I et splitsekund

Kan hele ens liv ændre sig, en forkert beslutning eller handling kan ændre alt på ingen tid.

Idag skete der en rigtig væmmelig alvorlig ulykke lige her ved Præstø. Blev ringet op lidt over 8 af min svigerfar, hvis svar var da jeg sagde mit navn i telefonen var gudskelov....

Blev temmelig forvirret, men han havde hørt om ulykken inden jeg selv havde hørt noget om den, og var bekymret for om det nu var mig og ungerne....

Det var det ikke...

Det var en mor og hendes 4 drenge som var kørt frontalt ind i en modkørende bil i en overhaling... Så tragisk, moderen og en dreng på 9 år mistede livet..... Resten overlevede...

Selvom jeg ikke kendte nogen af dem, ja så har det påvirket mig hele dage, vidste først her sidst på dagen stensikkert at det ikke var nogen jeg kendte..... Men alligevel vækker det dybe tanker i mig. Og ligeså hos mine børn, som har snakket meget om det, og var bekymret for om det var nogle af deres kammerater der sad i bilen. Det var det ikke... Men ligesom jeg har de også gjort sig deres tanker. 

Vi har snakket om det, men alligevel er de blevet bekymret.... 

For sent her til aften hentede min mor og far drengene efter en middag i byen og tog dem med hjem og de havde været meget urolige over de modkørende biler.... Måske har jeg kastet lidt af min bekymring over på dem... Er ikke så god til at skjule sådanne noget.

Min dag har været fuld af mange tanker, tanker om livet, om hvor meningsløst det er at sådanne en ulykke skal ske. Hvor mange der bliver påvirket af den for det er jo ikke en kæmpe by vi bor i.

Sidder og summer lidt over livet, og slår mig selv lidt oveni hovedet....

For helt ærlig så er jeg sgu ikke særlig taknemmelig for tiden.

For godt et år siden, drømte jeg om tid mere tid til mine drenge, til min mand, til mig selv og til at nyde livet i. Tid til at leve istedet for at halse afsted i en meningsløs kamp for at holde et firma kørende for at vi kunne leve lidt godt...

Nu har jeg fået alt den tid jeg gerne ville have. Som en tryllefe har svinget sin tryllestav over mig og foræret mig tid, tid til at nyde...

Og hvad gør jeg så.... Ja nyder det faktisk ikke særligt tit, for den skide dårlige samvittighed dukker op som en klam sort hånd og snupper glæden ved det hele...

Den tryllefe, der kom forbi mig og svang sin stav må godt nok sidde og være temmelig skuffet for her har den sørget for at jeg fik tid, og så sidder jeg bare der og er slet ikke taknemmelig... Ja faktisk vil jeg gå så vidt og kalde mig for et utaknemmeligt skarn....

Og hvorfor er det så jeg skal sidde og føle at jeg ikke har fortjent det, for selvfølgelig har jeg da det... Jeg har knoklet en vis legemsdel ud af mine bukser i 5 år, arbejdet som en sindsyg, gået glip af en masse gode oplevelser med mine unger. Så selvfølgelig har jeg fortjent det..

Selvfølgelig er det ikke bare lutter lagkage, økonomien ved at gå arbejdsløs er jo ikke ligefrem den bedste, og det er der den dårlige samvittighed især kommer ind.

Jeg får det så skidt over, at jeg ikke rigtig kan bidrage med den helt store indkomst, at være på den laveste dagpengesats er jo ikke ligefrem det man bliver rig af.... Men jobbene hænger jo ikke på træerne og et eller andet sted hvorfor så ikke bare nyde det hele som det er nu.... Der er jo ingen der ved hvor længe jeg er her....

Så jeg har bestemt mig for, at jeg vil øve mig i at nyde livet lige her og nu. Har ellers altid været en livsnyder som levede i nuet, men som årene er gået, ja så er jeg jo nok blevet lidt af en planlægger... Underligt som tingene kan ændre sig....

Men nu vil jeg til at nyde det privilegium, at jeg har mulighed for at være der 100 % for mine drenge, at jeg kan køre dem i skole og at jeg kan hente dem igen. At vi har eftermiddagene sammen til at hygge lave lektier snakke om hvordan dagen er gået. Istedet for at vi skal nå det hele ved morgenbordet hvor det var der jeg oftest så mine drenge da jeg havde køreskolen...

Også vil jeg være mere taknemmelig... Nu  når jeg tænker tilbage, var det faktisk et nytårsfortsæt... Laver normalt ikke nytårsfortsætter, men tænkte sidste år, der var der brug for et sådanne....

Så nu vil jeg til at tage mig sammen og nyde den frihed jeg har lige nu og her, være taknemmelig for, at jeg fik den gave, tiden, som jeg savnede så meget for bare et år siden...

Det er faktisk lige netop et år siden at jeg afleverede nøglerne til køreskolen, og mange faktisk de fleste jeg kender spørger mig rigtig tit, om jeg har fortrudt.... Og dertil kan jeg svare NEJ, aldrig om jeg har fortrudt en eneste gang, at jeg sprang til da en anden ville overtage min køreskole... Jeg har ikke i et eneste sekund savnet det eller fortrudt. Tværtimod tror jeg, at det er en af de bedste beslutninger jeg har taget i hele mit liv. 

At slippe for alle de bekymringer, og alt den travlhed har bare været en befrielse.... Tror aldrig, at jeg nogensiden bliver selvstændig igen. 

Selvom jeg elskede at være min egen chef, så har det bare alt for mange omkostninger i forhold til familie, børn, venner og livet....

Jeg har ikke sat børn i livet for kun at være hjemme når de alligevel sover eller være sur og træt når jeg endelig er hjemme...  Så den vej er lukket og låst.

Lige nu vil jeg være taknemmelig for, at manden min har fået job, Jep den er god nok, han er blevet fastansat i det firma, som han var i praktik hos og startede som rigtig ansat i mandags... Det er bare så dejligt og kan mærke, at han trives i sit nye job, at selvom han skal rigtig tidligt op og afsted så glæder han sig over, at have noget at stå op til.

Og i mellemtiden vil jeg så være taknemmelig for, at jeg lige nu og her har muligheden for at kunne gå og hygge om familien, forkæle dem med diverse hjemmebag og hygge og overskud.... Og lige pludselig kommer der da nok også et job til mig. Men lige nu vil jeg nyde ventetiden på, at det kommer uden at have dårlig samvittighed. Være ligeglad med, hvad andre mener om, at jeg er arbejdsløs og nyder at være hjemme.....

For livet er jo en gave, og det er da bare med at nyde den mens vi har den....

Iøvrigt vil jeg også være taknemmelig for at imorgen er det lørdag og der kan jeg sove længe :-) Elsker at kunne sove lige til jeg vågner... Vil glæde mig over, at manden og jeg har en dag sammen bare os to.

Og selvom jeg er skide træt af at være en fattigrøv vil jeg prøve at finde noget at være taknemmelig over ved det...

Håber, at du også husker at være taknemmelig og nyde livet, Håber at du ikke er lige så fjollet som mig og fylder din hjerne med en masse dårlig samvittighed.. For det er da så meget spild af god energi og kræfter...

Ønsker dig og dine en dejlig skøn weekend.. Jeg vil ihvertfald nyde min, og glæde mig til at kramme mine drenge igen på søndag :-)