onsdag den 7. november 2012

Barndommens minder

Mit legetøj fra min barndom ligger pt. nu og flyder lidt rundt omkring i mit kreaværelse. Mine forældre har hentet alle mit gamle legetøj ned fra loftets gemmer..

Noget af det kan jeg ikke engang huske jeg ejede...  Men nu går jeg så lige og summer over hvad jeg dog skal stille op med alt det... Har jo ikke selv piger, men har da et papbarnebarn som kommer engang imellem og så den lille lækre karoline....
Men ved sørme ikke lige om jeg orker at have det altsammen liggende.

mit dukkehus, lå endda i den originale æske, men er dog lettere ramponeret efter mange års leg af en lækker lille tyksakket skøn pige :-)




Kravlegård til mine dukker og en sæk med barbiesager, som alle burde vaskes og ordnes lidt... men ved sørme ikke lige om jeg gider. Og tænk blandt barbietøjet fandt jeg kjoler jeg selv havde hæklet til dem, og trøjer jeg havde strikket.


og en rigtig gammel væv, og et sminkehoved som jeg elskede at sminke og sætte hår på 


Og denne maskine bragte minder frem... Min første symaskine som jeg fik af min farmor, med håndsving :-) den og jeg har tilbragt mange sjove timer sammen :-)
Den skal ihvertfald gemmes og står nu i kreaværelset og pynter tror nu ikke lige den er så brugbar mere men sød er den.


Og kan i huske disse mini tupperware kopper, den lå der også blandt det hele. Kan huske, at min mor holdte mange af de tupperware partys da jeg var lille, det var vist på højeste mode dengang...


Der er også en masse dukker, men de er vist ikke meget værd mere, så de ryger nok ud... Men hvad jeg skal stille op med alt det andet ved jeg faktisk ikke. Nænner næsten ikke at smide det ud. Måske der sidder nogle søde piger et sted der kan få glæde af dem. Men må lige se hvad jeg finder ud af, har jo svært ved at skille mig af med sådanne minder :-)

Der er ikke sket de store sager her de sidste dage, jeg har tullet rundt i cirkler rundt om mig selv, og ikke rigtig fået foretaget mig det helt store.
Lige nu rusker og stormer det rigtig derude, og tænker om kong vinter snart viser sine kløer og måske er så venlig at donere lidt lækkert sne tilgengæld for at vi skal holde den kulde ud...
Sne er lækkert, og ville da være perfekt hvis det kom her til december måske...
Æælllsker sne.

Håber du har haft en dejlig dag og vil da også lige sige velkommen til de nye læsere der er landet... Er temmelig benovet over, at jeg er nået op på 100 læsere, det er da et eller andet sted helt fantastisk....
Så velkommen og håber du falder godt til :-)

4 kommentarer:

  1. Uha det dukkehus er fint, sælg det ikke uden at kontakte mig !

    SvarSlet
  2. Minderne har vi da lov at ha', dem kan de aldrig nej aldrig ta. Sidder her og bliver helt nostalgisk. Jeg havde også et Lumbye dukkehus, men mine mindre brødre brændte det af, for at afprøve slangerne på deres brandbiler, tsk tsk...

    Jeg har ikke nogen foreslag til hvad du skal gøre, det må du afgøre.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  3. Jeg har fire børnebørn og deraf en pige. De kommer mindst en gang om ugen og det ville gøre lykke hos en lille pige.
    Det er legetøj der kræver omsorg og det skal der passes på.
    Knus fra Mette, der har 2 mindre søstre og derfor ikke noget at give videre til mine børnebørn

    SvarSlet
  4. Sådan en væv havde jeg også og et dukkehus, håber du finder nogle der kan lege med dine fine sager.

    SvarSlet