSlet
  2. Hej Marion

    Håber at I får en god aften og at drengen slipper helskinnet fra det med krudtet, glæder mig til at følge med i det nye år. Så godt nytår og på gesyn lige om lidt.
    Hilsen

    Gitte

    SvarSlet
  3. Et godt nytår til dig og dine :-) jeg tror og håber også at 2013 bliver et bedre år på job fronten for os alle .
    "ses" i 2013

    SvarSlet
  4. Rigtig godt nytår og tak for din søde kommentar :-)Håber, 2013 bliver fyldt med gode stunder :-)

    Uh hvor er det ærgerligt med garnmanglen - det er så surt, når man er kommet så langt - hvad med at eftersøge det på Ravelry, hvis du ikke kan samme indfarvning igen?

    SvarSlet
  5. kære Marion
    også rigtig godt nytår til dig og din familie,
    med ønsket om at 2013 blive et rigtig godt år for jer.
    Jeg laver heller ikke voldsomt mange nytårsfortsætter -
    mine går mere i retning af, hvad jeg gerne vil der skal ske i det kommende år.
    håber I havde en rigtig hyggelig aften.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  6. Jeg vil ønske dig og dine det bedste for 2013

    VI "ses" på bloggen

    godt nytår

    SvarSlet
  7. Håber i har haft en dejlig nytårsaften. Jeg vil fortsat kigge ind i 2013 og ønsker det bedste for dig og dine i dit lykketalsår :)

    SvarSlet